Faldt tilfældigvis over dette blad i en boghandel på Christianshavn:
Kulturo, Tidsskrift for moderne kultur.
Ca. 100 sider om tegneserier.
Artikler om bl. a. Tegneseriens "nye" identitet - the graphic novel, tegneserier i samtidskunsten, et århundrede med tegneserier, den politiske tegneserie, superhelten som nationallitterær figur, w.i.t.c.h, Moebius mm.
Tegneserien blev tidligere ansat for lavkultur og underholdning for børn, men det ryg røg endeligt, da Art Spiegelman i 1992 vandt Pulitzerprisen for tegneserien MAUS – hvis tegneserien ikke allerede var blevet forfremmet til højkultur og rigtig kunst med Roy Lichtenstein.
I dag er tegneserien både undergrund og eksperiment og en superkommerciel industri i Hollywood og Japan. Samtidig påvirker tegneseriens form og æstetik andre kunstformer – ligesom tegneserien også lader sig påvirker.Den spændvidde afspejler Kulturo nr.22.
Matthias Wivel beskriver tegneseriens rivende udvikling i disse år. Anne Kielgast analyserer tegneseriens indflydelse i nutidskunsten. Lene Rasmussen og Troels Malthe Borch fortæller tegneseriens historie. Steffen P. Maarup skriver om formeksperimenter, mens Pernille Bach har interviewet tegneserietegneren Johan F. Krarup. Helene Caprani skriver om den politiske tegneserie, og Gro Frank Rasmussen analyserer superhelten som en nationallitterær figur. Thomas Thorhauge undrer sig over, at mange tegneserier efterligner filmmediet og Kristian Handberg skriver om installationskunstneren Öyvind Fahlströms tegneserieinspiration. Karin Lindgård og Helle Strandgaard Jensen skriver om girlpower i W.I.T.C.H; Troels Malthe Borch tegner et portræt af tegneseriemesteren Möebius, inden Morten Lykkegaard afrunder med en tegneserienørds bekendelser.
Ind i mellem taleboblerne er der kunstneriske bidrag af Carl Krull, Mikkel Niemann, Ivan Andersen, Trine Boesen, Tom Gauld, Morten Schelde, Kathrine Ærtebjerg, Michael Norre, Jonna Björnstjerna og Stina Hjelm. Omslaget er tegnet af HuskMitNavn.
