Den uhyggeligste tegneserie nogensinde!!!

[Christian Aarestrup]

Mødet ved Sevenoaks af Floch og Riviere er den fe'este og mest effektive "gyser" jeg har læst i tegneserieform. Anbefales!

Aha - dét er "Et London-Mysterie".

[Henrik Rehr]

og så den der med de der pendulsvingende gutter med bowlerhat og lange frakker og uigennemsigtig brilleglas. Hva' er'et nu, den hedder - den står på alle biblioteker.

Er det Den Røde Horus? (Eller som den hedder i daglig tale her hos Rehrs Standret: Det der røvlame Tardi-plagiat.)


Jep, Jennifer var uhyggelig. Wrightson var i det hele taget go' til horror. Poe's The Black Cat i hans version er osse fe'.

[Christian Aarestrup]

Er det Den Røde Horus? (Eller som den hedder i daglig tale her hos Rehrs Standret: Det der røvlame Tardi-plagiat.)

Jeps - til begge. Adele var oss' uhyggelig, men horussen var værre.

[tra]

Da jeg var lille..

da var det Rasmus Klump i Troldeskoven, og nu hvor jeg selv har børn, erfarer jeg, at den har et eller andet der er skummelt og virker særdeles skræmmende på de små.

I den rækkefølge, jeg blev skræmt:

Tintin: "De 7 Krystalkugler"

Jeg kan kun tilslutte mig Bertis og Franks nomineringer: Min 2-årige datter er på én gang dybt fascineret af og rædselsslagen for Rasmus Klump i Troldeskoven (som hun for øvrigt også er det med "Hvad er det der spøger, Alfons Åberg?"), mens farmand husker "De 7 Krystalkugler" som den ubetinget mest skræmmende tegneserie. Det risler stadig koldt ned ad ryggen på mig under det skæbnesvangre tordenvejr, og de opdagelsesrejsendes uforklarlige anfald kl. 10.30 er om muligt endnu mere uhyggeligt, måske netop fordi det er uforklarligt.

[Thopman]

Jeg synes "Jennifer" af Wrightson er en svær uhygsom fortælling.

Er det den samme "Jenifer" som fornylig er blevet filmatiseret af Dario Argento til Masters of horror serien? Den skulle handle om en vansiret pige med mystiske kræfter.

Det lyder som den. Men hvor mange mystiske kræfter, hun har, ved jeg sgutte. Hun er bare tudegrim, og så slår hun en kat og no'en mennekser ihjel. Indtil manden, der fandt hende i skoven, hvor hhun var ved at blive slaw'n ihjel af en mand, selv tager hende med ud i skoven for at gi' hende med øksen.
Jeg var i hverrt fald tisse angst for den historie, da jeg var ung.

Også den der "Blodigt Sus" af Jim Stenstrum og Neal Adams fra "Hjemsøgt" -antologien var sådan en, der kunne gøre mig rigtig ræd, da jeg var bette.

Billederne bag på DVD-boxen taget i betragtning er det sgu' nok den.

[Thopman]

og så den der med de der pendulsvingende gutter med bowlerhat og lange frakker og uigennemsigtig brilleglas. Hva' er'et nu, den hedder - den står på alle biblioteker.

Er det Den Røde Horus? (Eller som den hedder i daglig tale her hos Rehrs Standret: Det der røvlame Tardi-plagiat.)


Jep, Jennifer var uhyggelig. Wrightson var i det hele taget go' til horror. Poe's The Black Cat i hans version er osse fe'.

Ja!..Den var fed (Og FEEEEDT tegnet! Ham Bernie kan noget med lys og skygge!). Er der nogen der har læst den totalt splattede historie han lavede til Epic comics (Da det stadig eksisterede). Om hende konen der nakkede manden, skar ham i stykker og møjsomligt skyllede stumperne ud i toilettet. Nok noget af det mest splattede og grafisk voldlige jeg har set i nogen tegneserie!

[blackno1]

Da Clive Barker tegenserierne var på deres højeste havde Hellraiser også sin egen serie, og der er en af de historier deri hvor en af personerne river hjertet ud på et spædbarn. Det er ikke engang tegnet specielt realistisk eller noget, men det er nok den eneste ting jeg har set som voksen tegneserielæser som virkede skræmmende på mig.

Idag synes jeg faktisk at politiske undertoner kan være mere uhyggelige. Som Joss Whedon siger et sted omkring Buffy, så er mennesket det værste monster, og for eksempel den verden der bliver etableret på grund af almindelige menneskers frygt i "V for Vendetta" synes jeg er mere skræmmende en det meste jeg har set indenfor horror.

[Christian Aarestrup]

Hvis det skal være så'en voksen-uhyggeligt, så syn's jeg måske, at nogen af Tardi's 1. verdenskrigs-, Griffu- og Polonius-ting er de værste. "Skadedyrsbekæmperen" er heller ikke rar.

Da jeg var lille, var der hvor Angel Face skyder ham den fe'e med bowlerhatten i hytten og forudgående dektektiverne på taget nok det mest voksen-uhyggelige...

[Thomas S]

Adele er den eneste tegneserie, jeg umiddelbart lige kan komme på, der fremkaldte sådan decideret uhygge. Jeg var heller ikke særlig gammel (6, 8?), da jeg havde fat i dem. Måske jeg skulle prøve at sætte fingre i dem et eller andet sted.

[Christian Aarestrup]

Adele er den eneste tegneserie, jeg umiddelbart lige kan komme på, der fremkaldte sådan decideret uhygge. Jeg var heller ikke særlig gammel (6, 8?), da jeg havde fat i dem. Måske jeg skulle prøve at sætte fingre i dem et eller andet sted.

Hvis du vasker dem, ka' du da sætte fingrene i mine. Men de har fandeme været dyre at anskaffe sig...

[Thomas S]

Hvis du vasker dem, ka' du da sætte fingrene i mine. Men de har fandeme været dyre at anskaffe sig...

Jeg skal nok vaske bindene efter endt læsning. Med klorin endda.

[Christian Aarestrup]

Hvis du vasker dem, ka' du da sætte fingrene i mine. Men de har fandeme været dyre at anskaffe sig...

Jeg skal nok vaske bindene efter endt læsning. Med klorin endda.

Hihi

[Thopman]

Jeg fandt faktisk Berni Wrightson historien jeg fortalte om i en kasse ude i skuret.

Den er mucho klam samtidig med at den beholder de gamle EC traditioner i sin fortælling. Jeg synes faktisk den er meget cool.
Jeg har scannet en af siderne og må derfor lige ADVARE om at det ikke er for de sarte sjæle.

Historien er som følger:

Kvinde elsker at stå i bruseren, manden kommer ud og provokerer.
Der opstår et slagsmål da han vil slukke for vandet. Hun prikker øjnene ind i ho'det på ham, han falder skrigende om og knalder ho'det mod håndvasken. Han er død!
Derefter finder hun diverse knive og værktøj og går møjsomligt i gang med at partere liget, som hun derefter stykvis skyller ud i toiletet, lidt af gangen.
I den kommende tid bader hun flere gange om dagen og nyder livet uden den besværlige mand...
MEN!..Nede i husets septic tank ligger de parterede rester i konstant bevælgelse og langsomt begynder de at få sit eget liv (Lidt li'som den historie i Fantasier fra forstæderne). Langsomt smyger det levende kød/blod-slim sig op af kloakrøret.
Konen står som sædvanlig og bader, da afløbet pludselig bliver stoppet, da hun vil undersøge nærmere springer slimet i ho'det på hende.
Det omsvøber hende, knuser hendes knogler og slæber hende hen mod...Nå? du har gættet det?...toiletet.
Nu har piben fået en anden lyd og hun bliver langsomt, stykke for stykke, skyllet ud.
Selv da der kun er hendes hoved tilbage i tønden, beder hun ham om at stoppe.
Derefter kan de begge hygge sig sammen i tanken i al evighed!..Amen!

[Peter Becher Damkjær]

Ja den historie husker jeg godt. Men uhygge, splat og andet guf til trods mener jeg ikke, den hører hjemme blandt hans bedste værker. I Epic dagene var han (IMHO) langt forbi sine "hey-days". Dem havde han under sin Warren-produktion i halvfjerdserne.
Til alle Wrightson-fans og -hyggelæsere kan jeg varmt anbefale "Berni Wrightson - A Look Back". En 360 siders ting, jam-packed med alt det bedste fra hans hånd krydret med interviews og andet guf.

[Henrik Rehr]

Indvolde, splat og folk der bliver savet i småstykker finder jeg faktisk på ingen måde uhyggeligt (hverken i film, tegneserier eller bøger), tværtimod har jeg det såd'n: Gaab, er det virkly alt forfatteren har fantasi til. Der må noget andet til end bare goooore for at jeg synes det bliver værd at beskæftige sig med. En eller anden form for psykologisk indgangsvinkel, vil jeg tro.