KVANT er fagblad for fysik, astronomi, geofysik og beslægtede fag. Det udkommer fire gange årligt og udgives af en række naturvidenskabelige foreninger. I det nye nummer bringer man en artikel, der nok vil interessere Tintin-fans, nemlig ingeniør Flemming Hansens gennemgang af Tintins månerejse og det videnskabelige belæg for den. Her et forskræp hentet fra Kvants facebook-side:
Tintins månerejse byggede på grundig research og forudsagde senere opdagelser
Tintins rejse til Månen blev skildret i to album, der blev tegnet midt i 1950erne, og som siden er blevet læst af mllioner af begejstrede fans. Men tegneren Hergé brugte ikke blot sin fantasi, da han skildrede Tintins månerejse. En gennemgang af fysikken i historien viser, at Hergé lagde et stort arbejde i at gøre tegneserien så korrekt som muligt i forhold til datidens raketteknologi. Han forudsagde endda opdagelser på Månen, som viste sig at passe godt med den senere videnskabelige udforskning.
Det er ingeniør og indehaver af firmaet RadioLab Consulting, Flemming Hansen, der i en fagartikel i det seneste nummer af tidsskriftet Kvant har fundet frem til Hergés inspirationskilder. Hergé har især støttet sig til en bog fra 1950 af den georgiskfødte rumfartsekspert Alexandre Ananoff (1910-1992).
Mange detaljer fra tegneserien, som kontrolrummet i raketten, udformningen af rumdragterne og de specielle astronautsæder, hvor Tintin og hans følge ligger på maven under opsendelsen, er således inspireret af Ananoffs bog.
Flemming Hansen har også sammenlignet Tintin-raketten med den senere Saturn V-raket, som bragte Apollo-astronauterne til Månen. Saturn V-raketten benyttede tre rakettrin, som gør det muligt at få sendt mest mulig nyttelast ud i rummet, hvor man med Tintin-rakettet slæber meget dødvægt med i form af tomme brændstoftanke.
Til gengæld er Tintin-raketten udstyret med både en avanceret kemisk raketmotor og en atommotor, som ifølge Flemming Hansens beregninger dog skal kunne levere en effekt, som ligger langt over den største atomreaktor, der nogensinde er blevet bygget. Her konkluderer Flemming Hansen derfor, at professor Tournesol kan nogle ting, som andre genier ikke kan!
Tintins store opdagelse på Månen var, at han fandt is dybt nede i en månegrotte, hvilket langt senere blev bekræftet af NASAs satellitter. Forekomsten af månegrotter var også ukendte indtil den japanske månesonde Kaguya fotograferede et “hul i Månen” i 2009. Efter opsendelsen af NASAs Lunar Reconnaisance Orbiter (LRO) fik man et kamera med meget større opløsning, som har ført til et detaljeret kig ned i krateret, som er ca. 65 m i diameter og 80–90 m dybt.
Forskerne mener, at hullet er et lavarør, hvor lava en gang har strømmet under en størknet overflade, som efter lavaudtømningen er styrtet sammen. Et system af grotter, som det Tintin og kaptajn Haddock træder ind i, kan man ikke se fra satellitterne, men fra lignende formationer og på Jorden ved man, at det sandsynligvis vil være tilfældet også på Månen. En grotte vil ifølge Flemming Hansen være et godt sted at placere en fremtidig månebase. I grotten vil man være beskyttet mod de enorme dag/nat-temperaturudsving på måneoverfladen og være afskærmet mod den kosmiske stråling fra rummet samt udbrud af energirige elementarpartikler fra Solen.
Det er muligt at købe enkelteksemplarer af bladet for 50 kr + porto ved henvendelse til kvant@kvant.dk
Kvant redigeres i øvrigt af Jens Olaf Pepke Pedersen, der selv debuterede som tegneserieskaber i 2020 med tegneserien "Ørsted – Han satte strøm til verden".
Tidsskriftet Kvant analyserer Tintins månefærd
- Frank Madsen
- Brugerniveau 7
- Indlæg: 8443
- Tilmeldt: 16. nov 2003, 11:02
- Geografisk sted: Birkerød
- Kontakt:
Re: Tidsskriftet Kvant analyserer Tintins månefærd
En ting der har vist sig at være totalt overdrevet er de enorme g-kræfter Tin Tin og hans venner blev udsat for under start og landing hvor de bliver bevidstløse. Det er der ingen af Astronauterne der har oplevet.
"The chances of anything coming from Mars, are a million to one they said"
- Frank Madsen
- Brugerniveau 7
- Indlæg: 8443
- Tilmeldt: 16. nov 2003, 11:02
- Geografisk sted: Birkerød
- Kontakt:
Re: Tidsskriftet Kvant analyserer Tintins månefærd
På artiklens sjette side diskuteres Hergé design af de brikse, Tintin og den øvrige besætning ligger på. Her nævnes det, at Saturn V-besætningerne oplevede en g-påvirkning på op til 4g.
Re: Tidsskriftet Kvant analyserer Tintins månefærd
Og de første Mercury astronauter nåede om på 9-11 g men det er altså ikke noget man bliver bevistløs af. En jagerpilot trækker rutinemæssigt 7-8g, godt nok med en g dragt på men alligevel.Frank Madsen skrev: ↑30. mar 2021, 19:22På artiklens sjette side diskuteres Hergé design af de brikse, Tintin og den øvrige besætning ligger på. Her nævnes det, at Saturn V-besætningerne oplevede en g-påvirkning på op til 4g.
"The chances of anything coming from Mars, are a million to one they said"
- Frank Madsen
- Brugerniveau 7
- Indlæg: 8443
- Tilmeldt: 16. nov 2003, 11:02
- Geografisk sted: Birkerød
- Kontakt:
Re: Tidsskriftet Kvant analyserer Tintins månefærd
Det skal jeg ikke gøre mig klog på. Jeg refererede bare, hvad artiklen siger om den sag. Hergé har formentlig været inspireret af de meget dramatiske skildringer, filmene "Frau im Mond" og "Destination Moon" gav af besætningens kamp mod g-kraften, og tænkt at det måtte han også have med.ovemunk skrev: ↑30. mar 2021, 22:33Og de første Mercury astronauter nåede om på 9-11 g men det er altså ikke noget man bliver bevistløs af. En jagerpilot trækker rutinemæssigt 7-8g, godt nok med en g dragt på men alligevel.Frank Madsen skrev: ↑30. mar 2021, 19:22På artiklens sjette side diskuteres Hergé design af de brikse, Tintin og den øvrige besætning ligger på. Her nævnes det, at Saturn V-besætningerne oplevede en g-påvirkning på op til 4g.
Re: Tidsskriftet Kvant analyserer Tintins månefærd
Det lyder sandsynligt Frank
"The chances of anything coming from Mars, are a million to one they said"