marius skrev: ↑19. mar 2021, 18:12Kan det passe at Sverige fik et bind 4 og at der evt er flere på vej?
Ja, svensk Cobolt udgav et fjerde bind med Mort Druckers tv- og filmparodier. Egentlig var meningen også, at det skulle udkomme på dansk, men det var ganske enkelt ikke muligt (selv om Cobolt faktisk havde betalt også for de danske rettigheder til det). Langt de fleste af Druckers serier, som egnede sig til at blive genudgivet, var nemlig lavet i 1970'erne. Og det var netop det årti, hvor MAD ikke udkom på dansk. Derfor fandtes der kun på forhånd danske oversættelser til 12 sider ud af de næsten 200 i samlebindet. Således forestod et gigantisk oversættelsesarbejde, hvis resten skulle have været med. 6-7 forskellige kvalificerede oversættere takkede høfligt, men bestemt nej til den opgave, uanset at Cobolt tilbød et rundhåndet honorar ud over det sædvanlige. Og det forstår jeg godt, for det ville være en sindssyg opgave. En ting er, at tekstmængden er utrolig stor, en anden at teksten er fyldt med satirisk (og meget morsom) tidstypisk amerikaner-lingo, som i voldsomt omfang nødvendigvis måtte omgøres til dansk, dvs. regulært gendigtes. Inklusive masser af sangtekster, rim og hvad har vi. Det nyttede bare ikke noget.
Når det kunne udkomme i Sverige, var det, fordi hovedparten allerede fandtes ikke bare i oversættelse, men faktisk også i tekstning.