Hvis jeg var Egmont...

[GoogaMooga]

Og så var der Bjarnes "Dylan Dog", men ja, alle forsøg gik ind igen.

[Frank Madsen]

Og så var der Bjarnes "Dylan Dog", men ja, alle forsøg gik ind igen.

Nemlig.

[Kim Larsen]

Hvordan distribuerede du Kurt Dunder & Ko?! Var det et "privat initiativ", eller igennem en "forhandler" ... ja, altså, det kom jo ud i kioskerne.

[Carsten Søndergaard]

Tempo bladene er som forudset gået hen og blevet samler objekter.

Det skyldes jo ikke, at alle eksemplarerne blev solgt, men at der ikke blev solgt så mange, og derfor ikke er så mange i omløb - og at restoplagene blev destrueret, ligesom de altid gør hos Egmont.

[Carsten Søndergaard]

Du kommer ikke udenom, at kioskdistribuerede blade kun udgives af forlag, der husker at tænke på profitten.

Sådan har det ikke altid været, Frank, kan du huske Danske Tegneserier fra 80'erne, af Johnny Heinmann's Centerpresse?

Jeg er bange for, at Johnny Heinmann ikke er enig med dig, Googa: "Jeg havde den attitude dengang, at alt, hvad jeg rørte ved, blev til guld" - læs selv den maleriske beretning om gulddrengen, som "millionerne strømmede ind til", men som alligevel endte i retten.

Røverhistorierne holder han desværre for sig selv.

[Ole Damgaard]

Hvordan bliver man "kvalt i sin egen success", som det udtrykkes i artiklen? Man skal måske ligefrem glæde sig over kun li-ige at kunne få sine småprojekter til at løbe rundt, høhø.

[Tegnemus]

Du kommer ikke udenom, at kioskdistribuerede blade kun udgives af forlag, der husker at tænke på profitten.

Sådan har det ikke altid været, Frank, kan du huske Danske Tegneserier fra 80'erne, af Johnny Heinmann's Centerpresse?

Jeg er bange for, at Johnny Heinmann ikke er enig med dig, Googa: "Jeg havde den attitude dengang, at alt, hvad jeg rørte ved, blev til guld" - læs selv den maleriske beretning om gulddrengen, som "millionerne strømmede ind til", men som alligevel endte i retten.

Røverhistorierne holder han desværre for sig selv.

Johnny Heinmann!?? I 1986 blev hans forlag Stavnsager erklæret konkurs! Inden da havde samme Johnny-Boy sørget for igennem flere måneder at give sig selv en fed hyre. Vi var en del forfattere og tegnere, som måtte sige farvel til tilgodehavender i 10.000 kr.'s klassen eller mere! Men Johnny-Boy havde sit på det tørre. I dag bruger han sin ekspertice i Analysegruppen http://www.analysegruppen.dk/00005/00006/, hvor han bl.a. igennem en række år har givet gode råd om virksomhedsøkonomi m.v. Lad os endelig få flere som ham ind i forlagsbranchen med nye guldrandede initiativer. Så er der endnu flere, som vi gerne ser dyppet i tjære og rullet i fjer!
Jeg har kun en ting at sige om Johnny Heinmann: Fri tegneseriebranchen for andre af hans slags!

[Frank Madsen]

Hvordan distribuerede du Kurt Dunder & Ko?! Var det et "privat initiativ", eller igennem en "forhandler" ... ja, altså, det kom jo ud i kioskerne.

Gennem DCA i 3.000 eksemplarer. Deres distribution var mildt sagt ikke særlig effektiv, så det var ofte svært at finde bladet i de butikker, det iflg. DCA var distribueret til. Egmont og Aller har deres egen væsentligt mere effektive distribution og de er ude i supermarkederne, hvor alle kommer, men selv de er oppe imod, at forhandlerne er blevet meget kræsne med, hvilke blade de fører i butikkerne, så derfor nytter det ikke noget at fortsætte med at udgive et blad som "Tempo", blot fordi det posthumt opnår gode priser på brugtmarkedet - det var såmænd bare det, jeg ville sige.

[Poul Petersen]

Der var da Slim Slam Slum, men det gik selvfølgelig også ind. Har oplaget på SSS virkelig været 5000?

Det løb jo heller ikke rundt økonomisk, Googa. Ellers var det næppe lukket igen. Du kommer ikke udenom, at kioskdistribuerede blade kun udgives af forlag, der husker at tænke på profitten.

Sådan har det ikke altid været, Frank, kan du huske Danske Tegneserier fra 80'erne, af Johnny Heinmann's Centerpresse?

Som bigragyder til de første to numre af Danske Tegneserier talte jeg ved flere lejligheder med Johnny Heinmann, og han tænkte i dén grad på profitten. Tegneserier var et produkt der skulle tjenes penge på, hverken mere eller mindre. Bladet lukkede da også efter kun fem numre. Så vidt jeg husker (det er godt nok mange år siden!) solgte det ikke dårligt, men heller ikke nok til at Johnny som forventet kunne hæve en god hyre på det. Der var ikke noget con amore over det forlag.

[GoogaMooga]

Jeg mødte aldrig Johnny Heinmann, men jeg fik engang besøg af Hans Stavnsager, og han var meget idealistisk omkring forlaget, de ville kun udgive ting, de brændte for.

Bøger om Hermann, Giraud Moebius, Danske Tegneseriers Historie, og Tegneseriernes Historie, alle af Anders Hjorth-Jørgensen. Desuden udgav de en bog om voksen tegneserier af Bent Værge og som sagt også bladet Danske Tegneserier før det på Centerpresse. Jeg ved godt, at Johnny og Hans havde til hensigt at kunne leve af foretagendet, og de hyrede også Carsten Poulsen. Men hvis de virkelig havde villet score kassen dengang i 80'erne, havde de udgivet udenlandske succés'er i stedet, men nu valgte de at udgive danske ting af idealistiske grunde. Det er selvfølgelig beklageligt, at folk blev brændt af på det eventyr.

[Jørgen Høgh]

Jeg husker også at teenageren Johnny var utroligt hurtigt ude med at stævne hedengangne "Kulørte Sider", fordi de i en artikel i spøg havde skrevet, at han havde "stjålet" "Danske TegneSerier"-navnet, og at Balder & Brage derfor var nødt til at kalde deres antologier for "Danske Striber"! Fyren var vist kun et barn, da han indledte sin karriere?

[Henrik Rehr]

16 år. I øvrigt kan jeg konfirmere at Johnny var meget interesseret i det økonomiske aspekt af at være udgiver, men altså også samtidig tegneseriefan.
Danske Tegneserier gik ind p.g.a. dårligt salg og fordi Johnny og Hans mente der var bedre muligheder i bøger, primært gearet til bibliotekssalg. Johnny havde mange mindre sympatiske, personlige træk, men samtidig lykkedes det ham at få et kiosk-distribueret blad på gaden inden han var myndig. Meget godt gået, synes jeg.

[Tegnemus]

16 år. I øvrigt kan jeg konfirmere at Johnny var meget interesseret i det økonomiske aspekt af at være udgiver, men altså også samtidig tegneseriefan.
Danske Tegneserier gik ind p.g.a. dårligt salg og fordi Johnny og Hans mente der var bedre muligheder i bøger, primært gearet til bibliotekssalg. Johnny havde mange mindre sympatiske, personlige træk, men samtidig lykkedes det ham at få et kiosk-distribueret blad på gaden inden han var myndig. Meget godt gået, synes jeg.

Ihvertfald havde Johnny det mindre sympatiske personlige træk, at da betalingstandsning stod for døren og konkursen truede, sørgede han for at give sig selv en særdeles fordelagtig løn, mens forfattere og tegnere kunne kigge forgæves i postkassen efter de honorarer, de havde til gode.
Hans Stavnsager trak sig fornuftigvis i tide fra forlaget, da han ikke kunne accceptere Johnnys ambitioner om smarte biler og egen - og ikke forlagets - profit.

[Henrik Rehr]

Jeg er enig i at Hans klart var den mest sympatiske og hæderlige af de to. Gad vide hvordan han endte i politik?!

[Tegnemus]

Jeg er enig i at Hans klart var den mest sympatiske og hæderlige af de to. Gad vide hvordan han endte i politik?!

Det fortæller han her Henrik: http://hans-stavnsager.dk/default.asp?id=4&mnu=4