Mesterius skrev:Synd å høre at bokserien har stoppet. Så vidt jeg kan lese ut fra den change.org-linken vet vi ikke sikkert om det skyldes uenighet mellom Casterman og Moulinsart.
Men det er det med sikkerhed. Situationen er mere højspændt end nogen sinde.
Senest er der sagen om Hergés første udkast til forsiden på Den Blå Lotus, som Hergé sendte til Casterman den 12. februar 1936 og bad om at få retur sammen med forlagets kommentarer. Men det skete ikke. I stedet meddelte Casterman Hergé, at det var for dyrt at trykke den med så mange farver, som den ville kræve, og bad Hergé om hurtigst muligt at sende en ny og mere simpel udgave, som endte med at blive den, der i dag er kendt.
Det første udkast blev aldrig returneret, og nu er meningen, at originalen skal på auktion i Paris den 21. november. Inden da vil den blive udstillet i Bruxelles, Monaco og München. Familien Casterman hævder, at den er i familiens eje, fordi den var en gave fra Hergé. De hævder også, måske for at gøre den endnu mere interessant, at den "ikke har set dagens lys i otte årtier". Det sidste er dog hurtigt blevet tilbagevist, blandt andet blev den trykt som litografi, da Tchang og Hergé blev genforenet i 1981.
Moulinsart er rasende. De mener, at originalen tilhører dem og skal indgå i Hergé-museets samlinger, og at det ikke er sandt, at det er en gave fra Hergé, men et arbejdsudkast, han havde bedt om at få retur. Nick Rodwell har udbedt sig et møde med familien Casterman, som har svaret: "Gerne, vi kan når som helst efter den 21. november". Og: "Hvis Nick Rodwell er interesseret i tegningen, er han velkommen til at købe den på auktionen".
Vurderingen lyder på et sted mellem 2 og 3 millioner euro, hvilket vil gøre den til den dyreste tegneserieforside i verdenshistorien og Casterman-arvingerne rige.
Så der er ingen udsigt til forsoning, snarere tværtimod.