Fed newie fra BD Must/E-voke i november, den dejlige "Rhonda" af Van O. Kan man lide good girl art, er dette lige sagen. Er man så også Beach Boys fan, er det bare dobbelt godt!
Det er godt set GoogaMooga! – Ja, vi (E-voke) føler os også meget heldige over at det var den næste serie som 'blev trukket ud' og vi kan være med til at få ud på dansk. Afsindig flot streg og en go' historie!
Er der nogen anmeldelse af serien på dansk eller skandinavisk? Jeg overvejer, om jeg skal købe serien sammen med en række andre tegneserier fra e-voke.
"...for mange stavefejl hæmmer læsningen. De får dygtige læsere til at se fejl i stedet for indhold, og de skader den skrivendes troværdighed." (Citatet er fra en kollega, som ikke er interesseret i at få sit navn bekendtgjort her.)
Her er bibliotekernes lektørudtalelse om seriens første album:
Materialevurdering (lektørudtalelse)
Kort om bogen
Den smukke cirkusakrobat Rhonda har stjålet en halv million dollars fra en gruppe gangstere. Nu flygter hun for sit liv, og bliver samtidig rodet dybere ind i en konspiration, som trækker tråde til samfundets top. En tegneserie for alle, der holder af hæsblæsende spænding og farverige persongallerier
Beskrivelse
USA, 1960'erne. Rhonda Kaplan har kun et mål. Hun vil skabe sig et nyt liv, efter hendes far på tragisk vis døde under deres fælles cirkusnummer. Hun stjæler derfor en halv million dollars fra en gruppe gangstere, men i tasken befinder sig også en håndskrevet besked, som gangsterne vil gøre alt for at få igen. Undervejs i flugten bliver Rhonda forvekslet med den sexede filmstjerne Dana Dane, som er forsvundet fra Jordens overflade. Forvekslingen får større konsekvenser for Rhonda, end hun nogensinde kunne have drømt om, og hele tiden har hun gangsterne lige i hælene
Vurdering
En underholdende serie i tre bind med et skønt, indviklet plot, som holder læseren fanget. Serien er tegnet og fortalt af den hollandske tegner VanO, og både stregen og fortællestilen er hensat til den klassiske belgisk-franske stil. Rhonda er en sej hovedperson, der vil vække begejstring både hos yngre og ældre læsere
Andre bøger om samme emne
Serien om stewardessen Natacha, som snubler ind i det ene eventyr efter det andet, er i samme stil bare mere humoristisk, se fx: På sporet af den blå spurvehøg. For det mere intrikate plot, se fx gangsterfortællingen Hr. Vadim
Tak, Lars, den lyder interessant og kommer med på bestillingslisten.
"...for mange stavefejl hæmmer læsningen. De får dygtige læsere til at se fejl i stedet for indhold, og de skader den skrivendes troværdighed." (Citatet er fra en kollega, som ikke er interesseret i at få sit navn bekendtgjort her.)