Parallelismens strukturelle udebliven i oldies feltet

[GoogaMooga]

Mon I har bemærket, at der for mange store kanoners vedkommende kun tænkes i hovedserier, og ikke deres andre ting, når forlagene tager beslutninger om oldies?

Okay, vi får alt (alt for meget) af Hermann, men hvad med de mange store tegnere, der kun er repræsenteret med én serie på dansk?

Eksempelvis Tillieux, hvor vi kun kan få Max Jordan. Misforstå mig nu ret, jeg er taknemlig for Max Jordan, det er et hovedværk, men de andre ting må jeg så købe på fransk. Det er sådan lidt æv...

Hvad skyldes denne tilbageholdenhed? Man udviser interesse og iver for en hovedserie, og lader alt det andet være... Hvorfor kunne Quick et Flupke ikke slå an i Danmark, når nu Tintin er hvermandseje?

Det er ikke til at blive klog på.

[Gimli]

Det handler vel om, hvor meget hovedværket sælger. Hvis der er masser af kunder, prøver forlagene ofte en ny serie af. Hvis den så også slår an, så går de videre med næste serie etc.

Men for tiden er det altså mere forfatterne der driver den udvikling end tegnerne. Prøv f.eks. At se på; Nury og van Hamme.

[Karl-E.]

"Parallelismens strukturelle udebliven i oldies feltet" - Klassisk Googa overskrift

[superboy]

Med "parallellisme" tenkte jeg først på DC og Marvel som hadde motsvarende figurerer som Green Arrow/Hawkeye, Atom/Antman, Shazam/ Captain marvel, Aquaman/ Namor osv.

Andre eksempler er: Daffy Duck/ Donald Duck, Superman/Shazam, Buck Rogers/ Lyn Gordon.

Det kunne også være tegnernes bruk av paralleller i tegningene, og slikt som gylne snitt og fokus punkter.