Franquin's "Vakse Viggo" får en tur til

[Frank Madsen]

Derfor er resultatet, at det ikke indeholder noget, som Franquin ikke har gjort bedre selv. Sandt nok er der sjove og opfindsomme sider undervejs, men humoren ligger ofte mere i teksten end i tegningerne, hvor Franquins egen version var en entydig symbiose mellem ord og streger. Og så er der den længere historie, der snarere er deprimerende end morsom. Og det underlige i, at miljøet er fastlåst til 1970'erne, fyldt med askebægre og fastnettelefoner (måske netop fordi det er duplikeret direkte fra Franquin), det havde vel været sjovere at indflette moderne temaer og fysiske elementer, hvis der skal være en fremtid for serien.

I så fald skulle Viggo jo logisk set have været 75-80 år i det nye album — hvilket selvfølgelig kunne have været interessant og forklaret med, at man omsider fandt ham efter at have ryddet op i rummet med den usorterede post, men ikke kunne fyre ham, fordi han som tjenestemand med 64 års ancennitet skulle have en ufattelig stor aftrædelsessum.

[Mogens]

Erling, hvis jeg forstår dit indlæg korrekt, så tror du, at tråden handler om det splinternye album, som ikke er tegnet af Franquin, men af Delaf. Det gør tråden dog ikke. Den handler om, at Zoom genudgiver hele molivitten, altså de gamle album af Franquin, i en ny udgave, hvilket lægger en dæmper på de planer, Cobolt har om at udgive Vakse Viggo i samlebind (med en masse ekstramateriale).

Altså, Mogens, digresjonen skyldes rett og slett at Googa skiftet tema i sin nyeste kommentar. Les de siste kommentarer, så ser du sammenhengen.

Tak for dit opmærksomme øje, Mesterius. Det var i sandhed mig selv og ikke Erling, som havde taget de forkerte briller på i går, så jeg fangede ikke lige, at Googa havde slebet lidt på indholdet og sat en anden vinkel på tråden. My bad.

[Mogens]

Derfor er resultatet, at det ikke indeholder noget, som Franquin ikke har gjort bedre selv. Sandt nok er der sjove og opfindsomme sider undervejs, men humoren ligger ofte mere i teksten end i tegningerne, hvor Franquins egen version var en entydig symbiose mellem ord og streger. Og så er der den længere historie, der snarere er deprimerende end morsom. Og det underlige i, at miljøet er fastlåst til 1970'erne, fyldt med askebægre og fastnettelefoner (måske netop fordi det er duplikeret direkte fra Franquin), det havde vel været sjovere at indflette moderne temaer og fysiske elementer, hvis der skal være en fremtid for serien.

I så fald skulle Viggo jo logisk set have været 75-80 år i det nye album — hvilket selvfølgelig kunne have været interessant og forklaret med, at man omsider fandt ham efter at have ryddet op i rummet med den usorterede post, men ikke kunne fyre ham, fordi han som tjenestemand med 64 års ancennitet skulle have en ufattelig stor aftrædelsessum.

Det kunne næsten lyde som en sag for Arbejdsretten. Der er rigelig med tvister at tage hånd om, men mon ikke, at den kære Viggo nok skulle drive alle de involverede parter til vanvid, inden et forlig kunne komme i hus?!

Bortset fra det, så behøver tegneserier generelt jo ikke at være fastlåst i bestemte miljøer eller tidsrammer, uanset om hovedpersonerne i serierne udvikler sig personligt eller ej. Ét godt eksempel er vel Allan Falk og alle personerne omkring ham, som aldrig blev mærkbart ældre (på nær i de allerførste historier, hvor han var en dreng), mens miljøet udviklede sig i takt med, at uret tikkede derudaf, og dermed passede til den tid, hvor udgivelserne udkom.

[Frank Madsen]

Bortset fra det, så behøver tegneserier generelt jo ikke at være fastlåst i bestemte miljøer eller tidsrammer, uanset om hovedpersonerne i serierne udvikler sig personligt eller ej. Ét godt eksempel er vel Allan Falk og alle personerne omkring ham, som aldrig blev mærkbart ældre (på nær i de allerførste historier, hvor han var en dreng), mens miljøet udviklede sig i takt med, at uret tikkede derudaf, og dermed passede til den tid, hvor udgivelserne udkom.

Næ, men nu var det Carsten, der begyndte at problematisere, at tiden stod stille. Og så tog jeg ham på ordet. For hvis alt omkring Viggo skulle ændre sig, så ville det da være mærkeligt, hvis Viggo ikke var blevet et år ældre og stadig rendte rundt som beatnik i 2023.

Det kunne faktisk være rigtig sjovt, hvis ikke bare Viggo, men også redaktørerne og læserne var blevet 40 år ældre i serien – sådan som det også i vid udstrækning er sket i virkeligheden.

[Carsten Søndergaard]

Delaf har skabt tegningerne ved at indscanne mere end 10.000 Franquin-tegninger og gestikulationer og modulere dem til brug for albummet.

Oi, det var en nyhet for meg! Kan det være sant? Dette tror jeg aldri ble nevnt i dekningen av rettsaken for å stoppe albumet, men det må da være høyst relevant siden det åpenbart krenker Franquins moralske/ideelle rettigheter til sine verker i langt større grad enn et nytt originaltegnet album.

Jeg tror egentlig ikke, det indgik i retssagen. For Isabelle Franquin var det udelukkende et moralsk og ophavsretsmæssigt spørgsmål. Hendes fars udtrykte ønske var, at ingen skulle lave nye Viggo-album, uanset hvordan de gjorde det. Der blev under sagen henvist til både Gastoon-serien, altså "Lille Viggo", og Gaston-filmen, som jo begge faktisk udkom, men også på Isabelles ønske ikke blev videreført. Selv om den moralske ophavsret gælder i hele Europa (i modsætning til USA og England), er der forskel på rettighedens styrke i forskellige lande, og åbenbart er den meget stærk i Frankrig, men mindre i Belgien (og Franquin var jo belgier) og i Monaco (og Jean-François Moyersoen, som Franquin solgte sine brugsrettigheder til, før Dupuis købte dem af ham, er monegasker). Så vidt jeg forstår udkommet af retssagen, var det medvirkende til, at Isabelle ikke kunne forhindre udgivelsen af albummet, samtidig med at en tilfældig dommer skulle tage stilling til, om Delaf og Dupuis krænkede Franquins moralske rettigheder, og det var teknisk og dermed juridisk svært at påvise, netop fordi det nye album ligner Franquins egne så meget.

Det var Delaf selv, der gjorde opmærksom på, at han havde 10.000 indscannede tegninger på sin computer. Det gjorde han i et interview i selve Spirou-bladet i forbindelse med offentliggørelsen af, at han arbejdede på et nyt album.

Det fremgår blandt andet af denne artikel, hvor Franquin også selv citeres for sin undren over, at visse tegnere (fx Yves Chaland) forsøgte at kopiere hans historiske stil, som han selv i mellemtiden havde videreudviklet, eller at Seron i "Miniaturefolket" skruppelløst tegnede direkte af fra ham.
https://www.actuabd.com/La-reprise-de-G ... ou-plagiat

[Carsten Søndergaard]

nu var det Carsten, der begyndte at problematisere, at tiden stod stille. Og så tog jeg ham på ordet. For hvis alt omkring Viggo skulle ændre sig, så ville det da være mærkeligt, hvis Viggo ikke var blevet et år ældre og stadig rendte rundt som beatnik i 2023.

Det kunne faktisk være rigtig sjovt, hvis ikke bare Viggo, men også redaktørerne og læserne var blevet 40 år ældre i serien – sådan som det også i vid udstrækning er sket i virkeligheden.

Det kunne da også være sjovt. Men ligesom med Allan Falk er der jo masser af eksempler på serier, hvor figurerne ikke bliver ældre, mens omgivelserne og temaerne er helt moderne. Anders And & Co. er vel et godt eksempel.

Når det nu er, kunne det da være ulig sjovere at se klodsmajoren håndtere moderne elektroniske apparater frem for bare at gentage vitserne i analoge omgivelser. Eller alternativt at beholde den historiske ramme, men bryde formsproget, fx som Émile Bravo med Splint & Co. Hvis det nu endelig skulle være.

[GoogaMooga]

I den forbindelse var Frank King's "Gasoline Alley" revolutionær - den første strip hvor figurerne ældes i "real time". Har vi en dansk oversættelse for "real time"?

[Carsten Søndergaard]

I den forbindelse var Frank King's "Gasoline Alley" revolutionær - den første strip hvor figurerne ældes i "real time". Har vi en dansk oversættelse for "real time"?

Realtid, såmænd

[Andrebyboer]

Det var Delaf selv, der gjorde opmærksom på, at han havde 10.000 indscannede tegninger på sin computer. Det gjorde han i et interview i selve Spirou-bladet i forbindelse med offentliggørelsen af, at han arbejdede på et nyt album.

Det fremgår blandt andet af denne artikel, hvor Franquin også selv citeres for sin undren over, at visse tegnere (fx Yves Chaland) forsøgte at kopiere hans historiske stil, som han selv i mellemtiden havde videreudviklet, eller at Seron i "Miniaturefolket" skruppelløst tegnede direkte af fra ham.
https://www.actuabd.com/La-reprise-de-G ... ou-plagiat

Å, nåvel. Hvis jeg leser ham rett sier han at han satte sammen et bibliotek av bilder/utklipp for å bruke som referanser når han tegner, ikke at han har skapt illustrasjonene i det nye albumet ved å klippe-og-lime fra og retusjere Franquin-bilder.

I så fall er det vel ikke fryktelig ulikt det tegnere har gjort i alle år, med "swipe files" og fotoreferansemapper. Og det ligger jo i sakens natur at tegningene er en etterligning, på samme måte som Conrads Asterix etterligner Uderzo, og at det må ta utgangspunkt i å studere originalene.

Illustrasjonen i artikkelen synes jeg viser (hvis man går ut fra at personen på Facebook har identifisert riktig kilde for hver detalj) at det neppe har blitt kopiert inn eller "tracet over" streker fra modellen; og i noen tilfeller er det ganske store forskjeller. Figurenes ansikter er jo også såpass standardiserte at man sikkert kunne finne eksempler av Franquin der to tegninger er nesten identiske.

[Andrebyboer]

For hvis alt omkring Viggo skulle ændre sig, så ville det da være mærkeligt, hvis Viggo ikke var blevet et år ældre og stadig rendte rundt som beatnik i 2023.

Viggo er jo en del av Splint-universet, og der går tiden fremover uten at figurene blir eldre (stort sett, med noen fjerde-vegg-brytende unntak).

[Frank Madsen]

Selv om den moralske ophavsret gælder i hele Europa (i modsætning til USA og England), er der forskel på rettighedens styrke i forskellige lande ...

Den gælder også i USA, men kan i modsætning til i EU overgives skriftligt, hvorimod den i EU for altid tilhører og "klæber til" ophavsmanden - formentlig for at undgå pres fra firmaer, der ikke vil nøjes med at købe reproduktionsretten, men have alle rettigheder, så de efterfølgende kan gøre hvadsomhelst med et kunstværk uden at spørge kunstneren.

I den forbindelse var Frank King's "Gasoline Alley" revolutionær - den første strip hvor figurerne ældes i "real time". Har vi en dansk oversættelse for "real time"?

Realtid, såmænd

Eller "faktisk tid", "virkelig tid".

[Carsten Søndergaard]

Hvis jeg leser ham rett sier han at han satte sammen et bibliotek av bilder/utklipp for å bruke som referanser når han tegner, ikke at han har skapt illustrasjonene i det nye albumet ved å klippe-og-lime fra og retusjere Franquin-bilder.

Sandt nok, det siger han ikke. Om han har tegnet (nogle af) illustrationerne ved at tegne oven på en kopi på skærmen, ved vi ikke, så det påstår jeg ikke. Men det kunne i en nær AI-fremtid blive næste skridt, enten ved håndkraft eller mere eller mindre automatiseret. Men det er selvfølgelig en risiko, alle tegnere snart står over for.

I så fall er det vel ikke fryktelig ulikt det tegnere har gjort i alle år, med "swipe files" og fotoreferansemapper. Og det ligger jo i sakens natur at tegningene er en etterligning, på samme måte som Conrads Asterix etterligner Uderzo, og at det må ta utgangspunkt i å studere originalene.

På sin vis ja, men jeg synes alligevel, der er en forskel. Morris' Lucky Luke-tegninger er grundlæggende i en så generisk, fastlåst og simpel stil, at mange dygtige tegnere vil have let ved at efterligne den ganske præcist og uden at have behov for hele tiden at sammenligne med Morris' originaler. Conrad, på den anden side, har faktisk tilføjet et personligt touch til Asterix, formsproget er naturligvis Uderzos, men selve stregerne er ikke. Det første er ikke tilfældet med Delafs Gaston, for Franquins tegninger er langtfra generiske og simple. Det andet er heller ikke tilfældet, for man fornemmer ikke et personligt touch af Delaf.

[GoogaMooga]

Morris' Lucky Luke-tegninger er grundlæggende i en så generisk, fastlåst og simpel stil, at mange dygtige tegnere vil have let ved at efterligne den ganske præcist og uden at have behov for hele tiden at sammenligne med Morris' originaler.

Er de nu også så generiske? Jeg mangler "Revolver Joe", og udviklingen siden er tydelig og meget personlig. Ja, Morris stod stille i årtier, men er det ikke snarere Achdé, der er en meget, meget dygtig efterligner? Måske hvis Achdé havde tilført serien lidt af sin egen personlighed, havde jeg fortsat.

[Andrebyboer]

Det første er ikke tilfældet med Delafs Gaston, for Franquins tegninger er langtfra generiske og simple. Det andet er heller ikke tilfældet, for man fornemmer ikke et personligt touch af Delaf.

Jeg oppfatter valget om å gjenoppta serien mot skaperens og hans etterlattes vilje som etisk problematisk i seg selv. Og jeg er også enig i at Delafs tegninger ikke når opp til mesteren (da han var på høyden; de er etter min mening på linje med det Franquin produserte i sine siste år) og at han ikke makter å tilføye noe personlig. Men det er kunstkritisk innvending, og følger av at Delaf ikke er en like god tegner som f.eks. Conrad; jeg har ikke i prinsipp noen innvending mot arbeidsmetoden slik Delaf beskriver den, når man først har valgt å videreføre serien i en etterligning av Franquins stil.

Om han derimot hadde direkte klippet, limet og tegnet om Franquins streker, eller brukt en AI trenet opp på Franquins verker, og det så ble publisert som et nytt album, ville det moralsk være dypt problematisk i mine øyne, og en ytterligere krenking av Franquins ideelle rettigheter.

[Carsten Søndergaard]

Er de nu også så generiske? Jeg mangler "Revolver Joe", og udviklingen siden er tydelig og meget personlig. Ja, Morris stod stille i årtier, men er det ikke snarere Achdé, der er en meget, meget dygtig efterligner?

Morris tegnede anderledes (levende) i starten, men i årtier tegnede han temmelig konformt i en relativ simpel stil med en række tilbagevendende greb (silhuettegningerne fx), der til gengæld var særdeles effektive, genkendelige og letaflæselige, men ikke egentlig dynamisk (som Uderzos stil var, og han tegnede jo i øvrigt også lidt anderledes i starten).

Måske hvis Achdé havde tilført serien lidt af sin egen personlighed, havde jeg fortsat.

Måske. Eller hvis manuskripterne i de første mange år havde været bedre, for ærligt talt er det jo netop ikke til at se forskel på Morris og Achdé.