Jeg elsker at samle på tegneserier og se dem smile til mig i reolen (så jeg kan smile tilbage), men jeg har aldrig interesseret mig for særlige udgaver eller 1. oplag. Tegneserier har en personlig værdi for mig, men jeg går ikke op i samlerværdi (selvom jeg for et par dage siden så, at Blodig Grænse fra Donovan skulle være op til tusind kroner værd).
Med hensyn til Blueberry ville jeg beholde den aktuelle udgave fra Cobolt og skaffe mig af med de andre udgaver, lige bortset fra F&T, da de jo ikke kun indeholder Blueberry.
De gamle "gule" har nok en nostalgisk værdi for mig, men jeg vil hellere give plads til andet og nyt i reolen, da jeg jo alligevel griber fat i Cobolts udgave, hvis jeg får lyst til at læse Blueberry. Det er faktisk en rar følelse at give slip på noget engang imellem.