Denne din kontretisering af, hvad du egentlig sammenligner, gør det for mig ikke meget bedre, hvilket tidsforskellen - 30 år - udstiller. Samtidig er det forbundne størrelser, for Asterix, Luftens Ørne og Rødskæg stod jo totalt på skuldrene af Tintin (og den mellemliggende udvikling, der havde været, og som også stod på skuldrene af Hergé, fx Spirou-bladet og Tintin-bladet, som begge også stod på skuldrene af Hergé).GoogaMooga skrev: ↑7. sep 2021, 16:34Det er ikke de senere værker af Hergé, jeg sammenligner med. Så kunne jeg også tage senere værker med Astérix, Tanguy et Laverdure, og Barbe-Rouge. Det er 1929 vs. 1959, "Soviets" mod første del af første historie i hver af de tre førnævnte Pilote serier.
Så hvis man endelig vil udpege noget som "vigtigst" på de her geografiske kanter, kan det ikke være andet end Hergé. Uanset hvad man så mener om de allertidligste Tintin-historier isoleret set.
PIlote-bladet var naturligvis vigtigt. Men det var der jo talrige andre blade, der var, fx Tintin-bladet, Spirou-bladet, Fluide Glacial-bladet, Hara-Kiri-bladet, L'echo des savanes-bladet, [A Suivre]-bladet, Métal Hurlant-bladet og flere andre. Alle sammen vigtige på hver deres måde og i hver deres tid.
Når du tilskriver Pilote-bladet særlige kvaliteter i forhold til at nedbryde censuren, give plads til kvinder og åbne for mere modne serier, overser du, at det på ingen måde var tilfældet fra starten i 1959. Det skete sidst i 60'erne, og på det tidspunkt skete det også alle andre steder, fordi tiderne havde ændret sig. I de første fire år var Pilote slet ikke et tegneserieblad, det var et blad for unge læsere, fyldt med redaktionelt stof, opgaver, fotografier, aktuelle ungdomsemner, men som bragte nogle få tegneserier, der lige så godt kunne have været bragt i andre af datidens blade. Det begyndte at ændre sig i 1963, da Charlier blev chefredaktør sammen med Goscinny, hvorefter andelen af tegneserier steg, men stadig var det jo totalt klassiske, mandsdominerede serier, som var fuldstændig underlagt censuren ligesom alle andre blade. I 1967 skete en videre udvikling, hvor dels netop kvinder kom mere ind i billedet, og hvor tonen i visse serier blev mere voksen. Men præcis det samme skete samtidig i Tintin-bladet på déts niveau, efter at Greg blev chefredaktør, og også i Spirou-bladet, mens Yvan Delporte var chefredaktør. Efter ungdomsoprøret i 1968 fulgte så en alvorlig krise mellem Goscinny og mange af de unge serieskabere, hvoraf en del fandt nye græsgange, og Pilote begyndte at lakke mod enden, kun ti år efter grundlæggelsen, blev snart til månedsblad og forsvandt. Tintin-bladet levede dog i næsten 40 år, og Spirou-bladet har foreløbig levet i mere end 80 år.
Hvis man endelig skal nævne nogen, der allerede i 1960'erne brød den franske censur og gjorde tegneserien moden og voksen, var det ikke Pilote, men forlæggeren Eric Losfeld med Barbarella, Pravda, Jodelle, Xaga de Xam, Lone Sloane, Epoxy. Og efterfølgende andre enkeltpersoner som fx Claire Brétecher, Gotlib, Hugo Pratt, Moebius, Jean-Pierre Dionnet, François Bourgeon og blade som Métal Hurlant, [A Suivre] osv., alle sammen i praksis lige så vigtige som Hergé (og Pilote), men i en anden tid, hvor ingen af dem stod alene, som Hergé gjorde i 1929.
Det kan vi i hvert fald. Ligesom så mange andre datoerGoogaMooga skrev: ↑7. sep 2021, 19:55De er i hvert fald begge vigtige datoer, det kan vi måske blive enige om.