Michael G. Nielsen skrev:Man kan i hvertfald i dag ikke sidde og aftale noget forlag imellem der angår priser og rettigheder uden at få ørerne i maskinen. Det tror jeg nu heller ikke sker, men jeg undrede mig blot over bemærkningen "uden at tale med Cobolt først". Jeg ved ikke hvilke serier det handler om, men det mest naturlige ville være at tale med rettighedshaveren, men jeg har som nævnt ingen anelse om hvad det handler om.
Michael, ingen har talt om at "aftale noget forlag imellem der angår priser og rettigheder". Og i princippet er det da såmænd også ligegyldigt at tale forlagene imellem, hvis rettighedshaverne er opmærksomme og ikke lader sig besnære. Det er de også som regel. Cobolt har afgivet masser optioner til adskillige danske forlag efter forespørgsel via rettighedshaveren, herunder rettigheder til flere af Zooms udgivelser. Der er ikke noget mærkeligt i det, såmænd.
Mig forekommer det bare nemmere at tale sammen. Cobolt ville for eksempel aldrig gå til en rettighedshaver og tilbyde at udgive samlebind med Blåfrakkerne uden at tale med Zoom om, om det var noget, I selv havde tænkt jer. Men det er måske bare mig/Cobolt (vælg selv!), der er blødsødne.
Men fred være med det, vi lever i en hyperliberalistisk verden, og det må man bare finde sig i. Og lære at være positiv, hurra!
Michael G. Nielsen skrev:Nu bliver Faraos nævnt med deres "ulyksagelige Blake & Mortimer album". Albummene kunne ikke købes og Faraos har vel formodentlig henvendt sig til rettighedshaver - hvem skulle de ellers have henvendt sig til? Og de fik lov til at udgive og sådan var det. Jeg ser ikke noget problem i det.
Det ulyksalige bestod ikke kun i, at Faraos pludselig fik lov til at udgive en serie, som Cobolt udgav løbende, og i direkte forlængelse af Carlsen havde udgivet kontinuerligt i næsten 40 år, og som Cobolt havde planer med, som rettighedshaveren kendte til. Så helt ærligt var det en gevaldig blunder, som de altså også straks indrømmede. Selv Faraos Cigarer blev mundlamme, da de blev mødt af Cobolts kritik. Som kendere af Faraos Cigarer ved, ligger mundlamhed ikke normalt til dem.
Og så synes jeg helt personligt (!!!), at det er ulyksaligt, at de tre album ikke i det mindste blev tekstet med den frit tilgængelige Blake og Mortimer-font, at Blake og Mortimer pludselig var blevet Des og ikke dus, og at Per Carlsen blev omtalt som "Per" på omslaget - hvilket var første gang nogen sinde, andre end hans familie eller meget nære venner omtalte ham ved fornavn. Det sidste forekommer direkte stødende på mig. Nå, men jeg havde lovet at være positiv, argh, det er fandme svært!
