Hotte nye tegneserie udgivelser i Danmark

Diskussion og nyheder om Euroklassikere
Brugeravatar
Antaeus
Brugerniveau 7
Brugerniveau 7
Indlæg: 9408
Tilmeldt: 29. mar 2005, 20:08
Geografisk sted: Langtbortistan, Vest for Ærø

Re: Hotte nye tegneserie udgivelser i Danmark

Indlæg af Antaeus »

Erling Søby skrev:Det er da rigtigt, Antaeus, nu kan jeg godt erindre det.

Der er enkelte udgivelser som fx Hugaults (Angel Wings) eller Pierre Veys (Den røde baron), og vel også nye superhelte-serier, hvor farvelægningen gør sig bedst på bestrøget papir, men ellers står farverne bare bedre på mat papir. Og til sort/hvide udgivelser som Corto Maltese eller Torpedo er bestrøget papir nærmest en skændsel!

Selvom Carsten nogengange har nævnt, at læserne synes helt ligeglade med den slags, så er vi alligevel enkelte, der har en holdning til de mere tekniske dele: Cover, format, papir, tekstning, ekstramateriale.
Jeg tror der er en del der har en holdning til det. Mange måske ikke direkte, men når det hele er lavet ordentligt så ser det bedre ud og det kan folk se.
Kæmp for Paul Murrys Samlede Værker
[url]viewtopic.php?f=4&t=16720/url]
Brugeravatar
Erling Søby
Brugerniveau 4
Brugerniveau 4
Indlæg: 1838
Tilmeldt: 19. aug 2008, 13:31

Re: Hotte nye tegneserie udgivelser i Danmark

Indlæg af Erling Søby »

Ja, der har jo også været en del diskussioner om Zooms fravælgelse af ekstramateriale i integraler, så helt indifferente er folk ikke.

Og det er også en fornøjelse, at sidde med en gennemarbejdet udgivelse i hånden :D
"Did you miss me?"
- Jim Moriarty
Brugeravatar
Carsten Søndergaard
Brugerniveau 7
Brugerniveau 7
Indlæg: 7167
Tilmeldt: 2. apr 2005, 00:28
Geografisk sted: København
Kontakt:

Re: Hotte nye tegneserie udgivelser i Danmark

Indlæg af Carsten Søndergaard »

Erling Søby skrev:Der er enkelte udgivelser som fx Hugaults (Angel Wings) eller Pierre Veys (Den røde baron), og vel også nye superhelte-serier, hvor farvelægningen gør sig bedst på bestrøget papir, men ellers står farverne bare bedre på mat papir. Og til sort/hvide udgivelser som Corto Maltese eller Torpedo er bestrøget papir nærmest en skændsel!
Jeg er meget enig i det hele. Og langt over halvdelen af Cobolts udgivelser i år bliver da også trykt på mat papir. Det betyder til gengæld også, at man skal holde tungen lige i munden. Det nye Lucky Luke-album "En cowboy i Paris" blev på grund af en fejl trykt på bestrøget papir. En misforståelse mellem mig og trykkeriet, som vi begge var skyldige i. Den slags problemer undgår man som forlag, hvis man bare trykker alting på samme slags papir!
Erling Søby skrev:Selvom Carsten nogengange har nævnt, at læserne synes helt ligeglade med den slags, så er vi alligevel enkelte, der har en holdning til de mere tekniske dele: Cover, format, papir, tekstning, ekstramateriale.
Det er godt at høre, Erling! Under alle omstændigheder giver jeg ikke køb på ambitionerne, for så ville jeg selv være utilfreds.
Antaeus skrev:Jeg tror der er en del der har en holdning til det. Mange måske ikke direkte, men når det hele er lavet ordentligt så ser det bedre ud og det kan folk se.
Mit princip er, at hvis alt er, som det skal være og i orden, er alle glade. Både dem, der er ligeglade, og dem der ikke er. Hvis det ikke er i orden, går det til gengæld ud over dem, der ikke er ligeglade (herunder mig selv).

Der er jo visse ting, vi ikke selv kan bestemme, som vi også har talt om før: det ret blanke papir, der bruges i vore dages standardudgave af Tintin. Det kan Cobolt ikke selv bestemme. Jeg ville ikke have valgt det. Men jeg er på den anden side ikke helt utilbøjelig til at tro, at en del "almindelige" læsere faktisk synes, det er helt fint og farvestrålende. Svært at sige.
Brugeravatar
Carsten Søndergaard
Brugerniveau 7
Brugerniveau 7
Indlæg: 7167
Tilmeldt: 2. apr 2005, 00:28
Geografisk sted: København
Kontakt:

Re: Hotte nye tegneserie udgivelser i Danmark

Indlæg af Carsten Søndergaard »

Papiret i Vindens passagerer kan vi heller ikke selv bestemme. François Bourgeon bestemmer alt. Jeg har lige brugt mere end en måned på at diskutere med ham, hvordan teksten i den danske udgave skal fremstå, sprogligt og grafisk. Der er bretonsk tale, som har en betydning for historien, og der er lavparisisk slagterbodsslang fra 1880'erne, som skal omformes til dansk på en rimelig lydefri måde, da det også har en betydning. Og et omfattende noteapparat med både sproglige og historiske noter, som både er udvidet og indskrænket i forhold til den franske originaludgave. Og spørgsmål om, om samtlige egennavne skal fremhæves i fed skrift (som de er på fransk, og der er MANGE) eller ej, og hvad der sker med egennavne, når de bøjes eller sammensættes med andre navneord på dansk i modsætning til fransk. Hvad det sidste angår, overgav han sig, hvilket jeg faktisk ikke havde forventet!

I noteapparatet i Barn af Kaimantræet opdagede han gudhjælpemig en navnefejl i de danske noter, da han havde fået den færdigtrykte bog. Så nidkær er han.

Men nu er første bind af "Kirsebærrenes blod" endelig i trykken og udkommer 21. marts.
Jostein Hansen
Brugerniveau 1
Brugerniveau 1
Indlæg: 46
Tilmeldt: 22. nov 2017, 19:54

Re: Hotte nye tegneserie udgivelser i Danmark

Indlæg af Jostein Hansen »

En av fjorårets beste fransk-belgiske utgivelser i Danmark (Zoom) og Norge (Outland) er utvilsomt første bind av Jerome K Bloche Jerome.

Tegninger og farger er en nytelse og historiene er såvidt avanserte at en ny gjennomlesing etter kort tid gir en bonus leseropplevelse.

Når det gjelder den tekniske utformingen er gjennomføringen nærmest optimal, også papirkvalitet og teksting i boblene får mer enn godkjent.

Serien ble laget tidlig på åttitallet, så hvordan skal vi tolke årstallene oppgitt til copyright i kolofonen?
Visstnok er det rettighetshaver (Dupuis) som bestemmer disse opplysningene, men hvorfor oppgis årstallet 1984 for første albumutgivelse? I Belgia kom første album ut i 1985 i følge flere kilder.
Og hvorfor oppgis copyright på Dodier, Makyo og Le Tendre til det tredje albumet? Le Tendre skal ha bidratt kun til de to første albumene.
Brugeravatar
Carsten Søndergaard
Brugerniveau 7
Brugerniveau 7
Indlæg: 7167
Tilmeldt: 2. apr 2005, 00:28
Geografisk sted: København
Kontakt:

Re: Hotte nye tegneserie udgivelser i Danmark

Indlæg af Carsten Søndergaard »

Jostein Hansen skrev:Visstnok er det rettighetshaver (Dupuis) som bestemmer disse opplysningene, men hvorfor oppgis årstallet 1984 for første albumutgivelse? I Belgia kom første album ut i 1985 i følge flere kilder.
I den danske udgave står der faktisk 1985 som copyrightår for både første og andet album. Hvorfor det er anderledes i den norske udgave er svært at vide.
Jostein Hansen skrev:Og hvorfor oppgis copyright på Dodier, Makyo og Le Tendre til det tredje albumet? Le Tendre skal ha bidratt kun til de to første albumene.
Måske fordi Le Tendre er medskaber af serien og dermed har del i copyrighten. Ligesom Van Hamme og Rosinski står som medindehavere af copyrighten i alle Thorgaludgivelser, uanset om de har bidraget til det konkrete album eller ej.
Henrik Rehr
Brugerniveau 5
Brugerniveau 5
Indlæg: 3531
Tilmeldt: 16. nov 2003, 03:03
Geografisk sted: ny york

Re: Hotte nye tegneserie udgivelser i Danmark

Indlæg af Henrik Rehr »

Jeg ved ikke om det kan have forholdt sig sådan med Jerome K Bloche, men jeg har oplevet, f.eks. på det første album, jeg udgav, at hvis kontrakten var underskrevet i 1985, men albummet blev udgivet i 1987, så var copyright 1985.
Nå, jeg tegner videre.
Brugeravatar
Erling Søby
Brugerniveau 4
Brugerniveau 4
Indlæg: 1838
Tilmeldt: 19. aug 2008, 13:31

Re: Hotte nye tegneserie udgivelser i Danmark

Indlæg af Erling Søby »

Carsten:
Der er jo visse ting, vi ikke selv kan bestemme, som vi også har talt om før: det ret blanke papir, der bruges i vore dages standardudgave af Tintin. Det kan Cobolt ikke selv bestemme. Jeg ville ikke have valgt det. Men jeg er på den anden side ikke helt utilbøjelig til at tro, at en del "almindelige" læsere faktisk synes, det er helt fint og farvestrålende. Svært at sige.
Farverne står meget bedre i faksimileudgaverne. Efter de kom er jeg mere eller mindre holdt op med at læse standardudgaverne.

En anden ting jeg er ret glad for er albums i overstørrelse (fx Cobolts Angel Wings eller Splint & Co. extraordinaire, eller Shadow Zones Undertaker og Shi). Det giver en helt anden og bedre læseoplevelse, og jeg ville ønske, at det var standardformatet.
"Did you miss me?"
- Jim Moriarty
Brugeravatar
Berti Stravonsky
Administrator
Administrator
Indlæg: 9854
Tilmeldt: 7. jul 2004, 22:26
Geografisk sted: Aldrig mere Ærø
Kontakt:

Re: Hotte nye tegneserie udgivelser i Danmark

Indlæg af Berti Stravonsky »

En anden ting jeg er ret glad for er albums i overstørrelse (fx Cobolts Angel Wings eller Splint & Co. extraordinaire, eller Shadow Zones Undertaker og Shi). Det giver en helt anden og bedre læseoplevelse, og jeg ville ønske, at det var standardformatet.
Enig. For som min kæreste altid siger 'size matters'.
Jostein Hansen
Brugerniveau 1
Brugerniveau 1
Indlæg: 46
Tilmeldt: 22. nov 2017, 19:54

Re: Hotte nye tegneserie udgivelser i Danmark

Indlæg af Jostein Hansen »

Takk til Carsten og Henrik for innspill og nyttige opplysninger.

Sistnevntes kommentar kan forklare at enkelte merkelige årstall forekommer på albumutgivelser.

Som regel vil første albumutgivelse gjelde, selv om Jerome K Jerome Bloche ble lansert i Spirou allerede i 1982. Føljetongpubliseringer er ikke alltid komplette og nye versjoner kan forekomme.

Ta f.eks. Jim Cutlass (skapt av Charlier & Giraud), hva regnes som første publisering i Frankrike/Belgia?
Brugeravatar
Carsten Søndergaard
Brugerniveau 7
Brugerniveau 7
Indlæg: 7167
Tilmeldt: 2. apr 2005, 00:28
Geografisk sted: København
Kontakt:

Re: Hotte nye tegneserie udgivelser i Danmark

Indlæg af Carsten Søndergaard »

Lige lidt servicemeddelelser til samlerne om to udgivelser fra februar:

Der viste sig at være fejl på en stor del af oplaget af Linda og Valentin: Retur til fremtiden. Kun omkring 450-500 eksemplarer var i orden. De fejler til gengæld intet. Enten er fejlen markant, eller også er der ingen fejl.

Det handler dels om et grimt "slagmærke" på forsiden helt oppe i venstre hjørne i kærven inde ved ryggen, og dels om en slags vertikal ridse i lakken ned over forsiden eller bagsiden. Salget blev indstillet, da fejlen blev opdaget, men et par hundrede eksemplarer nåede ud inden da. Hvis man har fået et eksemplar med en af disse to fejl, kan det naturligvis byttes hos forhandleren.

Trykkeriet har erkendt fejlen og er i gang med at producere et nyt oplag. Men indtil det når frem i løbet af nogle uger, kan albummet nå at optræde som udsolgt, hvad det altså er i praksis, men ikke i princippet. Genoptrykket får ingen ny betegnelse, det er stadig "1. oplag".

Og Splint & Co. Operation Flagermus: På Cobolt plejer vi ikke at kaste om os med udsagn om hvor hurtigt noget sælger, men måske er det alligevel værd at fortælle sandheden om genoptrykket af Operation Flagermus: Der blev trykt 300 eksemplarer af dette 2. oplag, og de 200 er sørme allerede solgt. Så hvis man skal have alle oplag ... ;-)
Maverick
Brugerniveau 2
Brugerniveau 2
Indlæg: 146
Tilmeldt: 1. jan 2018, 15:20

Re: Hotte nye tegneserie udgivelser i Danmark

Indlæg af Maverick »

Fra Forlaget desAHJn er bind 1 af Børnene paa Sydhavsøen netop udkommet. Der er i alt planlagt 3 bind.

Billede
Brugeravatar
Carsten Søndergaard
Brugerniveau 7
Brugerniveau 7
Indlæg: 7167
Tilmeldt: 2. apr 2005, 00:28
Geografisk sted: København
Kontakt:

Re: Hotte nye tegneserie udgivelser i Danmark

Indlæg af Carsten Søndergaard »

Cobolt har holdt næsten tre måneders ferie, bortset fra Hit-Girl og Tintin. Meeeen ... nu begynder der at ske noget.

13. juni: Moa Romanovas verdenshit FUCKER HELE TIDEN OP udkommer på dansk. Ikke for sarte sjæle af den gamle skole.
https://cobolt.dk/shop/fucker-hele-tiden-op-576p.html

27. juni: Første bind af den sande og hellige udgave af BLUEBERRYS SAMLEDE EVENTYR! (Andet bind kommer allerede midt i august). Inklusive et særligt illustreret bonuskapitel om Blueberrys helt enestående udgivelseshistorie i Danmark, foruden blandt andet Jean-Claude Mézières' personlige erindringer om at være øjenvidne til Jean Girauds ungdom og første tid som Blueberry-tegner.
https://cobolt.dk/shop/blueberry-de-sam ... -570p.html

4. juli: Champignac - eller rettere PAULUS HEGESIPPE ADELARD LADISLAS, GREVE AF CHAMPIGNAC: ENIGMA. Den forunderlige historie om verdens mest berømte tegneseriegreve og hvad han foretog sig, inden han mødte Splint og Kvik. For eksempel at han forelskede sig og omgikkes Winston Churchill og Ian Fleming.

4. juli: Gammelpot 9: FESTEN PÅ FALKENSTEN. Ja, uden dobbelt-E. Og i det hele taget i ny farvelægning og ny oversættelse. Oversætteren Edith Månsson og jeg har indbygget en lille spøg i den nye oversættelse. Nu kan vi se, om nogen kan gætte den. I ekstramaterialet fortæller Thom Roep blandt andet om den århundredlange tradition for maskeringer, udklædninger og hemmelige identiteter i eventyr, film, bøger og tegneserier.
https://cobolt.dk/shop/gammelpot-9-575p.html
Vedhæftede filer
Fucker-hele-tiden-op-Forside_WEB.jpg
Blueberry-De-samlede-eventyr-1-forside_WEB.jpg
Champignac-forside-FINAL_WEB.jpg
Gammelpot-9-forside_WEB.jpg
Brugeravatar
Carsten Søndergaard
Brugerniveau 7
Brugerniveau 7
Indlæg: 7167
Tilmeldt: 2. apr 2005, 00:28
Geografisk sted: København
Kontakt:

Re: Hotte nye tegneserie udgivelser i Danmark

Indlæg af Carsten Søndergaard »

Se er den ude ... så nu kan alle og enhver altså bestride, at det er den sande og hellige udgave, hvis de vil ;-)

https://cobolt.dk/shop/blueberry-de-sam ... -570p.html
Vedhæftede filer
Blueberry-De-samlede-eventyr-1-forside_WEB.jpg
Besvar