Svensk Tintin i Tibet-auktion

[Frank Madsen]

Lige nu kan man byde på en eksklusiv udgave af Tintin i Tibet, nemlig den ombrudte version af historien, som Egmonts tegnestue flikkede sammen, da historien skulle bringes i bladet "Pelle Svanslös" i 1970.

Auktionen er her: https://www.tradera.com/item/112710/450 ... -fran-1970

Exklusiv serieauktion inför Serietidningens dag – alla intäkter går till Stadsmissionen
När ”Tintin i Tibet” skulle publiceras i serietidningen Pelle Svanslös 1970 fick sidorna anpassas för det formatet. Det innebar att en ny version togs fram genom att modifiera befintliga serierutor. En del av bakgrunderna på de här sidorna är tuschade för hand enbart för den här versionen. All svensk textning på de här sidorna är gjord för hand.
Detta är den kompletta tredje delen av ”Tintin i Tibet”. (I auktionen visas endast ett urval, men alla nio sidor ingår.)
En fantastisk blick bakom kulisserna.
Något för Tintin-samlaren som har ”allt”.
Totalt 9 sidor
Format: ca 21 x 30 cm
Dessa sidor kommer från Story House Egmonts arkiv och är unika.
Se även våra tio andra auktioner med rariteter och original från åren 1960–91!
Story House Egmont skänker samtliga intäkter från auktionen till Sveriges stadsmissioner. Som auktionsvinnare bidrar du därmed till social verksamhet för människor i utsatthet och utanförskap runtom i landet.

399742337_c07b2e44-e6ad-4c54-b75f-8d94d85664ea.jpg (37.8 KiB) Vist 2233 gange

[Mesterius]

Jeg blir fristet til å si "vulgærtintinisme".

Kom over auksjonen her om dagen selv, og det er jo fascinerende. Men *hvorfor* måtte seriesidene egentlig ombrytes til et blad som var i samme vertikale format som albumet? Mente man at Hergés tegninger ville bli for små hvis albumsidene ble trykket i Pelle Svanslös slik de var?

[Frank Madsen]

Jeg blir fristet til å si "vulgærtintinisme".

Kom over auksjonen her om dagen selv, og det er jo fascinerende. Men *hvorfor* måtte seriesidene egentlig ombrytes til et blad som var i samme vertikale format som albumet? Mente man at Hergés tegninger ville bli for små hvis albumsidene ble trykket i Pelle Svanslös slik de var?

Dengang havde man ikke samme semi-religiøse forhold til serien, som man har nu - hvis serien var solgt til syndikering i en avis eller et blad, var der formentlig frie hænder, og Tintin var bare endnu en serie, der skulle tilpasses bladets behov og format. Siderne i "Pelle Svanslös" indeholder ca. 75% af en Tintin-side, ombrudt til svenskernes smallere bladformat. Desuden var der behov for at åbne hvert kapitel med et stort splash-billede, noget som album-udgaven ikke havde.

Men for folk, der samler på biografprogrammer og pressemeddelelser med Tintin (og de findes derude) kan de 9 sider her måske være interessante.

[Mesterius]

Jeg blir fristet til å si "vulgærtintinisme".

Kom over auksjonen her om dagen selv, og det er jo fascinerende. Men *hvorfor* måtte seriesidene egentlig ombrytes til et blad som var i samme vertikale format som albumet? Mente man at Hergés tegninger ville bli for små hvis albumsidene ble trykket i Pelle Svanslös slik de var?

Dengang havde man ikke samme semi-religiøse forhold til serien, som man har nu - hvis serien var solgt til syndikering i en avis eller et blad, var der formentlig frie hænder, og Tintin var bare endnu en serie, der skulle tilpasses bladets behov og format. Siderne i "Pelle Svanslös" indeholder ca. 75% af en Tintin-side, ombrudt til svenskernes smallere bladformat. Desuden var der behov for at åbne hvert kapitel med et stort splash-billede, noget som album-udgaven ikke havde.

Men for folk, der samler på biografprogrammer og pressemeddelelser med Tintin (og de findes derude) kan de 9 sider her måske være interessante.

Ja, jeg synes jo som sagt også at det er interessant. Og det du sier med "behov" for å åpne hvert kapittel med et stort splash-bilde gir absolutt mening, når man ser på hvordan serieblader generelt var utformet på den tiden. Men det er fascinerende å se på forskjellene mellom da og nå. Når serieblader som Fantomet noen tiår senere trykket fransk-belgiske albumserier (i hvert fall i Sverige og Norge; den danske utgaven av bladet hadde vel gått inn) trykket de seriesidene nøyaktig slik de var, til tross for at de ble forminsket til bladstørrelse. Å brekke om albumsidene til bladet hadde vært utenkelig.

[Frank Madsen]

Ja, jeg synes jo som sagt også at det er interessant. Og det du sier med "behov" for å åpne hvert kapittel med et stort splash-bilde gir absolutt mening, når man ser på hvordan serieblader generelt var utformet på den tiden. Men det er fascinerende å se på forskjellene mellom da og nå. Når serieblader som Fantomet noen tiår senere trykket fransk-belgiske albumserier (i hvert fall i Sverige og Norge; den danske utgaven av bladet hadde vel gått inn) trykket de seriesidene nøyaktig slik de var, til tross for at de ble forminsket til bladstørrelse. Å brekke om albumsidene til bladet hadde vært utenkelig.

Det gjorde man heller ikke i "Fart og Tempo", der udkom samtidig på samme forlag. Men her var formatet også tilpasset de europæiske albumserier, der generelt er meget bredere end de amerikanske seriehæfter, som har defineret seriebladenes format i Skandinavien. Hvis Pelle Svanslös skulle bringe Tintin uredigeret, ville der blive omtrent en stribes tom plads på hver side. Det har man ikke ønsket, formentlig fordi læserne i 1970 - hvor franske albumserier var et relativt ukendt begreb - ville undre/brokke sig. Alle tegneserieforlagene havde dengang tegnestuer, hvor folk ikke bestilte andet end at skære tegneserier fra hinanden, gøre billederne smallere, bredere, højere, lavere og måske lige tegne lidt til, hvis der var nødvendigt.

[Carsten Søndergaard]

Når serieblader som Fantomet noen tiår senere trykket fransk-belgiske albumserier (i hvert fall i Sverige og Norge; den danske utgaven av bladet hadde vel gått inn) trykket de seriesidene nøyaktig slik de var, til tross for at de ble forminsket til bladstørrelse. Å brekke om albumsidene til bladet hadde vært utenkelig.

Jeg tror (frygter) egentlig mere, at det er hensynet til omkostningen ved ombrydningen, der har fået denne solide svenske tradition til at uddø. I gamle dage var der en hel afdeling på Semics tegnestue i Sundbyberg, der ikke lavede andet end at ombryde alverdens serier til serieblad-formatet, naturligvis først og fremmest snesevis af fortidige og samtidige avisstriber.

I princippet gav det, når det var ordentligt udført, også mening i forhold til mange avisstriber, der ofte havde gentagelser fra forrige stribe i første rude, så læseren kunne følge med fra dag til dag. Eller de engelske avisstriber, der alle sammen havde en lille boks indsat hver dag i første rude med seriens titel.

Forresten er ombrydningen af Tintin bestemt ikke vellykket. Sammenpressede elementer veksler med alt for meget tom luft.

Men selvfølgelig er det lidt sjovt. Man skal dog være bosiddende i Sverige for at deltage i auktionen. Men man kan måske skaffe sig en svensk stråmand.

[Frank Madsen]

Forresten er ombrydningen af Tintin bestemt ikke vellykket. Sammenpressede elementer veksler med alt for meget tom luft.

En ombrydning til 3-strip ville have givet et pænere resultat (og strukket materialet til det dobbelte sideantal). De fleste Tintin-album er jo født til 3-stripformatet - dog ikke "Tintin i Tibet". Ved at bevare de 4 striber i højden sætter man sig mellem to stole: Formatet er for bredt til 2 billeder, men for smalt til 3.

[Carsten Søndergaard]

En ombrydning til 3-strip ville have givet et pænere resultat (og strukket materialet til det dobbelte sideantal). De fleste Tintin-album er jo født til 3-stripformatet - dog ikke "Tintin i Tibet". Ved at bevare de 4 striber i højden sætter man sig mellem to stole: Formatet er for bredt til 2 billeder, men for smalt til 3.

Ja, det har noget med det at gøre. Og sikkert også angsten for faktisk at tegne elementer til i Hergés streg. Det var ulig nemmere at lave et par hastige skraveringer i Modesty Blaise for at fylde noget ud.

I øvrigt er det sjovt at se, når man har lejlighed til at se Hergés originaler, hvordan han selv skar til og udvidede eller indskrænkede de enkelte ruder under ombrydningen af de sort-hvide versioner til farveversionerne. Han kunne med lethed have fået et job på Semic i Sundbyberg, hvis han ikke havde haft noget bedre at foretage sig.

[Carsten Søndergaard]

Dengang havde man ikke samme semi-religiøse forhold til serien, som man har nu - hvis serien var solgt til syndikering i en avis eller et blad, var der formentlig frie hænder, og Tintin var bare endnu en serie, der skulle tilpasses bladets behov og format.

Da Kong Kylie-bladet uventet skulle lukke i 1955, var man i hvert fald ikke religiøse. De sidste 40 sider af "Enhjørningens hemmelighed" blev kogt ned til en lynafslutning ved hjælp af enkelte ruder fra siderne, helt nytegnede elementer og forklarende tekst, så læseren kunne føle at have fået en form for afslutning på historien. Formentlig udført af Holger Philipsen i samarbejde med Mogens Dalgård. Verdens første Tintin-pirattegnere!

[Frank Madsen]

Som læser tænker man umiddelbart: "Hvor Fa'en kom dén fadøl fra?"

Untitled-1.jpg (31.59 KiB) Vist 2122 gange

[Frank Madsen]

Med 1 dag og 11 timer (auktionen slutter 5/3 kl. 23.59) tilbage er Tintin-siderne budt op i imponerende 2.312 svenske kr (1.698 danske kr). Gad vide, om der er nogen, der har fundet en svensk stråmand?

Jeg tror (frygter) egentlig mere, at det er hensynet til omkostningen ved ombrydningen, der har fået denne solide svenske tradition til at uddø. I gamle dage var der en hel afdeling på Semics tegnestue i Sundbyberg, der ikke lavede andet end at ombryde alverdens serier til serieblad-formatet, naturligvis først og fremmest snesevis af fortidige og samtidige avisstriber.
I princippet gav det, når det var ordentligt udført, også mening i forhold til mange avisstriber, der ofte havde gentagelser fra forrige stribe i første rude, så læseren kunne følge med fra dag til dag. Eller de engelske avisstriber, der alle sammen havde en lille boks indsat hver dag i første rude med seriens titel.

Traditionen med ukritisk at ombryde tegneserier, så de kunne presses ind i skandinaviske seriehæfter minder lidt om italienernes insisteren på at dubbe enhver film, så alle taler italiensk. I Danmark ville vi tage os til hovedet, hvis nye udenlandske film blev behandlet på den måde, men i Italien har man lystigt gjort sådan i 90 år uden at tænke på, at det kunne være anderledes.

[Carsten Søndergaard]

Traditionen med ukritisk at ombryde tegneserier, så de kunne presses ind i skandinaviske seriehæfter minder lidt om italienernes insisteren på at dubbe enhver film, så alle taler italiensk. I Danmark ville vi tage os til hovedet, hvis nye udenlandske film blev behandlet på den måde, men i Italien har man lystigt gjort sådan i 90 år uden at tænke på, at det kunne være anderledes.

Det har formentlig også haft betydning, at tegneserieblade i Norden meget tidligt blev temmelig ensrettet efter formatet på amerikanske comic books. Samtidig blev Norden også langt det største marked for udgivelse episke spændingstegneserier stykket sammen af avisstriber. En virkelig dårlig kombi formatmæssigt.

I det meste af Europa, herunder også England, har større (og ikke mindst bredere) formater på tegneserieblade været langt mere udbredt.

Hvad dubbing af film og tv angår, er det skam stadig helt normalt i store dele af Europa for de store sprog, fransk, tysk, italiensk og spansk. Hvis dansk (og de øvrige nordiske sprog samt de balkanske) ikke havde været så lille et sprog, havde dubbing sikkert også været det normale her.

Særligt i sydeuropæiske lande har indførelsen af dubbing også haft at gøre med, at en stor del af befolkningen faktisk ikke var særlig gode til at læse. Så undertekster ville udelukke mange seere. På russisk, polsk m.v. er der tradition for voice-over: billigere end dubbing, og seerne behøver ikke kunne læse for at følge med.

https://bigthink.com/strange-maps/dubbi ... belltitem5

[yogibear&booboo]

Er det sådan med film i dag i Rusland og de andre lande? Det er ikke sikkert du ved det. Men det er da vildt nok, at det så vil være som at se et afsnit af Emil fra Lønneberg. Som jo næsten vil være underligt at se med skuespillere, der taler. Det må være en meget distanceret og anderledes oplevelse at se almindelige spillefilm på den måde.

[Carsten Søndergaard]

Er det sådan med film i dag i Rusland og de andre lande? Det er ikke sikkert du ved det. Men det er da vildt nok, at det så vil være som at se et afsnit af Emil fra Lønneberg. Som jo næsten vil være underligt at se med skuespillere, der taler. Det må være en meget distanceret og anderledes oplevelse at se almindelige spillefilm på den måde.

Som det fremgår af den meget informative artikel, jeg linker til, bruges det stadig. Men også at fremtiden formentlig er deep fakes, flaps synchronizing og voice cloning, som vil gøre alle dub- og voice over-skuespillere arbejdsløse.

[Frank Madsen]

Det har formentlig også haft betydning, at tegneserieblade i Norden meget tidligt blev temmelig ensrettet efter formatet på amerikanske comic books.

Nemlig.

Det gjorde man heller ikke i "Fart og Tempo", der udkom samtidig på samme forlag. Men her var formatet også tilpasset de europæiske albumserier, der generelt er meget bredere end de amerikanske seriehæfter, som har defineret seriebladenes format i Skandinavien.