maxus skrev:Det var en skam Carsten og det undrer mig egentlig lidt. Tænkte at den lå i helt fin og logisk forlængelse af Mezek og Store Hornugle - udgav I ikke dem? Men jeg kender naturligvis ikke salgstal osv. Men det må blive på fransk i stedet, så...
Jo, men de har også haft problemer, Den Store Hornugle kom dog efter det med tiden.
Der er to problemer i det her:
Det ene er, at solotitler generelt er svære at pushe - altså hvis de som her tager sig ud som et helt almindeligt, klassisk album (helt anderledes kan det være for diverse graphic novels eller markante udgivelser, der på forskellig vis får stor opmærksomhed blandt et særligt eller et særlig bredt publikum langt uden for almindelige generelle fans og samlere). Der er kun én chance for at få opmærkomhed omkring dem, og det er ved udgivelsen. For serier på bare to eller tre bind er der tilsvarende mange flere chancer for, at folk bliver opmærksom på dem, fordi der udkommer noget nyt. Så hvis man ikke lige hørte om dem i første omgang, er der nye chancer.
Det andet problem er, at album som Mezek og Double 7 stammer fra Lombard-forlaget i Belgien og er typiske udgivelser fra det forlag. Af de tre forlag i den store Mediatoon-gruppe, der også omfatter Dupuis og Dargaud (og Blake og Mortimer), er Lombard det "bløde midterforlag" med generelt "bløde" serier, der ikke er for små børn, men heller ikke for voksne. Uanset at ting som Mezek eller Double 7 er glimrende fortalt og tegnet, savner de alligevel noget, der for alvor trækker i voksne læsere. Dermed får de svært ved at finde et tilstrækkeligt publikum i et lille land som Danmark. Der findes undtagelser blandt Lombard-serier, men det er stort set alle sammen serier, der lever i kraft af nostalgi og derfor faktisk har et voksent publikum, selv om de egentlig ikke er voksenrettede.
Et godt eksempel på det sidste er Allan Falk, der virkelig er en "blød" serie for børn (og den eneste overlevende fra Lombards gamle 1960'er-grundlag i Fart og tempo-genren), men som alligevel ad nostalgiens veje åbenbart stadig kan finde et publikum. I en anelse mere voksen kategori finder man et par markante undtagelser som Thorgal, Buddy Longway, Comanche, Bernard Prince, alle sammen skabt efter at Greg blev redaktør på forlaget og Hergés spejderånd blev skubbet noget til side. Men stadig er de jo "bløde" sammenlignet med mange af nutidens (eller datidens) voksentegneserier fra Dupuis, Dargaud, Glénat osv.