Hotte nye tegneserie udgivelser i Danmark

Diskussion og nyheder om Euroklassikere
Brugeravatar
Carsten Søndergaard
Brugerniveau 7
Brugerniveau 7
Indlæg: 7190
Tilmeldt: 2. apr 2005, 00:28
Geografisk sted: København
Kontakt:

Re: Hotte nye tegneserie udgivelser i Danmark

Indlæg af Carsten Søndergaard »

Det er en lidt sær historie, for de burde alle sammen være 320 mm høje. Filerne er defineret til, at omslagene er 240 mm høje. Tryktilbuddene er specificeret til, at de skal være 320 mm høje. Det gælder både Blueberry-samlebindene, Marshall Blueberry og Den bitre apache.

Men i virkeligheden er de fleste af dem endt med at være omkring 235 mm høje. Ikke alle, men de fleste. Uanset om de er samtrykt via Dargaud (i Italien), eller om Cobolt selv har stået for produktionen (typisk i Ungarn eller Baltikum). Mærkeligt nok er det første oplag af Bluberry samlebind 3 også nogle millimeter højere end 235. Og nu er både det nye samlebind 7 og genoptrykket af samlebind 3 det også. Samlebind 3 har ellers fået den manglende stjerne på ryggen!

Jeg påtager mig gerne ansvaret, for jeg sagde til trykkeriet, at "de SKAL være 240 mm høje, for det er alle de andre". Men det viste sig så, at det var alle de andre ikke, selv om de burde være det. Surt show og mange tårer og øv, men sådan er det.

Grundlæggende skyldes problemet, at der er en traditionsbundet forskel på, hvor meget af pappet, der i forskellige lande stikker ud over bogblokken. Hos franske (og belgiske) trykkerier har man traditionelt mere pap uden for bogblokken end de fleste andre steder. Når man så trykker et andet sted end i Frankrig, sker der det, at trykkeriet leverer en såkaldt template, en skabelon der beskriver millimetermålet på pappet, så trykfilen kan udarbejdes i præcis og korrekt størrelse i forhold til bogblokken - som den gælder på deres kanter af verden. Men koefficienten mellem bogblokkens og omslagets format er altså forskellig i Frankrig (og Belgien) i forhold til andre steder. Sagt på en anden måde vil en højde på 320 mm hos et fransk trykkeri automatisk blive omregnet til 316 mm eller 318 mm mm hos de fleste andre trykkerier. Og så skal man altså være vaks ved havelågen, hvilket jeg så lige netop troede, jeg var i dette tilfælde, men ikke var.

Hos Cobolt har vi haft problemer med visse udgivelser, som oprindeligt blev udgivet af dansk Cobolt, men senere - i separat trykgang - blev udgivet af Cobolt i Sverige. For eksempel Bourgeon-udgivelserne, hvor dansk Cobolts udgivelser af det store samlebind med Vindens passagerer og enkeltalbummene af Barn af Kaimantræet var 320 mm høje, fordi de både var lavet i Frankrig og trykt i Frankrig. Senere udkom de på svensk og blev trykt andetsteds og var kun 318 mm høje. Da vi skulle samtrykke nye oplag i dansk-svensk samtryk, opstod der så et problem, fordi filerne ikke var defineret ens. Det endte i det tilfælde med, at vi indgik kompromis om en højde på 319 mm.

Surt show. Selv er jeg mest ærgerlig over, at hestens rumpe ikke flugter med bind 6. Men som en på Facebook foreslog, kan man lægge et stykke pap af nogle millimeters tykkelse under bind 1-6, så er problemet løst.
Brugeravatar
Mogens
Brugerniveau 3
Brugerniveau 3
Indlæg: 793
Tilmeldt: 4. dec 2009, 00:11

Re: Hotte nye tegneserie udgivelser i Danmark

Indlæg af Mogens »

Mange tak for erklærende info. :wink:

Selvom jeg er en bogholder med manisk trang til lige linjer, så er det bestemt en "fejl", der er til at leve med, selvom det havde været smukkere, hvis rumpetten havde siddet lige i øjet. :D

Det er nok mere din professionelle og faglige stolthed, som har lidt et lettere knæk. Det er selvfølgelig en ærgerlig detalje, men det viser bare, at vi alle sammen blot er mennesker, og at selv de bedste kan fejle. :)

Spørgsmålet er selvfølgelig, hvad man gør med samlebind 8 og 9. Hæver man også højden på dem, så man får et ensartet udtryk på den sidste tredjedel?
Brugeravatar
benadikt
Brugerniveau 5
Brugerniveau 5
Indlæg: 2384
Tilmeldt: 5. jul 2005, 14:54
Geografisk sted: Færøerne

Re: Hotte nye tegneserie udgivelser i Danmark

Indlæg af benadikt »

Mogens skrev: 12. aug 2023, 13:04... Spørgsmålet er selvfølgelig, hvad man gør med samlebind 8 og 9...
Ja, og hvad man gør ved nye oplag.
Jeg har målt mine 1. oplag og er kommet til følgende resultater:
Et ekstraordinært eventyr 1: 320 mm
Marshal Blueberry: 317 mm
Blueberry – De samlede eventyr 1: 317 mm
Blueberry – De samlede eventyr 2: 318 mm
Blueberry – De samlede eventyr 3: 318 mm
Blueberry – De samlede eventyr 4: 316 mm
Blueberry – De samlede eventyr 5: 316 mm
Blueberry – De samlede eventyr 6: 316 mm
Blueberry – De samlede eventyr 7: ?
"...for mange stavefejl hæmmer læsningen. De får dygtige læsere til at se fejl i stedet for indhold, og de skader den skrivendes troværdighed."
(Citatet er fra en kollega, som ikke er interesseret i at få sit navn bekendtgjort her.)
Brugeravatar
Carsten Søndergaard
Brugerniveau 7
Brugerniveau 7
Indlæg: 7190
Tilmeldt: 2. apr 2005, 00:28
Geografisk sted: København
Kontakt:

Re: Hotte nye tegneserie udgivelser i Danmark

Indlæg af Carsten Søndergaard »

Mogens skrev: 12. aug 2023, 13:04Det er nok mere din professionelle og faglige stolthed, som har lidt et lettere knæk. Det er selvfølgelig en ærgerlig detalje, men det viser bare, at vi alle sammen blot er mennesker, og at selv de bedste kan fejle. :)
Tak for sympatien! Ja, min faglige stolthed lider altid et knæk. Jeg trøster mig lidt ved en kollega, der lærte mig, at i dag er det en katastrofe, men i morgen er det en anekdote. Men det hjælper selvfølgelig ikke de mange læsere, der skal have bøgerne stående på reolen i årevis. Set fra et pekuniært forlæggersynspunkt kan man så til gengæld (måske) glæde sig over, at den slags fejl altid medfører en hel masse omtale af udgivelserne, som man ellers ikke ville have fået.
benadikt skrev: 12. aug 2023, 14:40Jeg har målt mine 1. oplag og er kommet til følgende resultater:
Tak for opmålingen, det er en interessant liste. Jeg er langtfra sikker på, at alle vil komme frem til præcis samme resultater. Det kan så skyldes forskellige oplags forskellige højde. Da jeg så på reolen på Cobolts kontor i sidste uge, stak samlebind 3 virkelig næsten lige så meget op over de øvrige som det nye samlebind 7. Og det var første oplag af samlebind 3. Jeg vil studere det nærmere, næste gang jeg kommer på kontoret.
Brugeravatar
Frank Madsen
Brugerniveau 7
Brugerniveau 7
Indlæg: 8455
Tilmeldt: 16. nov 2003, 11:02
Geografisk sted: Birkerød
Kontakt:

Re: Hotte nye tegneserie udgivelser i Danmark

Indlæg af Frank Madsen »

5. og næstsidste bind i den samlede udgave af Werner Wejp-Olsens PETER OG PERLE er lige sendt til tryk. Udkommer 1. oktober, men vi har den med til Art Bubble i DOKK1 og du kan forudbestille bogen allerede nu for kun 275,00 DKK inkl. forsendelse. Så sender vi den til nærmeste GLS Pakkeshop nær dig, når vi har bogen fra trykkeriet. Overfør beløbet til Mobilepay 34065 og send os en email på post@eudor.dk med dit navn, postadresse og mobiltelefonnr.

Du kan også bestille bind 1-5 for 1.200 DKK inkl. forsendelse.

Bind 5 indeholder historierne "UFO", "Loch Ness-uhyret" og "Dr. Seven", som Werner skrev og tegnede, efter at PETER OG PERLE var stoppet i Jyllands-Posten, fordi han havde overtaget FELIX efter Jan Lööf. Omslaget er farvelagt af Sussi Bech.

6. og sidste bind udkommer 1. april 2024.
Vedhæftede filer
367435013_861688562227234_6124021203524703906_n.jpg
FRANK BRUUN MADSEN
Forlaget Eudor
Tegneserier & børnebøger
dernice
Brugerniveau 2
Brugerniveau 2
Indlæg: 253
Tilmeldt: 3. mar 2010, 21:29

Re: Hotte nye tegneserie udgivelser i Danmark

Indlæg af dernice »

Carsten Søndergaard skrev: 24. feb 2023, 21:38
dernice skrev: 24. feb 2023, 13:37Personligt synes jeg at det er lidt ærgeligt at de resterende album med Gammelpot skal spredes over 3 år, fremfor 1,5 år. Genudgivelserne startede i 2015, så det kunne være rart at få færdiggjort serien inden alt for længe...
Jo, jeg forstår det. Men det jo en serie, der har et publikum langt ud over det regulære samlerpublikum, så dels skal alle kunne følge med, og dels er det i det tilfælde faktisk en fordel for Cobolt at sprede udgivelserne, netop fordi det er med til at holde hele serien levedygtig i en længere årrække. Og så forsøger Cobolt faktisk, ligesom andre forlag, at begrænde antallet af udgivelser i år på grund af den usikre økonomiske situation i samfundet. Selv om det umiddelbart ikke lykkes så godt :| Vi får se...
Nu kommer der vel stadig et Gammelpot album ud her sidst på året? :-)
Brugeravatar
Carsten Søndergaard
Brugerniveau 7
Brugerniveau 7
Indlæg: 7190
Tilmeldt: 2. apr 2005, 00:28
Geografisk sted: København
Kontakt:

Re: Hotte nye tegneserie udgivelser i Danmark

Indlæg af Carsten Søndergaard »

dernice skrev: 26. okt 2023, 21:24Nu kommer der vel stadig et Gammelpot album ud her sidst på året? :-)
Det gør der! Gammelpot 20. Den sorte kimono. Med sjovt ekstramateriale om CENSUR i Gammelpot :-) Kommer ca. 1. december. Så mangler der kun de tre sidste album.

Eneste der endnu ikke er lagt op på Cobolts hjemmeside for i år er:
- Gammelpot 20
- Solo Leveling 4
- Batgris 3
- De tre musketerer 2

Begyndelsen af 2024:
- Luftens Ørne 2
- Thorgalkrøniken 11
- Alix Senator 3
Peter Lyderik
Brugerniveau 2
Brugerniveau 2
Indlæg: 162
Tilmeldt: 27. okt 2019, 16:21

Re: Hotte nye tegneserie udgivelser i Danmark

Indlæg af Peter Lyderik »

@ Carsten Søndergaard,

Bliver det bedrageriske Indien nogensinde til noget?
Brugeravatar
Carsten Søndergaard
Brugerniveau 7
Brugerniveau 7
Indlæg: 7190
Tilmeldt: 2. apr 2005, 00:28
Geografisk sted: København
Kontakt:

Re: Hotte nye tegneserie udgivelser i Danmark

Indlæg af Carsten Søndergaard »

Peter Lyderik skrev: 27. okt 2023, 18:30Bliver det bedrageriske Indien nogensinde til noget?
Nu er jeg ikke spåmand, men mon dog ikke. Oversættelsen ligger klar og bliver jo ikke forældet, så med lidt tilløb og en god sjat ledig kapital lykkes det såmænd nok på et tidspunkt. Men jeg forsøger ikke at gætte på hvornår :-)
dernice
Brugerniveau 2
Brugerniveau 2
Indlæg: 253
Tilmeldt: 3. mar 2010, 21:29

Re: Hotte nye tegneserie udgivelser i Danmark

Indlæg af dernice »

Carsten Søndergaard skrev: 27. okt 2023, 01:25
Det gør der! Gammelpot 20. Den sorte kimono. Med sjovt ekstramateriale om CENSUR i Gammelpot :-) Kommer ca. 1. december. Så mangler der kun de tre sidste album.

[/quote]

Så er det jo det oplagt at udsende de sidste tre Gammelpot album afsted i 2024, så I kan holde det på 10 år for at genudgive hele serien :-)
Brugeravatar
Carsten Søndergaard
Brugerniveau 7
Brugerniveau 7
Indlæg: 7190
Tilmeldt: 2. apr 2005, 00:28
Geografisk sted: København
Kontakt:

Re: Hotte nye tegneserie udgivelser i Danmark

Indlæg af Carsten Søndergaard »

dernice skrev: 31. okt 2023, 14:45Så er det jo det oplagt at udsende de sidste tre Gammelpot album afsted i 2024, så I kan holde det på 10 år for at genudgive hele serien :-)
Det kan du have ret i :-)
Brugeravatar
Vigan
Brugerniveau 3
Brugerniveau 3
Indlæg: 911
Tilmeldt: 24. maj 2010, 22:48
Geografisk sted: 56.127211, 8.90295

Re: Hotte nye tegneserie udgivelser i Danmark

Indlæg af Vigan »

Om den er hot eller ej må vise sig, men ny er den i hvert fald (udkommer 24. november):

Fase3-cover-DKbvm-rgb-lille.jpg

Og bagsiden:

Fase3-bagside-DKbvm-rgb-lille.jpg

Se mere på på www.freegan.dk, hvor der som introtilbud/forudbestilling/forhåndskøb i en begrænset periode er gratis fragt og en signeret originaltegning oven i købet.
Brugeravatar
Vigan
Brugerniveau 3
Brugerniveau 3
Indlæg: 911
Tilmeldt: 24. maj 2010, 22:48
Geografisk sted: 56.127211, 8.90295

Re: Hotte nye tegneserie udgivelser i Danmark

Indlæg af Vigan »

Nå, forummets linkformat kan åbenbart ikke tolke www-adresser, så her er det "rigtige" link:
https://freegan.dk/
Brugeravatar
Frank Madsen
Brugerniveau 7
Brugerniveau 7
Indlæg: 8455
Tilmeldt: 16. nov 2003, 11:02
Geografisk sted: Birkerød
Kontakt:

Re: Hotte nye tegneserie udgivelser i Danmark

Indlæg af Frank Madsen »

Bogforum giver altid anledning til at tjekke lageret, og følgende titler nærmer sig udsolgt:

Runernes verden (2. oplag) — 8 stk. tilbage
Eks Libris 3 (1. oplag) — 7 stk. tilbage
Eks Libris 5 (2. oplag) — 5 stk. tilbage
Eks Libris 6 (2. oplag) — 7 stk. tilbage

Desuden er der kun 32 stk. tilbage af billedbogen "Alf vil ha' et kæledyr NU!"


Billede
FRANK BRUUN MADSEN
Forlaget Eudor
Tegneserier & børnebøger
Brugeravatar
Carsten Søndergaard
Brugerniveau 7
Brugerniveau 7
Indlæg: 7190
Tilmeldt: 2. apr 2005, 00:28
Geografisk sted: København
Kontakt:

Re: Hotte nye tegneserie udgivelser i Danmark

Indlæg af Carsten Søndergaard »

Nyt år, nye udgivelser:

De tre musketerer 2: Milady – den officielle manga
https://cobolt.dk/shop/de-tre-musketerer-2-872p.html
Et exceptionelt tegneserieprojekt: Alexandre Dumas parret med japansk shōnen-manga – et episk drama baseret på på Martin Bourbons to nye storfilm ”De tre musketerer: D’Artagnan” og ”De tre musketerer: Milady” med blandt andre Eva Green, Vincent Cassel, Jacob Fortune-Lloyd og François Civil i hovedrollerne.
Dette andet og sidste bind indeholder et efterskrift om historien bag De tre musketerer og Alexandre Dumas’ verdensberømte fortællinger.
Er udkommet

Dudo-Minak 2: Klar til kamp!
https://cobolt.dk/shop/dudo-minak-2-876p.html
Den egyptiske prinsesse Dudo-Minak forlod sin sarkofag på museet i Hwor-Dufra og tog til England. Nu fortsætter hun sin farefulde rejse for at befri sin mor, den berømte farao Hatshepsut, som de onde molosser holder fanget. Heldigvis kan hun regne med sine nye venner, en klan af unikke væsener, der hjælper hende med eftersøgningen. Sammen dykker de ned i Egyptens historie for at løse mysteriet…
Er udkommet

Den store Asterix 13: Den store grav – Asterix’ odyssé
https://cobolt.dk/shop/den-store-asterix-13-861p.html
"Asterix' odyssé" er på en måde ejendommeligt dagsaktuel, eftersom den foregår i Palæstina. Når Uderzo valgte netop dette tema, var det - som man også kan læse i ekstramaterialet - for at hylde Goscinny, hvis jødiske familie (som man også har kunnet læse i tidligere binds ekstramateriale) havde mistet livet i koncentrationslejre under Anden Verdenskrig. Goscinny havde aldrig selv villet inddrage sin familiehistorie i Asterix, fordi det var for følsomt for ham. Så nu gjorde Uderzo det, hans gode ven ikke selv kunne. At der ikke rigtig er noget nyt under solen på de kanter her 2000 år senere, skildrer Uderzo mesterligt - for eksempel i den sekvens, hvor det ene folkeslag efter det andet vil gøre kål på Asterix og Obelix, fordi de tror, de er et andet eller tredje eller fjerde folkeslag, som de er uvenner med.
Ekstramaterialet omhandler naturligvis også de mange tanker, Uderzo gjorde sig efter Goscinnys død: Kunne Asterix overleve? Skulle han overleve? Hvordan ville læserne modtage det, hvis han gjorde?
Er udkommet

Batgris 3: Alt på et bræt
https://cobolt.dk/shop/batgris-3-873p.html
Gary og vennerne Carl og Brook er oppe imod, hvad der måske er deres mest uhyggelig mission til dato: en magisk præsidenthaj, en skinkeformet ballon og en sommerlejr! Først er der den pludselige optræden af Hajbraham Lincoln (halvt haj, halvt præsident!) som igangsætter en stor snydeskandale.
Kendere vil vide at værdsætte den meget fine titel på forsiden, elegant tegnet og indflettet i motivet af Ingo Milton.
Er udkommet

Asterix 17: Byplanlæggeren
https://cobolt.dk/shop/asterix-17-879p.html
Cæsar vil tvinge gallerne i landsbyen til at acceptere den romerske civilisation ved at rydde den omgivende skov og opføre en moderne romersk by. Han hyrer stjernearkitekten Designius og iværksætter en stor reklamekampagne, der skal lokke romere til at bosætte sig højt mod nord i “Urbanus-byen”. Miraculix forsøger at forhindre det – men overtrumfes af gallernes kræmmerånd, der øjner et stort indkomstpotentiale fra de nye naboer. Ingen har tænkt på, at de urbane romerske tilflyttere ville blive overmåde begejstret for “de vilde barbarer” …
"Et af de allerbedste Asterix-album." Citat: Den Gamle Redaktør
Udkommer 8. februar

Animal Jack 6: Alene mod flokken
https://cobolt.dk/shop/animal-jack-6-878p.html
Jack er på spejderlejr og skal være med til skattejagten, men det mener Ben er snyd: det er for let at vinde, når man kan forvandle sig! Så Jack beslutter sig for at låne sine kræfter til Ben. Ikke Jacks bedste påfund, for der lurer flere farer i skoven, end han aner…
Udkommer 9. februar

Frida og jagten på næsehårene
https://cobolt.dk/shop/frida-og-jagten- ... -881p.html
Monstrene i Mellemland ved, at Frida er en sej pige. Hun tager det roligt, når de besøger hende om natten, selvom hun bliver vækket med banjo og blokfløjte. Derfor udpeger de Frida til at redde Mellemland - et rige fanget i evig vinter.
Den norske presse skrev:
"Datteren til Pondus går pappaen en høy gang!"
– Bergens Tidende
"Frode Øverli er gjenkjennelig både i sin stygge strek og ditto brutale humor. Dette er frisk underholdning for hele familien."
– Anne Cathrine Straume – Nrk Kultur
"Frode Øverli har laget en varm og akkurat passe syrlig utvidelse av Pondus-universet, med et imponerende resultat."
– Walter Wehus – barnebokkritikk.no
Udkommer 16. februar

Angel Wings 7: MiG Madness
https://cobolt.dk/shop/angel-wings-7-880p.html
I begyndelsen af 1950’erne står verden på tærsklen til atomkrig, da øst- og vestmagter tørner sammen i en blodig konflikt på den koreanske halvø, hvor det kinesiske flyvevåbens sovjetiske MiG-fly er de umoderne amerikanske kampfly overlegne. Angela McCloud gør tjeneste som flyveinstruktør i Florida, da CIA sender hende på en tophemmelig mission i Korea. De har brug for en flykyndig kvindelig agent til en mission bag fjendens linjer. Opgaven går ud på at befri to tilfangetagne amerikanske kamppiloter, hvoraf den ene viser sig at være Angelas kæreste, Rob Clower.
Der medvirker en dansker! Hans Tofte (1911–1987; »The Dynamic Dane«), der fra 1943 var i amerikansk tjeneste og i årtier en legende i CIA med særlig indsigt i ukonventionel krigsførelse. Man kan læse mere om ham i den ordliste med sted- og personnavne, flytyper og militære begreber, der som sædvanlig indleder albummet.
Mens de første seks bind i serien om Angela ”Angel” McCloud foregik under Anden Verdenskrig i Burme og i Stillehavet, foregår bind 7 og 8 under Koreakrigen. Bind 8 udkommer efteråret 2024.
Udkommer 22. februar
Vedhæftede filer
image.jpeg
image.jpeg (119.6 KiB) Vist 295 gange
image.jpeg
image.jpeg (130 KiB) Vist 295 gange
image.jpeg
image.jpeg (62.46 KiB) Vist 295 gange
image.jpeg
image.jpeg (119.34 KiB) Vist 295 gange
image.jpeg
image.jpeg (100.69 KiB) Vist 295 gange
image.jpeg
image.jpeg (106.77 KiB) Vist 295 gange
image.jpeg
image.jpeg (155.8 KiB) Vist 295 gange
image.jpeg
image.jpeg (95.41 KiB) Vist 295 gange
Besvar