Tintins danmarkshistorie

[Carsten Søndergaard]

Jeg har købt bogen og har læst nogle kapitler og skimmet en del.

Mit indtryk er, at Hans Jørn Nielsen bestemt har sat sig meget omhyggeligt ind i stoffet og præsenterer det ganske lydefrit og korrekt, han skriver udmærket og er gået grundigt til værks, så man på bogens 350 tætskrevne sider kommer godt omkring i Tintins og til dels Hergés univers og indimellem den generelle kulturelle og politiske samtids bagtæppe og Tintins rolle i disse sammenhænge.

Jeg vil nok ikke ligefrem kalde det en akademisk udlægning, og det gør Hans Jørn Nielsen vist heller ikke selv. På bagsiden beskrives bogen som "en karakteristik" af fortællingerne, i forordet kalder Hans Jørn Nielsen den for "en analyse af de 23 albums". Litteraturlisten omfatter enkelte egentlige akademiske værker, men først og fremmest mere gængse kulturhistoriske og historiske skrifter. Men opbygningen er lidt som en akademisk afhandling med 11 hovedoverskrifter og omkring 150 kapitler med nøje definerende overskrifter; alene indholdsfortegnelsen fylder syv sider og kan, vil jeg tro, anspore til at dykke ned i bestemte og interessante emner og betragtninger/karakteristikker/analyser.

Man kan måske kalde bogen for en lidt mere detaljeret version af Michael Farrs bøger. Så hvis man er glad for dem, og gerne vil have endnu flere detaljer beskrevet og gransket og sat ind i en sammenhæng, er der gevinst.

Hans Jørn Nielsen tilkendegiver i forordet, at "fortællingerne er læst i dansk oversættelse, primært Niels Søndergaards glimrende og ofte geniale oversættelse. Serien om Tintin er også vigtig dansk oversættelseslitteratur."

Kommaer er sat "efter Dansk Sprognævns anbefalinger", hvilket vil sige uden startkommaer ved ledsætninger.

[hopla]

Jeg er i tvivl om det bedste sted at spørge, mener ikke at mine spørgsmål fortjener en ny tråd, og kunne ikke rigtigt finde det direkte besvaret i historikken selvom de sandsynligvis ligger der et sted.

Hvilken Tintin udgivelse er i alle gladest for? Jeg har softcover udgaven, og den har tjent mig vel og er blevet grundigt læst, måske er det rigeligt. Men jeg længes lidt efter den lækre facsimile udgave, med mat papir og større billeder. Men deri ligger så spørgsmålene:

• Er det det værd? Er HC udgaven dejligere at læse i praksis, end SC udgaverne?
• Er der andre forskelle mellem HC og SC? Begge har vel den nye oversættelse.
• Hvad med "Reporteren Tintins eventyr", den efter sigende fundamentalistsiske udgave, er det mest for de helt store Tintin eksperter, eller er der tale om en ultra-deluxe udgave?
• Hvad så med Den samlede udgave eller Føljeton udgaverne, er disse blot enkelte udgivelser eller er disse endnu en "Tintin serie" i gruppen? Er disse at foretrække eller skal de ses som supplement?

Tak for eventuelle svar.

[Antaeus]

Jeg er i tvivl om det bedste sted at spørge, mener ikke at mine spørgsmål fortjener en ny tråd, og kunne ikke rigtigt finde det direkte besvaret i historikken selvom de sandsynligvis ligger der et sted.

Hvilken Tintin udgivelse er i alle gladest for? Jeg har softcover udgaven, og den har tjent mig vel og er blevet grundigt læst, måske er det rigeligt. Men jeg længes lidt efter den lækre facsimile udgave, med mat papir og større billeder. Men deri ligger så spørgsmålene:

• Er det det værd? Er HC udgaven dejligere at læse i praksis, end SC udgaverne?
• Er der andre forskelle mellem HC og SC? Begge har vel den nye oversættelse.
• Hvad med "Reporteren Tintins eventyr", den efter sigende fundamentalistsiske udgave, er det mest for de helt store Tintin eksperter, eller er der tale om en ultra-deluxe udgave?
• Hvad så med Den samlede udgave eller Føljeton udgaverne, er disse blot enkelte udgivelser eller er disse endnu en "Tintin serie" i gruppen? Er disse at foretrække eller skal de ses som supplement?

Tak for eventuelle svar.

Comicwiki har en ret udførlig beskrivelse af Tintin
https://comicwiki.dk/wiki/Tintin

Jeg har købt facsimile udgaven (som den blev kaldt da den kom ud, nu er det ændret til retroudgaven) da jeg vurderede at det var den lækreste og bedste udgave.

[hopla]

Hold da op, ja det er en god ressource, tak, og til den der skrev ressourcen. Det ligner klart at det er retro udgaven man skal have, selvom de der pirat udgaver ser spændende ud, hvis ellers de var til at få fingrene i. Mest for at stille nysgerrigheden.

[Frank Madsen]

Jeg har købt facsimile udgaven (som den blev kaldt da den kom ud, nu er det ændret til retroudgaven) da jeg vurderede at det var den lækreste og bedste udgave.

Jeg fandt lige Seriejournalens nyhed fra 8. november 2005, "De første reaktioner på 'Tintin i Congo' i ny oversættelse — første bind i retroudgaven med stift bind og halvlæderryg:


De første reaktioner på "Tintin i Congo" i ny oversættelse

På Seriejournalens debatforum er de første læsere blevet færdige med den nye udgave af Tintin i Congo, og reaktionerne er overvejende positive:

"Jeg læste sgu da lige Tintin i Congo og - tja, lækker opsætning og følelsen fra dengang, da der var hardcover på; papiret knitrede på den gode måde, men historien er ligeså infantil, som første gang jeg læste den...
Men der er sgu noget at se frem til, når selv en middelmådig historie, som denne, kan fremkalde denne lykkefølelse, hva' ..."
Jan Erik Hedberg

"Jeg synes faktisk at den 'halvlæderryg' som Carlsen reklamerer med til forveksling ligner en gang gul gaffa-tape. Dertil kommer så at coverpapiret har en eller anden form for glans. Rimeligt eller ej, så havde jeg faktisk forventet at se noget der var identisk med de første danske udgaver, og det er de nu ikke helt, synes jeg. Men smag og behag....
Og så ved jeg ikke om det kun er nogle stykker eller hele oplaget der er trykt lidt skævt. Har andre bemærket at ryggen ikke er lige? Petitesser, men jeg vil tro at en trykker vil se sådan noget omgående, så det undrer mig lidt hvis det skulle være alle eksemplarerne, men jeg har indtil videre set det på alle eksemplarerne i to forskellige forretninger.
Og så må jeg også indrømme at den stregkode der er trykt på albummet virker lidt -skal vi kalde det- anakronistisk? Når man nu har besluttet sig for at pakke dem i plastik alligevel, hvorfor så ikke sætte stregkoden på som klistermærke på plastikken?
Nå, men flueknepperiet til side, så er det en lækker udgave og jeg skal sgu nok køre den hele vejen -specielt da vi nu har fået lagt Konstantin Strøm i graven en gang for alle."
Povl Spærhage

"Jeg er MEGET tilfreds. Et er, at jeg køber nogle af de samme albums for både 2. og 3. gang, men jeg gør det med glæde. Super lækkert udført. Og så er jeg uening i politikens anmeldelse, der mener, at sproget er mindre mundret. For det første er der (naturligvis) ikke den helt store forskel, og derudover er forskellene en af grundene til at gøre disse albums interessante (den anden oversættelse har jeg jo).
Jeg ser frem til næste udgivelse..."
Jakob Øelund

"Jeg har set lidt nærmere på de to oversættelser. Ud over de forskelle, man naturligvis kan forvente i to forskellige oversættelser, er jeg stødt på et mindre antal ændringer, der faktisk giver dialogen en anden mening. Jeg har ikke den franske originaludgave, så jeg kan ikke vurdere, hvem der har lavet fejlene, men jeg regner dog med, at Niels Søndergårds version er den mest korrekte. Se f.eks. sidste rude side 32, hvor skurken slæber Tintin ned mod vandet. I Sonnergårds oversættelse siger han: "Hunden ta'r jeg mig af bagefter, når rovdyrene har ædt ham her!" [Altså ædt Tintin]. I Søndergårds oversættelse siger han: "Af sted! Jeg tager mig af hunden senere... hvis rovdyrene ikke æder den først!" Hvem skal rovdyrene æde? Tintin eller Terry?
Den væsentligste gennemgående forskel er dog afgjort den, at afrikanerne i Sonnergårds oversættelse i det store og hele taler grammatisk korrekt, mens de i Søndergårds oversættelse taler et klodset pidgin-sprog. F.eks. rude 4 side 36: Sonnergård: "Fader, lærer Sebastian er syg... han spørger, hvem der skal overtage regnetimen."
Søndergård: "Fader! Regnelærer ham syg. Ham ikke undervise os i dag."
Der er unægtelig en stor og afgørende forskel her. Der er nok ingen tvivl om, at Søndergård ligger meget tættere på originalen her, og at hans oversættelse på sin vis giver langt bedre mening, hvis man i øvrigt ser på albummets mildest talt problematiske skildring af afrikanerne. Hvis de vitterlig var så gode til at tale, som de er i Sonnergårds oversættelse, så kan det unægtelig undre, at Tintin føler behov for at stille sig an som Den Store Hvide Skolelærer, og ifølge albummets interne logik giver Søndergårds oversættelse altså langt bedre mening. Den er selvfølgelig også mere politisk ukorrekt, men det er Hergés politiske ukorrekthed og ikke Søndergårds, og det er vel Hergé, der skal slå tonen an?
Sonnergårds oversættelse er derimod et velment forsøg på at stille de indfødte i et lidt mere positivt lys. Sonnergård-udgaven er også forsynet med et belærende forord, der formaner os om, hvor racistisk albummet i grunden er. Det er såmænd positivt nok, og der er ingen tvivl om, at læserne anno 1970 ikke var så gode til at afkode kulturelle stereotyper som dagens læser, og at forordet (og de grammatisk dygtige indfødte) måske var mere nødvendige dengang end i dag. Dagens læser kan (forhåbentlig) selv tage stilling og indse, hvor kolonialistisk et album, "Tintin i Congo" rent faktisk er. Jeg foretrækker i hvert fald selv at få lov til at tage stilling, frem for de implicitte og eksplicitte moralsk løftede pegefingre i Sonnergård-udgaven.
Så kort sagt: Godt gået Søndergård, og godt gået, Carlsen - og så vil jeg bare glæde mig til de kommende albums, hvor Hergé og Tintin bliver voksne, og hvor andre folkeslag skildres med meget mere respekt end i "Tintin i Congo."
(pseudonymet "tra")

"Så fik jeg købt & læst Tintin i Congo i weekenden, og det kan siges kort: Jeg er begejstret.
Den tekniske side af sagen er helt fin: God indbinding, kraftigt mat papir (heldigvis ikke det halvglittede papir, der ellers har været brugt i de seneste oplag af Tintin) og godt tryk. Tekstningen, hvor der må være benyttet en Herge-font, er iøvrigt også fin.
Albummet indledes med en note, der kort forklarer hvilke udgaver historien har været udsendt i, herunder hvilke danske udgaver. Det er en god idé, som forhåbentlig bliver bibeholdt i de kommende albums. Der er benyttet en faksimileudgave af 1946-albummet, og det er så de originale farver (her kunne en anden, meget omtalt, såkaldt "ultimativ" udgave lære noget), der står rigtig flot.
Endelig det store spørgsmål - oversættelsen. Mit fransk er ikke til at læse den originale udgave, så den sammenligning kan jeg ikke foretage. Men Niels Søndergaards oversættelse er, efter anmeldelser og kommentarer at dømme, langt tættere på originalen end Jørgen Sonnergaards tidligere oversættelse. Jeg synes den ny oversættelse virker vellykket, og i god overensstemmelse med albummets indhold iøvrigt: Det er en temmelig politisk ukorrekt, vel nærmest småracistisk historie, og det bør man ikke forsøge at glatte ud i oversættelsen.
Så den samlede vurdering må blive at dette tegner til at blive den noget-nær-ultimative Tintin-udgave, og at den er klart bedre end den tidligere udgave."
Erling Søby

Politikens anmelder utilfreds

I lørdagens Politiken skriver Jes Stein Pedersen, at Niels Søndergaards nye oversættelse "ikke står mål med den gamle version. Nyoversættelsen af 'Tintin i Congo' lider under, at forlaget har villet have oversætteren til at være tro mod Hergés forlæg. Sproget og tonen er hele vejen igennem fortidig. Jørgen Sonnergaards version er langt mere mundret og moderne. De to oversættelser er helt enige om fakta og pointer i hver eneste tekstrude. Men svagheden ved den nye oversættelse, Niels Søndergaards, er, at tonen hele vejen igennem bliver fortidig og arkaisk på grund af kravet om tekstnærhed. Sonnergaard er langt mere mundret og moderne."
Den ny udgaves fornemmere udstyr falder i anderledes god jord: "Det er en superlækker udgave af Tintins Oplevelser, som bliver genudgivet fra i dag. En stærk gul ryg, tykt papir, klare farver, et udstyr, der alt i alt er gennemsyret af delikat stoflighed og kvalitet, skønt."

Berlingske helt på linie

Hos konkurrenten i Pilestræde er Kristian Lindberg 100% enig med Jes Stein Pedersen: "Den nye oversætter Niels Søndergaard har i overensstemmelse med forlagets ønsker bestræbt sig på, at teksten ligger så tæt på Hergés farveudgave fra 1946 som muligt. Det betyder, at den forrige oversætter Jørgen Sonnergaards meget mundrette og forholdsvist moderne tekst fra 1960erne er blevet erstattet med en ældre, mere knirkende tekst.
Når hunden Terry på første side af den nye oversættelse jager en edderkop ned i en skibskiste, siger den: »Hvor har det gemt sig, det ækle udyr?« i stedet for Sonnergaards: »Hvor blev du af, dit lille vilddyr?«. Ikke en kæmpe forskel, men en fuldt hørbar altmodischhed, som er fastholdt gennem hele albummet. Den store forskel i oversættelserne vil uden tvivl skabe stor debat fremover i takt med, at resten af de i alt 22 album udkommer, og hvilken der er den bedste, kan næppe afgøres entydigt," slutter Berlingske Tidendes anmelder, der lader det fremgå mellem linierne, at han ville have foretrukket Konstantin Strøm fremfor Max Bjævermose. At Lindberg i det hele taget har svært ved at se, hvorfor oversættelsen af en tegneserie i den grad kan ophidse gemytterne, fremgår af hans indlæg i dagens Sværtegade, Berlingske Tidendes bagsideklumme, der gør sig morsom over seriens fans.

Hård Hartung

Hårdest i sin kritik er nok Peter Hartung, tidligere tegneserieanmelder på Den liberale Presse, nu free-lancejournalist, der skriver:
"Egentlig er der vel ingen grund til at gøre et stort nummer ud af, at forlaget Carlsen nu udsender Tintin-serien i endnu en dansk udgave. Vi har dem jo i forvejen i adskillige udgaver, mange oplag og i diverse udstyr. Reelt er der i den grad tale om et dygtigt reklamestunt.
Det er ikke engang gammel vin på nye flasker – men gammel vin på gamle flasker. Man har nemlig insisteret på at hylde nostalgien ved at føre bøgerne tilbage til deres oprindelige belgiske udseende og tilstræber en slags 1940’erne look med faksimile, halvlæderryg etc., mens Niels Søndergaard har fået til opgave et oversætte gammeldags.
Ja, det er sandt. Sproget er tydeligvis ældet i forhold til Sonnergaards kendte og med rette roste oversættelse. En dybt mærkværdig disposition. Det er prisværdigt at bringe oversættelsen i overensstemmelse med Hergés intentioner, men at oversætte til forældet dansk er vel en misforståelse? Normalt, når man nyoversætter klassisk litteratur, er det for at bringe teksten ind i en moderne sprogsammenhæng. Her går man den modsatte vej, hmmmm.
Jeg har netop købt og læst første bind, "Tintin i Congo", og vil rose forlaget for at turde starte med det klart mest kontroversielle bind – i en herligt usminket udgave, hvor det faktisk giver mening at lade de sorte snakke "negersprog", sådan som Hergé gjorde. Som historisk dokument er bogen nu helt perfekt. Men kom ikke og kald den "politisk ukorrekt". Det er sproglig sminke. Nej, bogen er rendyrket racistisk, præget af uvidenhed og fordomme. Det bedste eksempel på en ægte racistisk tegneserie, hvor der ikke findes gyldige undskyldninger – heller ikke tiden. Den fortjener sin plads ved siden af "Sorte Sambo" i børnelitteraturens skrækkabinet.
Desværre er indbindingen gået galt for Carlsen. Den gule ryg er ikke nogen visuel nydelse, og helt galt er det, at ryggens halvlæder er tykkere end resten af omslaget. Det betyder, at der bliver et grimt "knæk" tre centimeter inde på omslagets for- og bagside på billedfladen. Jeg tror, det bliver et problem med årene, når bogen tages ind og ud af reolen. Helt galt går det på bagsiden af mit eksemplar, hvor overskudslim er kommet ud på billedfladen. Og så irriterer det mig, at der ikke er titel på bogryggen. Igen et unødigt offer i nostalgiens tjeneste.
Til gengæld er især farverne, grafikken og helhedsindtrykket af forsiden forbedret betydeligt i forhold til den kendte udgave. Det ser rigtigt ud nu, synes jeg. Og så er det jo helt rigtigt og fremragende med den tidligere bortcensurerede næsehornsscene, som nu er med igen.
Papirkvaliteten er tilstræbt "gammeldags", altså mat, tyndt og ikke for godt. Stregerne er dermed blevet mindre præcise, mere uldne i kanten, end når man trykker på papir, der ikke suger den sorte streg og farverne på samme måde. Ærgerligt, at man har sparet her – for det har vel ikke været meningen at tilstræbe et forældet lavkvalitetslook fra gamle dage?
Tekstningen er flot – og alligevel går det galt. Taleboblerne er flotte, men de ledsagende, forklarende tekster – "Men samme nat..." – er sat i en asynkron maskinskrift.
Alt i alt dumper den nye udgave af Tintin på en række afgørende punkter. Indbindingen svigter, oversættelsen halter tidsmæssigt, papiret er dårligt valgt, tekstningen har skønhedsfejl. Altså er stort set alt det, der adskiller den nye udgave fra den gamle, gået galt."
For fuldstændighedens skyld skal det måske tilføjes, at Peter Hartung er medlem af redaktionskomitéen på "Carl Barks' Samlede Værker", et andet prestigeværk, der for nylig modtog hård kritik, bl.a. af Carlsens free-lanceredaktør på Tintin-serien, Carsten Søndergaard.

Anmeldere og læsere står dermed i hver sin lejr, hvis man skal dømme efter ovenstående udpluk, men det er jo ikke noget særsyn. På Seriejournalens forum forsvarer Tintin-seriens nye oversætter, Niels Søndergaard, sig mod påstanden om "gammeldags oversættelse": "jeg har ikke fået til opgave at oversætte gammeldags. Jeg har fået til opgave at oversætte tekstnært, dvs. semantisk korrekt. Det er ifølge sagens natur svært at få en moderne sprogtone frem i en oversættelse af et gammelt værk, når man ikke kan pifte sproget op med gloser, som ikke findes i originalen. Jeg kan berolige med, at der rent faktisk ikke brugt et eneste ord, som ikke står i Retskrivningsordbogen anno 2005."

• Deltag i debatten Seriejournalens forum

[Carsten Søndergaard]

Ha, sjovt at læse den gamle opsummering efter udgivelsen af første retroalbum, Tintin i Congo, i 2005. Tak for den

Man må erindre, at der desværre VAR nogle tekniske problemer med 1. oplag af de første fire album. Farveføringen var ikke helt præcis alle steder, og der var løbet farve ud andre steder, ligesom der var problemer med at få afskæringen gennemført præcist. Derfor blev de i større eller mindre omfang trykt om i Belgien, de første var trykt i Spanien. Allerede dengang var det svært at finde trykkerier, der kunne skaffe det af Moulinsart krævede papir og dermed trykke til at acceptabel pris.

Jes Stein Pedersens kritik virkede dengang og endnu mere i dag meget overfladisk og baseret på hearsay fra Jørgen Sonnergaard og hans backinggruppe i "Det Danske Tintinselskab". Stein Pedersen går åbenbart ind for, at gamle tekster gøres politisk korrekte. Bortset fra det fangede han Niels Søndergaard i den eneste deciderede lille sproglige fejloversættelse, der er i hele serien. Det var selvfølgelig skarpt set og uheldigt for Niels Søndergaard og Carlsen.

Alt i alt ville det jo også have været rimeligt, hvis bedømmelsen af forskellene i oversættelserne havde fundet sted, når flere album var udkommet, herunder dem med kaptajn Haddock. Men opmærksomheden var naturligvis enorm, både på baggrund af Sonnergaards retssag mod Carlsen og Bjævermose-gate, så det var selvklart uundgåeligt, at det første (og dårligste) album i serien måtte anmeldes med det samme.

Heldigvis leverede Marie Dinesen senere en gennemgribende analyse af forskellene i oversættelserne af Tintin i Congo:
https://comicwiki.dk/wiki/Har_du_sagt_neger_i_dag%3F
Man må stadig håbe på, at nogen en dag laver en nærgående analyse af hele seriens to albumoversættelser.

Hvad angår "hvilken udgave der er bedst" kan jeg kun sige, at retroudgaverne er langt de mest populære, jeg vil antage at der er solgt dobbelt så mange af dem som af standardudgaven i softcover. Softcoverudgaven købes formentlig mest af folk, der enten ikke vil betale mere end højst nødvendigt, eller som udelukkende supplerer mangelfulde samlinger af den gamle softcoverudgave - eller som vil have begge udgaver for både at have den af Hergé ukorrigerede version og den endegyldige version med de mange ændriger, der blev foretaget i tekst og tegninger af ham selv i årenes løb.

[Frank Madsen]

Ha, sjovt at læse den gamle opsummering efter udgivelsen af første retroalbum, Tintin i Congo, i 2005. Tak for den

Velbekomme.

Jes Stein Pedersens kritik virkede dengang og endnu mere i dag meget overfladisk og baseret på hearsay fra Jørgen Sonnergaard og hans backinggruppe i "Det Danske Tintinselskab". Stein Pedersen går åbenbart ind for, at gamle tekster gøres politisk korrekte. Bortset fra det fangede han Niels Søndergaard i den eneste deciderede lille sproglige fejloversættelse, der er i hele serien. Det var selvfølgelig skarpt set og uheldigt for Niels Søndergaard og Carlsen.

Han er ellers en meget grundig mand og en stor elsker af Tintin (og Sherlock Holmes). Som jeg ser det, må en tekstnær genoversættelse nødvendigvis virke mere altmodisch visse steder i forhold til den Sonnergaard-oversættelse, der blev lavet 50 år senere i en tid, hvor oversættere stadig havde frie hænder til at forholde sig relativt frit til originalen (Anders And, Lucky Luke, Asterix oav.), og det tror jeg ikke behøver betyde, at Jes er medlem af Sonnergaards "backinggruppe". Og det er jo heller ikke en kritik af Niels Søndergaard, der udfører en bunden opgave, formentlig til sin sædvanlige perfektion. Men Sonnergaard havde sine lyse øjeblikke, og Hergés eder ER noget bovlamme sine steder. Det synes jeg er meget godt fanget og tyder på omhyggelighed fremfor overfladiskhed - ligesom opfangningen af den lille fejloversættelse.

Alt i alt ville det jo også have været rimeligt, hvis bedømmelsen af forskellene i oversættelserne havde fundet sted, når flere album var udkommet, herunder dem med kaptajn Haddock.

Men med den vellykkede lanceringskampagne, Carlsen havde rullet ud, KUNNE forlaget vel ikke forvente, at aviserne ville vente til bind 22 med anmeldelsen?

Hvad angår "hvilken udgave der er bedst" kan jeg kun sige, at retroudgaverne er langt de mest populære

Det er også klart den fedeste udgave, der nogensinde er lavet.

[hopla]

De må jo på listen. De gamle udgør jo alligevel en fin gave til alskens familie og venner. Tak for input, og som altid, uddannelse.

[Carsten Søndergaard]

De gamle udgør jo alligevel en fin gave til alskens familie og venner.

Eller til at bevare for at foretage sammenlignende analyser af oversætternes valg. Man kan få timer til at gå med det, og endda i godt selskab med Tintin

[Carsten Søndergaard]

Han er ellers en meget grundig mand og en stor elsker af Tintin (og Sherlock Holmes).

Ja, det fremgår tydeligt af hans anmeldelse af Tintin i Congo i 2005, hvor han malende beskriver, hvordan han "i 1965 lå syg af influenza i en lille seng i højhuset", da hans "moder kom hjem fra den lille boghandler på Sallingvej med 'Tintin og de syv krystalkugler'. Tak mor!" Sherlock Holmes får han også flettet ind, dog uden at tilskrive det nogen relevans i forhold til anmeldelsen af en oversættelse af Tintin.

Allerede dengang fandt jeg det dubiøst, at Stein Pedersen selv valgte at anmelde den nye oversættelse af Tintin i Congo, fordi han praktisk taget aldrig ellers interesserede sig for tegneserier. Siden 2012 har han været litteraturredaktør på Politiken, men har i de sidste mange år holdt tegneserierne ude af Politikens bogtillæg og kun nådigst henvist omtale til mandags- eller tirsdagaviserne, notorisk de mindst læste af ugens udgaver. I år er det gået helt i stå, der har knap været en enkelt tegneserieanmeldelse siden nytår, og der er sikkert kamp om pladsen på grund af avisernes synkende oplagstal og dermed synkende sideantal, men alligevel er det jo trist. Når man samtidig kan notere sig, at der åbenbart er plads til anmeldelser af alle mulige mainstream-tv-serier og kriminalromaner.

Men bortset fra det er Jes Stein Pedersen da uden tvivl et både vidende og grundigt og venligt menneske.

Som jeg ser det, må en tekstnær genoversættelse nødvendigvis virke mere altmodisch visse steder i forhold til den Sonnergaard-oversættelse, der blev lavet 50 år senere i en tid, hvor oversættere stadig havde frie hænder til at forholde sig relativt frit til originalen (Anders And, Lucky Luke, Asterix oav.)

Naturligvis, det kan ikke være anderledes. Man kan støve enkelte ord og begreber af, men hvis man gør hele teksten politisk korrekt uden at gøre hele præmissen og historien politisk korrekt (hvad man selvklart ikke kan), bliver det jo endnu mere uforståeligt. Humlen er at beholde værket, som det er, men kommentere det, så man kan forstå det i sin 100 år gamle sammenhæng. Det er det, alle gerne vil med Tintin, bortset fra Moulinsart ...

Sonnergaard var jo heller ikke på nogen måde konsistent i sine valg. For eksempel skrev han "haleneger", det gjorde altså hverken Hergé eller Søndergaard. Som vi ved, oversatte Sonnergaard slet ikke de første album selv, selv om han uden blusel hævdede det i Højesteret. Så man må tvivle på, at han har haft en grundlæggende mission om at gøre teksten politisk korrekt. Og han kan fint have haft forskellige holdninger i 1963 og 1973, eller Per Carlsen kan have påvirket ham. Det aner vi ikke. Det gjorde Jes Stein heller ikke i 2005, men hans position og hans franskkundskaber taget betragtning kunne han godt have gravet dybere i alt det, når der nu var en anledning. På den måde fremstår hans anmeldelse overfladisk.

Sonnergaard har udtalt sig meget om sine oversættelser og sine egne fortræffeligheder, men vi har aldrig hørt om hans overordnede stilistiske valg eller litterære ambitioner. De få gange (til gengæld det samme gentaget mange gange), han gav en mening til kende, var den baseret på en helt forkert erindring eller simpelthen uærlig udlægning af Hergés tekst.

og det tror jeg ikke behøver betyde, at Jes er medlem af Sonnergaards "backinggruppe".

Det gør det ikke, men hans sprogbrug med det "mundrette" tyder alligevel på det, det ord gentog Sonnergaard igen og igen under retssagen, uden at hverken Landsretten eller Højesteret kunne kvalificere det som afgørende. Jeg aner ikke noget om Jes Steins forhold til Svend Rasmussen, Peter Gren Larsen, Mik Schack eller Philip Stein Jönsson, men Alex Frank Larsen har Jes Stein jo i hvert fald arbejdet en del sammen med. Også med Nationalmuseets Bjørn Harvig, der så er nær ven af Alex Frank Larsen (journalist, som faktisk har bedrevet mange gode ting, men kørte helt af sporet i sin årelange kampagne for at få anerkendt, at Tintin ER Palle Huld, og at Moulinsart snød og bedrog den næsten 100-årige danske kongelige skuespiller i 2009. Hvilket de netop ikke gjorde, tværtimod anerkendte de offentligt, at Palle Huld kunne have været en inspirationskilde. Nuvel, det er en anden historie).

Og det er jo heller ikke en kritik af Niels Søndergaard, der udfører en bunden opgave, formentlig til sin sædvanlige perfektion.

Rigtigt, og Jes Stein roser også de nye retroudgaver generelt, ingen tvivl om det. Og gør også opmærksom på Michael Farrs bog, som han er glad for. Så på nogle måder var det såmænd en positiv anmeldelse.

Men Sonnergaard havde sine lyse øjeblikke, og Hergés eder ER noget bovlamme sine steder. Det synes jeg er meget godt fanget og tyder på omhyggelighed fremfor overfladiskhed - ligesom opfangningen af den lille fejloversættelse.

Jeg er enig i, at Sonnergaard havde nogle lyse øjeblikke (jeg har endda skrevet det ind i forordet til Kaptajn Haddocks ordbog). Men reelt handler det om 10-15 stykker. Og det opvejes i nogen grad af de mange eder og forbandelser, som SLET ikke er oversat af Sonnergaard. Hvis Søndergaard havde oversat Tintin i 1960'erne og Sonnergaard i 00'erne, ville man formentlig også synes, at 10-15 stykker af hans var lysende øjeblikke, fordi man var blevet opflasket med dem, og nu valgte en ny oversætter så noget andet. Heller ikke det kan vi vide, men det forekommer helt logisk. Ligesom hvis Max Bjævermose i 40 år havde heddet Konstantin Strøm, og der så kom et skarn og ville omdøbe ham til Max Bjævermose, uha

[Frank Madsen]

Allerede dengang fandt jeg det dubiøst, at Stein Pedersen selv valgte at anmelde den nye oversættelse af Tintin i Congo, fordi han praktisk taget aldrig ellers interesserede sig for tegneserier. Siden 2012 har han været litteraturredaktør på Politiken, men har i de sidste mange år holdt tegneserierne ude af Politikens bogtillæg og kun nådigst henvist omtale til mandags- eller tirsdagaviserne, notorisk de mindst læste af ugens udgaver. I år er det gået helt i stå, der har knap været en enkelt tegneserieanmeldelse siden nytår, og der er sikkert kamp om pladsen på grund af avisernes synkende oplagstal og dermed synkende sideantal, men alligevel er det jo trist. Når man samtidig kan notere sig, at der åbenbart er plads til anmeldelser af alle mulige mainstream-tv-serier og kriminalromaner.

At Politiken i en tid, hvor de takket være digitaliseringen har fået gode data om, hvilke emner, der interesserer deres segment af de tilbageværende avislæsere, har nedprioriteret anmeldelser af tegneserier, er selvfølgelig begrædeligt men forståeligt. Men jeg kan ikke se, at det skulle diskvalificere JSP fra at anmelde Tintin, når han vitterligt har læst serien siden 1965.

Som jeg ser det, må en tekstnær genoversættelse nødvendigvis virke mere altmodisch visse steder i forhold til den Sonnergaard-oversættelse, der blev lavet 50 år senere i en tid, hvor oversættere stadig havde frie hænder til at forholde sig relativt frit til originalen (Anders And, Lucky Luke, Asterix oav.)

Naturligvis, det kan ikke være anderledes. Man kan støve enkelte ord og begreber af, men hvis man gør hele teksten politisk korrekt uden at gøre hele præmissen og historien politisk korrekt (hvad man selvklart ikke kan), bliver det jo endnu mere uforståeligt. Humlen er at beholde værket, som det er, men kommentere det, så man kan forstå det i sin 100 år gamle sammenhæng. Det er det, alle gerne vil med Tintin, bortset fra Moulinsart ...

Det med det "politiske korrekte" ved jeg ikke lige, hvor kom fra – men da "Tintin i Congo" udkom i 1970'erne, gjorde forlaget sig i hvert fald en del anstrengelser for at få det lempet igennem: Forord, omtegninger og måske også et par ord til Sonnergaard om at luge de værste kolonialistiske sprogblomster ud, hvad ved jeg. Men at Carlsen if ikke kunne gøre hele præmissen og historien politisk korrekt, synes jeg vanskeligt, man kan laste Sonnergaard for. Og det er i hvert fald ikke noget, der berøres i Jes' anmeldelse (den del, der er citeret ovenfor).

og det tror jeg ikke behøver betyde, at Jes er medlem af Sonnergaards "backinggruppe".

Det gør det ikke, men hans sprogbrug med det "mundrette" tyder alligevel på det, det ord gentog Sonnergaard igen og igen under retssagen, uden at hverken Landsretten eller Højesteret kunne kvalificere det som afgørende. Jeg aner ikke noget om Jes Steins forhold til Svend Rasmussen, Peter Gren Larsen, Mik Schack eller Philip Stein Jönsson ...

Det gør jeg heller ikke. Men "mundret sprog" giver over 300 hits på pol.dk og "mundret" over 1.000, og er et oplagt begreb at anvende især i forbindelse med sammenligning af oversættelser, så jeg tror ikke, man skal overdrive motivforskningen.

[Carsten Søndergaard]

At Politiken i en tid, hvor de takket være digitaliseringen har fået gode data om, hvilke emner, der interesserer deres segment af de tilbageværende avislæsere, har nedprioriteret anmeldelser af tegneserier, er selvfølgelig begrædeligt men forståeligt.

Det beviser blot, at Politiken er på den samme dødssejlergalej som alle andre, selv DR nu, om at lade algoritmer bestemme alting ud fra en latterlig tro på, at folk vil have mere af det samme og endnu mere af det samme og det samme og det samme igen og igen. Det er dødbringende for al kreativitet og hjernevasker klodens befolkning. Ikke sært at begreber som Deep State florerer.

Det med det "politiske korrekte" ved jeg ikke lige, hvor kom fra

Det kom fra JSP i anmeldelsen: "Skal Tintin (og Hergé) hjælpes af et dryp politisk korrekthed her og der for dog at fjerne den værste racisme, eller skal han møde nye (og gamle) læsere som den, han oprindeligt var? Undertegnede mener godt, at Tintin kan klare sig uden politisk støttepædagog, men det er synd, hvis han simpelthen taler forbi nutidens læsere." Efter min mening et misforstået hensyn, for det fjerner jo ikke den grundlæggende og gennemførte racisme. Men den glider så åbenbart lettere ned? Underlig argumentation, synes jeg. Og jeg har i øvrigt meget svært ved at se, at Niels Søndergaards tekst "taler forbi nutidens læsere".

– men da "Tintin i Congo" udkom i 1970'erne, gjorde forlaget sig i hvert fald en del anstrengelser for at få det lempet igennem: Forord, omtegninger og måske også et par ord til Sonnergaard om at luge de værste kolonialistiske sprogblomster ud, hvad ved jeg.

Det sidste ved vi ikke noget om. Det med næsehornet kan vel vanskeligt rubriceres som andet end "det er synd for dyret" (og den ændring kom fra den svenske Carlsen-forlægger Arne Mossberg). Det egentlige politiske, belgiernes uhyrlige behandling af congoleserne, er jo netop ikke tegnet om (ligesom heller ikke den øvrige dyremishandling).

At Sonnergaard så gør teksten "politisk korrekt" (som det næppe kaldtes dengang), får der til at opstå et skisma mellem tegninger og tekst, som fjerner det samlede ophav fra Hergé (og fader Wallez' ordre til Hergé). Forordet blev indsat af Jens Peder Agger, der lige var startet på forlaget og ikke havde noget med oversættelsen at gøre. Men forordet var jo lige præcis det rette at gøre - at give læserne en forklaring på, at det her album var blevet skabt under nogle bestemte og antikverede historiske forhold. På den måde fik læserne serveret et betydningsfuldt historisk værk og samtidig mulighed for at vurdere, hvordan det blev til mange år tidligere.

Altså bortset fra at de kun fik historien og tegningerne, ikke teksten.

[hopla]

Men forordet var jo lige præcis det rette at gøre - at give læserne en forklaring på, at det her album var blevet skabt under nogle bestemte og antikverede historiske forhold. På den måde fik læserne serveret et betydningsfuldt historisk værk og samtidig mulighed for at vurdere, hvordan det blev til mange år tidligere.

Blot en lille indskydelse af enighed i dette. Det er især på sinde idet jeg samler Carl Barks udgivelser fra Fantagraphics, en anden klassiker hvor adskillige af de især ældre historier er præget af daværende tidsånd og manglende forståelse. Snarere end censur ville jeg her have foretrukket et forord, men der er desværre ofte tale om førnævnte, i Fantagraphics udgivelser.

[Carsten Søndergaard]

Må man tale ondt om de døde? Det siges jo, at det må man ikke.

Må én død tale (posthumt) ondt om en anden død? Det findes der vist ikke regler for.

Forfatteren Kristian Himmelstrup har skrevet en biografi om forfatteren Jan Sonnergaard, der døde som 53-årig af et hjertestop, og i den forbindelse fået adgang til Jan Sonnergaards dagbøger, som han skrev gennem ti år som teenager og ung mand, mens hans far, Jørgen Sonnergaard, udsatte ham (og hans mor og bror) for fysisk og psykisk tortur. Lars Bukdahl anmelder biografien i denne uge i Weekendavisen.

Har det noget med Tintin og dansk tegneseriehistorie at gøre? Det har det vel både og. Har det noget med kvaliteten af Jørgen Sonnergaards, folkekære oversættelser af Tintin at gøre? Det kan man næppe påvise.

Men har det måske noget at gøre med den yderst begrænsede støtte til Jørgen Sonnergaard under hans retssag mod Forlaget Carlsen? Jo, nostalgiske Tintin-fans støttede ham jo, uden at basere støtten på andet end at Tintin var sjov at læse (hvilket folk mener overalt i verden). Men hvor var alle fagfællerne, kollegerne, de institutionelle foreninger, der tænkeligt kunne have bakket ham op? De var tavse. I modsætning til Jørgen Sonnergaard selv, som i årtier roste sig selv for sine påståede genialiteter.

Mit eget seneste professionelle samarbejde med Jørgen Sonnergaard var i 1987, da jeg ville udgive Stephen Desbergs og Johan de Moors serie "Kasper Midnat". Det lignede jo lidt i stregen Tintin, fordi Johan de Moor var søn af Hergés nære medarbejder Bob de Moor. Så jeg tænkte, endnu uvidende, at det da kunne være passende at få Jørgen Sonnergaard, oversætteren af Tintin, til at oversætte serien. Men det VAR jo ikke Tintin, det var en lyrisk og poetisk eventyrserie i et fantasyunivers. Jeg husker endnu, at Jørgen Sonnergaard troppede op i Bagsværd for at aflevere sin oversættelse af det første album og blankt (det må man give ham) erkendte, at opgaven havde voldt ham store kvaler. Han var ganske enkelt ikke dygtig nok til fransk. Vi fik redigeret det på plads, og det er stadig en ret forunderlig tegneserie.

Min egen sidste udveksling med Jørgen Sonnergaard fandt sted i en pause under retsforhandlingerne i landsretten, hvor han kom hen til mig og hvæsede mig op i ansigtet: "Jeg er SKUFFET over dig!" Fordi jeg som vidne i sagen ikke havde bakket ham op. Ligesom fx Per Då, oversætteren af Asterix, eller nogen som helst andre havde.

Kan man have ondt blod så mange år efter? Nej, det gider man ikke, og slet ikke når man har buddhistiske tilbøjeligheder, så er tilgivelse det vigtigste mantra, naturligvis. Og Jørgen Sonnergaard gjorde jo også gode ting for tegneserier, fx med de store COMICS-bøger (omend de var Per Carlsen idé, og det var Werner Wejp-Olsen, der i praksis stod for dem...).

https://www.weekendavisen.dk/boeger/hae ... rsoed-sovs

[Mogens]

Jeg er i tvivl om det bedste sted at spørge, mener ikke at mine spørgsmål fortjener en ny tråd, og kunne ikke rigtigt finde det direkte besvaret i historikken selvom de sandsynligvis ligger der et sted.

Hvilken Tintin udgivelse er i alle gladest for? Jeg har softcover udgaven, og den har tjent mig vel og er blevet grundigt læst, måske er det rigeligt. Men jeg længes lidt efter den lækre facsimile udgave, med mat papir og større billeder. Men deri ligger så spørgsmålene:

• Er det det værd? Er HC udgaven dejligere at læse i praksis, end SC udgaverne?
• Er der andre forskelle mellem HC og SC? Begge har vel den nye oversættelse.
• Hvad med "Reporteren Tintins eventyr", den efter sigende fundamentalistsiske udgave, er det mest for de helt store Tintin eksperter, eller er der tale om en ultra-deluxe udgave?
• Hvad så med Den samlede udgave eller Føljeton udgaverne, er disse blot enkelte udgivelser eller er disse endnu en "Tintin serie" i gruppen? Er disse at foretrække eller skal de ses som supplement?

Tak for eventuelle svar.

hopla, da jeg havde nogle af de samme spørgsmål og tanker, linker jeg lige til den tråd, jeg selv startede for 3 år siden. Måske giver den dig nogle svar, du ikke allerede har fået.

viewtopic.php?f=36&t=22789