"Leif i Forstaden" spottet i Comic Book Data Base

[Niels Falk]

Jeg synes Asger slår hovedet på sømmet... De er vigtige album i den forstand at de repræsenterede en bevægelse, der ændrede eller fornyede mediet.

Har kigget i min samling og jeg har ikke Leif-albummet, men den er sammen med de andre blevet læst på biblioteket. Til gengæld havde jeg "Reporterne" 1+2 stående, som jeg blæste igennem. Og jeg noterer mig, at selvom de ikke holder i dag, så er de en fantastisk tidsmaskine at kunne sætte sig i for at kunne se hvordan verden så ud i 80'erne. Det kan man ikke på samme måde med hverken Conan, Anders, Terry og alle de andre...

- Niels

[Jørgen Høgh]

Var det heller ikke Ole Pihl, der tegnede "Mozart I Vinden"? Denne var nu alligevel en fryd for øjet, så vidt jeg husker. Pihl er god til at tegne biler, hvilket der er gode eksempler på i hans tidlige ting.

[Johan F. Krarup]

Nej - og det ved du godt.

Tegneserien som albumbåret medie blev kickstartet på en benhård kost af cremen af 50 års fransk/belgisk tegneserie. De blev fyret af på små ti år og da dén bølge ebbede ud begyndt den generation af tegneserielæsere der var blevet skabt at se hvad der så ellers dukkede op på hylderne - og konstaterede at der blandt de nye ting var for meget der ville for meget og kunne for lidt. Der i bl. LiF. Hvilket - som Rehr antyder - tydeligt kunne aflæses på mængden af uudlånte album.
Hvor imod Den Store Anders And ikke kunne hjemlånes pga frygt for at den ville blive stjålet...

Men så synes jeg, du måske burde have vendt din argumentation om og skrevet, at det var MANGLEN på fortsatte gode serier, der fik læserne til at vende tegneserierne ryggen.

Jeg tror ikke på skræmme-væk-effekten ved fremkomsten af anderledes serier. Der er vel plads til det hele?

[Johan F. Krarup]

@Dan - Jeg er i øvrigt helt enig i din seneste betragtning!

[Thomas S]

Men så synes jeg, du måske burde have vendt din argumentation om og skrevet, at det var MANGLEN på fortsatte gode serier, der fik læserne til at vende tegneserierne ryggen.

Jeg tror ikke på skræmme-væk-effekten ved fremkomsten af anderledes serier. Der er vel plads til det hele?

Enig.

[Carsten Søndergaard]

De to "Forstads" album blev jo, som næsten alt andet fra den tid, senere latterliggjort som værende noget så skrækkeligt som "sjosjallrealisme". Forfatteren og tegneren deltog dog til en vis grad selv til denne hetz, da han lavede tegneserien om "Kommisæren". Jeg kunne godt lide fortællingerne om "Leif", og har dem stående hjemme på reolen. Man skal ikke skamme sig over sine holdninger, selv om tiderne skifter!

Jeg forstår ikke rigtig, hvad du taler om her. Hvor og hvornår blev Forstads-albummene latterliggjort som socialrealisme? Og hvorledes kobles dette til "Kommissærerne børn" (som jeg går ud fra, du taler om)?

[Carsten Søndergaard]

I øvrigt vil jeg gerne tilskrive Ole Pihl, at "Kulørte Sider" (i 1986-88-inkarnationen) blev til virkelighed. Det var Ole, der samlede sine kumpaner fra tegnestuen Mand over bord og andre medsammensvorne lagde pres på Interpresse/Carlsen og fik det til at blive til noget. Jeg ved ikke, om bladet skræmte nogen væk, men det blev i hvert fald arnested for en ny generation af tegneserieskabere.

[Jørgen Høgh]

Nu synes jeg ikke, at jeg har været med til at tale imod Pihls tegneserier i halvfjerdserne. Tværtimod! Men jeg vil godt indrømme, at jeg har været uretfærdig og antydet, at han i "Kommisærens Børn" havde foretaget en "kovending". Nu har jeg i mellemtiden fundet mine gamle "Kystbane Komix" frem igen, og må indrømme, at mine udtalelser skyldes en erindringsforskydning fra min side. Beklager, og undskylder over for Ole Pihl.

[Jørgen Høgh]

Med hensyn til latterliggørelsen af "socialrealismen" har det været et tema lige siden firserne - både når det drejer sig om tegneserier og skønlitteratur - men de senere år, har billedet ændret sig noget.

[Jørgen Høgh]

Senfirsernes kulørte sider var både snot og overskæg. Overskægget skyldtes ikke mindst Snejbjerg, som jo sidenhen gjorde karriere. Men der var også mange andre talenterede tegneserieskaber, der dukkede op på de sider. En helt anden ting: Hvor mange Kystbane Komix kom der egentlig?

[benadikt]

... Hvor mange Kystbane Komix kom der egentlig?

14. Du kan se forsiderne på ComicWiki.

[Dan R. Knudsen]

Men så synes jeg, du måske burde have vendt din argumentation om og skrevet, at det var MANGLEN på fortsatte gode serier, der fik læserne til at vende tegneserierne ryggen.

Jeg tror ikke på skræmme-væk-effekten ved fremkomsten af anderledes serier. Der er vel plads til det hele?

Enig.

Naturligvis er der plads til både hø og hakkelse - bare se bog- og filmmarkedet. Det kneb bare gevaldigt med høet i en periode der var lang nok til at læserne tabte interessen for mediet...

Naturligvis skal unge talenter have plads til at udvikle sig - man skal bare ikke regne med at folk flest gider betale fuld pris for at se på det. Og talentudviklingen kom for sent i gang, manglede retning og fokus og tog aaaaalt for lang tid. Så da vi endeligt havde nogle virkelig dygtige folk var der ikke nogen tilbage til at læse dem...og skån mig for den med de unge og film og spil....

[Jørgen Høgh]

Jo, computerspillene har i høj grad indflydelse på, at nogle unge har fravalgt tegneserierne som en del af deres medieforbrug. I blade som "Kystbane Komix" og "Kulørte Sider" (tredje ombæring) forsøgte det mest læsernære forlag faktisk at promovere nye tegnere. Ja, de var for sent på den. Men det skyldes ikke sovende redaktører, men at Frankrig, Belgien, USA var ude med talentpleje mange år før. Når man kigger på de tidligste halvtredseres franko-belgiske serier, var de for hovedpartens vedkommende endnu mere primitive end halvfjerdsernes og de tidlige firseres danske serier. Men tegnere og forfattere fik tid til at udvikle sig, og da vi i Danmark fik boomet, kunne man vælge mellem flotte udenlandske serier, og mere eller mindre dilletantiske danske. De tegneserieskabere, der havde det fornødne talent og/eller havde den fornødne stamina fortsatte deres arbejde. Derfor har vi i Danmark idag også tegneserieskabere, der kan leve af at tegne. Tegneserier eller andet. Og når jeg skriver "i Danmark" betyder det også dem, der i mellemtiden er flyttet udenlands. Der blev fra Interpresses side virkeligt gjort forsøg på talentudvikling, så vidt jeg kan se.

[Johan F. Krarup]

Jo, computerspillene har i høj grad indflydelse på, at nogle unge har fravalgt tegneserierne som en del af deres medieforbrug. ...

Men vi må da give Dan så meget, at HVIS der kommer en serie(bølge) af kvalitet og interesse for 'de unge', så skal de nok slå til som både købere og læsere. Dragonballs 42 bind solgte sammenlagt mange hundredetusinde eksemplarer i Danmark (sorry, husker ikke tallet præcist - kun at det var stort)

[Jørgen Høgh]

Da Jeg var inde og rode lidt på reolen, fandt jeg, ud over de to forstadsalbum og de to "Reporterne" også "Mozart I Vinden" og "Slangens Bud". Pihl er bedst, når han, som i de to sidstnævnte album, fjerner sig fra realismen i persontegningen. I de andre album er personerne temmeligt stift tegnet, mens arkitektur og biler o.l. holder ret godt. Fik læst de to "Reporterne". Det var et par udmærkede album, skønt man ikke rigtigt kommer så tæt på personerne, som jeg tror, det var ophavsmændenes hensigt. Det sort/hvide album er dog temmeligt uoverskueligt på grund af en tæt - og noget inkonsekvent - skravering.