Rødskæg 4 i dårligere kvalitet

[Mesterius]

Men hvordan forholder det seg egentlig med fargene i Rødskæg-samlebindene? Altså fra et historisk perspektiv. Er alle albumene nykolorerte (om enn på forskjellige tidspunkt)? Eller er noen blitt nyfargelagt mens andre har sine originale farger?

Måske kan man finde svaret ved at sammenligne med de gamle udgaver fra Tempo og Lademann - hvis farvelægningerne er de samme, er de ikke nykolorerede. Er de ikke, må de være nyfarvelagt.

Eksemplet fra bind 1 KUNNE se ud som noget computerfarvelægning, men det er bare et gæt.

Det at fargeleggingen er så varierende - helt uavhengig av kronologi - i eksemplene vist til nå, er det som får meg til å mistenke at seriene er fargelagt på ulike tidspunkt. Eksempelet fra bind 3 kan jeg helt fint tro at er den originale førstegenerasjons fargeleggingen, når det nå var:



Mens eksempelet du nevner fra bind 1 ser betydelig nyere ut også i mine øyne. Spesielt det at fargene er såpass avdempede. Jeg har vanskelig for å tro at det var slik denne serien ble fargelagt da den opprinnelig utkom.

[Antaeus]

Men hva vil en slik "debatt" om farger føre til? Den vil jo bare vise det vi allerede vet: at folk kan ha svært ulike meninger om hva som utgjør god fargelegging.

Jeg synes det er mer interessant å se på når de forskjellige albumene er fargelagt, og å se fargeleggingen i dens historiske kontekst.

Vi har forskellige meninger om hvad vi synes er mest interessant.

[Mesterius]

Men hva vil en slik "debatt" om farger føre til? Den vil jo bare vise det vi allerede vet: at folk kan ha svært ulike meninger om hva som utgjør god fargelegging.

Jeg synes det er mer interessant å se på når de forskjellige albumene er fargelagt, og å se fargeleggingen i dens historiske kontekst.

Vi har forskellige meninger om hvad vi synes er mest interessant.

Tja, kanskje er det forutinntatt av meg å tenke slik. Men hvis jeg sier til deg at jeg foretrekker fargeleggingen av Carl Barks i Gladstones album fra 90-tallet fremfor gjenskapelsen av de primitive, amerikanske serieheftefargene i Fantagraphics' nye bøker, vil det forandre hva du selv mener om fargelegging av Barks?

[Antaeus]

Men hva vil en slik "debatt" om farger føre til? Den vil jo bare vise det vi allerede vet: at folk kan ha svært ulike meninger om hva som utgjør god fargelegging.

Jeg synes det er mer interessant å se på når de forskjellige albumene er fargelagt, og å se fargeleggingen i dens historiske kontekst.

Vi har forskellige meninger om hvad vi synes er mest interessant.

Tja, kanskje er det forutinntatt av meg å tenke slik. Men hvis jeg sier til deg at jeg foretrekker fargeleggingen av Carl Barks i Gladstones album fra 90-tallet fremfor gjenskapelsen av de primitive, amerikanske serieheftefargene i Fantagraphics' nye bøker, vil det forandre hva du selv mener om fargelegging av Barks?

Hvorfor i alverden skal en debat nødvendigvis forandre hvad jeg synes eller flytte folk?
Det er ikke mit succeskriterie, men det lyder som at være dit.
Til gengæld synes jeg det er spændende at høre hvad andre lægger vægt på, hvad de synes bedst om og ikke godt om.
Så kan det være at jeg ser nogle ting og lægger mærke til nogle kvaliteter, men hvis det ikke ændrer noget så er det også fint så får jeg indsigt i hvad andre synes er godt, det synes jeg godt om og kan lide at høre om.

[Carsten Søndergaard]

Jeg har det ligesom Googa, det er først og fremmest interessant at følge, hvordan farvelægningen i en serie udvikles og ændres over tid. Det skal være meget ekstremt i den ene, anden eller tredje retning, før jeg ligefrem vil finde det generende for læseoplevelsen, uanset om den så periodevis er "grel", periodevis er "for afdæmpet" osv., blot den virker rimelig logisk i forhold til tegnestilen og seriens øvrige udtryk, og det gør de to-tre forskellige farvestemninger i Rødskæg efter min mening alle sammen, selv om de er forskellige.

Og der kan være talrige årsager til, at forskellene i en serie som fx Rødskæg i dag fremstår påfaldende, når man sammenligner album fra forskellige år og perioder. Den oprindelige maske-farvelægning kontra tidlige blåtryksfarvelægning med pensel (som måske kunne være tilfældet i Rødskæg 3) og senere mere raffinerede og trænede håndfarvelæggeres arbejder. Og teknisk knas opstået med trykmaterialet i årenes løb, oprindelige dybtryksfilm er konverteret til offsetfilm, filmene er blevet slidt i årenes løb, sider eller sekvenser er måske gået tabt af den ene eller anden årsag og har måttet genskabes med forskellige kunstgreb osv. Og Rødskæg er næppe så stor en serie, at nogen har villet påtage sig at genfarvelægge hele molevitten og dermed homogenisere farvelægningen i serien.

Derfor er det også noget andet med Carl Barks' samlede værker. For dér havde man jo muligheden for, og bestemte sig også for, at ALT skulle genfarvelægges. Så kunne man have fremstillet den endegyldige og sublimt passende farvelægning, men kom desværre til at køre helt ud ad en forkert tangent og i grøften.

[Mesterius]

Jeg har det ligesom Googa, det er først og fremmest interessant at følge, hvordan farvelægningen i en serie udvikles og ændres over tid. Det skal være meget ekstremt i den ene, anden eller tredje retning, før jeg ligefrem vil finde det generende for læseoplevelsen, uanset om den så periodevis er "grel", periodevis er "for afdæmpet" osv., blot den virker rimelig logisk i forhold til tegnestilen og seriens øvrige udtryk, og det gør de to-tre forskellige farvestemninger i Rødskæg efter min mening alle sammen, selv om de er forskellige.

Og der kan være talrige årsager til, at forskellene i en serie som fx Rødskæg i dag fremstår påfaldende, når man sammenligner album fra forskellige år og perioder. Den oprindelige maske-farvelægning kontra tidlige blåtryksfarvelægning med pensel (som måske kunne være tilfældet i Rødskæg 3) og senere mere raffinerede og trænede håndfarvelæggeres arbejder. Og teknisk knas opstået med trykmaterialet i årenes løb, oprindelige dybtryksfilm er konverteret til offsetfilm, filmene er blevet slidt i årenes løb, sider eller sekvenser er måske gået tabt af den ene eller anden årsag og har måtte genskabes med forskellige kunstgreb osv. Og Rødskæg er næppe så stor en serie, at nogen har villet påtage sig at genfarvelægge hele molevitten og dermed homogenisere farvelægningen i serien.

Nei, men det kan likevel godt være at ENKELTE av albumene (kanskje noen av de mer populære) har blitt nyfargelagt på visse tidspunkt, eller at man begynte på en nyfargelegging, men ikke gjorde det med hele serien.

Derfor er det også noget andet med Carl Barks' samlede værker. For dér havde man jo muligheden for, og bestemte sig også for, at ALT skulle genfarvelægges. Så kunne man have fremstillet den endegyldige og sublimt passende farvelægning, men kom desværre til at køre helt ud af en forkert tangent og i grøften.

Men eier du selv Carl Barks' Samlede Værker, Carsten, eller går du først og fremst etter hva en spesifikk gruppe fans skriver om fargene på internett?

Selv eier jeg ikke CBSV, men jeg har derimot flere av Gladstone-albumene fra 90-tallet (som fargemessig var grunnlaget for CBSV, selv om man gjorde flere endringer der). Fargeleggingen i dem er jevnt over nydelig. Langt bedre enn fargeleggingen i de originale Western Publishing-bladene som Fantagraphics baserer seg på, der fargevalgene ofte gikk direkte imot Barks' tegnehåndverk og kreative intensjoner.

[Carsten Søndergaard]

det kan likevel godt være at ENKELTE av albumene (kanskje noen av de mer populære) har blitt nyfargelagt på visse tidspunkt, eller at man begynte på en nyfargelegging, men ikke gjorde det med hele serien.

Tja, men jeg tror ikke på det. Der er ikke nogen af Rødskæg-albummene, der er "mere populære" end andre, og som der er ofret ekstra ressourcer på. Men jeg har på den anden side ingen konkret viden om noget omkring Rødskæg, det er bare mine antagelser. Og de holder, som man ved, ikke altid. Men dog af og til

Men eier du selv Carl Barks' Samlede Værker, Carsten, eller går du først og fremst etter hva en spesifikk gruppe fans skriver om fargene på internett?

Jeg har skam selv købt og betalt for CBSV, men har aldrig fået læst noget videre i dem, dels på grund af farvelægningen, dels på grund af den ubehjælpsomme danske oversættelse af de redaktionelle tekster, dels på grund af den manglende revision af oversættelsen af selve tegneserierne, dels på grund af den virkelig grimme tekstningsfont ... Trist alt sammen, ikke mindst når der nu er tale om et af verdens største og bedste samlede tegneserieværker. Men jeg har dem altså, og ved ikke rigtig hvad jeg skal stille op med dem

Selv eier jeg ikke CBSV, men jeg har derimot flere av Gladstone-albumene fra 90-tallet (som fargemessig var grunnlaget for CBSV, selv om man gjorde flere endringer der). Fargeleggingen i dem er jevnt over nydelig. Langt bedre enn fargeleggingen i de originale Western Publishing-bladene som Fantagraphics baserer seg på, der fargevalgene ofte gikk direkte imot Barks' tegnehåndverk og kreative intensjoner.

Okay, jeg kender ikke Gladstone-versionen, men derimod Fantagraphics', som jeg langt foretrækker for CBSV. Jeg ved heller ikke, hvordan farvelægningen i dem står i modsætning til Barks' kreative intentioner?

[Mesterius]

det kan likevel godt være at ENKELTE av albumene (kanskje noen av de mer populære) har blitt nyfargelagt på visse tidspunkt, eller at man begynte på en nyfargelegging, men ikke gjorde det med hele serien.

Tja, men jeg tror ikke på det. Der er ikke nogen af Rødskæg-albummene, der er "mere populære" end andre, og som der er ofret ekstra ressourcer på. Men jeg har på den anden side ingen konkret viden om noget omkring Rødskæg, det er bare mine antagelser. Og de holder, som man ved, ikke altid. Men dog af og til

Jeg har heller ikke konkret Rødskæg-viten å by på. Men når eksempelet fra bind 1 (kronologisk et av de første album) ser så mye nyere ut i fargestilen enn eksemplene fra bind 3, er det lett å spekulere i at noen album har blitt nyfarget i senere tid.

Men eier du selv Carl Barks' Samlede Værker, Carsten, eller går du først og fremst etter hva en spesifikk gruppe fans skriver om fargene på internett?

Jeg har skam selv købt og betalt for CBSV, men har aldrig fået læst noget videre i dem, dels på grund af farvelægningen, dels på grund af den ubehjælpsomme danske oversættelse af de redaktionelle tekster, dels på grund af den manglende revision af oversættelsen af selve tegneserierne, dels på grund af den virkelig grimme tekstningsfont ... Trist alt sammen, ikke mindst når der nu er tale om et af verdens største og bedste samlede tegneserieværker. Men jeg har dem altså, og ved ikke rigtig hvad jeg skal stille op med dem

Ja, det som skjedde med den danske oversettelse av artikkelstoffet er virkelig tragikomisk. Jeg er også helt enig i at tekstfonten er temmelig generisk. Men akkurat dét er jo typisk Egmont: de bruker nøyaktig samme font i mange oversatte tegneserier den dag i dag, inkludert alle de ekstraordinære Splint-album.

Selv eier jeg ikke CBSV, men jeg har derimot flere av Gladstone-albumene fra 90-tallet (som fargemessig var grunnlaget for CBSV, selv om man gjorde flere endringer der). Fargeleggingen i dem er jevnt over nydelig. Langt bedre enn fargeleggingen i de originale Western Publishing-bladene som Fantagraphics baserer seg på, der fargevalgene ofte gikk direkte imot Barks' tegnehåndverk og kreative intensjoner.

Okay, jeg kender ikke Gladstone-versionen, men derimod Fantagraphics', som jeg langt foretrækker for CBSV. Jeg ved heller ikke, hvordan farvelægningen i dem står i modsætning til Barks' kreative intentioner?

Det er det massevis av eksempler på. Naturdetaljer som gress er ofte fargelagt skrikende gult; vegger i en stue skifter farge fra side til side eller rute til rute (og til og med i samme rute, slik at veggene i den ene halvdel av stuen har en annen farge). Westerns fargelegging av Disney-serier var i stor grad en skjødesløs jobb, gjort i all hast av folk som ikke brydde seg all verdens om hvordan det ferdige resultatet så ut, så lenge deadlines ble møtt og de fikk betalingen sin. Det var jo tross alt bare tegneserieblader for barn. Ikke minst skifter Onkel Joakims frakk ofte farge fra serie til serie i de første mange år, også etter at figuren ble etablert personlighetsmessig tidlig på 50-tallet. Hvis du faktisk leser seriene og kjenner figuren, vet du at hele poenget er at Joakim er så gjerrig at han går med den samme, gamle frakken dag etter dag. Ikke at han har en garderobe med 15 frakker i forskjellige farger, som han bytter mellom hver morgen.

Barks har uttalt mange ganger at forlaget aldri hørte på ham da han selv sendte inn fargeanvisninger eller foreslo hvordan fargeleggingen skulle gjøres (og derfor oppga han det også fort). Han var aldri fornøyd med fargeleggingen i de originale Western Publishing-bladene, og følte at verken den begrensende paletten eller fargevalgene levde opp til det han ønsket seg da han tegnet seriene. Blant annet har han sagt at en rikere fargepalett à la de animerte kortfilmene med Donald Duck langt ville være å foretrekke. Han var svært glad for den gjennomførte og omsorgsfulle fargeleggingen Gladstone gjorde på 90-tallet til The Carl Barks Library in Color.

[GoogaMooga]

Western's farvelægning til enhver tid, men mest af nostalgiske grunde. Eller Another Rainbow's CBL i sh. Ja, Barks var tilfreds med Susan's farvelægning i de tidlige Gladstone album, det har jeg også læst.

[Mesterius]

Western's farvelægning til enhver tid, men mest af nostalgiske grunde. Eller Another Rainbow's CBL i sh. Ja, Barks var tilfreds med Susan's farvelægning i de tidlige Gladstone album, det har jeg også læst.

Så vidt jeg vet var Barks tilfreds med Gladstone-albumenes fargelegging generelt, ikke kun i de tidlige albums. Fargeleggingsstilen i dem er konsekvent utført etter mitt inntrykk.

[Carsten Søndergaard]

Det er det massevis av eksempler på. Naturdetaljer som gress er ofte fargelagt skrikende gult; vegger i en stue skifter farge fra side til side eller rute til rute (og til og med i samme rute, slik at veggene i den ene halvdel av stuen har en annen farge). Westerns fargelegging av Disney-serier var i stor grad en skjødesløs jobb, gjort i all hast av folk som ikke brydde seg all verdens om hvordan det ferdige resultatet så ut, så lenge deadlines ble møtt og de fikk betalingen sin. Det var jo tross alt bare tegneserieblader for barn. Ikke minst skifter Onkel Joakims frakk ofte farge fra serie til serie i de første mange år, også etter at figuren ble etablert personlighetsmessig tidlig på 50-tallet. Hvis du faktisk leser seriene og kjenner figuren, vet du at hele poenget er at Joakim er så gjerrig at han går med den samme, gamle frakken dag etter dag. Ikke at han har en garderobe med 15 frakker i forskjellige farger, som han bytter mellom hver morgen.

Barks har uttalt mange ganger at forlaget aldri hørte på ham da han selv sendte inn fargeanvisninger eller foreslo hvordan fargeleggingen skulle gjøres (og derfor oppga han det også fort). Han var aldri fornøyd med fargeleggingen i de originale Western Publishing-bladene, og følte at verken den begrensende paletten eller fargevalgene levde opp til det han ønsket seg da han tegnet seriene. Blant annet har han sagt at en rikere fargepalett à la de animerte kortfilmene med Donald Duck langt ville være å foretrekke. Han var svært glad for den gjennomførte og omsorgsfulle fargeleggingen Gladstone gjorde på 90-tallet til The Carl Barks Library in Color.

Okay, men det lyder på mig mere som om han (ganske naturligt og med god ret) var kritisk over for, at farvelægningen ikke var KONSISTENT. Det er jo et ærligt og relevant synspunkt. Og den kritik lægger sig jo i forlængelse af mit ovenstående eksempel om Gammelpot. At "farvelæggerne" (= maskeskærerne) var løsarbejdere på reproanstalter i flere årtier, som ikke havde nogen overordnet holdning til farvelægningerne.

[GoogaMooga]

Western's farvelægning til enhver tid, men mest af nostalgiske grunde. Eller Another Rainbow's CBL i sh. Ja, Barks var tilfreds med Susan's farvelægning i de tidlige Gladstone album, det har jeg også læst.

Så vidt jeg vet var Barks tilfreds med Gladstone-albumenes fargelegging generelt, ikke kun i de tidlige albums. Fargeleggingsstilen i dem er konsekvent utført etter mitt inntrykk.

Jeg skrev kun "tidlige albums" for at helgardere mig. Kan ikke huske om Barks levede længe nok til at se de senere.

[Mesterius]

Det er det massevis av eksempler på. Naturdetaljer som gress er ofte fargelagt skrikende gult; vegger i en stue skifter farge fra side til side eller rute til rute (og til og med i samme rute, slik at veggene i den ene halvdel av stuen har en annen farge). Westerns fargelegging av Disney-serier var i stor grad en skjødesløs jobb, gjort i all hast av folk som ikke brydde seg all verdens om hvordan det ferdige resultatet så ut, så lenge deadlines ble møtt og de fikk betalingen sin. Det var jo tross alt bare tegneserieblader for barn. Ikke minst skifter Onkel Joakims frakk ofte farge fra serie til serie i de første mange år, også etter at figuren ble etablert personlighetsmessig tidlig på 50-tallet. Hvis du faktisk leser seriene og kjenner figuren, vet du at hele poenget er at Joakim er så gjerrig at han går med den samme, gamle frakken dag etter dag. Ikke at han har en garderobe med 15 frakker i forskjellige farger, som han bytter mellom hver morgen.

Barks har uttalt mange ganger at forlaget aldri hørte på ham da han selv sendte inn fargeanvisninger eller foreslo hvordan fargeleggingen skulle gjøres (og derfor oppga han det også fort). Han var aldri fornøyd med fargeleggingen i de originale Western Publishing-bladene, og følte at verken den begrensende paletten eller fargevalgene levde opp til det han ønsket seg da han tegnet seriene. Blant annet har han sagt at en rikere fargepalett à la de animerte kortfilmene med Donald Duck langt ville være å foretrekke. Han var svært glad for den gjennomførte og omsorgsfulle fargeleggingen Gladstone gjorde på 90-tallet til The Carl Barks Library in Color.

Okay, men det lyder på mig mere som om han (ganske naturligt og med god ret) var kritisk over for, at farvelægningen ikke var KONSISTENT. Det er jo et ærligt og relevant synspunkt. Og den kritik lægger sig jo i forlængelse af mit ovenstående eksempel om Gammelpot. At "farvelæggerne" (= maskeskærerne) var løsarbejdere på reproanstalter i flere årtier, som ikke havde nogen overordnet holdning til farvelægningerne.

Nei, Barks var altså også kritisk overfor den begrensede paletten i de originale heftene, som jeg nevner over. Og at mange av fargevalgene i seg selv var dårlige og lite gjennomtenkte. Ikke bare hvorvidt de var konsistente fra serie til serie.

[Mesterius]

Western's farvelægning til enhver tid, men mest af nostalgiske grunde. Eller Another Rainbow's CBL i sh. Ja, Barks var tilfreds med Susan's farvelægning i de tidlige Gladstone album, det har jeg også læst.

Så vidt jeg vet var Barks tilfreds med Gladstone-albumenes fargelegging generelt, ikke kun i de tidlige albums. Fargeleggingsstilen i dem er konsekvent utført etter mitt inntrykk.

Jeg skrev kun "tidlige albums" for at helgardere mig. Kan ikke huske om Barks levede længe nok til at se de senere.

Ah, da forstår jeg. Barks levde til 2000, og jeg mener de siste albumene i Gladstones Library in Color kom i 1998. I hvert fall var serien ferdig før årtusenskiftet.

[Carsten Søndergaard]

Jeg er også helt enig i at tekstfonten er temmelig generisk. Men akkurat dét er jo typisk Egmont: de bruker nøyaktig samme font i mange oversatte tegneserier den dag i dag, inkludert alle de ekstraordinære Splint-album.

Desværre er mange jo ligeglade med tekstningen, det ser man fx også i eksemplerne fra Rødskæg her i tråden, hvor i'erne pludselig får fødder, når der RÅBES, hvad de ikke har i almindelig tale, uanset at ingen andre bogstaver ændrer form. Hvilket uden tvivl skyldes, at oversætteren i manuskriptet har skrevet fremhævede ord med versaler, og fordi fonten har et i med fødder som versal, bliver den så versal i tekstningen.

Nå, men man kan ikke tage alle verdens ulykker på sine skuldre, man må bare selv gøre sit bedste