Sprogområder, udgivelsesformer og tegneseriens fremtid i DK

[Barkman]

Det her er muligvis kun halvvejs on-topic, men i går var jeg forbi min lokale Bog & Idé for at se efter de første to bind af Carlsens nye børne/unge-serie "Alene" - ikke mindst fordi jeg havde hørt, at den skulle være totalt fraværende på butikshylderne.

De havde dem selvfølgelig ikke, så jeg spurgte ekspedienten, om man ville kunne gå i en anden Bog & Idé og finde den:

- Nej, altså, det er jo sådan en biblioteksudgivelse, sagde hun.
- Biblioteksudgivelse?
- Ja, de tager 350 kroner bindet. Til dén pris vil ingen bogforretninger have dem stående, det er der simpelthen ikke kunder til.

Vi kan brokke os over boghandlerne så tosset, vi vil, men ekspedienten havde jo ret: Ingen vil give 350 kroner for en 56 siders tegneserie, som oven i købet er del af en lang serie, til deres barn. Og det ved Carlsen selvfølgelig godt. "Alene" er målrettet direkte mod folkebibliotekerne, hvoraf 75 ifølge bibliotek.dk har den stående.

Når forlag opgiver detailleddet på forhånd, er der selvsagt langt til flere tegneserier i butikkerne i Danmark.

[Carsten Søndergaard]

Nu kan man ikke påstå, at Carlsen "opgav detailledet på forhånd". Carlsen har inden for de sidste par år lanceret to glimrende nye albumserier til børn: "Lou" og "Alene".

De kørte på med de to første bind af Lou som almindelig udgivelse til 129 kr. Bestemt ikke nogen høj pris, det er album i hardcover og med virkelig tætpakket læsestof - hvilket også gør dem dyre at oversætte og tekste. Men det gav ikke noget godt resultat, formentlig af samme årsag som også rammer mange andre bøger til børn: Forældre vil gerne give over 100 kr. for en bog til sig selv, men ikke til deres børn. Selv om børnene læser deres bøger mange gange flere, end de voksne læser deres.

Derfor gik Lou fra bind 3 over til at blive behandlet som de fleste andre børnebøger, nemlig med biblioteker som eneste forventelige kunde, og derfor til en pris og en rabatsats, som kan få regnestykket til overhovedet at gå op, så serien i det hele taget kan udgives.

Og din boghandler har teoretisk set ikke ret i, at prisen er 350 kr. Den er 250 kr. Men rabatten er formentlig kun 4 eller 5 %, og det er det, boghandlerne stejler over. Derfor vil den, hvis du bestiller den hos din boghandler, formentlig koste 350 kr., for de vil have noget for besværet, forståeligt nok, og sætter deres egen pris derefter, hvad de jo er i deres fulde ret til. Men bibliotekerne giver altså kun 250 kr. eller lidt mindre.

Er det holdbart? Det er holdbart for rigtig mange børnebøger, der aldrig kommer i almindelig handel. Og Carlsen har nu bind 5 af Lou undervejs, det udkommer til maj. Og har i mellemtiden udgivet to bind af Alene, og der er flere på vej af den serie også.

Er det sundt for markedet og tegneserien? Det kan man diskutere. Men serierne kan i hvert fald læses på bibliotekerne, og bliver det. Hvis jeg var bibliotekar, ville jeg markedsføre biblioteket med, at man der finder bøger, som slet ikke kan fås nogen steder!

Bortset fra det vil resterne sikkert før eller siden blive sat til salg til almindelig menneskepris. Carlsen solgte fx også alle bind af Lou til 129 kr. på Copenhagen Comics.

[Dan R. Knudsen]

som regel er det som regel ved at en enkelt tegneserietegner sidder og sysler med et eller andet projekt...produktudviklingen er jo slet ikke på omgangshøjde med de andre medier....hvis tegneserien skal tilpasse et moderne marked kræver det et opgør med den solitære tankegang..

Du bliver simpelthen nødt til at forklare, hvad du mener med det her, Dan, for jeg forstår det ikke.

Har andre medier tidligere haft en solitær tankegang, som de har bevæget sig bort fra? Eller hvad mener du?

Og hvad er det for en produktudvikling, andre medier åbenbart har gennemgået, som du mener, tegneserien ikke har?

Tager du produkter som danske film og TV-serier - så har de gennemgået en professionalisering, der har bragt dem op på internationalt niveau. Det skyldes mange menneskers indsats - bedre skuespillere, bedre manuskripter, bedre fotografer osv...produktudvikling er ikke noget der ret succesfuldt kan udføres af én person - udviklingen opstår i dynamikken mellem de mange input. I tegneseriekredse er den udvikling ikke i samme grad tilstede fordi der er en kultur omkring produktionen af tegneserier i Danmark der lader den enkelte tegneserieskaber sidde og nørkle med sit eget projekt indtil det er færdigt...

[GoogaMooga]

Ellers er all fem bind også udgivet på engelsk til under en hundredelap pr bind

[Johan F. Krarup]

Tager du produkter som danske film og TV-serier - så har de gennemgået en professionalisering, der har bragt dem op på internationalt niveau. Det skyldes mange menneskers indsats - bedre skuespillere, bedre manuskripter, bedre fotografer osv...produktudvikling er ikke noget der ret succesfuldt kan udføres af én person - udviklingen opstår i dynamikken mellem de mange input. I tegneseriekredse er den udvikling ikke i samme grad tilstede fordi der er en kultur omkring produktionen af tegneserier i Danmark der lader den enkelte tegneserieskaber sidde og nørkle med sit eget projekt indtil det er færdigt...

Men det er jo en statsstøttet kultur, vi her er oppe imod. DR producerer de populære serier. Hvis der skulle opstå et tegneseriestudie med en kontinuerlig produktion, med lønnede manus-forfattere, tegnere, rentegnere og producenter, ville det ALDRIG ske i Danmark uden en massiv støtteordning.

[Dan R. Knudsen]

Så fordi vi i tegneseriebranchen ikke får massiv støtte - så skal vi ikke følge den opskrift der åbenbart giver succes?

Vi kan jo vælge at sidde og arbejde med vores egne små projekter og brokke os over at ingen gider købe dem - eller vi kan lægge vores egoer lidt på hylden og så prøve at få nogle samarbejder op at køre...og så se om det ændrer noget. Og hvis det ikke gør - så er det jo ikke fordi vi står til at miste ret meget andet end tid vi alligevel ville have brugt på et spinkelt udbytte....

Vi kan forklare den fraværende succes for tegneserier i DK med alt muligt fra computerspil til forhandlere - men i den sidste ende så handler det om at produktet åbenbart ikke er godt nok...for det viser sig jo gang på gang at tegneserier GODT kan sælges - hvis det er de rigtige. Og mens vi venter på at nye solist-genier som Watterson eller Larson dukker op - så KAN vi jo prøve noget nyt i stedet for at fortsætte i de samme fladtrampede stier...

[Johan F. Krarup]

Så fordi vi i tegneseriebranchen ikke får massiv støtte - så skal vi ikke følge den opskrift der åbenbart giver succes?

Vi kan jo vælge at sidde og arbejde med vores egne små projekter og brokke os over at ingen gider købe dem - eller vi kan lægge vores egoer lidt på hylden og så prøve at få nogle samarbejder op at køre...og så se om det ændrer noget. Og hvis det ikke gør - så er det jo ikke fordi vi står til at miste ret meget andet end tid vi alligevel ville have brugt på et spinkelt udbytte....

Vi kan forklare den fraværende succes for tegneserier i DK med alt muligt fra computerspil til forhandlere - men i den sidste ende så handler det om at produktet åbenbart ikke er godt nok...for det viser sig jo gang på gang at tegneserier GODT kan sælges - hvis det er de rigtige. Og mens vi venter på at nye solist-genier som Watterson eller Larson dukker op - så KAN vi jo prøve noget nyt i stedet for at fortsætte i de samme fladtrampede stier...

Men i al beskedenhed - så er vi da en række tegneserietegnere, der forsøger at skabe noget nyt. Hvad ER det for noget nyt, du efterlyser? Er det noget, du selv ville kunne løfte? For jeg tror ikke, at nogen aktivt vil forhindre dig i at forsøge...

[Dan R. Knudsen]

Jamen bestemt da Johan - i modsætning til tidligere er der masser af udvikling i de spændende og personlige projekter - et opgør med den masseproducerede grød af ligegyldighed.

Men pendulet er måske svunget for langt over - vi mangler en eller anden nytænkning af den bredt forankrede tegneserie...

Og naturligvis er der ingen der forhindrer mig i at gøre noget...faktisk PRØVER jeg at gøre noget...men dammit - nu er det her jo bare en hobby for mig - så det skal kiles ind mellem alt det andet jeg også render og laver....og der er desværre ikke ret mange minutter tilbage i døgnet...

Det er naturligvis et spørgsmål om at prioritere - men hvis jeg skal vælge mellem at prøve at nytænke dansk tegneserie og skaffe familien brød på bordet...så...ER der prioriteret kan man sige....

[GoogaMooga]

Men pendulet er måske svunget for langt over - vi mangler en eller anden nytænkning af den bredt forankrede tegneserie...

Jeps, vi bør vende tilbage til serie konceptet, flere bind med gennemgående figurer, det har alle dage været mediets styrke. Det udelukker så ikke personlige projekter, men de synes altså at have et begrænset publikum.

[Dan R. Knudsen]

Gennemgående figurer i fortsatte historier er altså ikke noget specielt for tegneserier...

[GoogaMooga]

Gennemgående figurer i fortsatte historier er altså ikke noget specielt for tegneserier...

Men alligevel langt mere udpræget end i romaner og på film.

[Carsten Søndergaard]

Men hvorfor sammenligne skabelsen af tegneserier med film og tv? Skabelsen af tegneserier foregår, ligesom for eksempel litteratur og musik, på enkeltmandsniveau, og det kan og skal vel næppe ændre sig.

HVIS man kan tale om, at fx litteratur og musik har gennemgået en professionalisering, skyldes det uddannelsesmuligheder, og der har tegneserien haltet bagefter, men er jo nu netop langt om længe kommet en smule med i kraft af tegneserieuddannelsen i Viborg.

Det er ikke noget nyt, at det kræver et stort holdarbejde at lave film og tv, det har det altid gjort. Det er heller ikke noget specielt dansk fænomen, at film og tv-serier er på et højere niveau end tidligere, det er de også alle andre steder. Den øgede produktion giver i sig selv også større professionalisme, og at produktionen er øget kan igen henføres til det gigantiske antal afsætningskanaler i form af først og fremmest mange flere tv-kanaler i verden end tidligere.

Selve produktionen af danske film og tv-serier er i enormt omfang baseret på offentlige tilskud og økonomiske garantier, hvilket igen skyldes udbredt lobbyvirksomhed, som har ført til oprettelsen af institutioner, uddannelser osv. - hvilket har været muligt, fordi film og dermed afledt også tv-serier historisk har indtagen en helt anden kulturel position end tegneserier. Så uden en øget offentlig understøttelse af af skabelsen og produktionen af tegneserier er der ikke så meget, der rykker sig.

I den anden ende er så "modtagersiatuationen". Det er her, tegneserier kæmper en hård kamp med film, tv, computerspil, net-aktiviteter osv., der har ædt sig ind på den tid, de penge og den opmærksomhed tegneserien tildeles af de fleste mennesker. Det har jo også ramt fx litteraturen og musikken, selv om det ikke er helt så tydeligt, forde udgangspositionen var en anden.

[GoogaMooga]

Men hvorfor sammenligne skabelsen af tegneserier med film og tv? Skabelsen af tegneserier foregår, ligesom for eksempel litteratur og musik, på enkeltmandsniveau, og det kan og skal vel næppe ændre sig.

Fordi tegneserier skal konkurrere med især film, men også bøger.

Tegneserier har nu ikke altid været et enkeltmandsforetagende, hvad med rentegnere, baggrundstegnere, farvelæggere, og håndtekstere?

Håber, at tegneserieuddannelsen i Viborg kan højne standarden for tegning, vi skal tilbage til "lækre", "fede" tegninger for at konkurrere, og væk fra naivismen/børnetegningerne, der undeerstøtter mange GN.

[MICHAELSEN]

Vi kan brokke os over boghandlerne så tosset, vi vil, men ekspedienten havde jo ret: Ingen vil give 350 kroner for en 56 siders tegneserie, som oven i købet er del af en lang serie, til deres barn. Og det ved Carlsen selvfølgelig godt. "Alene" er målrettet direkte mod folkebibliotekerne

Go' pointe Barkman. Men det gælder ikke bare tegneserier: Også billed-bøger på typisk 28 ( til 32 ) sider kan sagtens koste over 300 spir hos boghandleren.

mens vi venter på at nye solist-genier som Watterson eller Larson dukker op - så KAN vi jo prøve noget nyt i stedet for at fortsætte i de samme fladtrampede stier...

Under alle omstændigheder er vi da nødt til at vente på geni'erne, hvad enten de arbejder solo, i mindre teams eller i større flok.

Vi kan jo vælge at sidde og arbejde med vores egne små projekter og brokke os over at ingen gider købe dem - eller vi kan lægge vores egoer lidt på hylden og så prøve at få nogle samarbejder op at køre...og så se om det ændrer noget. Og hvis det ikke gør - så er det jo ikke fordi vi står til at miste ret meget andet end tid vi alligevel ville have brugt på et spinkelt udbytte....

Vi kan forklare den fraværende succes for tegneserier i DK med alt muligt fra computerspil til forhandlere - men i den sidste ende så handler det om at produktet åbenbart ikke er godt nok...for det viser sig jo gang på gang at tegneserier GODT kan sælges - hvis det er de rigtige

ADVARSEL: følgende indeholder løsrevne pointer, konklusioner og fordomme, der ikke er helt gennemtænkte eller fagligt evidente

Men hvis man nu sagde, at man havde en genial dansk forfatter, en genial dansk tegner, en genial dansk rentegner, en genial dansk grafiker, en genial dansk farvelægger og en genial dansk forlagsmand, så mangler der stadig ( udover den geniale idé ) noget startkapital – så alle de implicerede kan frikøbes fra de opgaver de sidder med. De opgaver, der normalt betaler realkreditlånet, vuggestuepladsen, mekanikerregningen osv.

Hvilken forlægger har risikovillig kapital at lege med i dag? Arne Stenby havde jo nok lidt ekstra penge at eksperimentere med, da Interpresse smed 50.000 Asterix albums ( eller hvor mange det nu var ) over disken tilbage i 70'erne.

Har lige læst Onkel FTATA & Fætter TEETAH's samlede værker, og her lader det til ( både udfra historierne, men også baggrundsmaterialet ) at det var noget nemmere dengang at få bistandshjælp, uden at der fulgte de helt store krav med. Derfor var mulighederne måske også større for at kunne hygge sig med nogle ikke særligt kommercielle ting, mens geniet modnedes hen ad vejen.

Tror da heller ikke, at det er fordi alle bare partout vil sidde og lave deres eget – måske tværtimod, men alle skal da lige sørge for at ha' lavet de ting først, der giver smør på brødet – og altså dermed selv financiere de risikable projekter.

Skal man ha' ja-hatten på ( og det skal man ) ka' tegneserier jo netop heldigvis laves af bare 1 til 2 mand ( eller kvinder ) uden de store omkostninger. Film og tv-serier kræver jo masser af man-power, plads og penge. Og trykningen – er vel heller ikke voldsomt dyr længere.

Men, skal man lave et succesfuldt tegneserie projekt, skal det have så meget kommerciel appel at det kan sælges i udlandet for at kunne løbe rundt. Søger man kunststøtte ( på litteratur-området ) er det jo pr. definition ikke de kommercielle projekter, der kommer forrest i køen. Dem, der fordeler pengene glemmer bare tit, at de kommercielle projekter aldrig er kommercielle fra 'dag 1' - og først hen af vejen kan løbe rundt af sig selv. Derfor er de ligeså afhængige af støtte for at blive til noget som de ikke-kommercielle.

Her er det anderledes for filmstøtten, der er delt op i flere puljer – både nogle meget kunstneriske og nogle ret kommercielle, hvor en del af beløbet skal betales tilbage... øh... vist nok ( Okay, indrømmet: jeg er slet ikke inde i sagerne, men skriver udfra, hvad jeg mener at have hørt – og det er jo ikke helt godt nok til en fornuftig diskussion ).

MEN det kunne da være fedt, hvis man kunne differentiere litteraturstøtten også, så det ikke kun var tidligere forfatterskolerektorer, der fordelte gysserne til tidligere forfatterskoleelever - men også forlagsredaktører og anmeldere, der fik lov at fordele penge i en decideret kommerciel pulje – der måske endda på sigt kunne give noget afkast til staten.

[Carsten Søndergaard]

hvis man nu sagde, at man havde en genial dansk forfatter, en genial dansk tegner, en genial dansk rentegner, en genial dansk grafiker, en genial dansk farvelægger og en genial dansk forlagsmand, så mangler der stadig ( udover den geniale idé ) noget startkapital

I lidt bagvendt orden er det sådan, man laver dansk film og danske tv-serier. Man har den geniale idé, og hvis man kan overbevise nogen om dens bæredygtighed - Filminstituttet eller DR - så får man startkapitalen, og SÅ kan man udpege den geniale ditten og den geniale datten til at realisere projektet.

Hvilken forlægger har risikovillig kapital at lege med i dag? Arne Stenby havde jo nok lidt ekstra penge at eksperimentere med, da Interpresse smed 50.000 Asterix albums ( eller hvor mange det nu var ) over disken tilbage i 70'erne.

Lucky Luke var det, men pyt med det. Der er ingen forlæggere, der har kapital til at ekserimentere med - det er der jo heller, hvad angår almindelig litteratur, så det er ikke et specielt vilkår for tegneserien. I 70'erne var meget anderledes, der blev generelt solgt mange album, der var syndikeringsmuligheder (Billed-Bladet var i høj grad med til at finansiere Valhalla), og Peter Madsen blev ansat som "ung i arbejde" eller en eller anden form for løntilskudsarrangement, så det offentlige var faktisk allerede da med til at understøtte serien.

Har lige læst Onkel FTATA & Fætter TEETAH's samlede værker, og her lader det til ( både udfra historierne, men også baggrundsmaterialet ) at det var noget nemmere dengang at få bistandshjælp, uden at der fulgte de helt store krav med. Derfor var mulighederne måske også større for at kunne hygge sig med nogle ikke særligt kommercielle ting, mens geniet modnedes hen ad vejen.

Det er helt givet, at meget kunst (god som dårlig) og masser af eksperimenter kom ud af datidens lempeligere understøttelsesordninger. Hvordan nogen under vore dages fascistiske tortur af mennesker på understøttelse skulle kunne tænke så meget som én krativ tanke, er ikke til at forestille sig. Men det er heller ikke meningen. Neoliberalisterne anser jo ikke kunst og kultur som noget væsentligt.

Men, skal man lave et succesfuldt tegneserie projekt, skal det have så meget kommerciel appel at det kan sælges i udlandet for at kunne løbe rundt.

Ikke nødvendigvis. Så skal det bare være dansk, dansk, dansk. Som Deleuran, Werdelin, Strid, Orla Klausen, Morten Ingemann, til dels også Valhalla. Der er bare ikke mange, der vil lave noget, der tager udgangspunkt i Danmark. Og hvis man ikke vil det, er det nok mere fornuftigt at arbejde direkte for udgivere i meget større lande, som Peter Snejbjerg, Teddy Kristiansen, Werner Wejp-Olsen har gjort det.

MEN det kunne da være fedt, hvis man kunne differentiere litteraturstøtten også, så det ikke kun var tidligere forfatterskolerektorer, der fordelte gysserne til tidligere forfatterskoleelever - men også forlagsredaktører og anmeldere, der fik lov at fordele penge i en decideret kommerciel pulje – der måske endda på sigt kunne give noget afkast til staten.

Bestemt.