Spørgsmål ang. de nye Asterix bind

Diskussion og nyheder om Euroklassikere
Brugeravatar
GoogaMooga
Brugerniveau 7
Brugerniveau 7
Indlæg: 18872
Tilmeldt: 17. feb 2005, 21:38

Spørgsmål ang. de nye Asterix bind

Indlæg af GoogaMooga »

Dette spørgsmål er vel nærmest henvendt til Carsten, men I kan alle byde ind: Hvordan ser de nye sider ud sammenlignet med siderne i førsteudgaverne på dansk? Der er vel gjort noget restaurering i et eller andet omfang, men hvad og hvor meget? Som jeg har forstået det, var de gamle trykfilm godt slidte efter utallige genoptryk på alverdens sprog. Så hvad har man gjort for at restaurere? Er der tale om at have retoucheret eller tegnet op?

17 dobbeltbind er immervæk en stor investering, og de fylder. Jeg ved ikke, om det er nok med mine førsteudgaver.
"It's a mod, mod, mod, mod world, luv!" -- Twiggy
Brugeravatar
Carsten Søndergaard
Brugerniveau 6
Brugerniveau 6
Indlæg: 5019
Tilmeldt: 2. apr 2005, 00:28
Geografisk sted: København
Kontakt:

Re: Spørgsmål ang. de nye Asterix bind

Indlæg af Carsten Søndergaard »

Jeg vil ikke udelukke, at noget er "tegnet op". Men restaureringen er, ligesom det er tilfældet med stort set alle andre former for restaurering af kulturarv i dag (film, musik og tegneserier er gode eksempler) først og fremmest foretaget digitalt ud fra det, man har kunnet tilvejebringe i form at originaltegninger og gammelt trykmateriale.

Sandt nok var de gamle trykfilm ikke blot stærkt slidte, de var også i tidernes morgen lavet ud fra et teknisk set håbløst udgangspunkt, nemlig dybtrykfilmene fra Pilote-bladet, som var nødt til at blive konverteret til offsettrykfilm i forbindelse med albumudgivelserne. Det var teknisk problematisk på grund af forskelle i rastereringen og dertil hundedyrt, så der blev hugget en hæl og klippet en tå.

Det betyder også, at det er svært at pege på, hvad den mest "originale" udgave egentlig er. Teknisk og historisk er det Pilote-udgaven. Men det er jo ikke den, folk kender i dag, og slet ikke i Danmark. Så hvis man er dansk purist og kun vil kendes ved førsteudgaven, er man i alvorlige problemer, for ingen danske udgaver er førsteudgaver. Fart og tempo-udgaven af Asterix er måske det nærmeste, man kommer, men der var formatet jo betragteligt reduceret i forhold til Pilotes, hvilket gjorde farverne mere skrigende, fordi dybtrykfilmene indeholdt meget fine rasterpunkter, som blev endnu finere i Fart og tempo-udgaven.

Flere andre klassiske serier har været igennem en tilsvarende restaurering, dog ikke i alle tilfælde så gennemgribende som med Asterix, hvor farvelægningen også generelt er optimeret. Tintin for eksempel, det nuværende trykmateriale er også "restaureret". Det samme gælder Vakse Viggo (den restaurerede udgave findes dog ikke på dansk), og for tiden er Splint & Co. ved at blive gennemgribende restaureret på tilsvarende vis. Blake og Mortimer blev restaureret og nyfarvelagt i 1980'erne, men kun de allerførste album nåede at udkomme i den nye udgave på dansk (men kommer selvfølgelig i de kommende samlebind).

Efter min mening er det alt sammen både fornuftigt og nødvendigt, for at de største klassikere stadig kan udgives og finde et nyt publikum, som er vant til teknisk perfekte ting. Hvis man hellere vil have de gamle udgaver, findes de jo fortsat på dansk, og så kan man vel klare sig med dem. Så man finde sig i, at man ikke får alt det nye ekstramateriale med eller optimerede oversættelser, tekstninger osv. Man kan ikke få det hele.

Det var det franske tegneseriefarvelægningsstudie 2HB, der forestod restaureringen af Asterix. Ifølge legenden medgik der 1450 plancher, 11.600 ruder, 7 computere, 217 søvnløse nætter, 15 computerprogrammer, 1275 telefonsamtaler, 577 e-mails, 27.117 fotokopier, 17 bøtter blæk etc. Alt sammen naturligvis iværksat med Uderzos accept og hans efterfølgende godkendelse og lovprisning. Som han sagde, ville han også gerne grundlæggende have tegnet mange af de tidlige album helt om, men det var trods alt et for titanisk arbejde, da det hele blev sat i værk, da han var midt i halvfjerdserne. Han nøjedes med selv at lave nye udgaver af de første forsider.
Brugeravatar
GoogaMooga
Brugerniveau 7
Brugerniveau 7
Indlæg: 18872
Tilmeldt: 17. feb 2005, 21:38

Re: Spørgsmål ang. de nye Asterix bind

Indlæg af GoogaMooga »

:o Wow! Tak for et absolut fyldestgørende svar. Jeg ender nok med at investere, men kan ikke nænne at skille mig af med mine fine førsteudgaver, købt af Otto Pinnau til den rørende pris af 10 kroner stykket i 1984.

Og Fart & Tempo er jo et must, også i andre henseender.

Det er så fristende at opgradere, hvor opgraderes kan, men dilemmaet er altid plads og penge. Kan man forsvare at have to-tre udgaver af alle disse klassikere? Blueberry tilmed i fire udgaver, F&T iberegnet.

Dog synes jeg ikke om den måde, hvorpå Marvel hyrede dygtige tegnere til at trace Kirby's tidlige sider til deres MMW bøger. Så hellere en scanning. Jeg endte dog alligevel med MMW, for hvem har råd til de tidlige silver age ting? Mit ældste FF var vist #49, løbet var kørt, og jeg har da også solgt alt mit silver age nu, i erkendelse af, at det løb forlængst er kørt.
"It's a mod, mod, mod, mod world, luv!" -- Twiggy
Brugeravatar
Carsten Søndergaard
Brugerniveau 6
Brugerniveau 6
Indlæg: 5019
Tilmeldt: 2. apr 2005, 00:28
Geografisk sted: København
Kontakt:

Re: Spørgsmål ang. de nye Asterix bind

Indlæg af Carsten Søndergaard »

GoogaMooga skrev::o Wow! Tak for et absolut fyldestgørende svar. Jeg ender nok med at investere, men kan ikke nænne at skille mig af med mine fine førsteudgaver, købt af Otto Pinnau til den rørende pris af 10 kroner stykket i 1984.
Det må jo så være førsteudgaverne, hvor teksten var sat med bogsats i boblerne ligesom i Fart og tempo. Kan du virkelig leve med det? Jeg kunne godt nok selv leve med det i Fart og tempo, sådan var det jo bare ... men i dag kan jeg sandelig ikke leve med det. Forresten er der gået en sjov ting op for mig i forbindelse med arbejdet med at optimere Per Dås Asterix-tekster. Det undrede mig, at utrolig mange af de højlydte udråb, som på fransk kun består af et enkelt eller få ord med meget fede, store håndtegnede typer, i Per Dås danske oversættelse var blevet til meget lange ordstrømme, uden at det forekom sprogligt begrundet. Men så slog det ned i mig, at det selvfølgelig var vildt udfordrende for ham at få den slags til at ligne den franske original - han havde ikke en håndtekster ved hånden, og hvis han endelig rekvirerede en grafisk tegner til at lave ordene, ville det være stjernedyrt at få dem indkopieret i dybtrykfilmene, der blev brugt i Fart og tempo. Ved at lave en lang ordremse, blev disse tekster blot sat med almindelige typer som i de fleste andre bobler og kom derfor til at fremstå radikalt anderledes, end Goscinny havde tænkt sig.
GoogaMooga skrev:Det er så fristende at opgradere, hvor opgraderes kan, men dilemmaet er altid plads og penge. Kan man forsvare at have to-tre udgaver af alle disse klassikere? Blueberry tilmed i fire udgaver, F&T iberegnet.
Hvis man vil have en endegyldig udgave (den sande og hellige, som det hedder), er der ingen vej udenom. Men ... de nævnte serier henvender sig jo i stort omfang til folk, der ikke har fire udgaver i forvejen. Så jeg forstår også udmærket, hvis nogen finder det for meget, selv om det jo altså er helt nye og forfinede udgaver.
Brugeravatar
GoogaMooga
Brugerniveau 7
Brugerniveau 7
Indlæg: 18872
Tilmeldt: 17. feb 2005, 21:38

Re: Spørgsmål ang. de nye Asterix bind

Indlæg af GoogaMooga »

Ork, der er ingen tvivl, hvad angår den sande og hellige Blueberry, og hvis noget skal lade livet, bliver det nok de gamle fra Egmont (der var vist også noget med nogle manglende sider).

Jeg hopper også på vognen med Asterix, har set et par sample sider, og det er virkelig flot. Men det er også klart, at man ikke kan have to-tre udgaver af alt for meget, uden at andet må undværes.
"It's a mod, mod, mod, mod world, luv!" -- Twiggy
Brugeravatar
Snoopy
Brugerniveau 2
Brugerniveau 2
Indlæg: 101
Tilmeldt: 23. jun 2016, 15:34

Re: Spørgsmål ang. de nye Asterix bind

Indlæg af Snoopy »

Var samlebind nr. 3 af Den store Asterix i øvrigt ikke sat til at udkomme her i april? Jeg kan ikke se nogen dato på Cobolts side. Hvis der på grund af Covid-19 ikke er nogen fast dato er det selvfølgelig fuldt forståeligt.
Brugeravatar
Berti Stravonsky
Brugerniveau 7
Brugerniveau 7
Indlæg: 8204
Tilmeldt: 7. jul 2004, 22:26
Geografisk sted: Aldrig mere Ærø
Kontakt:

Re: Spørgsmål ang. de nye Asterix bind

Indlæg af Berti Stravonsky »

Jeg ville ikke betænke mig, Googa. De samlebind (som jeg stædigt vil kalde dem) fra Cobolt er flotte og professionelle i mere end en forstand. Jeg vover den påstand, at det originale indhold har fået en værdig ramme. Og det gælder ikke kun gallerne eller Mike S. Blueberry. Hvad samlebind angår, er det Cobolt der skal til.
Brugeravatar
Carsten Søndergaard
Brugerniveau 6
Brugerniveau 6
Indlæg: 5019
Tilmeldt: 2. apr 2005, 00:28
Geografisk sted: København
Kontakt:

Re: Spørgsmål ang. de nye Asterix bind

Indlæg af Carsten Søndergaard »

Snoopy skrev:Var samlebind nr. 3 af Den store Asterix i øvrigt ikke sat til at udkomme her i april? Jeg kan ikke se nogen dato på Cobolts side. Hvis der på grund af Covid-19 ikke er nogen fast dato er det selvfølgelig fuldt forståeligt.
Jo, men det bliver desværre først hen omkring 1. juni. Og har ikke noget med corona at gøre.
Mesterius
Brugerniveau 2
Brugerniveau 2
Indlæg: 326
Tilmeldt: 19. maj 2018, 01:13

Re: Spørgsmål ang. de nye Asterix bind

Indlæg af Mesterius »

Carsten Søndergaard skrev:Det var det franske tegneseriefarvelægningsstudie 2HB, der forestod restaureringen af Asterix. Ifølge legenden medgik der 1450 plancher, 11.600 ruder, 7 computere, 217 søvnløse nætter, 15 computerprogrammer, 1275 telefonsamtaler, 577 e-mails, 27.117 fotokopier, 17 bøtter blæk etc.
...for ikke å forglemme 67 liter øl.
Carsten Søndergaard skrev:Alt sammen naturligvis iværksat med Uderzos accept og hans efterfølgende godkendelse og lovprisning. Som han sagde, ville han også gerne grundlæggende have tegnet mange af de tidlige album helt om, men det var trods alt et for titanisk arbejde, da det hele blev sat i værk, da han var midt i halvfjerdserne. Han nøjedes med selv at lave nye udgaver af de første forsider.
Og det hadde det ærlig talt vært bedre om han ikke gjorde, etter min mening. De nye forsidene til de første albums er ikke dårlig tegnet, men det er en tragedie at de tydeligvis for all fremtid skal erstatte de originale forsidetegningene til disse klassikerne. Spesielt originalversjonen av "Asterix og hans gæve gallere" må da være et av de mest ikoniske albumcovere noensinne. Uderzos nytegnede versjon kommer ikke i nærheten av 1961-coveret.

Jeg håper de originale forsider til de angjeldende albums i det minste tas med som ekstramateriale i Cobolts bokserie?
Brugeravatar
Snoopy
Brugerniveau 2
Brugerniveau 2
Indlæg: 101
Tilmeldt: 23. jun 2016, 15:34

Re: Spørgsmål ang. de nye Asterix bind

Indlæg af Snoopy »

Carsten Søndergaard skrev:
Snoopy skrev:Var samlebind nr. 3 af Den store Asterix i øvrigt ikke sat til at udkomme her i april? Jeg kan ikke se nogen dato på Cobolts side. Hvis der på grund af Covid-19 ikke er nogen fast dato er det selvfølgelig fuldt forståeligt.
Jo, men det bliver desværre først hen omkring 1. juni. Og har ikke noget med corona at gøre.
Ok. Jeg venter spændt. :)

Tak for oplysningen. I øvrigt rigtigt rart at der ikke kun er fans på forummet, men også forlæggere, som tager sig tid til at svare på ens spørgsmål. Prisværdigt.
Brugeravatar
Carsten Søndergaard
Brugerniveau 6
Brugerniveau 6
Indlæg: 5019
Tilmeldt: 2. apr 2005, 00:28
Geografisk sted: København
Kontakt:

Re: Spørgsmål ang. de nye Asterix bind

Indlæg af Carsten Søndergaard »

Mesterius skrev:Spesielt originalversjonen av "Asterix og hans gæve gallere" må da være et av de mest ikoniske albumcovere noensinne. Uderzos nytegnede versjon kommer ikke i nærheten av 1961-coveret.

Jeg håper de originale forsider til de angjeldende albums i det minste tas med som ekstramateriale i Cobolts bokserie?
Det gør de ikke, i hvert fald ikke konsekvent.

Problemet med de tidligste forsider på de første album er jo også, at illustrationerne har et meget anderledes format med det store hvide felt til venstre. Så at anvende dem i almindelighed (til enkeltalbummene) ville være lidt mærkeligt i vore dage. Kleopatra-forsiden er i sig selv virkelig alternativ og jo en slags satirisk kopi af filmplakaten fra Mankiewicz' film fra 1963, Forbindelsen til den fortælles der naturligvis rigt illustreret og udførligt om i ekstramaterialet i Den store Asterix - noget af det ekstramateriale, som Egmont underligt nok havde valgt helt at udelade i deres 2017-udgave.
Mesterius
Brugerniveau 2
Brugerniveau 2
Indlæg: 326
Tilmeldt: 19. maj 2018, 01:13

Re: Spørgsmål ang. de nye Asterix bind

Indlæg af Mesterius »

Carsten Søndergaard skrev:
Mesterius skrev:Spesielt originalversjonen av "Asterix og hans gæve gallere" må da være et av de mest ikoniske albumcovere noensinne. Uderzos nytegnede versjon kommer ikke i nærheten av 1961-coveret.

Jeg håper de originale forsider til de angjeldende albums i det minste tas med som ekstramateriale i Cobolts bokserie?
Det gør de ikke, i hvert fald ikke konsekvent.

Problemet med de tidligste forsider på de første album er jo også, at illustrationerne har et meget anderledes format med det store hvide felt til venstre. Så at anvende dem i almindelighed (til enkeltalbummene) ville være lidt mærkeligt i vore dage. Kleopatra-forsiden er i sig selv virkelig alternativ og jo en slags satirisk kopi af filmplakaten fra Mankiewicz' film fra 1963, Forbindelsen til den fortælles der naturligvis rigt illustreret og udførligt om i ekstramaterialet i Den store Asterix - noget af det ekstramateriale, som Egmont underligt nok havde valgt helt at udelade i deres 2017-udgave.
Det er da skuffende. De originale (og langt mer historisk interessante) forsidene prydet disse albumene i over 40 år. Det er en no-brainer å ta dem med som ekstramateriale i en ny, definitiv samleutgave. Hvorfor IKKE inkludere dem når hvert album får ca. 35 sider med ekstrastoff?

Og argumentet med den hvite margen synes jeg ikke holder som grunnlag for å lage helt nye forsider. Album 3-5 hadde også hvite marger da de utkom opprinnelig, men modifiserte versjoner av de originale forsidetegningene til disse albums brukes den dag i dag. Her ser vi den franske originalutgaven av "Asterix som gladiator" mot Egmonts nye norske utgave. Tegningen er nok retusjert, og er utvidet til venstre (litt synd, synes jeg). Men det er i det minste bedre enn å tegne helt nye forsider, som overhodet ikke passer til tegnestilen inne i albumene heller.

Billede

Billede
Brugeravatar
benadikt
Brugerniveau 5
Brugerniveau 5
Indlæg: 2032
Tilmeldt: 5. jul 2005, 14:54
Geografisk sted: Færøerne

Re: Spørgsmål ang. de nye Asterix bind

Indlæg af benadikt »

GoogaMooga skrev:... Men det er også klart, at man ikke kan have to-tre udgaver af alt for meget, uden at andet må undværes.
Men de store serier, Barks' Anders And, Goscinnys Asterix, Lucky Luke frem til Goscinnys død, Blueberry (minus Blanc-Dumonts), Franquins tegneserier, Tintin og nok et par stykker til bør man eje i alle væsentlige danske udgaver! Jeg synes det er meget interessant at se på forskelle i oversættelser m.m. i de forskellige udgaver.
Jeg mangler endnu Tintin i retroudgaven - efter min mening ser ryggene forfærdelige ud! Men jeg går med planer om at købe dem alligevel.
På facebook var der en Tintin-fan, der viste et billede af sine Tintin i retroudgaven, stillet op efter rygfarve. En anden Tintin-fan protesterede, at de ikke stod i kronologisk rækkefølge. Men ejeren svarede, at sådan forlangte konen at de stod i reolen! Desværre kan jeg ikke finde billedet igen.
"...for mange stavefejl hæmmer læsningen. De får dygtige læsere til at se fejl i stedet for indhold, og de skader den skrivendes troværdighed."
(Citatet er fra en kollega, som ikke er interesseret i at få sit navn bekendtgjort her.)
Brugeravatar
Antaeus
Brugerniveau 7
Brugerniveau 7
Indlæg: 7686
Tilmeldt: 29. mar 2005, 20:08
Geografisk sted: Langtbortistan, Vest for Ærø

Re: Spørgsmål ang. de nye Asterix bind

Indlæg af Antaeus »

benadikt skrev:
GoogaMooga skrev:... Men det er også klart, at man ikke kan have to-tre udgaver af alt for meget, uden at andet må undværes.
Men de store serier, Barks' Anders And, Goscinnys Asterix, Lucky Luke frem til Goscinnys død, Blueberry (minus Blanc-Dumonts), Franquins tegneserier, Tintin og nok et par stykker til bør man eje i alle væsentlige danske udgaver! Jeg synes det er meget interessant at se på forskelle i oversættelser m.m. i de forskellige udgaver.
Jeg mangler endnu Tintin i retroudgaven - efter min mening ser ryggene forfærdelige ud! Men jeg går med planer om at købe dem alligevel.
På facebook var der en Tintin-fan, der viste et billede af sine Tintin i retroudgaven, stillet op efter rygfarve. En anden Tintin-fan protesterede, at de ikke stod i kronologisk rækkefølge. Men ejeren svarede, at sådan forlangte konen at de stod i reolen! Desværre kan jeg ikke finde billedet igen.
Den post så jeg også.
Jeg synes de album er ret vellykkede da det er hardcover og med ekstra lækker papirkvalitet. Jeg er faktisk ikke helt klar over om jeg foretrækker de nytegnede udgaver eller de ældre udgaver. Jeg kan godt lide baggrundene i de nyere og så er de endda opdaterede til tiden, men det er også sjovt at se de ældre udgaver.

Ryggene er i forskellige farver i gule og røde nuancer og ikke helt ens nuancer og de kommer til at stå blandet. Det ser egentlig ok og giver noget farve i reolen, hvilket er super. Jeg ville dog helst have haft at de alle var i samme farve. Det jeg savner er at der ikke er titel på ryggen. Men der måtte der jo ikke for Belgierne. Jeg mener den blev præsenteret som facsimile udgave da man startede på den, men nu kaldes den retroudgave.
Kæmp for Paul Murrys Samlede Værker
http://dansketegneserieskabere.dk/debat ... =4&t=16720
Mesterius
Brugerniveau 2
Brugerniveau 2
Indlæg: 326
Tilmeldt: 19. maj 2018, 01:13

Re: Spørgsmål ang. de nye Asterix bind

Indlæg af Mesterius »

Antaeus skrev:Jeg synes de album er ret vellykkede da det er hardcover og med ekstra lækker papirkvalitet. Jeg er faktisk ikke helt klar over om jeg foretrækker de nytegnede udgaver eller de ældre udgaver. Jeg kan godt lide baggrundene i de nyere og så er de endda opdaterede til tiden, men det er også sjovt at se de ældre udgaver.
Ja, de seneste fargeutgaver er oppdaterte til 50-, 60- eller 70-tallet. :P Uansett om du leser de nye eller gamle fargealbum, har de svært lite å gjøre med 2020.

Og fra et kreativt ståsted er de originale fargeutgaver nesten alltid mer interessante enn de senere versjoner. Dette gjelder ikke minst det politiske innhold i album som Det sorte guld.
Besvar