Frank Madsen skrev:[
Jeg anklagede dig ikke og angreb ikke din integritet, jeg påpegede en mulig interessekonflikt. Og at din analyse af, hvad Carlsen og Egmont var så gode til, stod i skærende modsætning til den kritik af begge forlags udgivelsespolitik, du tidligere har fremsat. Læs f.eks. her
hvor Thorhauge har hejst det sorte flag og Carlsens udgivelsespolitik får sig et skud for boven. Der blev ikke vist nogen nåde i 2003:
Du skuffer mig ved at afsløre at du ikke en gang læser mine indlæg. Jeg linkede NETOP SELV til den artikel, der er INTET suspekt på færde; tegneseriemarkedet har bare ændret sig ENORMT i de sidste år, primært pga manga og graphic novels. HVEM vil bestride det? Og HVEM vil bestride at manga og graphic novels er belevet introduceret og konsolideret af selvsamme forlag?
Hvis du vil blive ved, vil det virkeligt klæde dig at indvie læserne i dit eget forhold til Carlsen.
T. Thorhauge skrev:tegneseriemarkedet har bare ændret sig ENORMT i de sidste år, primært pga manga og graphic novels. HVEM vil bestride det? Og HVEM vil bestride at manga og graphic novels er belevet introduceret og konsolideret af selvsamme forlag?
Ikke undertegnede. Men din beskrivelse af Carlsens forlagspolitik i 2003 - flere år efter introduktionen af manga - som 100% inkompetent står i skærende kontrast til beskrivelsen i 2007. Også selv om der reelt ikke er sket den store ændring i, hvad Carlsen udgiver, bortset fra den lille håndfuld graphic novels. Jeg har aldrig underkendt eller nedgjort Carlsens udgivelsespolitik, men de mest interessante nybrud på tegneseriescenen de seneste år er sket på en række mindre forlag som G. Floy, Aben Maler, Faraos Cigarer, Fahrenheit m.m.fl.
Jeg synes, at både Egmont og Carlsen hver for sig udgiver nogle spændende ting og begge forlag har mange kompetente og engagerede medarbejdere, så HVIS de gik sammen, KUNNE det resultere i en spændende ny udvikling. Se bare, hvor alvorligt Didier Pasamonik tager begivenhederne - selv om han formentlig ser spøgelser, så er det et tegn på, at fusionen har et potentiale. Egmont Serieforlaget har altid stået svagt hos boghandlerne og stærkt i kioskerne/supermarkederne, mens Carlsen ikke har måttet udgive blade siden starten af 1990erne.
T. Thorhauge skrev:Hvis du vil blive ved, vil det virkeligt klæde dig at indvie læserne i dit eget forhold til Carlsen.
Jeg har intet ønske om "at blive ved". Og selv om jeg ikke har offentliggjort nogen analyse af fusionen, men alene har refereret begivenhederne på Seriejournalens forside, vil jeg da gerne røbe, at jeg i modsætning til du og Berger intet professionelt forhold har til hverken til Carlsen eller Egmont.
Frank Madsen skrev:Jeg har intet ønske om "at blive ved". Og selv om jeg ikke har offentliggjort nogen analyse af fusionen, men alene har refereret begivenhederne på Seriejournalens forside, vil jeg da gerne røbe, at jeg i modsætning til du og Berger intet professionelt forhold har til hverken til Carlsen eller Egmont.
Hvilket klart skinnede gennem den 100% utendentiøse, uafhængige og dybt afbalancerede skildring af omstændighederne omkring Carlsens nye website i maaaaaange, laaaange artikler her på sitet. Fremragende journalistik, my compliments. Hvorfor fik seriejournalen mon ikke Cavling-prisen dengang?
Johan F. Krarup skrev:Derfor mener jeg, det er overflødigt at påpege disse interesseforhold: De er alment kendt.
Uenig.
Mener du virkelig det?
Du er sådan set selv en af de ivrigste i den danske tegneserieverden til at poste nyheder etc. (og al ære og respekt for det!). Dermed er du måske det nemmeste offer for anklage for inhabilitet, da det jo er alment kendt, at du selv laver tegnerserier og arbejder for diverse forlag - ligesom din kone, venner etc. Ville det ikke være temmelig trættende, hvis det gang på gang skulle påpeges, at en tilsyneladende neutral tegneserienyhedsformidling på Seriejournalen i virkeligheden ligger under for en skjult dagsorden i form af selvpromovering samt promovering af venner og ægtefæller?? Jeg ved ikke rigtig, hvor frugtbart jeg synes, det ville være...
Frank Madsen skrev:Jeg har intet ønske om "at blive ved". Og selv om jeg ikke har offentliggjort nogen analyse af fusionen, men alene har refereret begivenhederne på Seriejournalens forside, vil jeg da gerne røbe, at jeg i modsætning til du og Berger intet professionelt forhold har til hverken til Carlsen eller Egmont.
Hvilket klart skinnede gennem den 100% utendentiøse, uafhængige og dybt afbalancerede skildring af omstændighederne omkring Carlsens nye website i maaaaaange, laaaange artikler her på sitet. Fremragende journalistik, my compliments. Hvorfor fik seriejournalen mon ikke Cavling-prisen dengang?
Artiklerne var baseret på fakta og jeg gjorde mig umage med kun at benytte åbne kilder. Derudover har du ret i, at artiklerne ikke var mere uafhængige end f.eks. MBs analyse af fusionen mellem Carlsen og Egmont, men det gør dem jo ikke mindre relevante - akkurat som MBs "worst case scenraio" da sagtens kan vise sig at passe. Jeg synes bare, fusions-analysen fokuserer alt for lidt på mulighederne og der argumenteres for lidt for, at det vil gå så galt som beskrevet.
Johan F. Krarup skrev:Mener du virkelig det?
Du er sådan set selv en af de ivrigste i den danske tegneserieverden til at poste nyheder etc. (og al ære og respekt for det!). Dermed er du måske det nemmeste offer for anklage for inhabilitet, da det jo er alment kendt, at du selv laver tegnerserier og arbejder for diverse forlag - ligesom din kone, venner etc. Ville det ikke være temmelig trættende, hvis det gang på gang skulle påpeges, at en tilsyneladende neutral tegneserienyhedsformidling på Seriejournalen i virkeligheden ligger under for en skjult dagsorden i form af selvpromovering samt promovering af venner og ægtefæller?? Jeg ved ikke rigtig, hvor frugtbart jeg synes, det ville være...
Måske ikke, hvis det pågik på daglig basis. Men som du selv påpeger med mig som eksempel, så er der da rigeligt med grund til at veje folks udsagn op mod deres personlige interesser. Jeg nævnte TTs engagement med Carlsen og gjorde det tankeeksperiment, at en person med tilknytning til Egmont måske ville se anderledes positivt på fusionens konsekvenser. Jeg skal da love for, at alle andre synes, det er en tanke, der er født i Helvede og skal begraves 6 fod under jorden i en strøm af indlæg.
Jeg har personligt ikke nogen holdning til, om et tættere samarbejde mellem Egmont og Carlsen vil være godt eller skidt, men på forhånd at fraskrive fusionen enhvert positivt potentiale, sådan som MB gør, synes jeg er for negativt. Derfor min opfordring til at man vender diskussionen om, og tænker over, om der ikke kan gemme sig et "best case scenario". Til glæde for både Serieforlaget og Carlsen.
Frank Madsen skrev:Jeg synes bare, fusions-analysen fokuserer alt for lidt på mulighederne og der argumenteres for lidt for, at det vil gå så galt som beskrevet.
Det er da indlysende blot for at gøre en lillebitte indsats for at forhindre at tingene går galt. Jeg har desværre før haft ret i triste forudsigelser (se fx første side i Rackhams CBSV-debat, postet lang tid før bøgerne kom på gaden), og som de siger til brylluper i amerikanske film: "Tal nu eller ti for evigt". I øvrigt slutter indlægget på metabunkeren sådan set med en konstruktiv 'what-to-do'.
Dansk tegneseriepolitik: det handler om at undgå katastroferne.
Frank Madsen skrev:Artiklerne var baseret på fakta og jeg gjorde mig umage med kun at benytte åbne kilder. Derudover har du ret i, at artiklerne ikke var mere uafhængige end f.eks. MBs analyse af fusionen mellem Carlsen og Egmont, men det gør dem jo
Hold nu op, der er da en å-b-e-n-l-y-s verden til forskel. Metabunker-analysen tager udgangspunkt i en situation, der rent faktisk kan ændre dansk tegneseriekultur RADIKALT. Dit korstog mod Carlsens website var fuldstændig ligegyldigt for alle andre end Carlsen, og den mand, der var sat af opgaven som webmaster. Som så tilfældigvis også var ham, der skrev artiklerne.
Frank Madsen skrev:Jeg synes bare, fusions-analysen fokuserer alt for lidt på mulighederne og der argumenteres for lidt for, at det vil gå så galt som beskrevet.
Det er da indlysende blot for at gøre en lillebitte indsats for at forhindre at tingene går galt. Jeg har desværre før haft ret i triste forudsigelser (se fx første side i Rackhams CBSV-debat, postet lang tid før bøgerne kom på gaden), og som de siger til brylluper i amerikanske film: "Tal nu eller ti for evigt". I øvrigt slutter indlægget på metabunkeren sådan set med en konstruktiv 'what-to-do'.
Dansk tegneseriepolitik: det handler om at undgå katastroferne.
Men hvorfor skulle de ting, Carlsen udgiver i dag, ikke have fremtiden for sig, selv om Serieforlaget og Carlsen evt. blev sluttet sammen. Akkurat som Carlsen i dag er en videreførelse af Interpresse og Carlsens udgivelsesprogrammer, minus de serier, der ikke længere kan sælges p.gr.a. markedsudviklingen. Jeg savner sandsynliggørelsen af, at der sidder nogen på Egmont og venter på at give Carlsens serier kniven. Tværtimod har de vel købt Bonnier Forlagene med henblik på at vokse sig større, og det kan de vel kun, hvis de bevarer de serier, der kører med overskud, og de medarbejdere, der har været ansvarlige herfor. Så vidt jeg ved, har Carlsen de sidste mange år udgivet meget få serier, der ikke gav et heftigt dækningsbidrag til de svenske ejere, så derfor min skepsis m.h.t. MBs "worst case scenraio". Men lad os aftales at mødes her om to år og se, hvem der havde ret.
Johan F. Krarup skrev:Problemet med den danske tegneserieverden er, at den er så lille, at ingen af os kan siges at være fuldstændig neutrale i nogen som helst tegneseriediskussion. Vi er alle totalt vævet ind i interesseforhold - herunder Seriejournalens egen redaktion. Derfor mener jeg, det er overflødigt at påpege disse interesseforhold: De er alment kendt. Læg i øvrigt mærke til, at måske 90 % af al tegneseriediskussion netop drejer sig om diskussionspartnerens interesser, motiver etc.
Det er sgu trættende...
Jeg er meget enig i det hele, og jeg kan heller ikke se nogen mening med, at man skal være fuldstændig neutral, det fører blot til ikke-debat og ikke-udvikling. Hellere ud med sproget og blive taget på ordet.
Worst case scenario ville naturligvis være, at kærligheden og overbærenheden forsvandt (helt) fra verden, og at stridende parter helt tog livet af hinanden. Heldigvis er der jo her kun tale om nogle forlag, og de konkrete skrækvisioner overlader jeg trygt til dem, der er (endnu) mere uafhængige end jeg.
Men jeg giver gerne mine kommentarer til den opståede situation, som har afstedkommet flere meget raske antagelser og forventninger.
Først og fremmest må man lige gøre sig klart, hvad det er, der er sket. Ét bogforlag, nemlig Aschehoug, har købt et andet bogforlag, nemlig Bonnier Forlagene, herunder Carlsen. Det er altså ikke Egmonts Kids and Teens-division, som Serieforlaget er en del af, der har købt Carlsen.
Når det samtidig understreges fra Egmonts side, at samtlige Bonnier Forlagene fortsætter under deres nuværende navn, Lindhardt & Ringhof endda som det overordnede gruppenavn på bekostning af Aschehoug, og at Carlsens litterære direktør fortsat skal være litterær direktør for Carlsen, må det betyde, at Egmonts bogdivision er glade for at få tilført områder og kompetencer, de ikke selv havde eller var stærke på tidligere. Her er jo – jævnfør den overordnede begrundelse for handelen: at boghandlerne og distributørerne presser forlagene, og at kun store enheder kan imødegå presset – ikke tale om, at den ene part opkøber konkurrenten for at udradere den, men at sammenlægningen tværtimod skal give en større og stærkere enhed.
Det kunne i princippet lige så vel være Bonnier, der havde købt Aschehoug, men nu blev det så omvendt. Og det stopper naturligvis ikke med det, og derfor kan Didier Pasamoniks dramatiske fremtidsscenario for Europas tegneserielandkort udmærket vise sig at blive til virkelig. Før eller siden vil der forekomme endnu større opkøb på kryds og tværs også uden for Skandinaviens grænser – det kan være, at Bonnier køber hele Egmont, Egmont køber hele Bonnier, Média-Participations køber Egmont, Bonnier køber Aller, Média-Participation etablerer eget forlag i Skandinavien med eller uden lokalt partnerskab – eller hvad man nu ellers har fantasi til at forestille sig. Som det har vist sig i de forgangne dage, er overraskelsernes tid langt fra forbi.
Indtil da går de umiddelbare spørgsmål på, om der i samme koncern kan være delvis konkurrerende enheder, eller om der kan tænkes at åbne sig muligheder for samarbejde, som kan være til gavn for to eller flere enheder. Det er ikke usædvanligt at se konkurrerende enheder i samme koncern, tænk blot på de mange bogforlag, der ejes af Gyldendal, eller på Média-Participations, som ejer både Dargaud, Lombard og Dupuis i Frankrig og Belgien. Rent konkret giver opkøbet nogle muligheder, som ikke var til stede tidligere – man kan fx tænke sig, at enkeltområder flyttes fra en enhed til en anden eller omvendt, og man kan også tænke sig, at forskellige kompetencer i enhederne kan udnyttes i en form for samarbejde, fx redaktionelt det ene sted og salgsmæssigt det andet sted.
Selv om Serieforlaget og Carlsen har flere sammenfaldende interesseområder, også ud over tegneserierne, er der samtidig enorme forskelle. Der er både grundlæggende kulturforskelle, men også meget iøjnefaldende konkrete forskelle, fx hvad angår salgs- og distributionskanaler, samarbejdspartnere og produktionsgange. Serieforlaget er grundlæggende et bladforlag med en stærk kiosk- og supermarkedsdistribution (samt udbyder af digitale tjenester), mens Carlsen grundlæggende er et bogforlag med en stærk boghandlerdistribution. Carlsen havde således næppe udgivet et mangablad, selv om den omtalte klausul ikke havde forhindret det juridisk i ti år. Begge forlag har et indbygget paradoks, fx at de basalt set er defineret som forlag med udgivelser for børn og unge, men også udgiver enkelte tegneserier, som direkte henvender sig til voksne.
Det er nu officielt vedtaget, at Carlsen fortsætter som Carlsen i sin helhed (sammen med Sesam som Carlsen/Sesam). Så Carlsen Comics, Carlsen Manga, Carlsen miniComics og Carlsen graphic novels er altså fortsat Carlsen Comics, Carlsen Manga, Carlsen miniComics og Carlsen graphic novels, og Rasmus Klump udkommer også fortsat på Carlsen.
På den måde har Egmont nu to forskellige tegneserieforlag, og omstændighederne taget i betragtning er det vel også den bedste løsning, både for Carlsen og for Serieforlaget.
