Tegneserierekorder

Brugeravatar
Antaeus
Brugerniveau 7
Brugerniveau 7
Indlæg: 9406
Tilmeldt: 29. mar 2005, 20:08
Geografisk sted: Langtbortistan, Vest for Ærø

Re: Tegneserierekorder

Indlæg af Antaeus »

marius skrev:
marius skrev:Gad vide hvilken tegneserie der er den bedst solgte i Danmark. Jeg gætter på albums med Garfield. Her læst et sted, at nogle albums er solgt i mere end 400 000 eksemplarer.
Ifølge artikel fra Strip! nr. 2 er Garfield-album nummer 3, "Garfield overgi'r sig aldrig" Danmarks mest solgte tegneseriealbum nogen sinde med næsten 500 000 eksemplarer.
Billede
Det er vildt mange.
Hvis jeg skulle gætte på det mest solgte album så ville det være et Tintin eller Asterix album. Jeg havde ikke troet at det var et Garfield album.
Kæmp for Paul Murrys Samlede Værker
[url]viewtopic.php?f=4&t=16720/url]
Brugeravatar
Thomas S
Brugerniveau 6
Brugerniveau 6
Indlæg: 6991
Tilmeldt: 18. nov 2003, 08:53
Geografisk sted: Plejehjemmet

Re: Tegneserierekorder

Indlæg af Thomas S »

Det er helt vildt. Det er et album hos hver tiende dansker, der eksisterede ved oprindelig udgave. Eller et album for list mindre end hver fjerde husstand, der var i Danmark, da 1. oplag blev udgivet.
Brugeravatar
Carsten Søndergaard
Brugerniveau 7
Brugerniveau 7
Indlæg: 7159
Tilmeldt: 2. apr 2005, 00:28
Geografisk sted: København
Kontakt:

Re: Tegneserierekorder

Indlæg af Carsten Søndergaard »

Berti Stravonsky skrev:Jeg er sikkert ligeså kugleskør som alle andre, men trivia, tal og mærkværdigheder sætter sig bare. Og jeg vædder gerne på, at alle andre OGSÅ render rundt og har en ligegyldig last, også du Carsten :wink:
Ja, men min last er at undre mig over andre menneskers sære tilbøjeligheder!

Til gengæld har jeg styr på fakta.

Garfield 3 er Danmarks mest solgte tegneseriealbum nogen sinde. Det har solgt et sted mellem 400.000 og 500.000 eksemplarer. Det var så mange, at Jim Davis sendte en kontrollant over til dette mærkelige, lille land, for han troede simpelthen ikke på de afregninger, han fik. I flere måneder var der flere oplag i gang samtidig, et på trykkeriet, et i bogbinderiet, og et i distributionen. Blandt andet kørte Interpresses marketingchef Jan Schülein selv rundt i sin meget mikroskopiske sportsvogn propfyldt med eksemplarer af Garfield nr. 3 til sultne forhandlere i Københavnsområdet. Han fandt dog plads til en Garfield-telefon i forruden, for han var så jaloux på alle dem på Helsingørmotorvejen om morgenen, der sad og talte i mobiltetefon, og sådan en havde han ikke. Det var i mobiltelefonernes barndom. Så satte han sig i respekt, når han løftede røret fra den kæmpestore orange telefon og lod, som om han snakkede med hovedkontoret.

Asterix er uden tvivl den mest solgte albumserie samlet. Den har solgt mere end Tintin. Til gengæld er Tintin den eneste tegneserie - og eneste bøger - der uden ophold har været tilgængelige på markedet i indtil videre op til 57 år, alt efter hvornår de enkelte bind første gang udkom.

Det højeste oplag på en bladudgivelse havde Anders And & Co. i 1972, hvor der blev solgt 11,5 millioner blade eller gennemsnitligt 219.668 eksemplarer om ugen. Indtil da var det kun gået opad, og efterfølgende er det kun gået nedad. Anders And & Co. er naturligvis sammenlagt den mest solgte "tegneserieudgivelse" nogen sinde i Danmark.

Ferd'nand er Danmarks mest udbredte tegneserie. Den bliver eller har været trykt i mindst 32 landes aviser og blade. Man kan ikke opgøre det i sprog, eftersom den ikke har nogen tekst. Den er også Danmarks længst producerede, eftersom den 1937-1982 blev tegnet af Henning Dahl-Mikkelsen selv, og derefter af Al Pacino og Henrik Rehr, omend med genbrug af Dahl-Mikkelsens idéer. Dahl-Mikkelsen overgås dog personligt i udholdenhed af Jørgen Mogensen, der tegnede Poeten og Lillemor i omkring 50 år.

Danmarks mest oversatte tegneserie er Rasmus Klump. Den er trykt på mindst 17 sprog i 25 lande. Mest oversatte albumtegneserie er Valhalla, der er trykt på 10 sprog i mere end 10 lande. Men flere moderne tegneserier puster den i nakken, blandt andre Halfdan Piskets Dansker-trilogi og Morten Düür og Lars Hornemans Zenobia.

Den sidste optagelse i Guinness Rekordbog af en dansk tegneseriesamling - mens der stadig var danske rekorder i rekordbogen - var Karsten Bøttcher, der i juni 1996 havde en samling på 25.787 på dansk udgivne tegneserier. De fordelte sig på cirka 3.550 album, 600 julehæfter, 5.853 små formater samt 15.700 blade - hvilket angiveligt var stort set det meste, der var udkommet indtil da. At nogle af dem måske befandt sig i hans antikvariat i Odense og ikke i hans private bolig, skelnede man ikke imellem. Der var dog et par andre, der pustede ham i nakken med en næsten lige så stor samling.

Danmarks mest udholdende, tålmodige, overbærende, bedrevidende og mest flinke tegneserieredaktør er ... nå, det kan vi tage en anden gang :-)
Brugeravatar
Antaeus
Brugerniveau 7
Brugerniveau 7
Indlæg: 9406
Tilmeldt: 29. mar 2005, 20:08
Geografisk sted: Langtbortistan, Vest for Ærø

Re: Tegneserierekorder

Indlæg af Antaeus »

Carsten, mange interessante oplysninger.

Alene Skandinaviens Anders And udgivelser må overgå de 600 millioner Superman, der angiveligt skulle være rekorden.

Al Pacino?
Kæmp for Paul Murrys Samlede Værker
[url]viewtopic.php?f=4&t=16720/url]
Brugeravatar
Carsten Søndergaard
Brugerniveau 7
Brugerniveau 7
Indlæg: 7159
Tilmeldt: 2. apr 2005, 00:28
Geografisk sted: København
Kontakt:

Re: Tegneserierekorder

Indlæg af Carsten Søndergaard »

Antaeus skrev:Alene Skandinaviens Anders And udgivelser må overgå de 600 millioner Superman, der angiveligt skulle være rekorden.
Det er sikkert meget tænkeligt, men så åbner der sig naturligt spørgsmål som: hvordan defineres et blad - ud fra hovedindholdet, relativt let at definere hvad Superman angår, sværere med Anders And & Co., der ikke engang har Anders Ands navn med i titlen i alle lande - og hvor mange genoptryk har der været i de enkelte udgivelser i tidens løb? Fx Commando-bladet i England, der lugter af visse rekorder, men i stort omfang bare består af genoptryk på genoptryk. Og så videre. Det er den slags, der er med til at gøre "først størst sidst og mindst" så uinteressant for mig. Man kan altid indvende noget og udfordre rekordens substans og troværdighed. Det er bare en slags tekniske opstillinger uden menneskelig forståelse. Ligesom Danmark og Norge, der på skift kåres som "verdens lykkeligste land" - men når man dykker ned i grundlaget for kåringen, er den virkelig dubiøs og har ikke noget med virkeligheden at gøre.
Antaeus skrev:Al Pacino?
Al Plastino! Tak :-)
lolsen
Brugerniveau 4
Brugerniveau 4
Indlæg: 1660
Tilmeldt: 29. dec 2008, 16:59

Re: Tegneserierekorder

Indlæg af lolsen »

Spændende med Tintin vs. Asterix og er det 11 mio om ugen i DK alene, hvis ha, hvor mange titler var det så fordelt på?
Brugeravatar
Carsten Søndergaard
Brugerniveau 7
Brugerniveau 7
Indlæg: 7159
Tilmeldt: 2. apr 2005, 00:28
Geografisk sted: København
Kontakt:

Re: Tegneserierekorder

Indlæg af Carsten Søndergaard »

lolsen skrev:Spændende med Tintin vs. Asterix og er det 11 mio om ugen i DK alene, hvis ha, hvor mange titler var det så fordelt på?
Det var ikke 11,5 millioner om ugen, men 11,5 millioner for hele året - fordelt på 52 numre med 219.668 eksemplarer til hver.
marius
Brugerniveau 4
Brugerniveau 4
Indlæg: 1254
Tilmeldt: 11. mar 2009, 18:57

Re: Tegneserierekorder

Indlæg af marius »

Er der nogen der ved om Krimi-quiz af Werner Wejp Olsen overgår Ferd'nand i udbredelse.
Brugeravatar
Antaeus
Brugerniveau 7
Brugerniveau 7
Indlæg: 9406
Tilmeldt: 29. mar 2005, 20:08
Geografisk sted: Langtbortistan, Vest for Ærø

Re: Tegneserierekorder

Indlæg af Antaeus »

Ret interessant Wikipedia side der angiver de bedst sælgende og dem der følger:
https://en.wikipedia.org/wiki/List_of_b ... mic_series

Comic series (collected comic book volumes): One Piece af Eiichiro Oda 454 mill (Asterix med 370 mill).
2.jpg
2.jpg (34.74 KiB) Vist 3145 gange
Comic series (periodical single-issue floppy comics): Superman 600 mill.
3.jpg
3.jpg (24.98 KiB) Vist 3145 gange
Comic magazines: Weekly Shōnen Jump 7 milliarder
4.jpg
4.jpg (74.11 KiB) Vist 3145 gange
Kæmp for Paul Murrys Samlede Værker
[url]viewtopic.php?f=4&t=16720/url]
Brugeravatar
Antaeus
Brugerniveau 7
Brugerniveau 7
Indlæg: 9406
Tilmeldt: 29. mar 2005, 20:08
Geografisk sted: Langtbortistan, Vest for Ærø

Re: Tegneserierekorder

Indlæg af Antaeus »

Bedst solgte danske tegneserie:
Rasmus Klump med formentlig over 30 millioner
https://www.egmont.com/ny-rasmus-klump- ... ele-verden

Billede
Kæmp for Paul Murrys Samlede Værker
[url]viewtopic.php?f=4&t=16720/url]
Brugeravatar
Carsten Søndergaard
Brugerniveau 7
Brugerniveau 7
Indlæg: 7159
Tilmeldt: 2. apr 2005, 00:28
Geografisk sted: København
Kontakt:

Re: Tegneserierekorder

Indlæg af Carsten Søndergaard »

Antaeus skrev:Bedst solgte danske tegneserie:
Rasmus Klump med formentlig over 30 millioner
https://www.egmont.com/ny-rasmus-klump- ... ele-verden
Så kunne man godt tænke sig at kende kilden til den "menes at" og "formentlige" rekord, ikke? Der er næppe tvivl om, at Rasmus Klump samlet set, i bogform, er Danmarks mest solgte tegneserie på verdensplan, bundet i succesen i 1950'erne, 60'erne og 70'erne. Men 30 millioner? Det kræver lissom lidt beviser. Og stemmer dårligt med, at seriens oprindelige store markeder (i Danmark, Sverige, Tyskland, Belgien/Frankrig) i de sidste 30-40 år har haft svært ved at sælge serien.
Brugeravatar
tohan
Brugerniveau 2
Brugerniveau 2
Indlæg: 235
Tilmeldt: 13. sep 2006, 22:37
Geografisk sted: Jylland
Kontakt:

Re: Tegneserierekorder

Indlæg af tohan »

Carsten Søndergaard skrev:Den sidste optagelse i Guinness Rekordbog af en dansk tegneseriesamling - mens der stadig var danske rekorder i rekordbogen - var Karsten Bøttcher, der i juni 1996 havde en samling på 25.787 på dansk udgivne tegneserier. De fordelte sig på cirka 3.550 album, 600 julehæfter, 5.853 små formater samt 15.700 blade - hvilket angiveligt var stort set det meste, der var udkommet indtil da. At nogle af dem måske befandt sig i hans antikvariat i Odense og ikke i hans private bolig, skelnede man ikke imellem. Der var dog et par andre, der pustede ham i nakken med en næsten lige så stor samling.
Et meget populært samtaleemne blandt samlere der midt i 90erne var hvem der havde den største samling, ikke mindst inspireret af de ”officielle” rekordholdere i Guiness rekordbog, Karsten Bøttcher, Odense, og tidligere Birthe Sneum, Kolding. Måske kun overgået af sure rønnebær-diskussioner afledt af Komiklexs prisniveau :)

Uofficielt havde Benny Jacobsen, Næstved, den største. Omkring 1992/93 blev hans samling røg og vandskadet som følge af brand. Indtil 1992 var det samlede udgivelsestal 28.208 stk og han kom næsten i hus, hvis ikke helt. Jeg havde fornøjelsen at ”hjælpe” Benny med bl.a. de tre indringede i annoncen fra Komiklex 1988, som han havde fået med i bogen som tak for ekstraordinær hjælp ved registreringen. Forord ved Carsten Søndergaard i øvrigt ;)
Benny - Lex 88.jpg
Benny - Lex 88.jpg (104.89 KiB) Vist 3046 gange
I 1996 var der rent faktisk udkommet 30.261 stk. (+ ca. 25 med uspecificeret udgivelsesår) og Bennys samling ville således også have været nok til ”titlen” på dette tidspunkt, hvis ikke uheldet havde været ude. Han brugte forsikringssummen på at rekonstruere samlingen, men jeg husker ikke hvor langt han nåede i 2. omgang.

I 1993 skænkede forsikringsselskabet den brandskadede samling på 30.000 stk til Tegneseriemuseet ved Anders H. Jørgensen. Tegneseriemuseets samling er som bekendt nu endt på Storm P.-museet.
Brugeravatar
Carsten Søndergaard
Brugerniveau 7
Brugerniveau 7
Indlæg: 7159
Tilmeldt: 2. apr 2005, 00:28
Geografisk sted: København
Kontakt:

Re: Tegneserierekorder

Indlæg af Carsten Søndergaard »

tohan skrev:I 1996 var der rent faktisk udkommet 30.261 stk. (+ ca. 25 med uspecificeret udgivelsesår)
Spændende oplysninger alt sammen, tak for det, Tohan!

Har du mon også et specifikt tal pr. dags dato?
Brugeravatar
Carsten Søndergaard
Brugerniveau 7
Brugerniveau 7
Indlæg: 7159
Tilmeldt: 2. apr 2005, 00:28
Geografisk sted: København
Kontakt:

Re: Tegneserierekorder

Indlæg af Carsten Søndergaard »

Her kommer en ny udfordring. Der har på det seneste været diskuteret Zooms udgivelse af 5 x Alene-album på én gang (åbenbart overgået af Faraos Cigarers udgivelse af 9 x Adèle), og mest sideantalstærke danske udgivelse, Habibi/Jumbotemabøger m.v.

I løbet af ni dage i november, fra 7. til 15. november, udgiver Cobolt i alt 1304 sider fordelt på syv udgivelser:
Pénélope Bagieu: Skamløs - Rebelske kvinder der ændrede verden 2, 168 sider
Jason Lutes: Berlin – Den samlede udgave, 608 sider
Thorgalkrøniken 7: Glemselens slør, 176 sider
Kaptajn Haddock ordbog, 96 sider
Karoline Stjernfelt: Usete steder, 80 sider
SNACKS – Afgangsantologi for Grafisk Fortælling 2019, 96 sider
Det Gyldne Kompas 2, 80 sider

Så spørgsmålet er, om nogen nogen sinde tidligere har udgivet 1304 sider tegneserier i løbet af ni dage. Hvis der skulle være en logistisk ekspert til stede :)
Gimli
Brugerniveau 5
Brugerniveau 5
Indlæg: 2234
Tilmeldt: 11. sep 2016, 17:31

Re: Tegneserierekorder

Indlæg af Gimli »

Jeg kan ikke svare konkret. Men jeg tror en af de udgivelsesrækker der skal undersøges er Fahrenheits udgivelsesrække for nogle år siden til Copenhagen Comics - var det 2015???

Jeg mener der blev udgivet ca. 15 album ved den begivenhed af Fahrenheit. Men jeg har intet overblik over antallet af sider.
Besvar