Forfatter søger tegneserie...

Besvar
Asger Pedersen
Brugerniveau 3
Brugerniveau 3
Indlæg: 915
Tilmeldt: 28. sep 2006, 22:53
Geografisk sted: Le grand de l'Oiseaux a la Gare

Forfatter søger tegneserie...

Indlæg af Asger Pedersen »

Jeg har gennem Anders Hjorth-Jørgensen fået flg. henvendelse fra en forfatter:

"Jeg arbejder på en (nonfiktions)bog om en familiehistorie, som bevæger sig hen over 1960erne, 70erne og frem til i dag.

På et tidspunkt er der historieundervisning i begyndelsen af 1970erne, hvor eleverne i 7. klasse - eller også er det 1. real - bliver præsenteret for en sort-hvid tegneserie, der vender op og ned på fortællepositionen i den traditionelle faghistoriske undervisning. Man ser bl.a. fede direktører i kjolefrakker, høj hat og stribede bukser, og man ser flokke af knoklende arbejdere. Undervisningen fandt sted i 72 el 73 senest, og tegneserien var dels i sort-hvid, dels anlagt som en form for historiebog.

Det er IKKE den svenske Historiebogen, som blev oversat til dansk og udgivet på Demos (har lånt den fra bibliotekets fjernlager og set den igennem) - snarere er det Claus Deleurans streg, men det er ikke lykkedes mig at finde frem til den præcise tegneserie, der kan have været tale om.

Historielæreren fra dengang er død, men jeg har konsulteret vores daværende klasselærer, som siden har været skolebibliotekar, og han husker balladen om tegneserien (byens læge var oprørt), men han husker ikke, om det var Deleuran, og i givet fald hvilken af D's udgivelser, der blev anvendt.

Det er heller ikke nogen af Røde Mors tegneserier, de der blev lavet af Troels Trier, Anna Marie Steen Petersen og andre i kollektivet, heller ikke 'Swineburger' eller 'Hvor der spildes'."

Er der nogen, der har en ide om, hvilken tegneserie, det kan være?
Don't take life serious, it ain't nohow permanent.
Pogo Possum

www.willy-centret.dk
Besvar