Findes der tegneserier med "rigtig" karakterudvikl

[Jabberdau]

De fleste tegneserier...okay ALLE de tegneserier jeg kender har diverse faste hovedpersoner der så foretager nogenlunde de samme ting i hver episode/album med forskellige variationer af temaet.

Findes der en tegneserie hvor hovedpersonen udvikler sig ud over dette stadie? Fx Hvis vi nu siger at hovedpersonen starter med at være i gang med anden verdenskrig, og at krigen efter 3 album slutter. Hovedpersonen stifter familie. Hovedpersonens nære ven som vi har kendt igennem hele serien bliver til en grøntsag efter et trafikuheld. Hovedpersonen bliver spion i den kolde krig, men efter 6 album mister han en arm i et attentat. Efter album 9 sker der noget andet. etc etc etc.

Altså et slags handlingsforløb hvor der hele tiden sker ændringer der har fatale konsekvenser for miljøet, persongalleriet og hovedpersonens egen opfattelse og holdninger. Nærmeste der lige falder mig ind er vel "Her er dit liv Joakim", men det er mere en slags livshistorie.

[GoogaMooga]

Frank Kings "Gasoline Alley" har person udviklling over real-tid. Derudover kender jeg ikke til nogen real-tids-serier.

[Christian Aarestrup]

hva' mæ Doonesbury? eller Cerebus? Spurvehøgen

[Thomas S]

Doonesbury og Cerebus må kvalificere sig.

Så er der Prins Valiant - altså han stifter i hvert fald familie og bliver ældre og al sådan noget, men om det nu er så udviklende igen kan man jo diskutere. Og hvis den går, hvad med Dragonball? Altså personerne bliver også ældre og børnene tager over (vi er i hvert fald med fra Goku er en lille dreng til hans søn er på den alder han havde), men det er sådan set stadig det samme, der sker i hvert afsnit. Nej, de to holder ikke.

[Thomas S]

Basserne startede faktisk med en fyr, der gik på college, men siden kom i militæret - men så gik den også i stå med et brag.

[Frank Madsen]

De fleste tegneserier...okay ALLE de tegneserier jeg kender har diverse faste hovedpersoner der så foretager nogenlunde de samme ting i hver episode/album med forskellige variationer af temaet.

Findes der en tegneserie hvor hovedpersonen udvikler sig ud over dette stadie? Fx Hvis vi nu siger at hovedpersonen starter med at være i gang med anden verdenskrig, og at krigen efter 3 album slutter. Hovedpersonen stifter familie. Hovedpersonens nære ven som vi har kendt igennem hele serien bliver til en grøntsag efter et trafikuheld. Hovedpersonen bliver spion i den kolde krig, men efter 6 album mister han en arm i et attentat. Efter album 9 sker der noget andet. etc etc etc.

Altså et slags handlingsforløb hvor der hele tiden sker ændringer der har fatale konsekvenser for miljøet, persongalleriet og hovedpersonens egen opfattelse og holdninger. Nærmeste der lige falder mig ind er vel "Her er dit liv Joakim", men det er mere en slags livshistorie.

Sussi Bechs "Nofret" udvikler sig fra album til album, både hvad angår hendes ydre og indre liv.

[Tue Sørensen]

X-Men ændrer sig helt vildt!

[blackno1]

X-Men ændrer sig helt vildt!

Der har været et par gode, som f.eks. Rogue og Magneto i firserne da de tog turen fra at være skurke til at være medlem og (midlertidigt) leder af X-Men.

Wolverine var jo også oprindeligt lidt småpsykopatisk, Claremont beskrev ham som en fyr der ville hugge hovedet af dig hvis du sagde goddag til ham på den forkerte måde, men han udviklede sig over tid til at være en holdspiller, selv om man jo må sige at der er grænser for hvor meget han kan udvikle sig hvis man skal være tro mod figuren.

I nyere tid har der været Emma Frost/The White Queen som har skiftet side. For hendes vedkommende er der faktisk lavet en solo serie som følger hende fra hun er skolepige og så op til der hvor hun slår ind på den bane der fører hende frem til toppen af Hellfire club. Den gør et ok forsøg på at vise at hun ikke bare er startet ud som ond, men at der har været en række begivenheder undervejs som har formet hendes karakter.

Omvendt så synes jeg at karakterudvikling mange gange i Marvels univers ligesom død bare er et plot-device som man kan bruge efter forgodtbefindende - folk skifter side, men man sidder hele tiden tilbage med følelsen af at det er noget forbigående indtil der næste gang skal bruges en overraskende handlingsændring.

[Thomas S]

Omvendt så synes jeg at karakterudvikling mange gange i Marvels univers ligesom død bare er et plot-device som man kan bruge efter forgodtbefindende - folk skifter side, men man sidder hele tiden tilbage med følelsen af at det er noget forbigående indtil der næste gang skal bruges en overraskende handlingsændring.

Ja.

[Tue Sørensen]

X-Men ændrer sig helt vildt!

Der har været et par gode, som f.eks. Rogue og Magneto i firserne da de tog turen fra at være skurke til at være medlem og (midlertidigt) leder af X-Men.

Wolverine var jo også oprindeligt lidt småpsykopatisk, Claremont beskrev ham som en fyr der ville hugge hovedet af dig hvis du sagde goddag til ham på den forkerte måde, men han udviklede sig over tid til at være en holdspiller, selv om man jo må sige at der er grænser for hvor meget han kan udvikle sig hvis man skal være tro mod figuren.

I nyere tid har der været Emma Frost/The White Queen som har skiftet side. For hendes vedkommende er der faktisk lavet en solo serie som følger hende fra hun er skolepige og så op til der hvor hun slår ind på den bane der fører hende frem til toppen af Hellfire club. Den gør et ok forsøg på at vise at hun ikke bare er startet ud som ond, men at der har været en række begivenheder undervejs som har formet hendes karakter.

Jeg kan godt lide Emma Frost-serien. Den er velskrevet og har masser af personlighedsskildring. Desværre varede den jo kun 18 numre, og det virker på mig som om der var langt større planer igang for at skildre en komplet og sammenhængende forhistorie, som så skulle forbindes med nutiden. Desværre stoppede de denne plan længe før den virkelig blev til noget.

Sådan er det jo desværre med disse masseproducerede superhelte-serier - de laves om, stoppes og genstartes som vinden blæser, hvilket griber meget forstyrrende ind i personskildringen. Skide-irriterende, og i yderste konsekvens et resultat af inkompetente redaktører (ja, og profithensyn, selvfølgelig). Men når der engang i mellem er nogle gode forfattere på serierne i en længere periode (det primære eksempler er selvfølgelig Claremont), så kan der også ske nogle gode udviklinger - jeg tænker især på Storm, som er en figur der har udviklet sig utrolig meget, på en måde som jeg synes har gjort figuren stærkere. Man forstår i dag den styrke og selvtillid hun har, fordi man kender til alt det, hun har været igennem.

Omvendt så synes jeg at karakterudvikling mange gange i Marvels univers ligesom død bare er et plot-device som man kan bruge efter forgodtbefindende - folk skifter side, men man sidder hele tiden tilbage med følelsen af at det er noget forbigående indtil der næste gang skal bruges en overraskende handlingsændring.

Det er jo kun når man læser de dårligt skrevne historier. Du synes jo det var fedt nok med Rogue og Magneto i sin tid. Problemet med Emma Frosts overgang fra skurk til helt er at den aldrig blev gjort troværdig. Hun er stadig næsten fuldkommen usympatisk, og derfor meget svær at tage alvorligt som helt. Hendes solo-serie, som jo foregik dengang hun var helt ung, var nok et indledende forsøg på at fortælle hendes historie på en måde så man ville kunne forstå hende, og udvikle et mere nuanceret syn på hende. At de valgte at kvæle den serie efter kun halvandet år betyder jo så at vi aldrig fik fortalt mere end en lille smule af figurens forhistorie.

Jeg er ikke så entusiastisk omkring amr. superhelte-serier som jeg har været, da jeg mener at det nuværende regime af redaktører og hovedforfattere ikke forstår hvad en god superhelte-serie er. Marvel-universet ligger reelt i ruiner, og kan næppe nogensinde reddes. Men vi har da stadig de gode gamle historier, hvor der var masser af karakterudvikling, og det gode materiale er bestemt værd at huske når man skal snakke om kvalitetstegneserier. Folk der ikke har læst det burde opsøge det.

[Christian Aarestrup]

Omvendt så synes jeg at karakterudvikling mange gange i Marvels univers ligesom død bare er et plot-device som man kan bruge efter forgodtbefindende - folk skifter side, men man sidder hele tiden tilbage med følelsen af at det er noget forbigående indtil der næste gang skal bruges en overraskende handlingsændring.

Ja.

Og så tæller det ikke. Det skal efter min mening være IREVERSIBLE omvæltninger.

[Thomas S]

Omvendt så synes jeg at karakterudvikling mange gange i Marvels univers ligesom død bare er et plot-device som man kan bruge efter forgodtbefindende - folk skifter side, men man sidder hele tiden tilbage med følelsen af at det er noget forbigående indtil der næste gang skal bruges en overraskende handlingsændring.

Ja.

Og så tæller det ikke. Det skal efter min mening være IREVERSIBLE omvæltninger.

Enig.

[Sneglen]

I Mirage's TMNT ser vi osse nogen udvikling blandt karakterene.. Nu har jeg kun læst de første 12 numre af vol. 1 og så lidt af vol. 4, hvor i Casey og April har en datter.. måske der nogen der kan uddybe det noget mere..

[blackno1]

Omvendt så synes jeg at karakterudvikling mange gange i Marvels univers ligesom død bare er et plot-device som man kan bruge efter forgodtbefindende - folk skifter side, men man sidder hele tiden tilbage med følelsen af at det er noget forbigående indtil der næste gang skal bruges en overraskende handlingsændring.

Ja.

Og så tæller det ikke. Det skal efter min mening være IREVERSIBLE omvæltninger.

Fordi at folk kun ændrer sig i en pseudo-lineær retning væk fra det de var som udgangspunkt? Med årsskiftet ige for døren vil man da kunne se mange der med de bedste intentioner forsøger at være nye og bedre mennesker og så efter et par måneder glide stille tilbage til det de var en gang.

Eller folk der bliver trætte af karriereræset og finder tilbage til de ting som havde værdi for dem en gang. Eller et ungt menneske der flirter med en politisk ideologi eller en ny religion for så at vende tilbage til det der var rigtigt for dem på et senere tidspunkt.

Så længe det er fortalt troværdigt mener jeg sagtens at det ville være en form for karakterudvikling man kan have også i en tegneserie.

Problemet med karakterskiftene i f.eks. superhelteserier er at der ikke er tale om en enkelt forfatters værk, men et underligt patchwork af ting som mange har føjet til over årene, og hver gang en ny forfatter tager over så er der nogen ting som vedkommende ikke kan komme til at lave på grund af den tidligere forfatters værk. Så justerer man verden lidt ved aat genoplive en og gøre en anden ond.

Jeg kan ikke sådan lige komme på et sidestykke til det udenfor superhelte-tegneserier ... måske i Lovecrafts univers, men der bliver som regel kun lagt til, ikke lavet om.

[blackno1]

Jeg er ikke så entusiastisk omkring amr. superhelte-serier som jeg har været, da jeg mener at det nuværende regime af redaktører og hovedforfattere ikke forstår hvad en god superhelte-serie er. Marvel-universet ligger reelt i ruiner, og kan næppe nogensinde reddes. Men vi har da stadig de gode gamle historier, hvor der var masser af karakterudvikling, og det gode materiale er bestemt værd at huske når man skal snakke om kvalitetstegneserier. Folk der ikke har læst det burde opsøge det.

Jeg kom faktisk til at tænke på det på vejen hjem fra arbejdet fordi jeg kom til at tænke på den gamle Batgirl Barbara Gordon. Hun har jo en udvikling der kan siges at være ført konsekvent igennem, først var hun Batgirl på en meget ungdommelig og skødesløs måde indtil Jokeren skød og lammede hende. Derefter fortsætter hun uden nogen mirakelkur eller noget som Oracle der leverer research og computer-færdigheder til Batmans kreds.

Det fik mig til at spekulere på om DC's univers idag er mere konsekvent/sammenhængende med hensyn til ændringer? Jeg ved at de havde den store hovedrengøring for nogen år siden med Crisis on infinite earths, men da jeg kun læser Batman/Batgirl så er jeg lidt mere udfordret med hvordan resten af det holder sammen på kontinuiteten.