D@niel skrev:Tohan, du er et orakel. De der fly på det første billede? Ved du hvem, der har tegnet det?
Så er hverken faraonernes eller oraklernes tid forbi
Nej, jeg har ikke kigget efter tegnere, har kun haft bladene i snart tre døgn. En masse halvdygtige, heldygtige og senere meget anerkendte tegnere, var jo tidligt i deres karriere beskæftiget med at tegne disse serier. Takket være nogle fund af regnskabsbøger og originale forsidetegninger i England, er det inden for de senere år lykkedes at identificere mange tegnere, men langtfra alle.
Det er en meget tidskrævende udfordring at sætte navne på indholdet i de tusindvis af danske udgaver, da man kun sjældent har brugt samme forside som i de engelske. Desuden er oversættelsen af titlen og selve indhold ofte stærkt afvigendende.
Robin skrev:Flot detektivarbejde! Jeg har såd'n en mærkelig fornemmelse af, at bladet Gigant, måske både nr. 1 og 2, blev trykt, men ikke udgivet . Altså de lå lidt på lageret og ventede, og derfor er reklamerne i bladene måske misvisende. Jeg ved ikke hvorfor, jeg har det så'n, det er så'n en sær fornemmelse. Men stadigvæk: super sej research!
mvh.
Mange tak. En anden grund til at jeg har kigget lidt ekstra på denne "sag" er at der næsten er sammenfald på klokkeslet med det tidspunkt, da jeg første gang begyndte at holde tegneserier fast, nemlig som niårig i sept. 1964. Og det irriterer mig at jeg i hukommelsen, ligesom dig, ikke kan placere gigantformaterne lidt mere nøjagtig i forhold til dette.
Jeg havde faktisk først skrevet at Big nr. 1, med sikkerhed måtte være designet til at udkomme i sidste halvdel af 1964; men gjorde så en opdagelse, der fik mig til at droppe det forbehold for evt. udsættelse af selve udgivelsesdagen, der ligger i den formulering.
For lige at genopfriske sammenhængen med starten af Superman i alm. bladformat slog jeg op i Komiklex. Her lyder teksten "Efter en længere pause får Superman igen sit eget blad efter at have optrådt i Gigant et par år." Da dette skete tidligt i 1966 tyder det på, at Komiklex's angivelsen af
starten på Gigant i 1965 er en simpel fejl, som så har bredt sig og også været årsag til tråden her.
Da efterhånden alle indicier peger på 1964, ikke mindst Michael G. Nielsens og Hrimfaxis indspark, må det således nu være op til Lejr 1 at modbevise og evt. dokumentere en evt. udsættelse af udgivelsestidspunktet