Forfallet i Hergés tegninger på 60- og 70-tallet: hvor mye kan tilskrives Bob de Moor?

Diskussion og nyheder om Euroklassikere
Brugeravatar
Carsten Søndergaard
Brugerniveau 7
Brugerniveau 7
Indlæg: 7167
Tilmeldt: 2. apr 2005, 00:28
Geografisk sted: København
Kontakt:

Re: Forfallet i Hergés tegninger på 60- og 70-tallet: hvor mye kan tilskrives Bob de Moor?

Indlæg af Carsten Søndergaard »

redneck skrev: 21. aug 2021, 19:26Med så ekstremt langt imellem de sidste album havde Hergé tydeligt nok mistet både inspirationen, gejsten og lysten til at levere nye højdepunkter.
Ja, det er her, hunden ligger begravet. Det er interessant nok at diskutere, hvad det konkret betød for historierne, fortælleteknikken og det grafiske udtryk, men resultatet kender vi, det står tilbage og er ikke til at ændre.
PhilipG skrev: 21. aug 2021, 20:54Picaroerne, som viser at et regimeskifte ikke betyder noget som helst for de fattige
Som uden tvivl var den pointe, Hergé gerne ville servere, og det gjorde han jo, og den er hans. Uanset hvor meget Bob De Moor tegnede med eller ej.
Brugeravatar
Carsten Søndergaard
Brugerniveau 7
Brugerniveau 7
Indlæg: 7167
Tilmeldt: 2. apr 2005, 00:28
Geografisk sted: København
Kontakt:

Re: Forfallet i Hergés tegninger på 60- og 70-tallet: hvor mye kan tilskrives Bob de Moor?

Indlæg af Carsten Søndergaard »

Muligvis har det heller ikke fremmet den grundlæggende opfattelse blandt danske læsere af Picaroerne, at Hergé havde indlagt en markant sproglig vittighed, som var vanskelig af overføre til andre sprog.

Arkæologen Christophe Helmke, der gjorde tjeneste ved Københavns Universitet som lektor i indianske sprog og kulturer, skrev i ”Tintin og ToRS”, Instititut for Tværkulturelle og Regionale Studier på Københavns Universites omfattende årbog (Tværkultur nr. 4, årbog for ToRS 2012-2013) en analyse af de fiktive indianske sprog arumbaya og bibaro, som de tales i de franske udgaver af Tintin – nemlig med udgangspunkt i den flamske Bruxelles-dialekt marollien, dog med spanske endelser.

I Jørgen Sonnergaards oversættelse var Hergés flamsk-indianske kaudervælsk nærmest identisk bibeholdt på dansk – hvilket grundet det sproglige fællesskab mellem flamsk og dansk gjorde teksten delvis forståelig for danske læsere. Til gengæld gik den dybe og sofistikerede mening med galskaben, som Hergé havde indpodet i de mystiske ord og sætninger, helt tabt for danske læsere.

I den nye oversættelse satte Niels Søndergaard sig for, i lighed med for eksempel seriens engelske oversættere, at rekonstruere indianersproget efter Hergés idé som en vits i sig selv og med en indbygget kode, så den opmærksomme læser har noget at lege med, nu i den danske teksts regi. Årbogens redaktør, Ditte Maria Søgaard, blev i øvrigt den første tintinolog, der kunne meddele Niels Søndergaard, at hun havde løst koden til den nye danske indianerlingo.
Mesterius
Brugerniveau 4
Brugerniveau 4
Indlæg: 1837
Tilmeldt: 19. maj 2018, 01:13

Re: Forfallet i Hergés tegninger på 60- og 70-tallet: hvor mye kan tilskrives Bob de Moor?

Indlæg af Mesterius »

Carsten Søndergaard skrev: 22. aug 2021, 00:27 Vi kan lige tage salgstallene, som gælder for den oprindelige danske udgave, altså de album som var oversat af Jørgen Sonnergaard 1960-1976 (Kong Ottokars scepter var dog ikke oprindelig oversat af ham). Tallene blev opgjort i 2004, efter at de sidste oplag i hans oversættelse var trykt.

Der er ikke SÅ stor forskel på de enkelte album set over fyrre år, men alligevel en vis forskel mellem top og bund.Tallene afspejler salget af den ordinære udgave, idet tallene for Albumklubben Comics ikke er medregnet (ni af albummene udkom i klubben, og oplagene var mellem 4.000 og 9.000 eksemplarer og blev jo på sin vis "proppet ned i halsen" på medlemmerne, indimellem som "lokke-tilbud").

1. Den sorte ø - 131.000
2. Krabben med de gyldne kløer - 130.500
3. Det knuste øre - 130.500
4. Tintin i Amerika - 129.000
5. Den blå lotus - 128.000
6. Det gådefulde juveltyveri - 124.500
7. Flight no. 714 til Sydney - 122.500
8. Tintin i Congo - 122.000
9. Det sorte guld - 117.500
10. Den mystiske stjerne - 117.000
11. Det hemmelige våben - 117.000
12. Faraos cigarer - 115.500
13. Tintin i Tibet - 115.500
14. Koks i lasten - 112.500
15. Enhjørningens hemmelighed - 111.500
16. Månen tur retur, 1. del - 110.500
17. Månen tur retur, 2. del - 110.500
18. De syv krystalkugler - 109.500
19. Tintin og hajsøen - 109.500
20. Soltemplet - 108.000
21. Rackham den Rødes skat - 107.500
22. Kong Ottokars scepter - 106.500
23. Tintin og picaroerne - 103.000

Det kunne være interessant at sammenligne med de tilsvarende tal for retroudgaven siden 2007 for at se om rækkefølgen fortsat er den samme, men dem har jeg desværre ikke haft tid til at opgøre endnu. Der er dog ingen tvivl om, at Picaroerne ender på sidstepladsen også i den sammenhæng. Hvorimod Congo indtager førstepladsen.
Takk. Interessant å se at "Det gådefulde juveltyveri" er så høyt på salgslisten. Jeg lurer på om det Benoit Peeters skrev om albumet i 1983 har mer med de belgiske salgstall å gjøre, eller om han kan ha ment noe litt annet med "miskjent".

Men nå skal det jo legges til at salgstallene på de separate album her totalt sett er relativt nær hverandre. Alle ligger på mellom 100.000 og 131.000 eksemplarer.
Brugeravatar
redneck
Brugerniveau 2
Brugerniveau 2
Indlæg: 341
Tilmeldt: 24. mar 2008, 08:41
Geografisk sted: Odense

Re: Forfallet i Hergés tegninger på 60- og 70-tallet: hvor mye kan tilskrives Bob de Moor?

Indlæg af redneck »

Tak for slagstallene, Carsten. Og du supplerer naturligvis med tallene for den nye oversættelse, når du har fundet dem. :wink:

Der er da også et par andre bemærkelsesværdige ting i salgstallene. Det er vel ret pudsigt, at de to månealbum har solgt præcis det samme antal, mens andre "dobbeltalbum" har forskelle. 4.000 har ikke fået slutningen på skattejagten i "Enhjørningens hemmelighed" - "Rackham den rødes skat" med. 1.500 har nydt det fabelagtige "De syv krystalkugler", men ikke mere end at det var mindre vigtigt at læse videre i "Soletemplet".

At filmalbummet om "Hajsøen" ikke ligger på en klar sidsteplads er vel nok den største overraskelse. Havde Carlsen ikke været så smarte at nummerere det som et album i Hergés serie, så havde det vel næppe solgt en tiendedel!

Derudover sjovt at "Congo" er det mest solgte album nu. Gad vide hvor meget der skyldes, at det er blevet omtalt i medierne, når der har været retssag i Belgien, censur-snak i Sverige og almindelig politisk korrekthed? Derudover må jeg bare konstatere, at da det kom til højtlæsning for mine børn, så har jeg naturligvis trukket dem igennem alle album, men når der var frit valg, så kom de 9 ud af 10 gange løbende ind i sengen med "Congo" i hånden, hvilket til sidst var ved at drive min hustru til vanvid! Der gik nok også lidt sport i netop det sidste, men det er jo et album fyldt med morsomme optrin for de små aldersgrupper.
Ja, jeg hedder Morten! Og skriver om tegneserier på Nummer9.dk - https://nummer9.dk/author/mortentjalve/
Brugeravatar
Frank Madsen
Brugerniveau 7
Brugerniveau 7
Indlæg: 8416
Tilmeldt: 16. nov 2003, 11:02
Geografisk sted: Birkerød
Kontakt:

Re: Forfallet i Hergés tegninger på 60- og 70-tallet: hvor mye kan tilskrives Bob de Moor?

Indlæg af Frank Madsen »

Carsten Søndergaard skrev: 21. aug 2021, 00:45Man tror jo, at Bob De Moor også tegnede med på figurerne, men det er nok rigtigt, at man aldrig får det be- eller afkræftet. Popmusikerne i Coconuts-gruppen fra Barelli (i Barelli-album 4, "De hemmelige agenter", som E-voke netop har udgivet i dag), må man vel i hvert fald tro, at De Moor har fået lov til selv at tegne.
Som jeg har forstået det, insisterede Hergé på selv at rentegne hovedpersonerne, men de store masseoptrin tror jeg har været assistenternes domæne.
Og at rentegningen blev lidt mere tam og forsigtig i forhold til blyantsskitsen gjaldt ikke kun Picaroerne, men kan også konstareres i album som Flight No. 714 til Sydney og Tintin i Tibet. Ofte skulle Haddock lige stritte med en lillefinger i rentegningen eller en grimasse gøres mindre dynamisk og frisk end i skitsen.
I bind 7 af "Hergé, Chronologie d'une oeuvre" kan man se mange eksempler på Hergés blyantsskitser, og det er tydeligt, at blyantsskitserne i hvert fald ikke savner den sædvanlige Hergéske saft og kraft. Men rentegningerne dræber tegningerne i detaljer og forsigtige streger uden dynamik og mod.
Mesterius skrev: 21. aug 2021, 12:14Men det skjer et skifte på flere måter utover i albumet. Michael Farr hevder at det degenererer både i manus og tegninger etter de første seks sidene, og at Bob de Moor sannsynligvis gjorde mer enn bare sitt vanlige bakgrunnsarbeid på de følgende plansjene. De første sidene viser også en lekelysten Hergé i toppform: han koser seg med flyplassettingen, som han senere vurderte å bygge et helt album over. Men når figurene rundt side 7 går ombord på Carreidas' jet, blir både plott og tegninger på et vis litt røffere i kantene. Inkludert sikksakkbrynene og de mer overdrevne grimasene som vi har vært inne på, men også en mindre elegant strekføring. (Farr sier at ruten der Allan drar plastere av Rastapopulous rent tegnemessig er noe av det mest groteske som har stått i et Tintin-album. På en måte kan jeg skjønne hva han mener. ;) ) Og igjen får jeg litt mer følelsen av å lese en standard action-/spenningsserie. Hergés humor veier dog opp for en del av det, kanskje spesielt skildringen av interaksjonen mellom Carreidas og Rastapopulous.
Jeg synes, "Flight no. 714 til Sydney" er meget elegant tegnet. Da Hergé lavede "Flight no. 714 til Sydney" rådede han stadig over Roger Leloup og Jacques Martin, og Carreidas´jet og landingsscenen er imponerende tegnet og baggrundene og detaljerne underordner sig historien og figurerne, hvor Picaroerne virker overlæsset og tung. Der er også masser af fantastiske og uforglemmelige scener i "Flight 714", f.eks. sænke slagskibe-sekvensen, landingssekvensen, Rastapopoulos' kamp med edderkoppen, forhøret af Carreidas (især), det afsluttende vulkanudbrud og Max Bjævermoses kommentarer til tv-transmissionen. I Picaoerne fiser det hele ud i et kup, hvor Haddock allerede fra begyndelsen forsikrer læserne fra bagsædet af bussen: "Våbnene er kun til selvforsvar!"
FRANK BRUUN MADSEN
Forlaget Eudor
Tegneserier & børnebøger
Mesterius
Brugerniveau 4
Brugerniveau 4
Indlæg: 1837
Tilmeldt: 19. maj 2018, 01:13

Re: Forfallet i Hergés tegninger på 60- og 70-tallet: hvor mye kan tilskrives Bob de Moor?

Indlæg af Mesterius »

Frank Madsen skrev: 22. aug 2021, 13:04
Carsten Søndergaard skrev: 21. aug 2021, 00:45Man tror jo, at Bob De Moor også tegnede med på figurerne, men det er nok rigtigt, at man aldrig får det be- eller afkræftet. Popmusikerne i Coconuts-gruppen fra Barelli (i Barelli-album 4, "De hemmelige agenter", som E-voke netop har udgivet i dag), må man vel i hvert fald tro, at De Moor har fået lov til selv at tegne.
Som jeg har forstået det, insisterede Hergé på selv at rentegne hovedpersonerne, men de store masseoptrin tror jeg har været assistenternes domæne.
Jeg ser at jeg misforsto hva Carsten mente. Jeg trodde han snakket om en scene i et Barelli-album, men han mente selvsagt at disse musikerne dukker opp i en cameo under karnevalet i Picaroene.

Det kan absolutt gi mening at scener med massevis av 'statister' oftere ble overlatt assistentene. Tror jeg har lest noe lignende et sted.
Frank Madsen skrev: 22. aug 2021, 13:04 Og at rentegningen blev lidt mere tam og forsigtig i forhold til blyantsskitsen gjaldt ikke kun Picaroerne, men kan også konstareres i album som Flight No. 714 til Sydney og Tintin i Tibet. Ofte skulle Haddock lige stritte med en lillefinger i rentegningen eller en grimasse gøres mindre dynamisk og frisk end i skitsen.
I bind 7 af "Hergé, Chronologie d'une oeuvre" kan man se mange eksempler på Hergés blyantsskitser, og det er tydeligt, at blyantsskitserne i hvert fald ikke savner den sædvanlige Hergéske saft og kraft. Men rentegningerne dræber tegningerne i detaljer og forsigtige streger uden dynamik og mod.
Jeg tror på at du til en viss grad kan se forskjellen mellom skisser og tusjtegninger også i Tintin i Tibet. Det var nok ikke bare bra at Hergé begynte å tusje på separate papirark fra og med Tournesol-mysteriet. Men jeg mener at forfallet i figurtegningene er synligere i Rute 714 til Sydney (og selvsagt i Tintin og picaroerne). Figurenes ansiktssuttrykk utover i Sydney er ofte litt løsere og mer skjødesløst tegnet enn tidligere. Tusjstrekene på figurtegningene kan virke enklere også. Det betyr ikke at de er direkte dårlig tegnet, men presisjonen fra tidligere album forsvinner litt. Jeg synes figurtegningene i Castafiores juveler ser mye bedre og mer Hergéske ut enn gjennomsnittet i Flight 714 til Sydney. (Selv om Sydney likevel ser 150% bedre ut enn Picaroerne.)
Frank Madsen skrev: 22. aug 2021, 13:04
Mesterius skrev: 21. aug 2021, 12:14Men det skjer et skifte på flere måter utover i albumet. Michael Farr hevder at det degenererer både i manus og tegninger etter de første seks sidene, og at Bob de Moor sannsynligvis gjorde mer enn bare sitt vanlige bakgrunnsarbeid på de følgende plansjene. De første sidene viser også en lekelysten Hergé i toppform: han koser seg med flyplassettingen, som han senere vurderte å bygge et helt album over. Men når figurene rundt side 7 går ombord på Carreidas' jet, blir både plott og tegninger på et vis litt røffere i kantene. Inkludert sikksakkbrynene og de mer overdrevne grimasene som vi har vært inne på, men også en mindre elegant strekføring. (Farr sier at ruten der Allan drar plastere av Rastapopulous rent tegnemessig er noe av det mest groteske som har stått i et Tintin-album. På en måte kan jeg skjønne hva han mener. ;) ) Og igjen får jeg litt mer følelsen av å lese en standard action-/spenningsserie. Hergés humor veier dog opp for en del av det, kanskje spesielt skildringen av interaksjonen mellom Carreidas og Rastapopulous.
Jeg synes, "Flight no. 714 til Sydney" er meget elegant tegnet. Da Hergé lavede "Flight no. 714 til Sydney" rådede han stadig over Roger Leloup og Jacques Martin, og Carreidas´jet og landingsscenen er imponerende tegnet og baggrundene og detaljerne underordner sig historien og figurerne, hvor Picaroerne virker overlæsset og tung. Der er også masser af fantastiske og uforglemmelige scener i "Flight 714", f.eks. sænke slagskibe-sekvensen, landingssekvensen, Rastapopoulos' kamp med edderkoppen, forhøret af Carreidas (især), det afsluttende vulkanudbrud og Max Bjævermoses kommentarer til tv-transmissionen. I Picaoerne fiser det hele ud i et kup, hvor Haddock allerede fra begyndelsen forsikrer læserne fra bagsædet af bussen: "Våbnene er kun til selvforsvar!"
100% enig i at Carreidas' jet er imponerende, og actionscenene generelt i dette albumet er virkelig episke med tanke på staging, klipping, osv. Landingsscenen ser også flott ut, og jeg syntes den var fantastisk som barn. Men denne dvelingen ved rene actionelementer er også noe av det jeg synes fører litt vekk fra... vel... følelsen av Tintin. Det er kanskje litt merkelig å si med tanke på at et klassisk album som Den sorte ø er jakt og action fra start til slutt. Men det er likevel en annen stemning over Rute 714 til Sydney, nesten en følelse av å lese en (mye mer) realistisk tegnet spenningsserie.

Det betyr ikke at jeg bare misliker albumet, for mesteparten av scenene du beskriver over er virkelig ikoniske. Mens Picaroerne helt riktig tynner ut i en slags anti-finale der det ikke engang brukes vold, og det heller ikke er overraskelser av andre slag. I det albumet hadde mer reell action virkelig vært kjærkomment.
PhilipG
Brugerniveau 1
Brugerniveau 1
Indlæg: 94
Tilmeldt: 12. jan 2019, 08:11

Re: Forfallet i Hergés tegninger på 60- og 70-tallet: hvor mye kan tilskrives Bob de Moor?

Indlæg af PhilipG »

Enig i, at stemningen ændrer sig fra album til album. Om man kan lide det eller ej, så viser det netop, at Hergé søger at udvikle sig - selv til det sidste. Det kan jeg ret godt lide.

Picaroerne: Uden at overanalysere, så er den antiklimatiske afslutning omkring regimeskiftet vel meget passende i forhold til, hvad udkommet reelt er (den ene diktator bliver skiftet ud med den anden, hovedstadens navn bliver ændret, men befolkningen mærker ikke noget….). Så er der en ekstra afslutning, hvor de kører med den store figur gennem menneskemængden hen til fængslet for at redde Duponterne. Den synes jeg er herlig frustrerende nervepirrende, fordi det pludselig handler om et stort langsomt køretøj, der skal kæmpe sig gennem et karneval for at nå frem i tide. Analytikeren ville begynde at sammenligne denne scene med (og sætte op som kontrast til) Tintins konstante brug af biler og fart helt tilbage til Sovjet, det vil jeg undlade (denne gang) men ja, det slutter sgu lidt fesent. Hergé ønskede vist nok selv en hel side til hovedet, der dukker op over fængselsmuren, men måtte nøjes med et mindre billede, fordi der ikke var plads nok. Han kunne med fordel have gjort det alligevel og så brugt mindre plads side 61 og 62 til unødvendigt at gå hele persongalleriet igennem en sidste gang og give alle San Fernando-ordenen:-).
Mesterius
Brugerniveau 4
Brugerniveau 4
Indlæg: 1837
Tilmeldt: 19. maj 2018, 01:13

Re: Forfallet i Hergés tegninger på 60- og 70-tallet: hvor mye kan tilskrives Bob de Moor?

Indlæg af Mesterius »

PhilipG skrev: 22. aug 2021, 19:45 Enig i, at stemningen ændrer sig fra album til album. Om man kan lide det eller ej, så viser det netop, at Hergé søger at udvikle sig - selv til det sidste. Det kan jeg ret godt lide.

Picaroerne: Uden at overanalysere, så er den antiklimatiske afslutning omkring regimeskiftet vel meget passende i forhold til, hvad udkommet reelt er (den ene diktator bliver skiftet ud med den anden, hovedstadens navn bliver ændret, men befolkningen mærker ikke noget….). Så er der en ekstra afslutning, hvor de kører med den store figur gennem menneskemængden hen til fængslet for at redde Duponterne. Den synes jeg er herlig frustrerende nervepirrende, fordi det pludselig handler om et stort langsomt køretøj, der skal kæmpe sig gennem et karneval for at nå frem i tide. Analytikeren ville begynde at sammenligne denne scene med (og sætte op som kontrast til) Tintins konstante brug af biler og fart helt tilbage til Sovjet, det vil jeg undlade (denne gang) men ja, det slutter sgu lidt fesent. Hergé ønskede vist nok selv en hel side til hovedet, der dukker op over fængselsmuren, men måtte nøjes med et mindre billede, fordi der ikke var plads nok. Han kunne med fordel have gjort det alligevel og så brugt mindre plads side 61 og 62 til unødvendigt at gå hele persongalleriet igennem en sidste gang og give alle San Fernando-ordenen:-).
Jeg har forstått det sånn at Hergé ønsket å vie en helside til karnevalsbildet når de kommer kjørende inn i San Theodoros, og vi får se cameos av Asterix osv. Det er i hvert fall det som står i Michael Farrs bok Tintin - en rejse gennem Hergés univers.

Og joda, du har den ekstra avslutningen, men den er nå temmelig forutsigbar til og med sammenlignet med tidligere album. Dupondtene vil selvsagt bli reddet før de blir skutt, så særlig spennende er det ikke. Se henrettelsesscenen i Det knuste øre for en langt mer underholdende utførelse av samme grunnkonsept.

Noe av det triste med Picaroerne i mine øyne er forresten hvor lite galleriet av bifigurer får utfolde seg. Castafiore med pianist og kammerpike PLUSS Dupondtene holdes som fanger av Tapioca, og likevel ser vi dem knapt gjennom hele albumet. Tenk så mye mer gøy det kunne vært hvis historien var skrevet annerledes, og Tintin & Co. på en eller annen måte lyktes i å befri vennene sine midtveis gjennom albumet og flykte ut i jungelen med alle samlet. Det kunne vært kostelige scener med Dupondtene som prøver å blende inn hos picaroene, morsomme interaksjoner mellom Castafiore, Alcazar og Peggy (for ikke å glemme Castafiore og Tournesol!), osv. Så kan du si at noe av motivasjonen for å hjelpe Alcazar tilbake til makten kanskje hadde forsvunnet for Tintin, men hei, de må jo fortsatt komme seg i sikkerhet og hjem til Møllenborg.

Men alt jeg ønsker meg her ville krevd en annen innfallsvinkel enn den Hergé hadde til Picaroerne. I stedet får vi blant annet en fullkomment meningsløs (og umorsom) sekvens der Haddock mister hukommelsen, og masse frem og tilbake uten de store høydepunktene i Alcazars leir. Det er mye som kunne vært gjort annerledes i de 62 sidene Hergé hadde til rådighet her.
Brugeravatar
Carsten Søndergaard
Brugerniveau 7
Brugerniveau 7
Indlæg: 7167
Tilmeldt: 2. apr 2005, 00:28
Geografisk sted: København
Kontakt:

Re: Forfallet i Hergés tegninger på 60- og 70-tallet: hvor mye kan tilskrives Bob de Moor?

Indlæg af Carsten Søndergaard »

redneck skrev: 22. aug 2021, 08:21Der er da også et par andre bemærkelsesværdige ting i salgstallene. Det er vel ret pudsigt, at de to månealbum har solgt præcis det samme antal, mens andre "dobbeltalbum" har forskelle. 4.000 har ikke fået slutningen på skattejagten i "Enhjørningens hemmelighed" - "Rackham den rødes skat" med. 1.500 har nydt det fabelagtige "De syv krystalkugler", men ikke mere end at det var mindre vigtigt at læse videre i "Soletemplet".
Det skal siges, at der ikke med sikkerhed er tale om "salgstal". Det er trykoplagene, jeg har talt sammen for omkring 20 år siden, ud fra hvor mange oplag, der har været trykt af de enkelte bind, hvad Casterman kunne oplyse om tidligere afregninger, og de oplagskoder der (ikke helt konsekvent) var trykt i de enkelte oplag. Så der kan godt tænkes at være forhold, som sammentællingen ikke kan tage højde for (fx noget så simpelt som at en del af et oplag måske har haft fejl, som har betydet makulering af en større eller mindre del af det).

Grundlaget var et kæmpe arbejde, som Komiklex-redaktøren Henning Visti Rasmussen udførte. Der ER et par "huller" her og der og unøjagtigheder i Carlsens kolofoner, hvoraf nogle kan gennemskues, andre ikke kan. Eksempelvis findes der et 8. oplag af Soltemplet fra både 1985 og 1988. Muligvis (sandsynligvis) findes visse oplag slet ikke, fx 13. oplag af Månen tur-retur 2. del, 2, oplag af Det hemmelige våben, 7. oplag af Det knuste øre (hvorimod der findes to 5. oplag) og 6. oplag af Tintin i Amerika. Der arbejdes i kulissen for at finde en endelig afklaring på disse usikkerhedsmomenter.
redneck skrev: 22. aug 2021, 08:21At filmalbummet om "Hajsøen" ikke ligger på en klar sidsteplads er vel nok den største overraskelse. Havde Carlsen ikke været så smarte at nummerere det som et album i Hergés serie, så havde det vel næppe solgt en tiendedel!
Langt de fleste eksemplarer af Hajsøen er solgt i 1970'erne (hvor "alt kunne sælges"), det gælder selvfølgelig også for de øvrige, men det er mere markant for Hajsøen. Det var med i den næstsidste store kampagnegenoptryksrunde af alle bindene i 1977-78 (i kølvandet på udgivelsen af Picaroerne), men derefter gik der 13 år, før det blev genoptrykt, hvorimod alle andre blev genoptrykt flere gange i 80'erne, og ikke mindst i den sidste store kampagnegenoptryksrunde i 1988, som Hajsøen ikke indgik i. Jeg tolker det sådan, at forståelsen for, at Hajsøen ikke var et "ægte" album, voksede med tiden og kendskabet til serien.
redneck skrev: 22. aug 2021, 08:21Derudover sjovt at "Congo" er det mest solgte album nu. Gad vide hvor meget der skyldes, at det er blevet omtalt i medierne, når der har været retssag i Belgien, censur-snak i Sverige og almindelig politisk korrekthed?
Det har betydet alverden, ingen tvivl om det. Vi kan takke de protesterende belgiske congolesere og den svenske forening Afrosvenskarnas Riksförbund for, at et af de ringeste Tintin-album er blevet det mest solgte. Dengang en svensk bibliotekar krævede Tintin i Congo fjernet fra børnebiblioteket (hvor det viste sig slet ikke at befinde sig, det stod kun på voksenbiblioteket), ringede der en boghandler fra Randers til Cobolt og fortalte, at han stod med en kunde, der gerne ville vide, hvilken udgave af Tintin i Congo, der var "mest ulovlig" - for kunden havde tænkt sig at anskaffe tre eksemplarer af det i forventning om, at det snart ville blive forbudt.

I øvrigt er Congo også det mest solgte på fransk, hvad det vist nok har været i mange år, fulgt af Tintin i Amerika på andenpladsen og Faraos cigarer på tredjepladsen - angiveligt skal Måne-albummene dog have overhalet Faraos cigarer i forbindelse med 50-årsjubilæet for Apollo-månefærden for to år siden. Jeg kender ikke rækkefølgen for de øvrige album.
Brugeravatar
Carsten Søndergaard
Brugerniveau 7
Brugerniveau 7
Indlæg: 7167
Tilmeldt: 2. apr 2005, 00:28
Geografisk sted: København
Kontakt:

Re: Forfallet i Hergés tegninger på 60- og 70-tallet: hvor mye kan tilskrives Bob de Moor?

Indlæg af Carsten Søndergaard »

Frank Madsen skrev: 22. aug 2021, 13:04at rentegningen blev lidt mere tam og forsigtig i forhold til blyantsskitsen gjaldt ikke kun Picaroerne, men kan også konstareres i album som Flight No. 714 til Sydney og Tintin i Tibet.
Men ... er det ikke noget, der gælder i bred almindelighed for tegneserier? At skitserne stort set altid forekommer mere "levende". Gældende for næsten alle stilarter, men vel formentlig allermest serier, der rentegnes i den berømte "klare streg"?
Brugeravatar
Carsten Søndergaard
Brugerniveau 7
Brugerniveau 7
Indlæg: 7167
Tilmeldt: 2. apr 2005, 00:28
Geografisk sted: København
Kontakt:

Re: Forfallet i Hergés tegninger på 60- og 70-tallet: hvor mye kan tilskrives Bob de Moor?

Indlæg af Carsten Søndergaard »

Her den side, Bob De Moor tegnede til det nummer af Tintin-bladet, hvor man i 1969 fejrede Tintins 40-års jubilæum. Bob De Moor blander på meta-agtig vis Barelli og Hergé sammen og får i de to sidste ruder lige understreget, at han nok skal tage sig af Tintin, hvis hans arbejdsgiver ikke selv er i stand til det.

Hergé: - Det er bare det, at jeg lige skal have gjort den her planche færdig...
Barelli: - Pyt! Overlad det til Bob de Moor. Den fikser han...
Vedhæftede filer
image.jpeg
Mesterius
Brugerniveau 4
Brugerniveau 4
Indlæg: 1837
Tilmeldt: 19. maj 2018, 01:13

Re: Forfallet i Hergés tegninger på 60- og 70-tallet: hvor mye kan tilskrives Bob de Moor?

Indlæg af Mesterius »

Carsten Søndergaard skrev: 23. aug 2021, 00:11
Frank Madsen skrev: 22. aug 2021, 13:04at rentegningen blev lidt mere tam og forsigtig i forhold til blyantsskitsen gjaldt ikke kun Picaroerne, men kan også konstareres i album som Flight No. 714 til Sydney og Tintin i Tibet.
Men ... er det ikke noget, der gælder i bred almindelighed for tegneserier? At skitserne stort set altid forekommer mere "levende". Gældende for næsten alle stilarter, men vel formentlig allermest serier, der rentegnes i den berømte "klare streg"?
Joda, men i Hergés tilfelle kan man snakke om en gradvis utvikling der tusjtegningene blir mer "polerte", så å si, og mindre spontane enn de var i de første tiår. Selvsagt er tegningene på sitt aller mest levende spontane på 30-tallet og begynnelsen av 40-tallet, som du tidligere har vært inne på. Det var jo også da Hergé tok seg av all tegningen selv.

Den norske serieskaperen Lars Fiske setter et skille mellom Rackham den Rødes skat og de følgende album når det gjelder spontaniteten i tegningene. Jeg kan se litt hva han mener. Og jeg tror nok Hergés overgang på 50-tallet til å skissere og tusje på to forskjellige ark også etterhvert fikk betydning for hvor mye av skissenes vitalitet som kom med i de ferdige tegningene.
Mesterius
Brugerniveau 4
Brugerniveau 4
Indlæg: 1837
Tilmeldt: 19. maj 2018, 01:13

Re: Forfallet i Hergés tegninger på 60- og 70-tallet: hvor mye kan tilskrives Bob de Moor?

Indlæg af Mesterius »

Carsten Søndergaard skrev: 23. aug 2021, 00:20 Her den side, Bob De Moor tegnede til det nummer af Tintin-bladet, hvor man i 1969 fejrede Tintins 40-års jubilæum. Bob De Moor blander på meta-agtig vis Barelli og Hergé sammen og får i de to sidste ruder lige understreget, at han nok skal tage sig af Tintin, hvis hans arbejdsgiver ikke selv er i stand til det.

Hergé: - Det er bare det, at jeg lige skal have gjort den her planche færdig...
Barelli: - Pyt! Overlad det til Bob de Moor. Den fikser han...
Åh, wow. Ja, Bob de Moor gikk med planer lenge, det er tydelig.

Jeg lurer på om Hergé noen gang ga De Moor en indikasjon på at han kunne tenke seg å la ham videreføre Tintin etter sin død? De Moor ventet seg jo åpenbart dette på 80-tallet, da det i en periode var snakk om at han skulle fullføre Alfa-kunsten.
Brugeravatar
Carsten Søndergaard
Brugerniveau 7
Brugerniveau 7
Indlæg: 7167
Tilmeldt: 2. apr 2005, 00:28
Geografisk sted: København
Kontakt:

Re: Forfallet i Hergés tegninger på 60- og 70-tallet: hvor mye kan tilskrives Bob de Moor?

Indlæg af Carsten Søndergaard »

Mesterius skrev: 23. aug 2021, 00:23Selvsagt er tegningene på sitt aller mest levende spontane på 30-tallet og begynnelsen av 40-tallet, som du tidligere har vært inne på. Det var jo også da Hergé tok seg av all tegningen selv.
Ja, det er jo en pointe, der er værd at huske på. Sammenligning af første og sidste version af Den sorte ø fortæller det jo tydeligt.
Mesterius skrev: 23. aug 2021, 00:23jeg tror nok Hergés overgang på 50-tallet til å skissere og tusje på to forskjellige ark også etterhvert fikk betydning for hvor mye av skissenes vitalitet som kom med i de ferdige tegningene.
Meget interessant ændring af hans arbejdsmetode, som jeg ikke var klar over fandt sted.
Mesterius skrev: 23. aug 2021, 00:27Jeg lurer på om Hergé noen gang ga De Moor en indikasjon på at han kunne tenke seg å la ham videreføre Tintin etter sin død?
Det kan man vel ikke udelukke. Men får vi nogen sinde svar på det? Det tror jeg ikke.
Mesterius skrev: 23. aug 2021, 00:27De Moor ventet seg jo åpenbart dette på 80-tallet, da det i en periode var snakk om at han skulle fullføre Alfa-kunsten.
Det var mest ham selv, der snakkede om det. På sin vis var det jo også logisk - HVIS nogen skulle gøre det, kunne det ikke være andre end ham. Trods alt var han Hergés førstevalg til de opgaver (reklametegninger og lignende), han ikke selv tog sig tid til, men som betød noget for ham. Men sagen er jo, hvad Hergé uden tvivl var helt klar over, at Bob De Moor måske nok kunne tegne i næsten samme stil som Hergé. Men skabe historier kunne han ikke, og da slet ikke Tintin ... ellers havde Barelli jo været en kæmpesucces.
Mesterius
Brugerniveau 4
Brugerniveau 4
Indlæg: 1837
Tilmeldt: 19. maj 2018, 01:13

Re: Forfallet i Hergés tegninger på 60- og 70-tallet: hvor mye kan tilskrives Bob de Moor?

Indlæg af Mesterius »

Carsten Søndergaard skrev: 23. aug 2021, 00:58
Mesterius skrev: 23. aug 2021, 00:23Selvsagt er tegningene på sitt aller mest levende spontane på 30-tallet og begynnelsen av 40-tallet, som du tidligere har vært inne på. Det var jo også da Hergé tok seg av all tegningen selv.
Ja, det er jo en pointe, der er værd at huske på. Sammenligning af første og sidste version af Den sorte ø fortæller det jo tydeligt.
Presis, det sier virkelig alt. Og der var jo Bob de Moor sterkt involvert også, selv om jeg går ut fra at Hergé tok seg av figurene.
Carsten Søndergaard skrev: 23. aug 2021, 00:58
Mesterius skrev: 23. aug 2021, 00:23jeg tror nok Hergés overgang på 50-tallet til å skissere og tusje på to forskjellige ark også etterhvert fikk betydning for hvor mye av skissenes vitalitet som kom med i de ferdige tegningene.
Meget interessant ændring af hans arbejdsmetode, som jeg ikke var klar over fandt sted.
Benoît Peeters nevner i Hergé - bogen om Tintin og hans skaber at Hergé begynte å jobbe på denne måte da han gikk i gang med Tournesol-mysteriet. Derfor overlever også originale skissesider til Tintin-historiene fra og med dette albumet, mens de ikke gjør det for de tidligere. Her et eksempel via zpag.net:

Billede

Jeg kan se for meg at Hergé gikk over til denne metode dels fordi albumene utover på 50-tallet fikk en mer kompleks produksjonsprosess, med alskens medarbeidere som skulle tegne inn de nøyaktige bakgrunner, uniformer, osv. Tournesol-mysteriet spesielt går jo virkelig for hyperrealisme i bakgrunnene.
Besvar