Berti Stravonsky skrev:Ja, det er jo nok min yndlingsgenre, men hvorfor mon det?
Sådan oppefra og ned er der jo sjældent tale om noget mesterværk hvad angår plot. En tyk skabelon kunne være, at der er nogle fattige der grovt forstyrres modbydeligt af nogle rige slyngler, og så kommer vores gode helt ind fra siden, han er tavs og bryder sig ikke om uretfærdighed, og så smadrer og forstyrrer han så at de svage får fred og de stærke får hug. Meget mere er der vel næppe.
Et sådant setup er set 1000 gange før. Lige fra Morten Korch og frem til nu. Ikke noget nyt der.
Så hvorfor kan jeg så godt lide de der westerns?
Er det bjergene, ørkenlandskaberne, er det det sorthvide battle mellem de go'e og de onde?
Hvorfor kan DU lide skidtet? For det kan du jo.
For mig at se er westerns gode fordi så mange forskellige historier kan fortælles i et allerede kendt univers. Jeg ÆLSKER westerns, og det er lige meget om det er klassisk John Wayne eller spaghetti. Jeg har adskillige bokse med alle mulige glemte spaghetti westerns. Ikke alle er lige gode, men når jeg ser dem føler jeg mig stort set altid underholdt.
Mht. Tegneserier er jeg vild med de klassiske Rawhide Kid, Kid Colt og hvad de ellers hed i Western, og Gunfight serien. Sidste år fik jeg så købt en ordentlig røvfuld af de gamle lommehefter. Lasso, Cowboy med Texas og Big Bull. Igen handler det om genkendelsens glæde. De nye All Star westerns fra DC er jeg også vild med og Undertaker køber jeg også.
For mig at se ligger forskellen fra krimien og sci fi, at de to sidstnævnte godt kan virke lidt for gammeldags, hvis ikke de er af nyere dato. Lige nu genser jeg dagligt et afsnit af Kojak, og jeg tror kun at jeg finder det sjovt, fordi jeg kan huske det fra barndommen. Mine voksne børn er i al fald stået af.
De fatter ikke, at det skal gå så langsomt, at der ikke er mobiler og bilerne ser ser sjove ud. Derimod køber de præmissen i western universet.