Nu er det vel 10-12 år siden jeg genlæste Luftens ørne og den fangede altså ikke min interesse igen.
Der er så nogle der mener Tim & Thomas er gammeldags, jeg har altid selv været begejstret for serien og jeg indrømmer gerne, at jeg kun troede vi kom til at udgive et album, men det var så en serie der havde sit publikum.
Interessant at se på Artbubble i Århus, at det faktisk også var ret unge læsere der viste interesse for Tim & Thomas. Vi fik da solgt alt hvad vi havde med og jeg kan se, der også er godt gang i backlisten.
De 4 Esser skuffede mig, og jeg tror ikke rigtig på den mere. Bob Morane tror jeg på, fordi det sandsynligvis vil være samme købergruppe som til Allan Falk.
De to nye albumserier jeg meget gerne vil udgive kan jeg først fortælle om når og hvis jeg bliver enig med rettighedshaverne. Der er i begge tilfælde tale om serier vi ikke har set på dansk og de vil udkomme som hardcover album - hvis det hele går som jeg håber.
Listen over serier jeg kunne tænke mig at udgive bliver længere og længere, men der skal jo også være noget i 2020, 2021 osv, så hvis ellers salgsudviklingen fortsætter sådan som det har kørt det sidste årstid så er der mange spændende serier på vej fra Zoom. Både nogle som er kendte men skam også andre som vi ikke har set før.
