Treasury of British Comics - højdepunkter for 2022

Diskussion og nyheder om Euroklassikere
Besvar
Brugeravatar
GoogaMooga
Brugerniveau 7
Brugerniveau 7
Indlæg: 22977
Tilmeldt: 17. feb 2005, 21:38

Treasury of British Comics - højdepunkter for 2022

Indlæg af GoogaMooga »

Treasury of British Comics har adgang til en stor del af det britiske arvesølv indenfor tegneserier. D.v.s. ingen strips, intet fra D.C. Thomson, men ellers er der meget godt at hente fra Rebellion, som forlaget retteligt hedder. De har nu offentliggjort deres planer for 2022, og jeg vil gerne gennemgå højdepunkterne her.

I februar får vi "The Spider: Crime Unlimited", som jeg tidligere har nævnt. Skrevet af Superman's skaber, Jerry Siegel, og Donne Avenell. 256 sider til en overkommelig pris af £20.

I maj får vi "The Sarge" vol. 1. Denne krigsserie fra det hedengangne "Battle" må være England's svar på "Sgt. Rock". Sergent Jim Masters er veteran fra 1. Verdenskrig, og han skal føre sin deling gennem 2. Verdenskrig, i lokaliteter, der spænder fra Dunkirk til Nordafrika. Serien er skrevet af Gerry Finley-Day, forfatteren og skaberen af "Rogue Trooper". Mike Western har tegnet. Han er en veteran i britiske tegneserier, og tegnede helt tilbage i 1950'erne, efter at have været clean-up tegner på bl.a. tegnefilmen "Animal Farm".

Til september kommer så årets største overraskelse, en opsamling af den mest oversete tegner i hele verden, den uforlignelige...

LEO BAXENDALE

Opsamlingen hedder "Bedtime Badtime Stories" og indeholder fantastiske, freaky sager fra det hedengangne og meget savnede blad, "Monster Fun". Leo Baxendale havde en vanvittig fantasi, og det er en skandale, at D.C. Thomson ikke udgiver hans første store hovedværk, "Bash Street Kids".

I november bliver vi begavet med vol. 2 af "The Steel Claw", tegnet af den spanske mester, Jesus Blasco! PB'en indeholder Tom Tully's første to, ikke tidligere genoptrykte historier fra "Valiant", fra 1963-1964!

Det var så, hvad jeg ser frem til i 2022. Ikke meget, men gode sager alle.
"It's a mod, mod, mod, mod world, luv!" -- Twiggy
Besvar