Side 2 af 2

Re: Luke Cage TV-serie

: 3. jul 2018, 00:07
af Thomas S
Så er jeg færdig med sæson 2. Ganske hæderlig - den rette blanding af soap og action, der udgør en god Marvel-serie. Ikke helt så plaget af langtrækkeri, som nogle af de andre Marvel/Netflix-serier har været, selv om den bliver lidt langtrukken til sidst. Men interessant slutning, der vil gøre en eventuel tredje sæson spændende at se hvor den bærer hen.

Eneste dårlige afsnit synes jeg var afsnittet med Iron Fist. Den figur virker bare ikke.

Re: Luke Cage TV-serie

: 12. jul 2018, 22:14
af Nøhr
Underholdende 2. sæson med nogle døde perioder men sandelig også med nogle guldkorn.
Colleen Wing og Misty Knight fiser ud og får en drink eller flere, begge klædt i deres egen series farver som et vink til fanboys'ne. Jeg ku' godt tænke mig at se de to noget mere.
Danny "Iron Fist" Rand kommer også forbi for at give Luke en hånd - og figuren er skrevet ordentligt denne gang. Dette er den rigtige Danny, i ballance, rolig og gerne lidt fjollet, han og Luke har en masse herlige scener, især et godt slagsmål med nogle gangstere, teamwork!
Fantastisk at se at hele Iron Fists egen serie ikke engang ku' skrabe overfladen af Dannys personlighed, hvorimod et enkelt afsnit af Luke Cage runder ham meget bedre af.
Hovedskurkene er på en rutsjebanetur, Bushmasters moral vimler og bliver aldrig helt klar og Mariah Stokes (Dillard! Undskyld, Dillard....) Bliver skiftevis lille og stor indtil man bliver ganske svimmel.
Der er en masse bittesmå øjeblikke hvor figurene småsnakker eller på anden vis interagerer, langsomme scener man kun kan slippe afsted med i en længere serie - her kommer skuespillerne i rampelyset og viser os hvad de kan.
Mustafa Shakir som Bushmaster viser os et rigtig talent i en scene hvor han og onklen snakker om moral, scenen er sat i onklens restaurant, og samtalen glider naturlig over i snak om et måltid mad og et glas rom - henkastede bemærkninger giver begge skuespillerne et stjerneøjeblik.
Serien er for lang, tretten afsnit er for meget - men jeg kan altså godt lide det dvælende tempo, også selvom man føler tingende bliver trukket lidt vel langt til tider.
Flot filmet, flotte effekter og generel solid cinematografi.
Kan man lide de foregående Netflix-/Marvelserier vil man ikke blive skuffet.

Re: Luke Cage TV-serie

: 31. okt 2018, 11:39
af Robin
Så blev det offentliggjort, godt nok for noget siden, men jeg er jo ikke Lynet (the Flash), at der ikke kommer nogen 3. sæson fra Netflix. Det er da en skam! Jeg kunne forstå, hvis man sløjfer Iron Fist, men ikke LC: Sånt är livet!

mvh.

Re: Luke Cage TV-serie

: 22. dec 2018, 14:37
af superboy
Netflix ser ut til å kutte ut alle Marvel seriene. Moro så lenge det varte.