SERIELAND - fordi vi elsker tegneserier

Nå, vi har været der før. Det der med jeres superhelte...

Hvorfor kan I lide dem? Jeg er med på, at historierne kan være spændende og finurlige, ingen fims der. Men det er måske selve genren, som jeg har kvaler med. Så fortæl og forklar. Ikke for at overbevise mig, men simpelthen for at gøre mig (om måske andre med) klogere på, hvad pokker der er så tiltalende.

Jeg har især vanskeligt ved, at superhelte har superkræfter eller noget andet usædvanligt i redskabskassen. For selvom ens helte ikke skal dø, så ligger der jo et eller andet statisk ved lortet. Uanset hvilken klemme jeres superhelte havner i, så vil disse superhelte jo altid sejre til sidst.

Bliver DET aldrig kedeligt?

Superhelte er tegneseriernes rockmusik! Alt, hvad man kan fylde i en tegneserie, kan man fylde i en superhelteserie: familieliv, teeageproblemer, politik, krimi, science fiction, legender, humor, you name it. Der er selvfølgelig meget lort imellem, men det er der også i andre genrer. Sh er action smurt ud i krasse farver på et stort lærred; pop-art når det er bedst. Sære, sære ting, surrealisme når det er særest.

Det, der i første omgang tændte mig var tegningerne. Jeg var vant til Asterix, Tin Tin, Smølferne osv. De eneste “realistisk” tegnede serier, jeg ellers havde set var Fantomet, Rip Kirby og hvad der ellers var i de store Comics bøger. Da jeg så stødte på Batman og Grønne Pil/ Grønne lygten af Neal Adams, Hulk af Herb Trimpe, Atom af Gil Kane etc. Ja så var jeg solgt. Den måde siderne var bygget op på, måderne figurerne var tegnet på. Det var fantastisk. Jeg øvede mig i ugevis på at tegne Hulks hånd, figurer med langt hår ala Conan osv. For mig var det ikke historierne i første omgang, men måden de blev tegnet på. Senere hen blev historierne lige så vigtige. Luke Cages oprør mod de hvide, Grønne Pils kamp mod narko og Strafferens hævntogt. Det var altsammen fantastisk.
Og ja, det er der irriterende med helte der dør og så lever op igen, nye universet osv. Men jeg nyder stadig Batman og alle de andre 10 gange mere end alle de franske “børneserier”. Jeg begriber ikke, hvorfor mange af de franske serier har denne urealistiske stil. Tin Tin, Blake og Mortimer og Splint. Alle skal tegnes, så det ikke ser virkeligt ud. Det begriber jeg ikke.

smfan skrev:Det, der i første omgang tændte mig var tegningerne. Jeg var vant til Asterix, Tin Tin, Smølferne osv. De eneste “realistisk” tegnede serier, jeg ellers havde set var Fantomet, Rip Kirby og hvad der ellers var i de store Comics bøger. Da jeg så stødte på Batman og Grønne Pil/ Grønne lygten af Neal Adams, Hulk af Herb Trimpe, Atom af Gil Kane etc. Ja så var jeg solgt. Den måde siderne var bygget op på, måderne figurerne var tegnet på. Det var fantastisk. Jeg øvede mig i ugevis på at tegne Hulks hånd, figurer med langt hår ala Conan osv. For mig var det ikke historierne i første omgang, men måden de blev tegnet på. Senere hen blev historierne lige så vigtige. Luke Cages oprør mod de hvide, Grønne Pils kamp mod narko og Strafferens hævntogt. Det var altsammen fantastisk.
Og ja, det er der irriterende med helte der dør og så lever op igen, nye universet osv. Men jeg nyder stadig Batman og alle de andre 10 gange mere end alle de franske “børneserier”. Jeg begriber ikke, hvorfor mange af de franske serier har denne urealistiske stil. Tin Tin, Blake og Mortimer og Splint. Alle skal tegnes, så det ikke ser virkeligt ud. Det begriber jeg ikke.

Måske fordi man ønsker at understrege at det ER tegneseriefigurer og ikke har nogen rod i virkeligheden?

Asger har fat i noget med pop art. Superhelte egner sig bedre til pop art end nogen andre tegneserier, de har simpelthen pop art iboende. Og så tegningerne, flere gode tegnere i den genre end i nogen anden genre, uomtvisteligt. Så er der den moderne mytologi, mennesket har altid haft brug for myter, noget helt basalt og universelt og oprindeligt, noget alt kan udspringe fra. Endelig er der soap aspektet, de uendelige fortællinger om menneskeskæbner, deres relationer og hang-ups. Især Marvel har brillieret med soap, superhelte med menneskelige fejl og problemer.

Superhelte er som mytologi udgangspunktet, Rosetta stenen. Selv om manuskripterne er en akilles hæl. Tilgangen må være tegningerne først og fremmest, og dernæst udvalgte historier, story arcs.

Berti Stravonsky skrev:Nå, vi har været der før. Det der med jeres superhelte...

Hvorfor kan I lide dem? Jeg er med på, at historierne kan være spændende og finurlige, ingen fims der. Men det er måske selve genren, som jeg har kvaler med. Så fortæl og forklar. Ikke for at overbevise mig, men simpelthen for at gøre mig (om måske andre med) klogere på, hvad pokker der er så tiltalende.

Jeg har især vanskeligt ved, at superhelte har superkræfter eller noget andet usædvanligt i redskabskassen. For selvom ens helte ikke skal dø, så ligger der jo et eller andet statisk ved lortet. Uanset hvilken klemme jeres superhelte havner i, så vil disse superhelte jo altid sejre til sidst.

Bliver DET aldrig kedeligt?

Men er en række af de europæiske serier ikke også superhelte? Lucky Luke, Asterix, Benny Bomstærk, Gamle Nick? Og er det ikke lige så forudsigeligt, hvem der er sejrherren i serier som; Tintin, Bernard Prince, Modesty Blaise, Linda og Valentin mv., som at superhelten ender med at vinde?

For mig at se er det først og fremmest miljøet som er forskelligt. Superhelte har ofte deres arena i storbyer, mens langt hovedparten af de europæiske serier har handlingen placeret i arenaer med mere mystiske/eksotiske strejf. Dvs.;andre dele af verdenen, historiske scener, science fiction og fantasy, mens storbyen glimrer med deres fravær (indtil Adele Blanc og Franka).

Gimli skrev:

Berti Stravonsky skrev:Nå, vi har været der før. Det der med jeres superhelte...

Hvorfor kan I lide dem? Jeg er med på, at historierne kan være spændende og finurlige, ingen fims der. Men det er måske selve genren, som jeg har kvaler med. Så fortæl og forklar. Ikke for at overbevise mig, men simpelthen for at gøre mig (om måske andre med) klogere på, hvad pokker der er så tiltalende.

Jeg har især vanskeligt ved, at superhelte har superkræfter eller noget andet usædvanligt i redskabskassen. For selvom ens helte ikke skal dø, så ligger der jo et eller andet statisk ved lortet. Uanset hvilken klemme jeres superhelte havner i, så vil disse superhelte jo altid sejre til sidst.

Bliver DET aldrig kedeligt?

Men er en række af de europæiske serier ikke også superhelte? Lucky Luke, Asterix, Benny Bomstærk, Gamle Nick? Og er det ikke lige så forudsigeligt, hvem der er sejrherren i serier som; Tintin, Bernard Prince, Modesty Blaise, Linda og Valentin mv., som at superhelten ender med at vinde?

For mig at se er det først og fremmest miljøet som er forskelligt. Superhelte har ofte deres arena i storbyer, mens langt hovedparten af de europæiske serier har handlingen placeret i arenaer med mere mystiske/eksotiske strejf. Dvs.;andre dele af verdenen, historiske scener, science fiction og fantasy, mens storbyen glimrer med deres fravær (indtil Adele Blanc og Franka).

God pointe, G. Sådan havde jeg slet ikke tænkt, men du har jo fuldstændig ret.

Og så var der dennehersens tråd:

http://dansketegneserieskabere.dk/debat ... superhelte

mvh.

Robin skrev:Og så var der dennehersens tråd:

http://dansketegneserieskabere.dk/debat ... superhelte

mvh.

Fed tråd. Tror jeg lige skal tjekke ud, hvad Henrik Andersen anbefaler - ud fra hans gennemgang af europæiske tegneserier, ser det ud til, at jeg er ret meget på bølgelængde med hans oplevelser.

Jeg læser stort set alle slags tegneserier, men superheltene står måske mit hjerte nærmest!

Alt kan ske i disse serier! - og udviklingen gennem tiden er yderst interessant! Allermest holder jeg af det helt gamle Golden Age DC hvor mange historier har en social indignation og heltene er den "lille mands" forkæmper. - og så er der de dystre moderne serier, uha, her er der godt nok mange fine historier.

Jeg vil vove den påstand, at hvis folk der siger at de ikke kan lide superhelteserier, så er det fordi de ikke har læst det rigtige. Men nu har jeg kæmpet i evigheder med brormand for at få ham til at læse nogle ordentligt superheltehistorier, men snøblen nægter, som så mange andre at tage imod fornuft!

Karl-E. skrev: Men nu har jeg kæmpet i evigheder med brormand for at få ham til at læse nogle ordentligt superheltehistorier, men snøblen nægter, som så mange andre at tage imod fornuft!

Fed tråd.

Robin skrev:Og så var der dennehersens tråd:

http://dansketegneserieskabere.dk/debat ... superhelte

mvh.

Og det er også en fed tråd.