Er Hellboy en superhelt?

[Dan R. Knudsen]

Inspireret af diskussionen her

http://dansketegneserieskabere.dk/debat ... 2&start=15

Hvornår er en superhelt superhelt? Og ER Hellboy en superhelt?

[Kim Larsen]

Der skal to ting til for at gøre en superhelt:

1) Et fjollet kostume.

2) Et fjollet kodenavn.

Hvis du er stærk som Superman, men hedder Holger og går i tshirt og jeans, så er du ikke en superhelt.

Det er også grunden til at jeg (til at starte med) var helt vild med TV-serien Heroes ... efter første sæson faldt kvaliteten så grummeligt. Men det var generelt "superhelte", bare uden ovenstående punkt 1 og 2.

... og Hellboy ... er stadig ikke en superhelt!

[Frank Madsen]

Der skal to ting til for at gøre en superhelt:

1) Et fjollet kostume.

2) Et fjollet kodenavn.

Hvis du er stærk som Superman, men hedder Holger og går i tshirt og jeans, så er du ikke en superhelt.

Det er også grunden til at jeg (til at starte med) var helt vild med TV-serien Heroes ... efter første sæson faldt kvaliteten så grummeligt. Men det var generelt "superhelte", bare uden ovenstående punkt 1 og 2.

... og Hellboy ... er stadig ikke en superhelt!

Man kan måske sige det endnu mere præcist:

En superhelt skal være:

1) Super (have superkræfter)

2) Helt (tjene offentligheden på en (alt i alt) positiv måde)

Herudover rummer genren modstykkerne a) Superskurke, og b) Wannabees. Sidstnævnte danner udgangspunktet for bifigurer som Jimmy Olsen og parodier som "Kick-Ass".
Batmans (og Dr. Octopus') superkræfter er ikke-eksisterende, men de opfylder kravet via teknik og kamptræning:

"Unlike most superheroes, he [Batman] does not possess any superpowers; he makes use of intellect, detective skills, science and technology, wealth, physical prowess, martial arts skills, an indomitable will, fear, and intimidation in his continuous war on crime. (Wikipedia)"

Man kan måske sammenligne med den græske gudeverden, hvor der også (både blandt guder og mennesker) var stor diskussion om, hvorvidt halvguder (heroer) som Herakles, Dionysos osv. havde deres plads blandt guderne eller menneskene og via deres præstationer måtte gøre sig fortjent til deres status. Det medførte så, at der kom langt flere fede historier i omløb om Herakles end om mange af de guder, der var født til deres status - lidt ligesom der i dag er flere fede tegneserier og film med Batman og Iron Man end der er med Superman.

Hellboy opfylder kravene, idet han arbejder i offentlighedens tjeneste (B.P.R.D.) og besidder en række egenskaber, der gør ham "super":

- Overmenneskelig styrke, kan løfte op til 10 tons.
- Hurtig heling.
- Vokser hurtigt.
- Usårlig overfor ild (på film)
- Dæmon.
- Den der Dommedagshøjrehånd-tingest.

[Dan R. Knudsen]

Det her med superhelte er måske også meget bundet i fortælleformen. Klassisk Marvel/DC-superhelte-halløj er for mig meget forbundet med overdrevne poses, overdrevne cirkuskostumer, overdrevne corny replikker, overdrevne fjollede historier osv...

Mignolas stil er jo stærkt underspillet på mange måder - så selvom Hellboy på mange måde lever op til kravene som Frank opstiller - så er hele tegneseriens udtryk meget langt fra DC/Marvels...

[Cav]

Her har du så Superman i jeans og t-shirt, som han ser ud i The New 52. Betyder det at han slet ikke er en superhelt?

[Cav]

Desuden vil jeg gerne argumenterer for at "Hellboy" er et ret fjollet kodenavn.

[Cav]

Og til Dan må jeg sige at flere at de karakteristika du tillægger superhelte "overdrevne poses, overdrevne cirkuskostumer, overdrevne corny replikker, overdrevne fjollede historier" er noget der hørte 90'erne til.

Moderne superhelteserier ser, blandt andet, sådan her ud:

[Dan R. Knudsen]

Ja - Hawkeye er i mine øjne superhelt som graphic novel - det er...så at sige...superfedt!

Og rigtigt at genren har bevæget sig - men det er stadigvæk alt det overdrevne fjolleri folk flest forbinder med ordet "superhelt"...vil jeg påstå...eller hvad siger I andre?

[Kim Larsen]

Desuden vil jeg gerne argumenterer for at "Hellboy" er et ret fjollet kodenavn.

Du ved udemærket godt at Hellboy ikke er hans kodenavn ... Det er det navn han går under, på samme måde some Superman går under navnet Clark Kent, selvom hans rigtige navn er Kal-El. Clark Kent er jo heller ikke et kodenavn ... Det er Superman, Batman, Spiderman, Wolverine osv i en lang pinlig uendelighed.

[Dan R. Knudsen]

Næ...hovhov. Hellboy er ikke noget kodenavn. Det er det navn han fik fordi der ikke var nogen der vidste hvad han hed i virkeligheden. Så hvis det endeligt skal sammenlignes med noget så er det Ka-el = Clark Kent og ikke Clark Kent = Superman. Altså -superman og Hellboy var babyer da de dukkede op på jorden - derfor kendte de ikke deres eget navn. Så derfor har man givet dem et passende navn. Det er ikke noget kodenavn...

[Dan R. Knudsen]

(Blev det her lige UTROLIGT nørdet?)

[Cav]

Come on! Hellboy ER et fjollet navn. Nu skal i ikke begynde at argumenterer udenom ved at bruge logik der kun virker INDE i seriens univers. Fakta er at figuren er et stort rødt monster (ligesom Hulk), i klædt et kostume der ligner et væld af andre superhelte (som for eksempel The Question/New 52 Superman), optræder i en titel med et fjollet navn (ligesom, skal vi sige Superboy?), bekæmper superskurke og har venner der også har superkræfter og kostumer (the choise is yours). Og så videre, og så videre og så videre.
Man vile lydefrit kunne smide Hellboy ind i stort set hvilken som helst superheltegruppe, uden at han ville skille sig ud. Overhovedet.
Hvis der er så stor forskel på Hellboy og andre superhelte, burde du kunne komme med nogen lidt tydligere eksempler end at "hans logo sidder på ærmet i stedet for brystet" og "hans kodenavn er ikke et rigtigt kodenavn"

[Cav]

det overdrevne fjolleri folk flest forbinder med ordet "superhelt"...vil jeg påstå...eller hvad siger I andre?

Jamen, det har du sikkert ret i? Men det gør det jo ikke mindre sandt at genren har bevæget sig, og i dag byder på et langt bredere og mere varieret udbud af tematiker og fortælleteknikker.

[Frank Madsen]

Det her med superhelte er måske også meget bundet i fortælleformen. Klassisk Marvel/DC-superhelte-halløj er for mig meget forbundet med overdrevne poses, overdrevne cirkuskostumer, overdrevne corny replikker, overdrevne fjollede historier osv...

Mignolas stil er jo stærkt underspillet på mange måder - så selvom Hellboy på mange måde lever op til kravene som Frank opstiller - så er hele tegneseriens udtryk meget langt fra DC/Marvels...

Og..? Det kan vel aldrig være et krav, at en superhelteserie ligner andre serier fra to bestemte forlag? Og udtrykket i Hellboy er da (eller var i hvert fald i begyndelsen) i øvrigt så tæt på at være et Kirby-rip off, som noget kan være, med kosmisk energi, tunge firskårne figurer og the works.

Desuden vil jeg gerne argumenterer for at "Hellboy" er et ret fjollet kodenavn.

Du ved udemærket godt at Hellboy ikke er hans kodenavn ... Det er det navn han går under, på samme måde some Superman går under navnet Clark Kent, selvom hans rigtige navn er Kal-El. Clark Kent er jo heller ikke et kodenavn ... Det er Superman, Batman, Spiderman, Wolverine osv i en lang pinlig uendelighed.

Det hedder ikke et "kodenavn", men en "hemmelig identitet". Og sådan en har mange superhelte, men det kan da ikke være et krav - højst et nyttigt dække, hvis man vil undgå at være helt HELE tiden. Desuden er "Clark Kent" ikke et "kodenavn", men det dåbsnavn, adoptivforældrene giver ham. Det er simpelt hans navn i henhold til amerikansk lov, og det holder Superman hemmeligt af praktiske årsager.

[Lars S]

Ja - Hawkeye er i mine øjne superhelt som graphic novel - det er...så at sige...superfedt!

Men jeg troede at:

Sådan som jeg opfatter GN - så er det langt mere personlige ting man laver - i modsætning til fx. superheltepølsemaskinerne der bare pumper konsumprodukter ud. Derfor tager det også meget længere tid at lave en GN - simpelthen fordi der bliver lagt mere blod, sved og omtanke i det...og derfor tager det længere tid at blive superstjerne...faktisk er det slet ikke en måde at kommunikere på der lægger op til at ens læsere skal hylde en som superstjerne...det der heltedyrkelse er der lidt drengeværelse over...