SERIELAND - fordi vi elsker tegneserier

hergé's gamle humorserie, quick et flupke (da. lars og lue/rune og sune), er aldrig så'en rigtigt blevet samlet hélt komplet i sh, før nu. sporadiske bind i farver i danmark og england, og hele molevitten i farver i uanskaffelige indiske bind, nu er chancen her fra casterman. quick et flupke er i høj grad en ordknap gag serie, så pyt med om der smutter et enkelt fransk ord ind i mellem. tredie omgang af løjerne er på gaden den 1. oktober, og det er en rørende billig hc på hele 150 sh sider. cobolt har ingen planer om et komplet genoptryk, og egmont uk har opgivet ævred, derfor er denne franske facsimile et must:



Auteur : Hergé
Date de parution : 01/10/2014

Collection : Hergé
Serie : Quick et Flupke (Fac-similés noir & blanc)
Tome : 3
Pages : 152
Prix : 25,00 €

fra http://bd.casterman.com/albums_detail.cfm?id=46311

Créés par Hergé dans le journal Le Petit Vingtième en 1930, ces deux héros hauts en couleurs, inventent à longueur de journée toutes sortes d’engins aussi farfelus qu’inutiles. Enfants des rues de Bruxelles, ils forment un véritable duo comique, surtout lorsqu’il s’agit d’éviter les pièges des adultes et de prendre à défaut le débonnaire et paternaliste Agent 15 ! Incorrigibles garnements, ces deux farceurs, qui étaient les chouchous d’Hergé, sont aussi les coqueluches de tous les enfants terribles. Un hommage original à l’enfance, allié à une vision nostalgique d’un âge à jamais enfui... Du grand art !

Mon ikke Cobolt kunne finde på at udgive denne på dansk ?

Altså, der er jo årsager til, at det her ikke rigtig fungerer nogen andre steder end i Belgien og formentlig først og fremmest i Bruxelles. Det er simpelthen indsnævret lokalhumor, der om få år er 100 år gammel. Teksten indeholder mange meget lokalbetonede jokes, der vanskeligt lader sig oversætte.

Det er selvfølgelig lidt interessant, fordi det er lavet af Hergé. Men Cobolt udgiver altså ikke noget for at komplettistiske samlere skal få orgasme, men for at udgivelserne skal blive læst. Og det her har et omfang, som de færreste kunne tænke sig at læse.

Quick & Flupke har været udgivet flere gang på fransk, i lille format i farver (herfra de oprindelige tre Lars og Lue-bind på dansk), i stort format med restaurerede farver og Johan de Moors tiltegninger (herfra Serieforlagets enlige Rune og Sune-bind), i sort-hvid/tofarvet faksimileudvalg og kommer altså nu i en komplet faksimileudgave.

Skal man udgive noget på dansk, bliver det et passende udvalg i faksimilekvalitet. Men ikke den komplette samling. Og det bliver ikke, før alt, hvad der findes af Tintin-udgaver, er udgivet.

Skulle de overhovedet have et dansk navn, burde det vel være Kvik og Flemming. Men når Cobolt engang laver en samling, bliver det nu nok med originalnavnene.

carsten, intet sted har jeg forlangt eller plaget om en komplet quick et flupke på dansk, og med de sprogforbistringer i en oversættelse, er det også svært ladsiggørligt. jeg synes ikke, der har været noget optimalt q&f før nu, med denne facsimile. et dansk oversat udvalg i facsimile, som du foreslår, er den bedste og mest realistiske løsning. husker de komplette basserne på dansk, hvor der bagi albummene blev trykt de striber, der bare var umulige at oversætte. hvis der er købere herhjemme til alt andet hergé, er der med garanti også købere til en antologi af q&f.

Ah, fino!

Jamen så er vi jo på bølgelængde. Der kommer nok en samling med et udvalg på et tidspunkt, men det kommer til at vare nogle år.

Jeg synes selv, Hergés tegninger fra 30'erne er virkelig sjove, og det gælder selvfølgelig også Quick og Flupke. Ligesom med Tintin kan man se, når Hergé har været i god tid, og når han har skullet færdiggøre siderne i sidste sekund før tryk. Uanset hvad er de fulde af liv og gejst og fortælleglæde. Det gælder også fx i Sylvester og Ottilia, der jo lige er udkommet på dansk, selv om den selvfølgelig ikke er helt så "rå", fordi han senere pudsede den lidt af og farvelagde den. Men den er langt sjovere, end man måske lige skulle tro.

Carsten Søndergaard skrev:Altså, der er jo årsager til, at det her ikke rigtig fungerer nogen andre steder end i Belgien og formentlig først og fremmest i Bruxelles. Det er simpelthen indsnævret lokalhumor, der om få år er 100 år gammel. Teksten indeholder mange meget lokalbetonede jokes, der vanskeligt lader sig oversætte.

Det er selvfølgelig lidt interessant, fordi det er lavet af Hergé. Men Cobolt udgiver altså ikke noget for at komplettistiske samlere skal få orgasme, men for at udgivelserne skal blive læst. Og det her har et omfang, som de færreste kunne tænke sig at læse.

Quick & Flupke har været udgivet flere gang på fransk, i lille format i farver (herfra de oprindelige tre Lars og Lue-bind på dansk), i stort format med restaurerede farver og Johan de Moors tiltegninger (herfra Serieforlagets enlige Rune og Sune-bind), i sort-hvid/tofarvet faksimileudvalg og kommer altså nu i en komplet faksimileudgave.

Skal man udgive noget på dansk, bliver det et passende udvalg i faksimilekvalitet. Men ikke den komplette samling. Og det bliver ikke, før alt, hvad der findes af Tintin-udgaver, er udgivet.

Skulle de overhovedet have et dansk navn, burde det vel være Kvik og Flemming. Men når Cobolt engang laver en samling, bliver det nu nok med originalnavnene.

Jeg tror ikke (kun) at det er den bedagede humor, der påvirkede Quick et Flupke. Indpakningen var forkert fra start. Og Med Sune & Rune gik det helt galt. Serien er så out of date, at den kun vil kunne gøre sig, såfremt den pakkes ind i noget nostalgisk og total retro pap med vævet klisterbånd i ryggen og den slags. Og det er jo netop det, der er sket med seneste franske udgave.

Sylvester og Ottelia er jo heller ikke udgivet fordi det er en voldsomt morsom tegneserie. Den manglede bare på dansk. Og det gør en komplet Q&F i lækkert indpakning også. Altså ud over vi lige skal have den Tintin, der mangler forinden.

Det er vel næsten som Rasmus Klump, der vil sælge til ældre tegneserienørder, såfremt den kom i S/H kronologisk som i de gamle avisstriber. Men det er en helt anden historie. Den væsentligste grund til at vi skal have nogle lækre Q&F på dansk er, at vi ikke har fået dem endnu, samt at de figurerer på bagsiden af Tintin i standardudgaven. Jeg tror på, at det kommer

Jeg havde ikke forventet mig det helt store af Sylvester & Otillia, men blev positivt overrasket. Det er faktisk en god udgivelse, ikke bare noget der "manglede på dansk". Den er ikke på højde med Tintin, men det er der nu heller ikke meget andet der er, og mindre kan da gøre det. Og hvad det tekniske angår (indbinding, tryk, etc.) er udgivelsen upåklagelig. Endelig kan man jo også more sig med at finde alle de steder, hvor Herge har genbrugt sekvenser fra eller til Tintin i Congo, Tintin i Amerika og Det knuste øre.

Spændende diskussion! Lars og lue er selvfølgelig en serie på det jævne i forhold til Herges øvrige værker. Men i og med at Lars og lue netop er en serie af Herge, så vil den af mange blive betragtet som kunst NETOP på grund af at den er skabt af mesteren selv!! Derfor er eventuelle fremtidige Lars og lue udgivelser også til interesse for andre end blot vanvittige samlere...

Lars K skrev:Spændende diskussion! Lars og lue er selvfølgelig en serie på det jævne i forhold til Herges øvrige værker. Men i og med at Lars og lue netop er en serie af Herge, så vil den af mange blive betragtet som kunst NETOP på grund af at den er skabt af mesteren selv!! Derfor er eventuelle fremtidige Lars og lue udgivelser også til interesse for andre end blot vanvittige samlere...

Altså, det første er rigtigt, for Hergés serier fra 30'erne ER kunst, selv om de teknisk set slet ikke er så fuldendte som hans senere værker. Men de summer af fortælleglæde og en for den tid enestående forståelse af tegneseriens virkemidler. Det andet er kun delvis rigtigt, for netop fordi det "bare" er kunst, står en hel del "almindelige" læsere af, eftersom der ikke rigtig er nogen historie i Quick & Flupke, det er nærmest bare små vittigheder og practical jokes i en uendelighed, og i et miljø, der ikke er særlig genkendeligt på vore kanter. Men okay, vanvittige samlere OG kunstfetichister kunne formentlig godt lige akkurat udgøre et bæredygtigt grundlag for en udgivelse. Og i en udgave, der følger Jakobs forestilling, totalt retroagtig.

Fra en fokusgruppe bestående af ét medlem: Hvis jeg skulle vælge én tegneserieskaber, som både repræsenterede min indgang til mediet, og som jeg stadig respekterer mere end nogen anden bare for stregen i sig selv, så ville det ubetinget være Hergé. Men jeg ville alligevel ikke gide at betale for en dansk udgave af Flemming og Lue.

Christian Aarestrup skrev:Fra en fokusgruppe bestående af ét medlem: Hvis jeg skulle vælge én tegneserieskaber, som både repræsenterede min indgang til mediet, og som jeg stadig respekterer mere end nogen anden bare for stregen i sig selv, så ville det ubetinget være Hergé. Men jeg ville alligevel ikke gide at betale for en dansk udgave af Flemming og Lue.

Siger du nu. Men du ville blive blød om hjertet, når du holdt den i hånden.

Nope. Det ville jeg, seriøst, slet ikke. Jeg har min Tintin-samling. Og jeg har intet behov for, at et dansk forlag nogensinde beskæftiger sig med ham igen. Overhovedet. Jeg har ikke noget behov for genudgivelser eller viderførelser eller follow-ups eller på nogen måde knytten an til noget, jeg tidligere har stiftet bekendtskab med. Mit eneste behov består i noget nyt og spændende og interessant, som jeg ikke har set før. Og det er helt reelt også det eneste, jeg gider at betale for måske at få.

Christian Aarestrup skrev:Nope. Det ville jeg, seriøst, slet ikke. Jeg har min Tintin-samling. Og jeg har intet behov for, at et dansk forlag nogensinde beskæftiger sig med ham igen. Overhovedet. Jeg har ikke noget behov for genudgivelser eller viderførelser eller follow-ups eller på nogen måde knytten an til noget, jeg tidligere har stiftet bekendtskab med. Mit eneste behov består i noget nyt og spændende og interessant, som jeg ikke har set før. Og det er helt reelt også det eneste, jeg gider at betale for måske at få.

hvad med euroklassikere, du ikke har set før? eller videreførsler af aborterede euroklassikere? hvad er denne besynderlige fetisch for newies? kunne de så endda måle sig med oldies, så kunne jeg bedre forstå det.

Christian Aarestrup skrev:Nope. Det ville jeg, seriøst, slet ikke. Jeg har min Tintin-samling. Og jeg har intet behov for, at et dansk forlag nogensinde beskæftiger sig med ham igen. Overhovedet. Jeg har ikke noget behov for genudgivelser eller viderførelser eller follow-ups eller på nogen måde knytten an til noget, jeg tidligere har stiftet bekendtskab med. Mit eneste behov består i noget nyt og spændende og interessant, som jeg ikke har set før. Og det er helt reelt også det eneste, jeg gider at betale for måske at få.

Du er øjensynligt ikke en del af segmentet for retroudgaver af Hergés tidlige værker

Og det er ikke for vittighederne eller det for mig ukendte bruxelske miljø i 30'erne, der vil få mig til at købe en sådan udgivelse, men derimod forventningen en kvalitetsindpakning, der løfter den op på niveau med retro-Tintin

GoogaMooga skrev:hvad med euroklassikere, du ikke har set før? eller videreførsler af aborterede euroklassikere? hvad er denne besynderlige fetisch for newies? kunne de så endda måle sig med oldies, så kunne jeg bedre forstå det.

Orson Welles spillede Købmanden fra Venedig, men en del af rullerne blev stjålet og projektet skrinlagt. Hvis nogen fandt dem på et eller loft i et dødsbo, så ville jeg selvfølgelig vildt gerne se dem stykket sammen til noget, der lignende en film. Fordi det vist nok skulle være muligt, så langt var de fremme med optagelserne. Men det er ikke det samme som at ønske sig biograferne fyldt med enhver gammel filmrulle, man måtte ku' støve op, eller at de kørte Welles' værker i loop, eller at der hvert andet år var præmiere på endnu et afsnit af historien om The Magnificent Ambersons. Ikke at det ikke ku' være sjovt at se en nutidig instruktørs bud på, hvordan Ambersons burde have været lavet.

Men det kan man ikke basere et massemarked på. Når jeg går i biografen, er det som udgangspunkt for at se en film, jeg ikke har set før. Det virker til at være det normale. Man kalder normalt ikke det normale for en fetish. Den betegnelse er reserveret en optagethed af noget for langt de fleste ganske perifært, som helt overskygger og erstatter en meget udbredt optagethed. Sagt helt uden fordømmelse. Jeg ser bare nødig et tegneseriemarked, der er baseret på en fetish. Fordi det nødvendigvis er et meget lille marked.