Sprogområder, udgivelsesformer og tegneseriens fremtid i DK

[MICHAELSEN]

MICHAELSEN skrev:
Men, skal man lave et succesfuldt tegneserie projekt, skal det have så meget kommerciel appel at det kan sælges i udlandet for at kunne løbe rundt.

Ikke nødvendigvis. Så skal det bare være dansk, dansk, dansk. Som Deleuran, Werdelin, Strid, Orla Klausen, Morten Ingemann, til dels også Valhalla. Der er bare ikke mange, der vil lave noget, der tager udgangspunkt i Danmark. Og hvis man ikke vil det, er det nok mere fornuftigt at arbejde direkte for udgivere i meget større lande, som Peter Snejbjerg, Teddy Kristiansen, Werner Wejp-Olsen har gjort det.

Nå okay, det er da vildt fedt. Så er målet da unægteligt tættere på, hvis et dansk publikum alene ville kunne understøtte et rimeligt overskudsgivende salg. Altså såfremt man havde noget fornuftigt at tilbyde dem – der er jo stadig lige dén lille detalje, der skal løses ( den geniale idé ).

Peter Madsen blev ansat som "ung i arbejde" eller en eller anden form for løntilskudsarrangement, så det offentlige var faktisk allerede da med til at understøtte serien.

Haha! Fedt! Det vidste jeg ikke. Cool, Carsten, at du kan huske sådan nogle sjove detaljer - og deler dem med os.

MICHAELSEN skrev:
MEN det kunne da være fedt, hvis man kunne differentiere litteraturstøtten også, så det ikke kun var tidligere forfatterskolerektorer, der fordelte gysserne til tidligere forfatterskoleelever - men også forlagsredaktører og anmeldere, der fik lov at fordele penge i en decideret kommerciel pulje – der måske endda på sigt kunne give noget afkast til staten.

Bestemt.

En anden idé jeg har, når jeg nu bliver Kulturminister ( ) ville være at fjerne / sænke bogmomsen. I Frankrig er den meget lav ( 5,5% ), vist nok med den begrundelse at fransk betragtes som et trængt sprog under stort pres fra engelsk? Hvor placerer det så dansk?

Andre europæiske landes bogmoms kan man iøvrigt læse om her:

http://www.ft.dk/samling/20121/almdel/k ... /index.htm

Iøvrigt mener jeg selvfølgelig ikke ( selvom det kunne lyde sådan ) at kunst og kommercialitet på nogen måde behøver udelukke hinanden. Et godt eksempel fra filmens verden ku' være Tarantino: hans film ka' både vinde Guldpalmer i Cannes og sælge masser af billetter.

[Thomas S]

Gennemgående figurer i fortsatte historier er altså ikke noget specielt for tegneserier...

Men alligevel langt mere udpræget end i romaner og på film.

Filmformen, der har gennemgående figurer i fortsatte historier, hedder i dag tv-serier og er en gigant-industri, der giver tegneserien baghjul. Og ikke kun kommercielt.

[Dan R. Knudsen]

Det er helt givet, at meget kunst (god som dårlig) og masser af eksperimenter kom ud af datidens lempeligere understøttelsesordninger. Hvordan nogen under vore dages fascistiske tortur af mennesker på understøttelse skulle kunne tænke så meget som én krativ tanke, er ikke til at forestille sig. Men det er heller ikke meningen. Neoliberalisterne anser jo ikke kunst og kultur som noget væsentligt.

Åhr hold dog op...

At pære kontanthjælp og kulturstøtte sammen kan godt give folk som mig, der er med til at finansiere skidtet, lange løg. Jeg vil rigtigt gerne betale til folk, der faktisk er udsatte, som har problemer og vitterligt ikke kan klare sig. Men fandmø om jeg gider betale for at socialrådgivere skal sidde og uddele kulturstøtte...sorry to say. Men det er de altså ikke kvalificeret til....
Jeg vil også rigtigt gerne betale til kulturstøtte - men så skal pengene deles ud på et oplyst grundlag.

[GoogaMooga]

Gennemgående figurer i fortsatte historier er altså ikke noget specielt for tegneserier...

Men alligevel langt mere udpræget end i romaner og på film.

Filmformen, der har gennemgående figurer i fortsatte historier, hedder i dag tv-serier og er en gigant-industri, der giver tegneserien baghjul. Og ikke kun kommercielt.

Ja, jeg har godt hørt, at tv-serier er inde i en god stime lige nu, har selv købt Mad Men 1-6, men det ændrer jo så ikke ved mit argument, med gennemgående figurer over flere bind (afsnit).

[Barkman]

Nu kan man ikke påstå, at Carlsen "opgav detailledet på forhånd". Carlsen har inden for de sidste par år lanceret to glimrende nye albumserier til børn: "Lou" og "Alene".

Dén kommentar var nu også kun møntet på tilfældet "Alene", som jo er det, mit indlæg handler om. Det kan jo ikke udelukkes, at den kunne sælges, selvom "Lou!" åbenbart ikke kunne det - og i det hele taget har det jo været så sløjt med gode, moderne børnetegneserier på markedet de seneste år, at man kunne mene, det var forventeligt, at det ville kræve noget tålmodighed at genopdyrke markedet.

Tak for info, i øvrigt, voldsomt interessant!

[Rudi]

Jeg overraskes over, hvor lidt salg der er af tegneserier, når vi nu tæppebombes med film og tv der er baseret på netop disse.
De sidste 10-15 har det jo ikke kun været os nørder der har været skyld i, at Batman, Spider-man, Sin City, tegnefilm fra Korea og Japan har været store succeser i biograferne.
Man behøver ikke længere undskylde sig med, at ”det er pga. børnene” at man er inde og se den seneste Pixar, Disney, Blue Sky osv., men simpelthen fordi det er god underholdning.
Jeg kan simpelthen ikke forstå, at alt dette ikke smitter af på salget at tegneserier.

[Henrik Rehr]

Ikke nødvendigvis. Så skal det bare være dansk, dansk, dansk. Som Deleuran, Werdelin, Strid, Orla Klausen, Morten Ingemann, til dels også Valhalla. Der er bare ikke mange, der vil lave noget, der tager udgangspunkt i Danmark. Og hvis man ikke vil det, er det nok mere fornuftigt at arbejde direkte for udgivere i meget større lande, som Peter Snejbjerg, Teddy Kristiansen, Werner Wejp-Olsen har gjort det.

Nå okay, det er da vildt fedt. Så er målet da unægteligt tættere på, hvis et dansk publikum alene ville kunne understøtte et rimeligt overskudsgivende salg. Altså såfremt man havde noget fornuftigt at tilbyde dem – der er jo stadig lige dén lille detalje, der skal løses ( den geniale idé ).
[/quote]

Mon ikke det kan betale sig at se lidt mere nuanceret på det her? Den danske tegneserie i avistribeformen har det om ikke fantastisk, så dog tåleligt. Morten Ingemann, Wulffmorgenthaler, Maren Uthaug, Nikoline Werdelin og Carsten Graabæk laver allesammen avistriber og lever okay (eller overmåde okay i nogle tilfælde) af det. Det er i den mere episke afdeling, i den lange fortælleform (traditionelt udgivet i bogform) hvor det kniber. Hverken Orla Klausens ting, eller Valhalla ville kunne blive en succes, hvis de udkom i dag, er jeg ret sikker på. Der er hverken distribution eller bibliotekssal nok længere til at understøtte serier af den art. Selv Strid (som vel ret beset nu høster stor success som børnebogsforfatter, ikke som serieskaber) grundlagde succesen i Politikens stribesektion.

Dan synes at have en ide om at hvis bare danske tegneserier bliver bedre redigerede og mindre navlebeskuende, så skal succesen nok komme. Jeg smider lige et par oversatte eksempler på bordet i den forbindelse. Scott Pilgrim var en kæmpesuccess i USA og blev udgivet på dansk af Aben Maler. Lou er en kæmpesucces i Frankrig og blev udgivet på dansk af Carlsen. Ingen af dem solgte i noget betydeligt omfang. Den danske marked er så disfuntionelt når det kommer til tegneserier i bogform, (især hvis de ikke tidligere har været bragt i en avis), at kvalitet åbenbart intet betyder. Det er lidt forstemmende.

Uden et sundt marked er der desværre også en god chance for at de nyuddannnede tegneserieskabere fra Viborg, når de er færdige om tre år, ender i animation, reklame, spil eller med at lave bogillustrationer ligesom en række andre danske serieskabere, der heller ikke kan få tegneseriefaget til at hænge sammen økonomisk. Det virker som om den tegneserieuddanelse ses som et stort lys i åbenbaringen i visse kredse af branchen, og det er klart glimrende at den eksisterer, men der må altså mere til end bare at uddanne folk. I øvrigt har hverken Mårdøn Smet, Peter Madsen eller Ivar Gjørup (og Nikoline Werdelin, vistnok) nogen uddannelse som tegner. Andre danske tegneserietegnere som Sussi Bech og Allan Haverholm blev uddannet fra Designskolen og Kunsthåndværkerskolen og Cav Bøgelund og Mikkel Sommer er uddanet på Viborgs animationslinie. Det har slet ikke været umuligt for tegnere med tegneserieambitioner at få en uddanelse. Det betyder selvfølgelig ikke at der ikke kan gøre en forskel, hvis der pludseligt dukker tyve veluddannede, målrettede nye serieskabere op på banen hvert andet år, men der bliver nødt til at være et marked for dem (fint nok med mig, hvis det er webserier eller en anden model), for det er virkeligt det, der batter, tror jeg. En månedsløn holder folk til ilden og produktionen i gang og giver erfaring, altsammen nødvendigt hvis en dansk tegneseriekultur skal udvikle sig og være dansk og ikke bare danskere der arbejder for forlag i udlandet og på udlandets præmisser.

[Dan R. Knudsen]

Scott Pilgrim var en kæmpesuccess i USA og blev udgivet på dansk af Aben Maler. Lou er en kæmpesucces i Frankrig og blev udgivet på dansk af Carlsen. Ingen af dem solgte i noget betydeligt omfang.

Problemet i Danmark er at folk ikke aner hvad de skal købe af tegneserier. Prøv at forestille dig at du INTET vidste om film...du kendte ingen skuespillere, ingen instruktører, ingen filmselskaber - NADA! Og så skulle du rode dig ud i at se en film...hvad er sandsynligheden for at du rammer en film der siger dig noget? Tæt på nul...derfor er folk generelt tilbageholdende med at rode sig ud i tegneserier de ikke har noget som helst forhold til. At der står: "Har solgt som død og helvede i et andet land" på forsiden er bare ikke nok. Det er derfor mit mantra med "bedre redigerede og mindre navlebeskuende" lige skal suppleres med den helt uundværlige pointe - "knyt an til en kendt historie/begivenhed/person" - whatever...et eller andet folk der ikke relaterer sig til mediet men til emnet vil tænde på...

Din egen historie om Gavrilo Princip er sgu da et godt eksempel...og Thierrys Margrethe-historie...

[Johan F. Krarup]

Uden et sundt marked er der desværre også en god chance for at de nyuddannnede tegneserieskabere fra Viborg, når de er færdige om tre år, ender i animation, reklame, spil eller med at lave bogillustrationer ligesom en række andre danske serieskabere, der heller ikke kan få tegneseriefaget til at hænge sammen økonomisk. Det virker som om den tegneserieuddanelse ses som et stort lys i åbenbaringen i visse kredse af branchen, og det er klart glimrende at den eksisterer, men der må altså mere til end bare at uddanne folk. I øvrigt har hverken Mårdøn Smet, Peter Madsen eller Ivar Gjørup (og Nikoline Werdelin, vistnok) nogen uddannelse som tegner. Andre danske tegneserietegnere som Sussi Bech og Allan Haverholm blev uddannet fra Designskolen og Kunsthåndværkerskolen og Cav Bøgelund og Mikkel Sommer er uddanet på Viborgs animationslinie. Det har slet ikke været umuligt for tegnere med tegneserieambitioner at få en uddanelse. Det betyder selvfølgelig ikke at der ikke kan gøre en forskel, hvis der pludseligt dukker tyve veluddannede, målrettede nye serieskabere op på banen hvert andet år, men der bliver nødt til at være et marked for dem (fint nok med mig, hvis det er webserier eller en anden model), for det er virkeligt det, der batter, tror jeg. En månedsløn holder folk til ilden og produktionen i gang og giver erfaring, altsammen nødvendigt hvis en dansk tegneseriekultur skal udvikle sig og være dansk og ikke bare danskere der arbejder for forlag i udlandet og på udlandets præmisser.

Nu skal man måske lige huske, at det ikke er en tegneserieuddannelse, men en uddannelse i 'grafisk fortælling', hvor de tillærte værktøjer jo egner sig ganske godt til tegneserieproduktion (og der undervises også decideret heri), MEN de lærer også en masse andre ting og vil derfor ikke være malplaceret i de produktioner, du nævner: animation, reklame, spil, bogillustrationer. Selvfølgelig håber de fleste af os, at en håndfuld af dem vil bliver regulære tegneserietegnere, med uddannelsen skulle gerne åbne flere døre end den lukker for de nyuddanede.

[Henrik Rehr]

Nu skal man måske lige huske, at det ikke er en tegneserieuddannelse, men en uddannelse i 'grafisk fortælling', hvor de tillærte værktøjer jo egner sig ganske godt til tegneserieproduktion (og der undervises også decideret heri), MEN de lærer også en masse andre ting og vil derfor ikke være malplaceret i de produktioner, du nævner: animation, reklame, spil, bogillustrationer. Selvfølgelig håber de fleste af os, at en håndfuld af dem vil bliver regulære tegneserietegnere, med uddannelsen skulle gerne åbne flere døre end den lukker for de nyuddanede.

Det er jeg helt med på, Johan, men nu snakker vi jo tegneserier og uddannelsens relevans i den sammenhæng her

[Henrik Rehr]

Problemet i Danmark er at folk ikke aner hvad de skal købe af tegneserier.

Det er sikkert rigtigt. Tegneserien mangler et outlet hvor nye læsere kan stifte et uforpligtende bekendstskab med mediet, på samme måde som TV hjælper de levende billeder eller radioen hjælper musikken. Førhen kunne man gå på folkebibliotekerne og samle en stak tegneserier op, nu må man bestille dem og nå ja, man bestiller jo ikke noget man aldrig har hørt om, så det bliver lidt af en ond cirkel.

[Carsten Søndergaard]

Åhr hold dog op...

At pære kontanthjælp og kulturstøtte sammen kan godt give folk som mig, der er med til at finansiere skidtet, lange løg.

Det er ikke dig, der finansierer det. Det er mig. Du finansierer kongehuset, militæret og motorvejene i Jylland. (Det sidste skal være dig vel undt).

Men fandmø om jeg gider betale for at socialrådgivere skal sidde og uddele kulturstøtte...sorry to say. Men det er de altså ikke kvalificeret til....

Det var heller ikke det, der skete, eller det, jeg mener, de skal. Det var bare en naturlig sidegevinst ved, at folk tidligere ikke blev jagtet som vildt og derfor havde overskud til at tænke kreativt.

[Henrik Rehr]

Det er derfor mit mantra med "bedre redigerede og mindre navlebeskuende" lige skal suppleres med den helt uundværlige pointe - "knyt an til en kendt historie/begivenhed/person" - whatever...et eller andet folk der ikke relaterer sig til mediet men til emnet vil tænde på...

Det er klart at en "indbygget mediehistorie" i en ny bog kan være behjælpelig (og det har jeg jo i øvrigt sagt i mindst ti år), men det kan altså også blive noget irriterende, hvis alting SKAL være på den måde. Kunne være fint hvis gode ting bare fandt sit publikum i kraft af sine kvaliteter. Det som er rart ved det franske, japanske eller amerikanske marked (og som var tilfældet i Danmark førhen), er at der bare eksisterer en trafik, der får titlerne ud i nærheden af publikum, så de selv kan få øje for sagen, uden at behøve at skulle bestille noget først. Jeg ved godt det ikke er tilfældet i Danmark længere og jeg tror det er en af hovedgrundene til, som Carsten nævnte tidligere, at man ikke ser mange danske tegneserieskabere (i den episke afdeling, ikke avisstriben) interesseret i at behandle danske emner og lokaliteter. Det synes åbenlyst (som Michaelsen også er inde på) at udlandet er mere attraktivt end en forkølet, halv hylde nede bagerst i nogle af boghandlerne.

[Carsten Søndergaard]

Nu kan man ikke påstå, at Carlsen "opgav detailledet på forhånd". Carlsen har inden for de sidste par år lanceret to glimrende nye albumserier til børn: "Lou" og "Alene".

Dén kommentar var nu også kun møntet på tilfældet "Alene", som jo er det, mit indlæg handler om. Det kan jo ikke udelukkes, at den kunne sælges, selvom "Lou!" åbenbart ikke kunne det - og i det hele taget har det jo været så sløjt med gode, moderne børnetegneserier på markedet de seneste år, at man kunne mene, det var forventeligt, at det ville kræve noget tålmodighed at genopdyrke markedet.

Sandheden er i virkeligheden, at der ikke er noget marked at genopdyrke. Detailmarkedet for tegneseriealbum til mindre børn har været ikkeeksiterende i årtier. Det har bare ikke været tydeligt før nu, fordi bibliotekssalget indtil for nogle år siden var så stort, at udsalgspriserne kunne være på almindeligt detailniveau. Det kan de ikke længere nu, hvor de mange bibliotekslukninger, nedskæringer og indkøb af elektroniske materialer har bragt bibliotekernes indkøb af tegneserier ned på det laveste niveau i 45 år.

[Carsten Søndergaard]

Mon ikke det kan betale sig at se lidt mere nuanceret på det her? Den danske tegneserie i avistribeformen har det om ikke fantastisk, så dog tåleligt. Morten Ingemann, Wulffmorgenthaler, Maren Uthaug, Nikoline Werdelin og Carsten Graabæk laver allesammen avistriber og lever okay (eller overmåde okay i nogle tilfælde) af det. Det er i den mere episke afdeling, i den lange fortælleform (traditionelt udgivet i bogform) hvor det kniber.

Det er rigtigt nok, at man må se nuanceret på det på den måde. Men de episke fortællinger indtager blot nu nøjagtig samme rolle og har samme udfordringer som al anden litteratur. Når man tænker på "de gode gamle dage" og albummenes "storhedstid" sammenligner man i virkeligheden tegneserier med såkaldt triviallitterur i bogform, Bill & Ben-typen, Ellery Queen, kærlighedsromaner og lignende, der også dengang havde meget stor udbredelse, men som ligesom tegneserierne i stort omfang er forsvundet fra markedet. Af delvist samme årsager, tv, computer, manglende tid.

Scott Pilgrim var en kæmpesuccess i USA og blev udgivet på dansk af Aben Maler. Lou er en kæmpesucces i Frankrig og blev udgivet på dansk af Carlsen. Ingen af dem solgte i noget betydeligt omfang. Den danske marked er så disfuntionelt når det kommer til tegneserier i bogform, (især hvis de ikke tidligere har været bragt i en avis), at kvalitet åbenbart intet betyder. Det er lidt forstemmende.

Så afgjort, men det er jo ikke anderledes end i de fleste andre lande. Det nytter intet at sammenligne med USA og Frankrig.