Værker som Spirit er direkte helligbrøde at farvelægge. De ligner lort!
Blev den ikke trykt i farver i de oprindelige blade? - Det er ret sikker på var tilfældet. Og nyfarvelagt til nyudgivelserne i 1970erne og frem.
Akira (af Katsuhiro Otomo) fungerer ret godt i farver, selvom den oprindelig blev trykt i sort/hvid. Det er så også Otomo selv, der anviste hvordan den skulle farvelægges.
Blev Akira udgivet i fuld SH eller på den der klassiske japanske måde, hvor de første otte sider af hver episode er farvelagt og resten ikke er? Hvis der er det sidste tænker jeg at det gør en lille forskel, da stregen og farveskalaen trods alt er tænkt sammen fra starten.
Der var farvesider indimellem i den oprindelige udgave af Akira, men de var mere ovre i en malet stil. Man kan se dem i dem danske udgave af serien - de skiller sig ret klart ud når de dukker op.
Tja. Det eksempel på farvelæggelse Jan Lööf præsenterer af Felix i Afrika i JL bind 3 synes jeg ser meget interessant ud. Glæder mig til at læse de farvelaget Felix når de kommer. Carl Barks AA er da også et godt eksempel på noget der virker i farver. Jeg kan godt lide Hugo Pratt i S/H men læser da også de farvelaget albums med glæde. Faktisk er der meget få serier jeg ikke synes fungerer i farver, det skulle da lige være Franquins sorte sider
Kom til at tænke på de få Rahan album der kom og fik gravet dem frem…. Hold da op
det ser ikke godt ud, der er noget der aldrig skulle være udgivet i farver
Til gengæld er der få tegnere der kan gøre det bedre i sort/hvid, en skam der ikke er mere i DK med André Chéret
Søren Maarbjerg Thomsen.
Intet er nogen sinde blevet gjort så systematisk, som ingenting bliver gjort i dag. Woodrow Wilson.
Hvasså med de gamle Jumbobøger. Vinder hvertandet opslag ved at være i farver, eller vinder hvertandet opslag ved at være i sort-hvid?
Humlen i hele spørgsmålet er vel, om de oprindelige stregtegninger egner sig til at blive farvelagt eller ej. Det gør Carl Barks' og Hergés, men Will Eisners og Hugo Pratts gør ikke.
I protest mod talefilmens fremgang sagde en Paul Rotha:
"No power of speech is comparable to the descriptive value of photographs. The attempted combination of speech and pictures is the direct opposition of two separate mediums, which appeal in two utterly different ways …
Immediately a voice begins to speak in a cinema, the sound apparatus takes precedence over the camera, thereby doing violence to natural instincts."
Jeg fornemmer lidt af det samme med farvelægning ... det overtar simpelthen scenen totalt. Slutresultatet bliver måske "bedre" efter en eller anden målestok, men jeg syntes altid det sker på bekostning af stregen.
Kasper Hviid skrev:I protest mod talefilmens fremgang sagde en Paul Rotha:
"No power of speech is comparable to the descriptive value of photographs. The attempted combination of speech and pictures is the direct opposition of two separate mediums, which appeal in two utterly different ways …
Immediately a voice begins to speak in a cinema, the sound apparatus takes precedence over the camera, thereby doing violence to natural instincts."
Jeg fornemmer lidt af det samme med farvelægning ... det overtar simpelthen scenen totalt. Slutresultatet bliver måske "bedre" efter en eller anden målestok, men jeg syntes altid det sker på bekostning af stregen.
At filmkunsten fik et tilbageskridt visuelt efter lyden kom frem, skyldes tekniske begrænsninger, som senere blev løst. Det tabte visuelle udtryk blev vundet tilbage ad åre.
marius skrev:Den havde jeg ikke set komme: Farvelægning af From Hell
What. Jeg kan ikke rigtigt forholde mig til om det almene ved om farver giver noget ekstra til en udgivelse. Men her vil jeg nok fravælge farverne. Det dystre "look" hører i min verden til denne udgivelse.
Jeg kan ikke rigtigt forholde mig til om det almene ved om farver giver noget ekstra til en udgivelse. Men her vil jeg nok fravælge farverne. Det dystre "look" hører i min verden til denne udgivelse.
