Re: Hotte nye tegneserie udgivelser i Danmark
: 12. aug 2023, 00:50
Det er en lidt sær historie, for de burde alle sammen være 320 mm høje. Filerne er defineret til, at omslagene er 240 mm høje. Tryktilbuddene er specificeret til, at de skal være 320 mm høje. Det gælder både Blueberry-samlebindene, Marshall Blueberry og Den bitre apache.
Men i virkeligheden er de fleste af dem endt med at være omkring 235 mm høje. Ikke alle, men de fleste. Uanset om de er samtrykt via Dargaud (i Italien), eller om Cobolt selv har stået for produktionen (typisk i Ungarn eller Baltikum). Mærkeligt nok er det første oplag af Bluberry samlebind 3 også nogle millimeter højere end 235. Og nu er både det nye samlebind 7 og genoptrykket af samlebind 3 det også. Samlebind 3 har ellers fået den manglende stjerne på ryggen!
Jeg påtager mig gerne ansvaret, for jeg sagde til trykkeriet, at "de SKAL være 240 mm høje, for det er alle de andre". Men det viste sig så, at det var alle de andre ikke, selv om de burde være det. Surt show og mange tårer og øv, men sådan er det.
Grundlæggende skyldes problemet, at der er en traditionsbundet forskel på, hvor meget af pappet, der i forskellige lande stikker ud over bogblokken. Hos franske (og belgiske) trykkerier har man traditionelt mere pap uden for bogblokken end de fleste andre steder. Når man så trykker et andet sted end i Frankrig, sker der det, at trykkeriet leverer en såkaldt template, en skabelon der beskriver millimetermålet på pappet, så trykfilen kan udarbejdes i præcis og korrekt størrelse i forhold til bogblokken - som den gælder på deres kanter af verden. Men koefficienten mellem bogblokkens og omslagets format er altså forskellig i Frankrig (og Belgien) i forhold til andre steder. Sagt på en anden måde vil en højde på 320 mm hos et fransk trykkeri automatisk blive omregnet til 316 mm eller 318 mm mm hos de fleste andre trykkerier. Og så skal man altså være vaks ved havelågen, hvilket jeg så lige netop troede, jeg var i dette tilfælde, men ikke var.
Hos Cobolt har vi haft problemer med visse udgivelser, som oprindeligt blev udgivet af dansk Cobolt, men senere - i separat trykgang - blev udgivet af Cobolt i Sverige. For eksempel Bourgeon-udgivelserne, hvor dansk Cobolts udgivelser af det store samlebind med Vindens passagerer og enkeltalbummene af Barn af Kaimantræet var 320 mm høje, fordi de både var lavet i Frankrig og trykt i Frankrig. Senere udkom de på svensk og blev trykt andetsteds og var kun 318 mm høje. Da vi skulle samtrykke nye oplag i dansk-svensk samtryk, opstod der så et problem, fordi filerne ikke var defineret ens. Det endte i det tilfælde med, at vi indgik kompromis om en højde på 319 mm.
Surt show. Selv er jeg mest ærgerlig over, at hestens rumpe ikke flugter med bind 6. Men som en på Facebook foreslog, kan man lægge et stykke pap af nogle millimeters tykkelse under bind 1-6, så er problemet løst.
Men i virkeligheden er de fleste af dem endt med at være omkring 235 mm høje. Ikke alle, men de fleste. Uanset om de er samtrykt via Dargaud (i Italien), eller om Cobolt selv har stået for produktionen (typisk i Ungarn eller Baltikum). Mærkeligt nok er det første oplag af Bluberry samlebind 3 også nogle millimeter højere end 235. Og nu er både det nye samlebind 7 og genoptrykket af samlebind 3 det også. Samlebind 3 har ellers fået den manglende stjerne på ryggen!
Jeg påtager mig gerne ansvaret, for jeg sagde til trykkeriet, at "de SKAL være 240 mm høje, for det er alle de andre". Men det viste sig så, at det var alle de andre ikke, selv om de burde være det. Surt show og mange tårer og øv, men sådan er det.
Grundlæggende skyldes problemet, at der er en traditionsbundet forskel på, hvor meget af pappet, der i forskellige lande stikker ud over bogblokken. Hos franske (og belgiske) trykkerier har man traditionelt mere pap uden for bogblokken end de fleste andre steder. Når man så trykker et andet sted end i Frankrig, sker der det, at trykkeriet leverer en såkaldt template, en skabelon der beskriver millimetermålet på pappet, så trykfilen kan udarbejdes i præcis og korrekt størrelse i forhold til bogblokken - som den gælder på deres kanter af verden. Men koefficienten mellem bogblokkens og omslagets format er altså forskellig i Frankrig (og Belgien) i forhold til andre steder. Sagt på en anden måde vil en højde på 320 mm hos et fransk trykkeri automatisk blive omregnet til 316 mm eller 318 mm mm hos de fleste andre trykkerier. Og så skal man altså være vaks ved havelågen, hvilket jeg så lige netop troede, jeg var i dette tilfælde, men ikke var.
Hos Cobolt har vi haft problemer med visse udgivelser, som oprindeligt blev udgivet af dansk Cobolt, men senere - i separat trykgang - blev udgivet af Cobolt i Sverige. For eksempel Bourgeon-udgivelserne, hvor dansk Cobolts udgivelser af det store samlebind med Vindens passagerer og enkeltalbummene af Barn af Kaimantræet var 320 mm høje, fordi de både var lavet i Frankrig og trykt i Frankrig. Senere udkom de på svensk og blev trykt andetsteds og var kun 318 mm høje. Da vi skulle samtrykke nye oplag i dansk-svensk samtryk, opstod der så et problem, fordi filerne ikke var defineret ens. Det endte i det tilfælde med, at vi indgik kompromis om en højde på 319 mm.
Surt show. Selv er jeg mest ærgerlig over, at hestens rumpe ikke flugter med bind 6. Men som en på Facebook foreslog, kan man lægge et stykke pap af nogle millimeters tykkelse under bind 1-6, så er problemet løst.