benadikt skrev: ↑25. jul 2024, 16:45Så af Cobolts 10 udgivelser de kommende et par måneder bliver 4
helt sikkert købt og 4 bliver
måske købt. Kun de 2 rene gunudgaver bliver rimelig sikkert ikke købt.
Det er da en fornem kvote, vil jeg mene. Mange af Cobolts udgivelser er jo ikke målrettet folk som dig, der har så mange guldkorn i samlingen i forvejen, men dem, der ikke har dem. Måske har haft dem engang, men gerne vil genopleve dem. De fleste køber nok kun en enkelt eller et par stykker ud af de 10, så 4 er da en god score.
Mine - personlige - kommentarer:
Asterix 19. Klart. Du har den jo også allerede i Cobolt-udgaven i Den store Asterix 10.
Bravo the Brothers: Jeg tror, du vil ende med at eje den. Lidt afhængig af, hvor meget du går op i ekstramateriale om Franquin, og hvor meget du går op i at se hans originaltegninger, som her gengives planche for planche. Efter min mening en utrolig smuk, interessant og vild udgivelse i anledning af Franquins 100-års fødselsdag, men jeg er selvfølgelig forudindtaget, det erkender jeg. Selve historien er jo Franquin på toppen af alting, og det sættes - på godt og ondt - i perspektiv i ekstramaterialet, som er fyldt med citater af ham selv og hans datter, Isabelle Franquin. For mig har det, ligesom med fx Asterix og Blueberry, også været magtpåliggende at få oversættelsen opdateret, efter at den gamle oversættelse er blevet genbrugt næsten uantastet i 50 år. Ikke at den ikke kunne læses eller historien forstås, men alligevel. For eksempel et kardinalpunkt, at domptøren naturligvis skal hedde NOA på dansk og ikke NOE som på fransk. Hvilket man også forstår den dybtliggende mening med, når man læser Franquins kommentarer og Isabelles uddybning af hendes fars forhold tll dyr. Måske har Interpresse i tidernes morgen fundet det for dyrt eller besværligt at rette navnet på cirkusvognen, hvor det står i farver, men nu er det blevet perfekt og korrekt på dansk, indtegnet af Ingo Milton med Franquins streger. Selve tekstningen er også for første gang i 50 år - på trods af adskillige udgaver - blevet, som den skal være, takket være den helt vildt ekspressive og omfattende officielle digitale Franquin-font, som verden aldrig har set mage inden for tegneseriefonte. Hvor fonte normalt fylder omkring 50kB, fylder den 4MB, det er helt vildt, med talrige varianter af hvert bogstav, udråbstegn, kommaer etc. og hundredvis af vektorpunkter for hvert enkelt bogstav og tegn. Man savler (hvis man er til den slags) simpelthen over Franquins penneføring for hvert et bogstav(s varianter). Og jeg kan prale med at have Isabelles godkendelse af den danske tekstning, hun var "very happy with how you used the font". Så hvis man går op i den slags ...
Hergés oplevelser: Mange har jo ikke Fahrenheits gamle udgave fra 2005. Alene af den grund skal albummet om Tintins skaber naturligvis være tilgængeligt, ikke mindst her op mod Tintins 100-års jubilæum. Og har man den gamle, må man vel tillade sig at sige, at den nye er stærkt udvidet. Den gamle var på 64 sider, den nye er på 104 sider. Det er ikke alt sammen nye tegneseriesider, omkring 15 er. Resten er fede tegninger af Stanislas, som han har lavet til diverse bøger om Tintin, messeplakater, Tintinforeninger osv. Oversættelsen er finkalibreret og naturligvis udvidet med de nye sider. Tekstningen er i modsætning til den gamle udgave udført med en specialfremstillet Stanislas-font. Det er smukt og et uundværligt album for en Tintinsamler. Igen efter min ydmyge mening!
Yoko Tsuno samlebind 9: Ja, vi er måske flere, der er overraskede over seriens succes i forhold tll fx Natacha. Jeg kan røbe, at adskillige kvinder i en moden alder har rykket og rykket gennem de sidste to år for det niende samlebind, efter at Cobolt sprang sidste år over (for at vores svenske kolleger kunne indhente os). Tiende samlebind udkommer næste år.
Gender Queer: Fremragende tegneserie efter min mening, men henvender sig selvklart til et mere eller mindre defineret publikum, der ikke nødvendigvis tiltrækkes af den, fordi det er en tegneserie. En af de mest bandlyste tegneserier i USA. Cobolt har efterhånden en hel række af den slags.
MENNESKE!: Ikke ligefrem en plotdrevet tegneserie, snarere en populærvidenskabelig fagbog i tegneserieform, henvender sig formentlig ikke mindst til børn, unge og til undervisningsbrug. Men efter min mening en fremragende tegneserie, som voksne også kan have stor fornøjelse af - og indhente viden fra, det er underholdende og grafisk flot fortalt. Det er en tysk bog, og igen kan jeg med glæde rose Ingo Milton for perfekt at have indtegnet de danske bogstaver i forsidemotivet, hvor der på tysk stod MENSCH, og have gennemskuet den særlige finesse med en gennemsigtig og selvlysende neonfarve i kombination med CMYK-farver, der også går igen på indholdssiderne. En virkelig moderne og formfuldendt tegneserie på mange måder.
Tak for at give mig anledning til at komme med disse kommentarer. Og jeg har altså svært at se, at det kan være udtryk for, at tegneserien er "i dyb krise". Men jeg savner ellers også GoogaMooga/Søren og hans PANG-input.
