Tintins danmarkshistorie

[maxus]

Fantastisk lavet - spiddet og stor humor på samme tid

But don't get me wrong: super interessant diskussion på samme tid for tintinologer

[benadikt]

... super interessant diskussion på samme tid for tintinologer

... og for os andre tegneserieinteresserede, der dog ikke er tintinologer.

[Mesterius]

Mesterius:

Det stemmer faktisk ikke, Erling. I motsetning til alle andre revideringer som Hergé gjorde i diverse album opp gjennom årene, ble den endrede neshornsiden kun brukt i de danske og svenske utgavene fra Carlsen Comics den gangen i 1975. Senere kom siden også med i første norske utgave av Congo-albumet (Semic, 1990), og så vidt jeg har hørt er den også utgitt på engelsk i nyere tid. Men den er ikke innført i den globale standardutgaven. Den har aldri vært utgitt i de franske albumutgavene, og så vidt jeg har forstått er ikke siden engang bevart med fransk tekst.

Interessant - og både meget enkelt og meget kompliceret: Hvis det er rettelser Hergé selv har foretaget, så er de tilladte af Moulinsart. Derfra er det så det bliver kompliceret med de forskellige versioner og hvor de anvendes.

Ja, tydeligvis, men jeg har aldri hørt om noen annen endring enn den i "Tintin i Congo" som IKKE ble innført i alle land etter at den kom ut i Belgia (noe den reviderte siden i Congo altså ikke gjorde). Nå sier jo Carsten at det er valgfritt for enhver utgiver hvilken versjon de vil bruke av et fargealbum. Men finnes det overhodet noen eksempler på land som har beholdt de eldre standardugavene av album som Hergé gjorde endringer på (igjen med unntak av Congo)?

[Mesterius]

Veldig fin redigering, Frank. Det gjør noe med teksttung informasjon å plassere den i noen veltegnede serieruter!

[GoogaMooga]

[Carsten Søndergaard]

Det lyder som en rimelig forklaring. Men det er dog ett tegn på at den danske albumutgave ikke ble laget 100% på autopilot: den inneholder et forord om historikken til Sovjet-albumet både i Belgia og Danmark

Det er rigtigt. Men selve tegneserien, de 139 sider, har ingen rørt ved i forbindelse med 1985-udgaven. Casterman har bare "klippet den ud" af "Arkiv"-udgaven fra 1975.

Ikke at jeg vet om noen hos Casterman hadde kontroll på hva som sto i dette danske forordet, eller om de brydde seg videre med det. Men forordet erkjenner i hvert fall at denne siden som ikke var med i den opprinnelige 1930-utgaven av albumet, er inkludert i herværende utgave.

På den tid, hvor Moulinsart ikke eksisterede, kunne Casterman selv afgøre, hvordan de forskellige udgaver skulle præsenteres, og hvad de kunne indeholde af forord og lignende. Balladen opstod først med Moulinsart.

Right, så 2004-utgaven inneholder da også den samme oversettelse og teksting som "Fra Hergés arkiv" og den tidligere danske albumutgaven? Det er rett og slett "nr. 0" på ryggen og de mindre endringer på coverlayouten som gjør den til en "2. utgave"?

Ja, fordi de tre tidligere oplag ikke hed "nr. 0", var der tale om en "ny udgave". Derfor fik den et nyt ISBN og blev kaldt "2. udgave, 1. oplag". Men selve tegneserien var stadig helt identisk.

Er betingelsene virkelig slik for alle album som har endringer?? :O Det hadde jeg aldri trodd. Er dette noe som har forandret seg i senere år, eller var det slik også på Hergés tid? Jeg har oppfattet det slik at for alle album som ble revidert opp gjennom årene (altså med unntak av Tintin i Congo), var utgiverne i de forskjellige land pålagt å bruke de reviderte versjoner i sine nye utgaver, enten de ville eller ei. (Unntaket er så klart når man utgir rene faksimiler av førsteutgavene.) Men det er altså ikke slik? En hvilken som helst utgiver kunne teoretisk ha valgt å takke nei til den nytegnede 1966-utgave av Den sorte ø til fordel for 1943-utgaven?

I princippet ja, men hvem skulle have ønsket det i årene efter 1966? Da Carlsen i 1988 udgav den gamle udgave (som "Carlsen Classics") kunne det lade sig gøre, fordi trykmaterialet til den i mellemtiden var genetableret i forbindelse med de fransksprogede samlebind. Så vidt jeg ved, udkom den på den tid kun på dansk og tysk som selvstændigt album. Og det var jo netop som et "særalbum", da 1966-udgaven konstant var tilgængeligt på begge sprog i forvejen.

I 1900-tallet har der næppe været nogen tilfælde, hvor nogen et sted i verden har insisteret på at udgive en tidligere og ikke-omtegnet udgave på bekostning af den senest reviderede. Man må også tænke på, at produktionsvilkårene var anderledes dengang, hvor trykmaterialet bestod af stjernedyre trykfilm. Hvis nogen ville anvende en alternativ udgave af et album i forhold til de trykfilm, Casterman til stadighed havde liggende klart på deres eget trykkeri, havde det været en bekostelig affære. Så helt naturligt valgte alle normalt den seneste reviderede udgave, der fandtes. Det gælder måske ikke lige netop for Soviet-albummet, som jo var i sort-hvid, hvor det ikke var noget problem med trykfilm og samtryk.

OK, så den tidligere danske utgaven er å regne som særutgave eller noe i den dur? Mens "nr. 0"-utgaven fra 2004 ikke er en standardutgave fordi Moulinsart mener at den ikke er det?

1985-udgaven er måske en særudgave ... eller bare en udgave. Ingen tænkte så meget på at kategorisere de forskellige udgaver i 1985. "Nr. 0" fra 2004 er en konstruktion, der på temmelig absurd vis satte Sovjet (og Alfabetkunsten som "nr. 24") i sammenhæng med den gamle danske væltepeternummerering. Og Moulinsart er ligeglade med "standardudgaver" i andre lande. Kun de belgiske definerer noget som helst.

[Carsten Søndergaard]

Meget pinligt er jeg blevet afsløret i at sprede fake news.

Den ellers morsomme oplysning om, at dagbladet Politiken kun bragte anden del af de to månehistorier, viser sig at være en skipperskrøne.

Avisen bragte faktisk begge dele. Fra 7. juli 1959 til 14. april 1960. Med to striber om dagen, idet enkelte striber dog er sprunget over i forbindelse med de sider, hvor Hergé fraveg det ellers faste firestribeformat for at kunne vise raketten i højformat. Andre steder er de enkelte ruder mokket sammen i samme anledning.

Det var ingen ringere end Marvel-Morten, der gjorde indsigelser. Han mente nemlig bestemt at have set også første del i Politiken. Dette på trods af, at han kun var fire år, da den startede i avisen. Han fyldte fem år i september 1960. Og ved en nærmere efterforskning viste hans hukommelse sig - som altid - intet at fejle!

Meget passende kan man i øvrigt opleve Marvel-Morten fortælle om Tintin på Månen i Arnold Buscks boghandel på Købmagergade i København torsdag den 20. juni kl. 16.30 i samtale med Lauge Hendriksen fra Tintin Podcast. Det er et indslag i en omfattende "måne-uge", som boghandlen afholder i hele den uge.

[benadikt]

... Politiken ... bragte ... de to månehistorier... Fra 7. juli 1959 til 14. april 1960. Med to striber om dagen, idet enkelte striber dog er sprunget over i forbindelse med de sider, hvor Hergé fraveg det ellers faste firestribeformat for at kunne vise raketten i højformat. Andre steder er de enkelte ruder mokket sammen i samme anledning...

Interessant historie.
Véd du, hvornår 1. del slutter og 2. del begynder?

[Carsten Søndergaard]

Interessant historie.
Véd du, hvornår 1. del slutter og 2. del begynder?

Ja, Mission til Månen slutter lørdag den 21. november 1959, og De første skridt på Månen begynder mandag den 23. november 1959.

Her ses slutningen på første del 21. november. Selv om der står "Et nyt eventyr i morgen", er det - også - fake news. På den tid var Tintin nemlig kun i Politiken på hverdage, ikke søndage. Så anden del startede først mandag den 23. november.

Som man kan se, er striberne nummereret - den sidste i første del er 230. Hvilket vil sige, at kun 57,5 sider af de 62 har været bragt i avisen. Blandt andet er helsiderne af raketten sprunget over.

[benadikt]

Politiken skriver stadig "Maanen" i 1959. Der var vist en vis modvilje mod bolle-å.

[Carsten Søndergaard]

Ja, modstanden var ganske udbredt, som den altid er i den slags sager. Foreningen "Dansk Sprogværn" forsøgte i mange år at slås for, at bolle-å, store begyndelsesbogstaver i navneord osv., d i skulde, vilde osv. blev genindført.

På Politiken varede det indtil omkring 1960, før bolle-å blev indført. På Berlingske Tidende indtil et stykke ind i 1960'erne. Angiveligt opgav de sidste aviser først modstanden sidst i 1960'erne.

På nogle af de mindre provinsaviser, som der var mange af dengang, skyldtes forsinkelsen også tekniske og økonomiske forhold. Hvis man ikke havde et å i forvejen i de gængse typer af blysats, var det dyrt at få fremstillet et helt nyt bogstav, der kunne bruges i alle skrifttyper.

[Carsten Søndergaard]

Danmark fik i eftermiddags sin første Tintin-minister, da Ane Halsboe-Jørgensen blev indsat som uddannelses- og forskningsminister. Den traditionelle gave fra den afgående minister (Tommy Ahlers) til den nye, bestod af en oppustelig Tintin-måneraket og en mere håndterlig bordmodel.

Man kan se et glimt af overrækkelsesceremonien i TV-Avisen, ca. 30:30:
https://www.dr.dk/tv/se/tv-avisen-med-s ... 6-27-18-29

[Carsten Søndergaard]

Hvis man scroller lidt ned her, kan man se et længere indslag om overrækkelsen af Tintinraketten.

https://www.dr.dk/nyheder/indland/kansa ... og-gode#!/

[Geoff]

Det danske mobilspilsfirma 5th Planet Games lancerer Tintin-spillet tidligt næste år.

https://finansavisen.no/nyheter/spill/2 ... -kostnader

[Carsten Søndergaard]

Det danske mobilspilsfirma 5th Planet Games lancerer Tintin-spillet tidligt næste år.

https://finansavisen.no/nyheter/spill/2 ... -kostnader

Interessant nok var der for nogle dage siden en lille præsentation med billeder fra spillet på denne side:
https://www.5thplanetgames.com/game/the ... of-tintin/
Man kunne også tilmelde sig et nyhedsbrev om det. Men nu er det væk. Man kan jo spekulere på hvorfor. Men at det kommer, er der næppe tvivl om. Moulinsart indgik aftale om det med 5th Planet for mere end to år siden, dengang firmaet stadig hed Hugo Games. Man ved aldrig med Moulinsart, men ... tjah, bom!