Jeg har læst "Plus de 500 ouvrages ont été consacrés à Hergé et à son personnage « Tintin »."Carsten Søndergaard skrev:For langt de fleste af de 250 (ikke 500) værker om Hergé, er det ikke markedet der bestemmer - og godt for det (hvis markedet bestemte, havde vi et uge- eller månedsblad med ligegyldige Tintinhistorier og vedlagt plastictintinlegetøj i hvert nummer).
De er tværtimod skabt af folk og forlag, ofte små forlag og universitetsforlag, som bare brænder for at fortælle noget, de finder interessant. Og det har intet med Marcel Remacle eller Beach Boys eller Beatles at gøre. Eller om Tintin er "250 gange bedre" end andre ting.
http://bdzoom.com/134698/actualites/les ... %E2%80%A6/
Og det er til dels markedet, der bestemmer. Selv akademiske bøger skulle gerne give bare lidt overskud. Også fan udgivelser eller små forlags udgivelser. Ellers ville der jo ikke være penge til at tage lidt chancer, eller til morgendagens udgivelser. Så jo, det er til dels markedet, der bestemmer, bare et alternativt marked langt væk fra supermarkedernes kioskafdelinger. Og da især i Belgien og Frankrig, hvor bogen/albummet har vundet over bladet i tegneseriesammenhæng.
Så skriver du, at disse idealistiske forlag brænder for noget, de finder interessant. Hvis fans eller forlag eller universiteter finder Tintin så overvældende meget (500 gange) mere interessant end f.eks. Marcel Remacle (for at sætte tingene på en spids), har de vist ikke helt fattet tegneseriers kæmpe potentiale. Det er perspektivløst, med skyklapper på.
Nu kunne man måske tænke, at jeg er sur på Tintin. Det er jeg jo så ikke, qua mine bøger, mine to gange Cobolt runs, og en gange Sonnergaard. Men jeg synes, at den megen fokus tegner et falsk billede, akkurat som i tilfældet Beatles ovre i musikkens verden. Det er faktisk en meget præcis parallel at drage, for resultatet er det samme., en skævvridning af det historiske perspektiv og den indbyggede rangorden.
Og det må vi så bare acceptere. Med mindre vi kan finde sponsorer til vores bøger, som i tilfældet den lille Remacle bog, som blev til i forbindelse med en belgisk udstilling.
Men kun i én version........arj, det er så ikke helt sandt, jeg har 2 versioner af Den sorte ø (købte den nyere version under en tur til Edinburgh) 
