Euroklassiker dilemmaet: sikre kort eller prøve noget ukendt

[GoogaMooga]

Prøv at sætte dig i forlagenes sted: du skal tænke på bundlinien, men samtidig vil du gerne udgive euroklassikere, da de jo som bekendt er bedre tegnet og ofte har en indbygget kult af fans. Det er ikke tilfældigt, at vi nu får Asterix igen igen, dog med uvurderligt ekstramateriale, der samlet set styrker kulturen herhjemme.

For uden et solidt fundament af euroklassikere, kan man ikke udnytte det salgspotentiale, man finder hos samlere, nørder, nostalgikere, og fans i almindelighed. Tilfældige Ping prisvindere gør det ikke alene. Kort sagt, ingen klassikere, ingen tegneseriefandom, og dermed en betydeligt svækket kultur.

Heri ligger så dilemmaet som forlægger. Skal man satse på de sikre kort, skal man prøve noget ukendt af, eller skal man gøre afbrudte serier færdige?

Cobolt er garant for kvalitet og et historisk perspektiv i form af ekstramateriale, men satser næsten udelukkende på de sikre kort, jvfr. føromtalte Asterix.

Zoom er sådan lidt en blanding, knap så lækker en præsentation, men god kontakt til læserne, og et oprigtigt ønske om at gøre nogle ting helt færdige, langt om længe. Også de skæver til bundlinien. Tror I, vi ville have fået Marc Jaguar hvis Max Jordan ikke havde solgt så godt?

Endelig er der så nogle forlag, der vover pelsen og introducerer euoklassikere, der er uprøvede herhjemme. Det er meget disse forlag, jeg efterlyser. E-voke er lydhør, og vi er blevet lovet en kultserie af Aidans, "Panterne". Det er så fed en nyhed, at jeg ikke kan få armene ned af lutter begejstring.

Hvad med jer? Hvad ville I gøre, hvis I stod overfor dette dilemma?

1. De sikre kort:


2. Fejebakke modellen:


3. Prøver ukendte ting af:


4. Opgiver:

[GoogaMooga]

Interessant at valgmulighed 4 nu har fået tre protest stemmer.

[Gimli]

Jeg synes afstemningsmulighederne er lidt ufuldendt i opstillingen. For mig handler det først og fremmest om kvalitet. Genudgivelserne (det sikre kort) er jeg ikke så interesseret i. Langt hovedparten af dem som kaldes 'sikre kort' mener jeg at jeg har - eller jeg er uinteresseret i serien. (Har f.eks.; Blueberry, Asterix, Franka, Buddy Longway, Gammelpot mv.)

Men f.eks. er der serier som ikke er fuldført (fejebakke), somefter min vurdering heller ikke har kvaliteten til at det er et 'must'. Men sikkert også nogle som klart burde udgives. Og der serier som i sin tid er fravalg, fordi der var et "sikkert kort" der blev prioriteret, til fortsat udgivelse (f.eks. Lucky Luke).

Så valget mellem disse 2 muligheder er ikke muligt. Men jeg vil endvidere gøre det tydeligt, at det også gælder 'klassiskere' ift. 'nyere' udgivelser. Ingen pointe for mig at udgive en gammel serie, hvis der er nyere udgivelser, som vurderes bedre og vice versa.

[GoogaMooga]

Du må stemme op til to gange.

[GoogaMooga]

Syv stemmer til nr.4 - der mobiliseres!

[GoogaMooga]

Otte stemmer nu - der er nogle, der prøver at sige noget med dette. Hvadenten det er protest stemmer eller sympati stemmer, hvis de otte stemmer virkelig foretrækker graphic novels fremfor arvesølvet, så må vi lade dem om det. Heldigvis er det markedskræfterne, der langt hen ad vejen afgør, hvad der kan udgives, så euroklassikerne forsvinder ikke bare sådan lige. Og hvis de gjorde, ville jeg bare droppe den hobby, eller koncentrere mig om de gamle amerikanske tegneserier. Måske var det forkert af mig at udstille en dansk debut, men jeg valgte den altså fordi den havde fået en Ping pris og fordi det er en sjov tegning på forsiden.

[Antaeus]

Du spørger vel efter hvad folk ville udgive hvis det var dem der skulle udgive og ikke hvad de bedst kan lide.

Der er plads till dem alle. Hvad der sælger bedst ved jeg ikke, men jeg gætter på at det er nogle af Cobolt udgivelserne i det sikre segment.

De tre første kategorier interesserer mig klart mest og jeg er virkelig glad for dem alle. Den fjerde ser jeg du kategoriserer som GN og indtil nu er det ikke så mange som interesserer mig - lidt afhængig af hvordan de defineres. Især fordi jeg synes en del af dem ikke er så godt tegnet og det er ovre i lidt mere hverdagshistorier og oppe-i-tiden historier, mens jeg er til det mere spændende og eventyrlige og som er rigtig godt tegnet.

[Maximum]

Helt enige med alle punkter med Antaeus.

[Carsten Søndergaard]

Det er klor og knaldgas, Googa. Du blander alt muligt sammen i dit let gennemskuelige forsøg på at finde nye vinkler at tale om "euroklassikere" på.

Prøv at sætte dig i forlagenes sted: du skal tænke på bundlinien, men samtidig vil du gerne udgive euroklassikere, da de jo som bekendt er bedre tegnet og ofte har en indbygget kult af fans.

Nu er det jo de færreste af de tegneserieudgivende danske forlag, der så meget som overvejer at udgive "euroklassikere". De fleste forlag vil faktisk langt hellere udgive alt muligt andet end "euroklassikere".

Det er ikke tilfældigt, at vi nu får Asterix igen igen, dog med uvurderligt ekstramateriale, der samlet set styrker kulturen herhjemme.

Asterix er en af verdens ubetinget bedste tegneserier nogen sinde, og den bør naturligvis altid kunne fås på dansk, ligesom den kan på utallige andre sprog i verden. At den ikke har kunnet fås på dansk i de sidste mange år er en skandale og skyldes blot, at det tidligere danske forlag ikke kunne finde ud af at håndtere at have den på lager. At den tilfældigvis i din terminologi kan betragtes som en "euroklassiker", har med andre ord ikke noget med det at gøre.

For uden et solidt fundament af euroklassikere, kan man ikke udnytte det salgspotentiale, man finder hos samlere, nørder, nostalgikere, og fans i almindelighed. Tilfældige Ping prisvindere gør det ikke alene. Kort sagt, ingen klassikere, ingen tegneseriefandom, og dermed en betydeligt svækket kultur.

Tegneseriekulturen er ikke båret af "fandom" (hvad det så er), men af opmærksomhed om interessante værker i tegnet form. Så "din" fandom er ikke den samme som alle andres. Line Kjeldsen Jensen har fx sin egen fandom på mere end 25.000 mennesker, der følger hende på Instagram. De er formentlig hverken "samlere, nørder, nostalgikere og fans i almindelighed" i din definition. Men hun har heller ikke brug for at "udnytte det salgspotentiale", man finder hos den slags.

Heri ligger så dilemmaet som forlægger. Skal man satse på de sikre kort, skal man prøve noget ukendt af, eller skal man gøre afbrudte serier færdige?

Der findes ingen "sikre kort", man kan "satse på". Det gør der ikke. Der findes kun mavefornemmelser og ønsker om at udgive tegneserier, man finder gode. Men hvis man som forlægger gerne vil udgive tegneserier også i fremtiden, er man naturligvis nødt til at "prøve noget ukendt af". Hele tiden. Ellers dør man selv og tegneserien som udtryksform inden for føje år. Bare se, hvordan det er gået for Egmont, engang Danmarks største tegneserieforlag. De prøvede noget ukendt af i 1949 og 1966, men siden har de intet ukendt prøvet af. De prøvede så i flere omgange at købe sig til noget "kendt" og nogle "sikre kort". Men det var det modsatte, de havde brug for. Og nu er de nærmest helt væk. Det er jo tragisk.

Cobolt er garant for kvalitet og et historisk perspektiv i form af ekstramateriale, men satser næsten udelukkende på de sikre kort, jvfr. føromtalte Asterix.

Det passer udelukkende i din personlige forståelse, ikke i almindelighed. Cobolt satser hele tiden på usikre kort, det er bare ikke kort, der interesserer dig. Ud over de eksisterende, løbende serier, er de "euroklassikere", der kan komme på tale i fremtiden fra Cobolt, allerede kendte: Luftens Ørne, Henrik og Hagbart, Smølferne samlebind 3, klassisk Blake og Mortimer ... det er vist det. Ikke fordi Cobolt ikke VIL udgive "euroklassikere", men fordi Cobolt kun vil udgive de bedste tegneserier, uanset om de kan betragtes som "euroklassikere" eller ej. Modeste et Pompon røg desværre i svinget, fordi et andet forlag var meget ivrigt efter den, og formentlig vil udgive den uden ekstramaterialet, som ellers efter Cobolts mening er det mest interessante ved den. Sådan kan det gå.

Zoom er sådan lidt en blanding, knap så lækker en præsentation, men god kontakt til læserne, og et oprigtigt ønske om at gøre nogle ting helt færdige, langt om længe. Også de skæver til bundlinien. Tror I, vi ville have fået Marc Jaguar hvis Max Jordan ikke havde solgt så godt?

Endelig er der så nogle forlag, der vover pelsen og introducerer euoklassikere, der er uprøvede herhjemme. Det er meget disse forlag, jeg efterlyser. E-voke er lydhør, og vi er blevet lovet en kultserie af Aidans, "Panterne". Det er så fed en nyhed, at jeg ikke kan få armene ned af lutter begejstring.

Her vil jeg så bare sige, at jeg selvfølgelig forstår din begejstring over Zoom og E-voke og Marc Jaguar og Panterne. Fordi jeg ved, at den slags ligger dit hjerte nær. Og den slags ville ALDRIG være udkommet på Cobolt. Ikke fordi jeg ønsker at nedgøre de to serier eller andre lignende. De er jo, hvad de er, og jeg har selv en fortid med dem. Men bare fordi der findes så utroligt mange meget bedre tegneserier end dem, der ikke er "euroklassikere", og som Cobolt langt hellere vil udgive.

Sådan kan det gå, når verden ikke er enig om, hvad en "god tegneserie" er for en størrelse. Efter min mening skal man være glad for, at verden ikke er enig.

[GoogaMooga]

Pyyyha! Det var ellers en gendrivelse, der vil noget! Tak for fyldestgørende svar, dine holdninger kender jeg jo, ligeså vel som du kender mine - kun alt for godt.

Ja, det er jo tydeligt, at der i den underskov af småforlag ikke er den helt store begejstring for euroklassikere, forstå det, om man kan. Alligevel kan vi nu, takket være nogle få forlag, nyde et større udvalg af disse tegneserier end nogensinde siden velmagtsdagene i 70erne.

At Cobolt så har sat sig et lavt loft over, hvad de anser for holdbart og tidløst, er ærgerligt, men så må man glæde sig over de ganske betydelige ting, der alligevel er sluppet igennem deres nåleøje og nu får den royale behandling. Men selvfølgelig er Asterix og Tintin "sikre" kort, det ved du også godt. Du har et ønske om, at de til enhver tid skal være tilgængelige på det danske marked, men solgte de ikke nok, ville de nok alligevel lide samme kranke skæbne som så meget andet godt har måttet, her i Danmark.

Din konklusion er jeg til gengæld helt enig i, at mangfoldighed er godt for tegneseriekulturen. Selv om det er en besnærende tanke, har jeg nu aldrig forestillet mig eller ønsket et marked udelukkende bestående af euroklassikere, uanset at der stadig kan hives meget op af den brønd. Der skal være plads til Line Kjeldsen og det er da glædeligt, at hun har 25.000 fans på instagram - det er jo tal, vi gamle kun kan drømme om.

Der er bred uenighed om den gode tegneserie, helt enig dér, og sådan skal det være. Men hvis vi går helt ned i detaljerne, og kun bedømmer tegninger, vil jeg til enhver tid hævde, at de bedste tegnere er at finde blandt den gamle garde. Line Kjeldsen forsiden er sjov og charmerende, men hun er ingen Uderzo, og det tror jeg da også godt, hun ved.

[Frank Madsen]

På Forlaget Eudor har vi valgt en strategi, hvor vi med Sussi Bechs Samlede Værker smukt forener punkt 1, 2 og 4 på Googas liste, samtidig med at vi til foråret kommer med en tegneserieudgivelse, der falder ind under punkt 3. I øvrigt også af Sussi. Så det må blive en helgardering herfra.

Man kan med fordel holde sig orienteret på forlagets blog - https://www.eudor.dk/nyheder/

[GoogaMooga]

[Carsten Søndergaard]

selvfølgelig er Asterix og Tintin "sikre" kort, det ved du også godt.

Det er de selvfølgelig i princippet, på den måde at de er to af verdens bedste tegneserier. Men fordi de er det, er omstændighederne omkring dem også langt mere krævende end for næsten alle andre tegneserier. Enten udgiver man dem for fuld skrue, eller også gør man slet ikke. Det var der, det gik galt for Egmont. Man kan ikke prøve sig lidt frem og se, hvordan det går. Så der er større krav til, at er "sikre", end for det meste andet. Det eneste der er mere krævende, økonomisk, strategisk og ressourcemæssigt er formentlig Disney-tegneserier.

Line Kjeldsen forsiden er sjov og charmerende, men hun er ingen Uderzo, og det tror jeg da også godt, hun ved.

Man kunne også sige det omvendte: At Uderzo ikke er nogen Line Kjeldsen

[Maverick]

Hej Carsten,

Jeg kaprer lige tråden for at høre om hvad tidshorisonterne er for næste samlebind af henholdsvis Franka og Natacha ?

Mvh
En fan der indtil videre har alle samlebind i de to nævnte serier

[Carsten Søndergaard]

Hej Carsten,

Jeg kaprer lige tråden for at høre om hvad tidshorisonterne er for næste samlebind af henholdsvis Franka og Natacha ?

Næste Franka udkommer op ad foråret, sikkert i maj eller juni. Natacha har lidt længere udsigter, simpelthen fordi jeg ikke har haft tid til at tage mig at det, og Natacha-samlebindene udkommer kun, hvis jeg giver en kærlig hånd. Men jeg vil tro det lykkes til efteråret.