How to fix Comic books!

Jakobsen
Brugerniveau 3
Brugerniveau 3
Indlæg: 570
Tilmeldt: 23. mar 2009, 14:02

Re: How to fix Comic books!

Indlæg af Jakobsen »

Tak for de positive kommentarer - så må jeg hellere se at blive færdig med det blad :lol:

Forsiden er gul og får også en forsigtig tur med viskelæderet, puden bag Anders And var malet lyserød – jeg er sikker på at det er Lille Lise!
Rævner i omslaget repareres med en vatpind med lidt tyndt lim som smørres på rivkanterne og presses sammen – limen vil flyde ud og tør overskydende af med en let fugtig klud eller køkkenrulle. Limen tørrer fint på et par minutter. Små folder rettes med spartelen så limen kan få fat.

Der skal konstrueres et nyt hjørne på bladet. I dette tilfælde vil man ikke kunne gøre det usynligt – det er nemmere ved mørkere farver. Men et nyt hjørne vil alligevel få bladet til at virke mere helt og knapt så sjusket og laset at se på. Tag neglefilen og fil papiret skrå ca 2 mm. På bagsiden. Så skal vi finde et stykke gammelt papir der passer nogenlunde i tykkelse og farve – flå nogle sider ud af gamle loppemarkedsbøger og gamle familiejournaler, indpakningspapir og al muligt – det er en god idé at opbygge et ”lager” - man ved aldrig hvad man skal bruge. Find et passende stykke og tegn omrids af skaden på papiret – klip ud ca 2 mm fra din streg og fil med neglefilen, papiret skrå til du har filet blyants stregen væk, lim de to skrå flader sammen – lad papiret være for stort – så har du lidt at holde ved og prøvefarvelægge på. Læg i pres nogle minutter til papiret ikke ”slår” sig. Tag et stykke sandpapir – korn 1000 og puds kanten på forsiden forsigtigt, så overgangen næsten en væk. Find farveladen frem og ram den gule farve på bladet og giv dig god tid, giv gerne flere tynde lag, lad det tørre med mellemrum – læg plastic på og læg i pres flere gange. I dette tilfælge har jeg valgt også at lægge et stykke japanpapir ovenpå – man kan sagtens komme lidt gul farve i limen.

Jeg har valgt også at fjerne nogle af de hvide knæk striber på forsiden, som skyldes gamle bøj og knæk. En tynd pensel og farvelade kan sagtens klare opgaven. Men lad være med at gøre som du plejer i malebøgerne i børnehaven!
Bland den farve du skal bruge – men bland lidt for meget vand i den, og mal på og tør af med køkkenrulle, bliv ved – mal, tør af – mal, tør af – mal tør af. Og gør det hurtigt efter hinanden til farven passer – ved ”tør af” processen bliver farven kun hængende i den rævne, man gerne vil have kammufleret.
Lad være at ”overfarvelægge” men se på bladet at det kommer til at fremstå pænere – men stadig et blad med patina. Behandlingen kan gøre underværker, da vi i dette tilfælde har med et blad at gøre, der fra starten så ret misserabelt ud. Husk at bladet nok ikke er blevet mere værd, men fremstår dog en del mere presentabel, særligt når det bliver indbundet og renskåret.
Vedhæftede filer
001.JPG
028.JPG
031.JPG
034.JPG
037.JPG
040.JPG
041.JPG
047.JPG
12306.JPG
Brugeravatar
Peder Riis
Brugerniveau 2
Brugerniveau 2
Indlæg: 446
Tilmeldt: 14. dec 2005, 23:35
Geografisk sted: Odense
Kontakt:

Re: How to fix Comic books!

Indlæg af Peder Riis »

Rigtig spændende tråd om et emne jeg stort set var helt blank i! Tak for læsningen!
Age of Peder -Eller kaos!
Brugeravatar
Svend Amstrup Jeppesen
Brugerniveau 4
Brugerniveau 4
Indlæg: 1764
Tilmeldt: 4. dec 2006, 08:32
Geografisk sted: Hinnerup. DK

Re: How to fix Comic books!

Indlæg af Svend Amstrup Jeppesen »

Virkelig spændende tråd. Måske lidt overkill på det blad, men utrolig lærerigt!
Jakobsen
Brugerniveau 3
Brugerniveau 3
Indlæg: 570
Tilmeldt: 23. mar 2009, 14:02

Re: How to fix Comic books!

Indlæg af Jakobsen »

Restaurering af blad 2

Vi tager et Anders And blad mere – de er gode som eksempler. Dette blad ser umiddelbart bedre ud, det er ikke beskåret – men er også i ”very very poor” stand – der er 100% rygsplit, indholdet er ”rullet” pga læsning, men bagsiden har totalt ødelagt bladet. Det er sandsynligvis Lille Torsten der har haft adgang til morfars tapemaskine og har forsøgt en diskret reparation efter han har revet bagsiden over på midten.
Denne gang vil vi forsøge at føre bladet tilbage til oprindelig stand uden at beskære og måske rykke bladet et par kvalitets niveau op i graderne.
Vedhæftede filer
001.JPG
003.JPG
005.JPG
006.JPG
007.JPG
Jakobsen
Brugerniveau 3
Brugerniveau 3
Indlæg: 570
Tilmeldt: 23. mar 2009, 14:02

Re: How to fix Comic books!

Indlæg af Jakobsen »

Vi starter med forsiden og vi begynder med at fjerne tapen med rensebenzin. Den klare tape har kun efterladt en lille smule olie som vi ”dupper” med sprit.

Umiddelbart ser forsiden fin ud men den buler lidt og minder lidt om en gammel ostemad. Så jeg har besluttet at skylle den og rette den ud – så hæftet igen kan blive pænt fladt. Papiret bliver ved en vask afstresset og fibrene får igen lov at finde på plads ved at blive blødgjort. Bagsiden er en udfordring, der er brugt gammeldags klisterpapir og hverken sprit eller rensebenzin kan klare det. Bagsiden skal også vaskes – så det vil være smart at vaske begge sider samtidigt. Så kan man samtidig skylle syren ud af papiret og derved forlænge holdbarheden. Nu kan man ikke måle hvor meget syre der er i det gamle papir – men skyller man det, bliver syren også skyldet ud sammen med snavs og hvad der eller gemmer sig. Man skal lige være godt forberedt inden man går i gang. Der er forskellige ting man skal have klar i forvejen.
Find en passende flad skål eller fad der passer til papirformatet kan ligge fladt i vandet. Find en ren glasplade i samme størrelse og en rulle – man kan få nogle billige plastic ruller eller små kageruller. Dernæst skal du være klar til at lægge det våde papir i press under en stor stak bøger, i den samme snadwich som før – pap, nogle stykkeravis og printerpapir.

Gør badet klar – hæld varmt vand i fadet ikke kogende med håndvarmt, put ca 1 teskefuld salt i vandet og ca 1/2 kop sprit. Saltet får lim og snavs til at løsne sig og spritten neutraliserer syren i papiret, som er dét, der får det til at guldne. Lad det ligge i vandet nogle minutter og skvulp lidt med vandet. Efter lidt tid kan man også se at vandet tager farve og det guldnede papir afgiver snavs og syre – efter ca 10 - 12 minutter er det en god idé at stoppe processen. Vandet kan blive helt brunt afhængig af hvor guldnet papiret er blevet gennem årene. Tag forsigtigt papiret op og lad det dryppe lidt af – husk at vådt papir er meget skrøbeligt. Læg det derefter på glaspladen og rul med en rulle – tryk ikke for hårdt – men kun sådan at du presser det sidste vand ud af papiret – læg det derefter på et stykke avis. Avisen suger lynhurtigt det meste vand – skift avis efter et par minutter. Lav derefter en sandwich af avis, og printerpapir og læg i pres. Skift det hele efter 5 minutter, derefter efter 10 minutter – efter en halv time – efter en time – og lad det ligge natten over. Kik gerne til det en gang i mellem – er papiret fugtigt – så skift hellere en gang for meget. Sørg for at det ligger i press hele tiden, mens det tørrer.

Vandet opløste også det gamle klisterpapir og der er nu en ren og regulær bagside at arbejde med. På billedet kan man også se at vandet er blevet helt brunt. For og bagside er nu blevet tørre og ser knapt så guldnede ud som før og er ikke mindst blevet pæne og flade igen – og syrefri!

Syre i papir kan også lugte af eddike – her er det vigtigt at en bog eller blad ikke pakkes inde i poser eller plastic – men luftes rigeligt. Det er svært at afsyre en hel bog – men har man nogle enkle ark kan man fjerne det meste ved at lægge papiret på en glasplade og sprøjte sprit med en vandforstøver på papiret i nogle få minutter og derefter i et bad. Men man skal sikre sig at tryksværten ikke forsvinder ved den hårde behandling med sprit. Gamle brune papirark vil afgive en del af den gule farve idet det jo samtidig er et tegn på at papiret er ved at nedbrydes. Når papiret er afsyret tørres det som fortalt tidligere og derefter skulle det kunne holde fremover. Det er dog kun en behandling man gør ved meget dyre bøger – men plakater tryksager små blade og tegneserier kan med lidt tålmodighed sagtens afsyres og renses.
Vandbadet kan også fjerne skjolder og pletter af jordslået svamp, og lugt.

Dette er den rigtige måde også at rette krøllet papir ud på, og bare for at gentage mig selv – STRYGEJERN kan KUN bruges til tøj! - Ikke til papir!
Vedhæftede filer
001.JPG
005.JPG
010.JPG
014.JPG
016.JPG
022.JPG
023.JPG
Brugeravatar
D@niel
Brugerniveau 4
Brugerniveau 4
Indlæg: 1942
Tilmeldt: 26. feb 2015, 22:34

Re: How to fix Comic books!

Indlæg af D@niel »

Tusinde tak for en meget interessant tråd!
Jakobsen
Brugerniveau 3
Brugerniveau 3
Indlæg: 570
Tilmeldt: 23. mar 2009, 14:02

Re: How to fix Comic books!

Indlæg af Jakobsen »

Selve bladets indhold er slidt og ryggen er rullet. Tag et glas med lunkent vand og en blød pensel og åben bladet på midtersiderne og fugt midten af bladet. Det må ikke ”sejle” i vand – kun fugtes, tag et par sider længere for og bag og fugt igen – fortsæt til ryggen er gennemfugtet. Tag et stykke tyndt men stærkt pap og læg ind i midten af bladet. Brug pappet til at rette det rullede blad op, ved at stramme de forreste og bagerste sider. Papiret skulle gerne være blødt, så man kan forme rygge tilbage til oprindeligt. Læg bladet i pres i samme sandwich som omslaget, men behold pappet i midten. Skift papir efter 5 minutter – 10 minutter – 1/2 time osv. Husk at bladet skal tørre i hårdt pres.
Vedhæftede filer
IMG_0371.JPG
IMG_0373.JPG
IMG_0374.JPG
Jakobsen
Brugerniveau 3
Brugerniveau 3
Indlæg: 570
Tilmeldt: 23. mar 2009, 14:02

Re: How to fix Comic books!

Indlæg af Jakobsen »

Forsiden er vasket og tørret – rifterne repareres med lidt japanpapir som vist tidligere. Bagsiden var revet midt over og limes med tyndt lim på kanterne og presses sammen, lægges i pres ganske kort, da den tynde lim tørrer hurtigt.
For og bagside er nu klar til at blive sat sammen igen.

Forbered dig lidt, for det kan godt drille lidt. Lav en lille tape skabelon på arbejdsborden og lav nogle papir ”klemmer” der kan holde de to sider på plads mens du forbereder limningen.

Der er to måder at lime dem på. Vil man have en stærkere ryg fordi bladet skal bladres i mange gange bruger man en strimmel falseæskelærred.
Falseæskelærred – det er et langt ord – men det kan købes på nettet og koster ikke ret meget. Det er stofagtigt og meget stærkt men også en reparation man tydeligt kan se. Men kan rent faktisk redde hæfter og bøger der er så slidte at al anden reparation er nytteløs.
Anden mulighed er at bruge det stærke japanpapir, der næsten er usynligt oggør hæftet stærk og hel igen. Det kan være svært at styre en lang strimmel, og man kan sagtens dele den op i en 2-3 stykker – sørg for at enderne ikke er klippet over men revet over. Da det er en rygforbedring må man gerne klippe siderne – i dette tilfælde holder jeg reperationen i margin. Er der steder hvor japanpapiret ikke har fået nok lim, i kampens hede, kan man sagtens efterlime. Man kan i dette tilfælde godt få oplevelsen af at man mangler et par ekstra hænder, der er mange ting at gøre på én gang. Penslen skal i vand for ikke at tørre ud, låg på limen, lægge i press og klippe og pille lim af fingrene. Trøst dig med en kop kaffe, efter vellykket limning. :D
Vedhæftede filer
002.JPG
003.JPG
006.JPG
011.JPG
013.JPG
Jakobsen
Brugerniveau 3
Brugerniveau 3
Indlæg: 570
Tilmeldt: 23. mar 2009, 14:02

Re: How to fix Comic books!

Indlæg af Jakobsen »

Når omstaget skal tilbage på hæftet, kan man vælge at tage clipsene ud og montere omslaget igen. Men i dette tilfælde vælger jeg en løsning der er mere skånsom for hæftet. Lav en limstreg på ca 1 mm. På bagerste side i bladet og lim så omslaget fast på bladets bagerste side. Det er knapt så stressende for bladets holdbarhed fremover. Og man skjuler heller ikke det faktum at vi står med et restaureret blad. Bladet skal i hårdt press i mindst et døgn. Derefter kan man rette såting man måske har overset. Tilbage har man et fladt og presentabelt blad der er i noget bedre stand end før.
Tilbage til bladet der var beskåret og som vi restaurerede først. For at samle en bog er der i dette tilfælde limet 10 blade sammen. Hvert blad limes efter restauration oven på det andet med en limkant på 1-2 mm. Sørg for at bladene ligge nogenlunde centreret ovenpå hinanden. (Således at de evt. sider/blade der er større end andre stikker lige meget ud i top og bund. Derved beskæres der lige meget i top og bund senere.) Efterlim ryggen og lad det tørre i press.

Alle Anders And årgang 1949 blade er limet sammen – og det er alle sammen blade der har set en del værre ud, eller har været beskåret i forvejen – så der er ikke ydet vold eller vandalisme på ellers anstændige og læselige 1949 blade – no animals were harmed during the making of this book!

Næste step er beskæring. Der er kun én mulighed – gå ned til et trykkeri og få dem til at renskære bogen. Selv en god håndskærer, som ofte står på skoler og lign. kan ikke skære pænt nok. Så bestik et trykkeri med en kage eller lidt øl, og få din bog skåret pænt. De store skæremaskiner kan sagtens skære en milimeter ad gangen, undgå at beskære hæfterne for meget.
Det er også rart at komme udenfor i frisk luft en gang imellem.

Efter renskæring begynder det straks at se anderledes ud. Bogblokken er klar til at blive indbundet.
Vedhæftede filer
IMG_0392.JPG
DSC05671.JPG
IMG_0393.JPG
IMG_0394.JPG
Brugeravatar
Robin
Brugerniveau 5
Brugerniveau 5
Indlæg: 4711
Tilmeldt: 5. mar 2008, 20:30
Geografisk sted: Bathulen

Re: How to fix Comic books!

Indlæg af Robin »

Det er jo fantastisk fornemt arbejde! Igen, tak for indblikket!

mvh.
Så bli'r det ikke meget bedre - desformedelst!!! Ihvorvel!!!
Brugeravatar
Jan Erik Hedberg
Brugerniveau 5
Brugerniveau 5
Indlæg: 2447
Tilmeldt: 8. okt 2005, 22:12
Geografisk sted: Back home in good ol' Hornbaek

Re: How to fix Comic books!

Indlæg af Jan Erik Hedberg »

Fantastisk, Lars!
med venlig hilsen Jan Erik
Brugeravatar
benadikt
Brugerniveau 5
Brugerniveau 5
Indlæg: 2382
Tilmeldt: 5. jul 2005, 14:54
Geografisk sted: Færøerne

Re: How to fix Comic books!

Indlæg af benadikt »

Bogen Hvordan man restaurerer bøger, blade og tegneserier udkommer snart, og den skal helt sikkert købes.
Men indtil da, er der nogen der har en god vejledning til at fjerne skrift med kuglepen?
"...for mange stavefejl hæmmer læsningen. De får dygtige læsere til at se fejl i stedet for indhold, og de skader den skrivendes troværdighed."
(Citatet er fra en kollega, som ikke er interesseret i at få sit navn bekendtgjort her.)
Brugeravatar
Antaeus
Brugerniveau 7
Brugerniveau 7
Indlæg: 9430
Tilmeldt: 29. mar 2005, 20:08
Geografisk sted: Langtbortistan, Vest for Ærø

Re: How to fix Comic books!

Indlæg af Antaeus »

ja. spændende bog.
Og ja navne m.m. i tegneserier er noget af det man ofte støder på.
Kæmp for Paul Murrys Samlede Værker
[url]viewtopic.php?f=4&t=16720/url]
Jakobsen
Brugerniveau 3
Brugerniveau 3
Indlæg: 570
Tilmeldt: 23. mar 2009, 14:02

Re: How to fix Comic books!

Indlæg af Jakobsen »

Kuglepen er en pæst, det er meget svært at fjerne, sprit kan nogle gange fjerne det meste - hvis ikke Lille Leif har trykket så hårdt at der er blevet spor i papiret - sporene kan dog rettes ud med lidt fugt, et falseben og så i press... ;)
Brugeravatar
benadikt
Brugerniveau 5
Brugerniveau 5
Indlæg: 2382
Tilmeldt: 5. jul 2005, 14:54
Geografisk sted: Færøerne

Re: How to fix Comic books!

Indlæg af benadikt »

Tak, det prøver jeg.

Et andet sted nævner du xylen, opløser det limrester uden at beskadige papiret?
"...for mange stavefejl hæmmer læsningen. De får dygtige læsere til at se fejl i stedet for indhold, og de skader den skrivendes troværdighed."
(Citatet er fra en kollega, som ikke er interesseret i at få sit navn bekendtgjort her.)
Besvar