Castafiores juveler

[GoogaMooga]

Den nye 80 siders "Castafiores juveler" har lige akkurat nok ekstramateriale til at jeg er med. I modsætning til de andre jubilæumsalbums, Månen og hvad vi nu fik. Desuden er "Castafiores juveler" mit yndlingsalbum med Tintin, by far! Det var mit første Tintin album, julen 1971.

Det_gådefulde_juveltyveri_1_oplag.jpg (18.32 KiB) Vist 7938 gange

[Carsten Søndergaard]

Moulinsart / TTI ville ikke acceptere, at der stod "føljetonudgaven fra 1961-62" på forsiden. Det forekom mig ellers at være nok så relevant at nævne årstallene for at undgå, at nogen skulle tro, det var en moderniseret udgave, måske nyfarvelagt eller opdateret eller ligefrem politisk korrekt (som mange mennesker stadig fejlagtigt tror, at de sidste 20 års danske udgaver af Tintin er, uanset at de er det modsatte).

Det her er jo en ældre udgave end den albumversion, der har været kendt på dansk i 56 år. Men det måtte altså ikke fremgå af forsiden.

På den franske står der "la version du journal Tintin", og det ved enhver fransktalende Tintinfan jo, hvad betyder, nemlig at det er den allertidligste udgave, som ikke har været offentliggjort i mere end 60 år. Det gør danske læsere ikke, og det ville ikke have hjulpet at oversætte det direkte som "versionen fra Tintin-bladet", for mindst 99 ud af 100 danske læsere aner ikke, hvad "Tintin-bladet" er for noget.

Men det fik jeg altså ikke lov til. Til gængæld lod de det stiltiende stå på titelbladet og i kolofonen, og derfor kaldes det også sådan hos boghandlerne og i Cobolts webshop.

https://cobolt.dk/shop/tintin-castafior ... -856p.html

Jeg har i øvrigt lige set den franske udgave, der udkommer om et par dage. Den er i meget fin kvalitet, og den danske (og hollandske, spanske, tyske og svenske), der udkommer til november, bliver i samme fine kvalitet. Og der bliver ingen uheldige klistermærker på forsiden denne gang, som tilfældet var med jubilæumsudgaven af Krabben med de gyldne klosakse

[GoogaMooga]

Jeg glæder mig usandsynlig meget til denne 80 års jubilæumsudgave af vel nok det bedste Tintin album, i hvert fald det mest aparte. Synd, at det ikke må angives på forsiden, den lille detalje med føljetonversionen. Hvis Moulinsart var gået med til at nævne Tintin bladet, ville jeg nok alligevel have gjort det til den danske udgave. Forordet ville jo forklare, hvad Tintin var for et blad, må jeg antage. Men det ville selvfølgelig forvirre lægmand, det kan jeg godt se. Titelbladet lyder som et fornuftigt kompromis.

[Frank Madsen]

Jeg glæder mig usandsynlig meget til denne 80 års jubilæumsudgave af vel nok det bedste Tintin album, i hvert fald det mest aparte.

Jeg synes, det er lidt misforstået, at folk har så travlt med at kalde "Tintin i Tibet" og "Det gådefulde juveltyveri" de bedste og mest geniale Tintin-album, når sandheden nok snarere er, at hvis Tintin-serien havde bestået af 23 historier af den slags, havde serien formentlig aldrig vundet den popularitet, som den har fået takket være de forudgående bind med mere slagkraftige og mindeværdige historier. Dermed ikke sagt, at jeg ikke værdsætter de to bind, især DGJ.

Moulinsart / TTI ville ikke acceptere, at der stod "føljetonudgaven fra 1961-62" på forsiden. Det forekom mig ellers at være nok så relevant at nævne årstallene for at undgå, at nogen skulle tro, det var en moderniseret udgave, måske nyfarvelagt eller opdateret eller ligefrem politisk korrekt (som mange mennesker stadig fejlagtigt tror, at de sidste 20 års danske udgaver af Tintin er, uanset at de er det modsatte).

Det her er jo en ældre udgave end den albumversion, der har været kendt på dansk i 56 år. Men det måtte altså ikke fremgå af forsiden.

På den franske står der "la version du journal Tintin", og det ved enhver fransktalende Tintinfan jo, hvad betyder, nemlig at det er den allertidligste udgave, som ikke har været offentliggjort i mere end 60 år. Det gør danske læsere ikke, og det ville ikke have hjulpet at oversætte det direkte som "versionen fra Tintin-bladet", for mindst 99 ud af 100 danske læsere aner ikke, hvad "Tintin-bladet" er for noget.

Spørgsmålet er nok snarere, om nogen i dag ved, hvad en "føljeton" er.

Hvad er så forskellen på "føljetonversionen" og "den politisk ukorrekte albumversion"?

[Carsten Søndergaard]

Spørgsmålet er nok snarere, om nogen i dag ved, hvad en "føljeton" er.

Det kan der godt være noget om, lidt ligesom med "utilbørlig". Men et eller andet retroagtigt udtryk var påkrævet. Og den gammeldanske form feuilleton var trods nok en tan FOR retroagtigt.

Som der står på lex.dk: "Mange berømte forfattere har haft et trofast føljetonpublikum gennem deres virke, bl.a. Eugène Sue, Honoré de Balzac, Alexandre Dumas d.æ., Gustave Flaubert, Victor Hugo, Edgar Allan Poe og Conan Doyle. Føljetonbegrebet blev i slutningen af 1800-tallet populært gennem avisernes søndagstillæg, og der blev skabt ugeblade og seriehæfter (pulp magazines), som baserede hele deres eksistens på den fortsatte fortælling." Hvis de havde været lidt kvikke på lex.dk, havde de helt naturligt føjet Hergé til opremsningen af stjerneforfattere, der blev berømte gennem føljetoner.

Hvad er så forskellen på "føljetonversionen" og "den politisk ukorrekte albumversion"?

Der er ingen forskel her, og Hergé foretog heller ikke nogen politisk korrektheds-ændringer fra føljetonversionen til albumversionen, ændringerne angår forskellige formuleringer, præciseringer og nogle steder ændret perspektiv og begivenhedsrækkefølge i tegningerne og den slags. Ordet "sigøjnere" forekommer flere gange både hos Hergé, Sonnergaard og Søndergaard. Som man vil kunne læse i ekstramaterialet beskrev Hergé dem dog som "romaer" i sin korrespondance med hovedkilden til forholdene omkring dem i Belgien.