Og først må jeg sige at jeg meget gerne ville bytte med Frank Madsen, for bogen med Donald Duck, The Ultimate History, har jeg bestemt luret på som katten om den varme grød, men jeg må også sande at det bliver en udgivelse der bliver ved drømmen. Der er så meget andet som også frister.
Min familie, min svigerfamilie med hvem jeg har haft mine juleaftner igennem 45 år, havde det princip at Michael gav man ikke tegneserie relaterede julegaver fordi han alligevel købte tegneserie ønskerne selv, min kone inklusiv. Meen der er sket en holdningsændring de senere år - en såkaldt Otto, og jeg har i nogle år fået flotte ting fra den store vide tegneserie verden.
Min svigermor har altid givet gaver ud fra hvad der står øverst på ønskelisten, så det har været super, og jeg har fået en hel del faglitteratur og bibliografier. Nu er hun blevet for gammel til selv at stå for indkøbene, så vi køber gaver fra svigermor til os selv. Så i år "fik jeg" tre klassikere fra mine unge år, som jeg har i forvejen i andre udgaver, men lækre er de her fra Cobolt.
Mht min kone var jeg spændt på hvordan hun toppede gaven hun gav mig sidste år - Claus Deleuran bogen med Mikkeline figur, og jeg håbede faktisk lidt på at hun ville drosle lidt ned med de fine gaver fordi jeg føler mig presset til også virkelig at hitte på.
Hun lagde ud med en figur af Haddock fra motivet Tintins museum, og det ér en flot figur som nu pynter under trykket med forsiden fra Tintin i Tibet som har hængt i vores stue i 40 år.
Dernæst en næsten 900 gram tung figur i træ, og som er grunden til at jeg fik lyst til at skrive nogle ord her.
Jeg må indrømme at jeg først skulle huske mig selv på ikke at virke skuffet da jeg trak Nuser figuren op af en fin pose i stof. For ta´ikke fejl, jeg er kæmpe Peanuts fan og det ved min kone, og jeg ved hun virkelig har troet på at figuren var det helt rigtige, men det var ikke begejstring der umiddelbart ramte mig, og jeg var allerede i gang med at overveje om den kunne byttes inden papiret ramte gulvet.
Nu har jeg sovet på det, på den, har vænnet mig, og kan sagtens se hvor fin den egentlig er. Så nu har også den fået en fin plads i stuen hvor jeg dagligt kan glæde mig over min Snoopy figur i lækkert træ
