Hvilke franske fagudtryk behøver ingen oversættelse til dansk

[GoogaMooga]

Jeg synes, der hersker to regelsæt, et for Serielands brugere, og så et strengere sæt for mig, fordi jeg fylder meget. Jeg har brugt 16 år af mit liv på at holde Serieland i gang, men hvis folk har det skidt med mig, så er det nok bedst, hvis jeg holder mig i baggrunden. Du skal have tak for at tage mig i forsvar bag kulisserne, det havde jeg ingen anelse om. Så nej, jeg ønsker ikke at bryde helt med Serieland (med mindre jeg får sparket), dertil har jeg investeret for meget tid, men jeg har helt klart bedre skrivebetingelser andre steder, selvom Serieland indrømmet er et helt unikt sted - efter danske forhold.

[Berti Stravonsky]

Jeg synes, der hersker to regelsæt, et for Serielands brugere, og så et strengere sæt for mig, fordi jeg fylder meget. Jeg har brugt 16 år af mit liv på at holde Serieland i gang, men hvis folk har det skidt med mig, så er det nok bedst, hvis jeg holder mig i baggrunden. Du skal have tak for at tage mig i forsvar bag kulisserne, det havde jeg ingen anelse om. Så nej, jeg ønsker ikke at bryde helt med Serieland (med mindre jeg får sparket), dertil har jeg investeret for meget tid, men jeg har helt klart bedre skrivebetingelser andre steder, selvom Serieland indrømmet er et helt unikt sted - efter danske forhold.

Nej, kære Googa. Der hersker præcis det samme regelsæt. Så drop venligst de tanker, de har intet på sig. Du skal bare lære at tåle, at andre kan modsige dig. Det er vist så simpelt.

Og bliv da ved, mand. Vær stærk. Dine bidrag er yderst velkomne og gode, nyttige og informative.

I går lavede du blot en lille bøf, men det gør vi jo alle sammen. Næ, du. Op på hesten og lad os da endelig fortsætte med denne tråd. Sprog er spændende og det kunne da være særdeles cool, hvis vi kunne enten implementere nye ord til vores danske sprogramme, eller endnu bedre, får dem oversat og i anvendelse.

[Berti Stravonsky]

Og ja. Serieland er et unikt sted. Det kan vi hovedsageligt takke dig for, Googa.

Så nej - jeg FORBYDER dig at gå ned i gear.

Du skal bare lære at tage imod andres meninger.

[GoogaMooga]

Og ja. Serieland er et unikt sted. Det kan vi hovedsageligt takke dig for, Googa.

Så nej - jeg FORBYDER dig at gå ned i gear.

Du skal bare lære at tage imod andres meninger.

Gensidigt, kære Berti. Det VAR en misvisende overskrift, jeg ville egentlig bare have det lidt sjovt med forslag til ord. De seks ord kan være særdeles nyttige at kende, nogle af dem er kendte, og anti-lærdom er ikke attråværdigt.

[Berti Stravonsky]

Og kan vi så ikke droppe det der med to regelsæt?

Og at du bliver lidt mere barske Bogart og cool Clint, hvis folk er uenige med dig?

Be Braveheart.

[Carsten Søndergaard]

Det er altid interessant at se, hvilke nye udtryk, der i sidste ende bliver accepteret af det danske folk. Jeg husker dengang, computeren opstod som begreb. Man forsøgte sig først med "datamat". Jeg har endda en EDB (som det mest hed dengang) ordbog fra Borgen, hvor ordet datamat indgår. Men ordet vandt aldrig indpas, og i dag siger vi ganske naturligt "computer".

Det skyldes kun, at danskere er sprogligt utroligt dovne og anglofile i forhold til fx nordmænd, svenskere og franskmænd.

På norsk hedder en computer datamaskin, på svensk dator, på fransk ordinateur.

Ligesom en harddisk på norsk hedder platelager, på svensk hårddisk, på fransk disque dur (ofte forkortet DD ligesom BD for bande dessinée).

"Computer" stammer fra 1600-tallet og betegner "en som regner". Brugt indtil midten af det 20. århundrede som stillingsbetegnelse for bogholderiassistenter. Da kvinder skulle have mindre i løn end mænd, var de fleste computere i 1943 kvinder!

[Henriette Westh]

Hahaha! Fremragende! Elsker norsk!

[/quote]Det skyldes kun, at danskere er sprogligt utroligt dovne og anglofile i forhold til fx nordmænd, svenskere og franskmænd.

På norsk hedder en computer datamaskin, på svensk dator, på fransk ordinateur.

Ligesom en harddisk på norsk hedder platelager, på svensk hårddisk, på fransk disque dur (ofte forkortet DD ligesom BD for bande dessinée).

"Computer" stammer fra 1600-tallet og betegner "en som regner". Brugt indtil midten af det 20. århundrede som stillingsbetegnelse for bogholderiassistenter. Da kvinder skulle have mindre i løn end mænd, var de fleste computere i 1943 kvinder!
[/quote]

[ovemunk]

Det er altid interessant at se, hvilke nye udtryk, der i sidste ende bliver accepteret af det danske folk. Jeg husker dengang, computeren opstod som begreb. Man forsøgte sig først med "datamat". Jeg har endda en EDB (som det mest hed dengang) ordbog fra Borgen, hvor ordet datamat indgår. Men ordet vandt aldrig indpas, og i dag siger vi ganske naturligt "computer".

Det skyldes kun, at danskere er sprogligt utroligt dovne og anglofile i forhold til fx nordmænd, svenskere og franskmænd.

På norsk hedder en computer datamaskin, på svensk dator, på fransk ordinateur.

Ligesom en harddisk på norsk hedder platelager, på svensk hårddisk, på fransk disque dur (ofte forkortet DD ligesom BD for bande dessinée).

"Computer" stammer fra 1600-tallet og betegner "en som regner". Brugt indtil midten af det 20. århundrede som stillingsbetegnelse for bogholderiassistenter. Da kvinder skulle have mindre i løn end mænd, var de fleste computere i 1943 kvinder!

Jeg er meget modstander af "anglificering" af sproget, for eksempel pisser det mig meget af at nogle radiomedarbejdere siger "klokken er 12 i" eller "8 over". Det er virkelig en grov anglificering.

Men når det er sagt så synes jeg også at det er LIDT tosset at finde på Danske ord for fagudtryk. Jeg har det fint med "computer", "harddisk" og "memory" og jeg synes det svenske virker latterligt, "minne" f.eks.

Der VAR så lidt forvirring husker jeg idet nogle kaldte hele kassen for "harddisk" medens det for mig og andre med lidt mere fagviden kun var selve diskenheden.

[Berti Stravonsky]

Jeg elsker sprog i bevægelse.

Overmunk - hvad med de eksempler, som Googa kom med. Hvad er din holdning der?

[ovemunk]

Jeg elsker sprog i bevægelse.

Overmunk - hvad med de eksempler, som Googa kom med. Hvad er din holdning der?

Eftersom jeg overhovedet ikke forstår Fransk er den ret svær. Det er også nogle fagudtryk som man ikke umiddelbart kan forvente at folk kender, endsige interesserer sig for. Jeg kunne jo spørge modsat, hvor mange der ved hvad paradiddler er, eller i det hele taget er interesseret i at vide det.

[Berti Stravonsky]

Jeg er også på Herrens mark, hvad det franske angår. Jeg fik en 8'er i gymnasiet, men det tillægger jeg snarere mit charmerende væsen, end mine kundskaber.

Det er dog et sprog, som jeg har kærlighed til. Tilbage i tiden med min første K1 (som Christian Kjær kalder dem, eks-konerne), holdt vi altid ferie i Frankrig. Vandreferier og især ferier på den tohjulede. Det var tider. Jeg havde også indkøbt et stramtsiddende gul trøje, så vi havde en fest.

Og dengang var det sol, sommer og kærlighed. Tegneserier? Bah... Hvad ved franskmændene om sådan noget?

[Henriette Westh]

Jeg er også på Herrens mark, hvad det franske angår. Jeg fik en 8'er i gymnasiet, men det tillægger jeg snarere mit charmerende væsen, end mine kundskaber.

Det er dog et sprog, som jeg har kærlighed til. Tilbage i tiden med min første K1 (som Christian Kjær kalder dem, eks-konerne), holdt vi altid ferie i Frankrig. Vandreferier og især ferier på den tohjulede. Det var tider. Jeg havde også indkøbt et stramtsiddende gul trøje, så vi havde en fest.

Og dengang var det sol, sommer og kærlighed. Tegneserier? Bah... Hvad ved franskmændene om sådan noget?

Fransk var heller ikke min spidskompetence i gymnasiet. Det gik endnu værre, da jeg mange år efter besøgte Frankrig sammen med en medstuderende ... for vi læste italiensk, så vi fik de to sprog blandet godt og grundigt sammen. Jeg bød min veninde 'bonne nuit' og hun svarede 'anche a toi'. Suk. 'Anche' er italiensk. Og i stedet for 'ma foi' fik jeg sagt 'ma insomma'. Men La Defense og Notre Dame var fantastiske, og franskmændene tilgav os vores mishandling af deres smukke sprog.

[Carsten Søndergaard]

Jeg kunne jo spørge modsat, hvor mange der ved hvad paradiddler er, eller i det hele taget er interesseret i at vide det.

Det er jeg! Så nu har jeg slået det op. Og det er åbenbart endnu et engelsk ord, der er bare er indgået i dansk (og andre sprog), simpelthen fordi der ikke eksisterede lokale ord for begrebet, da hvem-der-så-gjorde-det fandt på det. Smukt ord i øvrigt

[Carsten Søndergaard]

jeg synes det svenske virker latterligt, "minne" f.eks.

Men når nu alle de andre computer-ord er på svensk, er det vel naturligt nok. Minne = hukommelse. Hukommelse er vel i øvrigt ret udbredt på dansk også?

I tidernes morgen brugte man også "pladelager" eller "magnetpladelager" på dansk, men de blev overtrumfet af harddisk, et ord der effektivt er danskificeret, eftersom det er i to ord og med c på engelsk.

[Henriette Westh]

I tidernes morgen brugte man også "pladelager" eller "magnetpladelager" på dansk, men de blev overtrumfet af harddisk, et ord der effektivt er danskificeret, eftersom det er i to ord og med c på engelsk.

Ja, ikke nok med, at vi har det med at stjæle med arme og ben - vi laver så også ofte ordet om. Oftere og oftere ser jeg f.eks. ordet "pizzaria" i stedet for "pizzeria". Mon ikke sådanne termændringer simpelthen opstår, fordi folk staver det forkert? Sommetider bliver ordet eller udtrykket oversat direkte. Der var én herinde, der sagde "pisser mig af". Dette udtryk erstattede det oprindelige "sætter mit pis i kog", og det var oversat direkte fra amerikansk "pisses me off". Vi gør i det hele taget, hvad vi vil med sproget, og efter ca. ti år godkendes det officielt af Dansk Sprognævn. Tænk bare på stavebommerter som "forpligtige", som oprindeligt blev stavet "forpligte". I dag er begge former godkendt af DSN og findes i Retskrivningsordbogen. Og hvad "c" angår, bliver det oftere og oftere udskiftet med "k" - udover "disk" er "indikere" et andet udtryk, der oprindeligt blev stavet med "c". Og sidst, men ikke mindst, ændrer bøjninger sig. Alle siger f.eks. i dag "strukket" i stedet for "strakt". Det er endnu ikke godkendt af DSN, men det er kun et spørgsmål om tid. Så hvordan ændrer sproget sig? Ved påvikrning fra andre sprog og ved ... fejltagelser.