Euroklassiker dilemmaet: sikre kort eller prøve noget ukendt

[Sanderhage]

Tegneserie kan skam godt være en pudseløjerlig branche, Lars S. - og jeg skal være den første til at indrømme, at den nuværende situation har sine underholdende elementer.
Så det er næsten med sorg jeg må bringe lidt virkelighed ind i det hele:
Zoom har - helt åbent overfor rettighedshavere og også helt åbent for læsere med opslag på vores FB-sider - udtrykt interesse for Franquins Splint % Co.-albums for år tilbage.
Vi er blevet spurgt og de eneste vi ret beset ønsker at tale med om serien og betingelserne for at kunne udgive den er rettighedshavere.
Som - da vi er flere om buddet - naturligvis må se på hvad er er bedste for dem, både kortsigtet og langsigtet.
CS mener tydeligvis at Cobolt allerede HAR en aftale, og det er sikkert rart for hans nattesøvn, men vi må i sagens natur forholde os til dem, der faktisk ejer serien.
Så det gør vi.
Men jo - det hele ER ved at udvikle sig lidt pudsigt. Michael og jeg talte lige om at det eneste der efterhånden manglede var, at Faraos Cigarer fandt på at blande sig - og så dukkede denne her op!

[Antaeus]

Men Bjarne afkræftede i det mindste

Det' GAS!!!

[Mesterius]

Fantastisk innlegg av Shadow Zone.

[Carsten Søndergaard]

Michael og jeg talte lige om at det eneste der efterhånden manglede var, at Faraos Cigarer fandt på at blande sig

Ha, det har Faraos med stor sandsynlighed gjort forlængst. De blander sig uden hæmninger i hvad som helst.

Det var da også netop Faraos, der i 2012 fik mig til at indse, at tiderne havde forandret sig drastisk i forhold til den gentleman-ånd, der indtil da havde præget den danske tegneseriebranche i de foregående fyrre år (altså hvis man ser bort fra Gutenberghus/Egmont). Anledningen var affæren om Faraos udgave af (måske ironisk nok) "Kampen om verdensherredømmet", som ikke blot gav rettighedshaverne særdeles røde ører, men også bevirkede, at Sivert blev fuldstændig stum (da jeg skældte ham huden fuld), hvad jeg aldrig har oplevet hverken før eller siden. Det hører til sjældenhederne, at den gode mand ligefrem mister mælet.

Måske er det bare mig, der er lidt gammeldags og ikke passer ind i den nyliberalistiske verdensorden. Min eneste ledestjerne er sådan set bare at udgive de bedste tegneserier på den bedst mulige måde. Ikke for læsernes skyld, men for tegneseriernes. Superhovskisnovski gammeldags forlæggerattitude. Det er sikkert også den trykkende alder der gør, at jeg er lettere chokeret og dybt forundret over den enorme trend gennem det sidste års tid, hvor adskillige danske tegneserieforlag tilsyneladende holder åbne redaktionsmøder på Facebook og symbolsk lader et tilfældigt, lille udvalg af forbipasserende agere ivrige juniorredaktører. Som om verden (forlagene) var ved at løbe tør for tegneserier. Hvad er det dog for noget? Og dét, på sin side, hvis det har nogen reel mening og noget reelt formål, er interessant nok så langt fra den nyliberalistiske verden, som det kan komme, men snarere en nu gammeldags nærmest socialistisk kollektiv-praksis. Opfordringerne til Kickstarterprojekter og lignende understreger dette. Måske er næste skridt i udviklingen, at Facebookbrugere bliver medejere af visse danske tegneserieforlag. Meget bemærkelsesværdigt paradoks.

[Antaeus]

Det er da super fedt af vi læsere bliver spurgt og inddraget af forlagene. Jeg elsker den åbenhed flere af de nye forlag har og som også tør bringe noget de fleste andre ikke ville bringe.

Men ja Faraos B&M udgivelse var underlig.

[GoogaMooga]

Kickstarter er da netop liberalistisk, går udenom den kollektivistiske nivellering og lader et mindretal komme til orde og niche udgivelser få en chance (Jerry Spring, anyone?).

[Carsten Søndergaard]

Det er da super fedt af vi læsere bliver spurgt og inddraget af forlagene. Jeg elsker den åbenhed flere af de nye forlag har og som også tør bringe noget de fleste andre ikke ville bringe.

Jeg forstår godt hyggen ved det og følelsen af at "blive hørt". Det er sikkert såre menneskeligt. Men du bliver jo kun hørt til en vis grad, fx ikke hvad angår papirvalg. Og "vi læsere" er jo ikke et bredt udsnit af læserne, det er en hård kerne af nostalgikere som samtidig er Facebookbrugere.

Men ja Faraos B&M udgivelse var underlig.

Nu får jeg jo på puklen, hvis jeg udtaler mig om andre forlags udgivelser, men da Sivert og Christopher er bekendt med mine synspunkter i denne ulykkelige affære, kan jeg vel nok få lov at give udtryk for dem. En ting er, at de tre album ikke er tekstet med Blake og Mortimer-fonten, hvilket er ubegribeligt og tragisk. En anden ting er, at Blake og Mortimer siger De til hinanden, hvad de ikke gør (bortset fra første gang de møder hinanden i 1920'erne i Indien). Men det værste er dog næsten, at Per Carlsen på omslaget tituleres "Per". Hr. Carlsen ville vende sig i sin grav, hvis han hørte, at ham ubekendte opkomlinge påkaldte ham ved fornavn.

[Carsten Søndergaard]

Kickstarter er da netop liberalistisk, går udenom den kollektivistiske nivellering og lader et mindretal komme til orde og niche udgivelser få en chance (Jerry Spring, anyone?).

Du har ret i den henseende, som Kickstarter er skabt for: nemlig at individuelle skabere på den måde får en mulighed for at tilvejebringe midler til formidling af deres egne værker, hvis eksisterende virksomheder ikke vil påtage sig det. Men det egner sig ikke til at tilvejebringe midler til formidling af noget, som man ikke har ophavsretten til. Det ville enten kræve, at man allerede havde skaffet sig rettighederne og blot håber på at opnå en vis mængde forhåndsbestillinger. Eller at man indgik en eller anden form for odiøst partnerskab med rettighedshaveren, som stillede en frit, hvis projektet mislykkedes. I mange tilfælde vil det være umuligt.

Dertil kommer det enorme administrative arbejde, der følger i kølvandet på Kickstarterprojekter. Mange håbefulde mennesker er blevet chokeret over, hvad det efterfølgende kræver - både hvis projektet lykkes og hvis det ikke lykkes. Det er ikke bare at trykke på en knap.

[Antaeus]

Det er da super fedt af vi læsere bliver spurgt og inddraget af forlagene. Jeg elsker den åbenhed flere af de nye forlag har og som også tør bringe noget de fleste andre ikke ville bringe.

Jeg forstår godt hyggen ved det og følelsen af at "blive hørt". Det er sikkert såre menneskeligt. Men du bliver jo kun hørt til en vis grad, fx ikke hvad angår papirvalg. Og "vi læsere" er jo ikke et bredt udsnit af læserne, det er en hård kerne af nostalgikere som samtidig er Facebookbrugere.

Det er nu mere end bare hygge og følelsen af at blive hørt.
Vi bliver faktisk hørt og de må jo synes at det fungerer godt siden konceptet vedbliver og flere har taget det til sig.
At de så ikke altid fører vores forslag ud i livet er helt fair (sådan da)

[GoogaMooga]

Kickstarter er da netop liberalistisk, går udenom den kollektivistiske nivellering og lader et mindretal komme til orde og niche udgivelser få en chance (Jerry Spring, anyone?).

Du har ret i den henseende, som Kickstarter er skabt for: nemlig at individuelle skabere på den måde får en mulighed for at tilvejebringe midler til formidling af deres egne værker, hvis eksisterende virksomheder ikke vil påtage sig det. Men det egner sig ikke til at tilvejebringe midler til formidling af noget, som man ikke har ophavsretten til. Det ville enten kræve, at man allerede havde skaffet sig rettighederne og blot håber på at opnå en vis mængde forhåndsbestillinger. Eller at man indgik en eller anden form for odiøst partnerskab med rettighedshaveren, som stillede en frit, hvis projektet mislykkedes. I mange tilfælde vil det være umuligt.

Dertil kommer det enorme administrative arbejde, der følger i kølvandet på Kickstarterprojekter. Mange håbefulde mennesker er blevet chokeret over, hvad det efterfølgende kræver - både hvis projektet lykkes og hvis det ikke lykkes. Det er ikke bare at trykke på en knap.

Robin Snyder brugte Kickstarter til mange af Ditko's senere ting, der var meget ukommercielle. Dette var dog i samarbejde med Ditko selv. Men også kommercielle ting bliver afprøvet, f.eks. har Fantagraphics benyttet sig af denne model.

[Carsten Søndergaard]

f.eks. har Fantagraphics benyttet sig af denne model.

Til...?

[GoogaMooga]

f.eks. har Fantagraphics benyttet sig af denne model.

Til...?

Kan ikke lige huske det, men der var jo den indsamling, da de var truet af konkurs. Men ellers, Kickstarter vrimler med nostalgiske projekter, såsom Charlton dokumentaren, diverse bøger om historik, osv.

Men - måske er modellen ikke så brugbar her i vores lille marked, ved det ikke.

[Carsten Søndergaard]

Kan ikke lige huske det, men der var jo den indsamling, da de var truet af konkurs.

Men det jo NETOP et helt personligt projekt. Ikke noget der er betinget af fremmede rettighedshaveres accept.

[GoogaMooga]

Kan ikke lige huske det, men der var jo den indsamling, da de var truet af konkurs.

Men det jo NETOP et helt personligt projekt. Ikke noget der er betinget af fremmede rettighedshaveres accept.

Nu kæmper jeg jo for Jerry Spring's overlevelse, og måske en blandingsmodel er løsningen. Rettighederne er da til at betale, og jeg er parat til at poste flere penge i projektet i fællesskab med et forlag.

Da jeg også har andre svære ønsker såsom Valhardi, har jeg nu overtalt min mor og min bror til at vi spiller pulje lotto én gang om måneden. 400,- hver, giver os 240 rækker. Det er nemlig puljespillerne, der får 6-7 rigtige tal.

[Carsten Søndergaard]

Nu kæmper jeg jo for Jerry Spring's overlevelse, og måske en blandingsmodel er løsningen. Rettighederne er da til at betale, og jeg er parat til at poste flere penge i projektet i fællesskab med et forlag.

Da jeg også har andre svære ønsker såsom Valhardi, har jeg nu overtalt min mor og min bror til at vi spiller pulje lotto én gang om måneden. 400,- hver, giver os 240 rækker. Det er nemlig puljespillerne, der får 6-7 rigtige tal.

Okay, held og lykke

Men hvis det er sådan, at nogen allerede har kontrakten på et næste Jerry Spring-samlebind, altså har betalt for den og dermed ret til at udgive det, er der jo ikke noget i vejen for, at nogen (formentlig mest hensigtsmæssigt dem, der faktisk har underskrevet kontrakten) laver en Kickstarter eller lignende. Målet kan så være at opnå, at den eksisterende kontrakt udmønter sig i en en faktisk udgivelse. Hvis målet ikke opnås, udkommer det så ikke. Hvad det formentlig heller ikke ville have gjort alligevel. Men vedkommende skal så bare være indstillet på at bruge kræfter på at betale penge tilbage til dem, der faktisk har støttet kampagnen.