Tegneseriemarkedet i Danmark

[Gimli]

Ud fra min forståelse, er der sket en udvikling blandt udgiverne af danske tegneserier de sidste 2-3 år. En del af de "nye" forlag er stoppet igen; Donovan Comics, Aben Maler. Et par forlag har skruet ned for antal udgivelser; G. Floy Studio, RW edizoni, Høst & søn (selv om de aldrig har udgivet voldsomt meget). Jeg fornemmer også at Fahrenheit er ved at nedjustere antallet af udgivelser?

Til gengæld må man sige at Zoom begynder at have en dominerende position. Det er nærmest en eksplosiv stigning i antallet af udgivelser. Shadow zone er også igennem en udvidelse af bemærkelsesværdig stigning, og Fabel har også skruet lidt op under antallet af udgivelser. Comic Factory er relativt nye sammen med High Heel... Cobolt og Faraos har nogenlunde fastholdt det antal udgivelser de har gjort i en del år?? Det samme gælder forlaget Forlæns. DAShJF???? mener jeg også har fastholdt sit udgivelsesniveau.

Hvad har disse justeringer så betydet?
- antallet af Fransk/Belgiske samlings-udgivelser og tidligere opgivne serier er nærmest eksploderet.
- En del nye Fransk/Belgiske nye serier har set dagens lys
- antallet af Amerikanske udgivelser er markant lavere end for blot få år siden. Det gælder både superhelte og grafiske noveller.
- De grafiske noveller er ved at forsvinde - ikke helt men der er klart mindre udgivelser
- Antallet af dansk-producerede album er betydeligt større end for få år siden. Hvad enten der er tale om nye eller optryk af tidligere serier.

I min optik er der tale om et mere ensartet segment. Bortset fra Comic Factory, som forsøger sig med udgivelser fra "ikke traditionelle" udgivelseslande, så er min oplevelse at markedet er blevet rigere på antal udgivelser men fattigere på forskelligartede muligheder. Det er selvfølgelig markedet der taler - men jeg er personligt bange for, at noget af det som får mange mennesker til at købe tegneserier er ved at forsvinde. Lige som supermarkedet har udkonkurreret købmanden på grund af selve Vareudbudet, så tror jeg noget lignende kan gøre sig gældende for tegneserier - Vareudbuddet skal ses som en konkurrence parametre i sig selv.

Jeg håber der kommer lidt mere fokus på de "genre" som er presset, og at de får plads igen. Zoom har med; De ændrede verdenen - kommet med et fransk bud på en biografisk/historisk serie. Det ærger mig dog at Dr. WHO ikke blev til noget. Jeg er bange for, at markedet på et tidspunkt bliver mættet, og derefter vender sig helt bort fra mediet, indtil nye muligheder igen dukker op. Er det en vurdering som ligger i tråd med jeres forståelse, eller er jeg for styret af min ønske om diversitet?

[GoogaMooga]

Nej, nej, nej, udviklingen er lige efter devisen: flere euroklassikere, flere kunder, eller måske rettere vi halvgamle mænd bruger endnu flere penge på vores fælles notalgi.

[Carsten Søndergaard]

Godt spørgsmål, selv om det er lidt svært at afkode, hvor du vil hen med det.

Der er ikke noget, der hedder "grafiske noveller". Det hedder "graphic novels" på dansk (sådan er det bare), og de er ikke ved at forsvinde. De kaldes bare ikke særlig ofte sådan mere.

jeg er personligt bange for, at noget af det som får mange mennesker til at købe tegneserier er ved at forsvinde.

Hvad er "det som får mange mennesker til at købe tegneserier"? Kan det beskrives nærmere?

Verden er jo i stadig forandring, og det, som engang (for 30-40 år siden) "fik mennesker til at købe tegneserier", gælder ikke længere. Dengang var det en mulighed for relativt billigt at få et billedfix, en visuelt spændende eller humoristisk oplevelse, som var svær eller langt dyrere at få på anden vis. Den slags får man smidt "gratis" i nakken i vore dage, døgnet rundt.

Til gengæld er der et stort antal tegneserier, som slet ikke er i berøring med klientellet fx her på Serieland eller fx i Faraos Cigarer (hvor de måske slet ikke fås eller står i en dunkel afkrog) ... men som stadig er tegneserier. Der er trods alt mere end 40 danske forlag, der udgiver tegneserier. Publikum til mange af dem er bare ikke optaget af, AT de er netop tegneserier. Selv om de netop ER det, og selv om det MULIGVIS er en del af forklaringen på, at de er tiltrækkende.

Man skal ikke være så bekymret for tegneseriens fremtid, selv om det altid er værd at holde fokus på udtryksformen og diskutere dens betingelser og omstændigheder. Men tegneserien er ikke så let at beskrive, indfange og fastholde, som den var engang.

[Gimli]

Godt spørgsmål, selv om det er lidt svært at afkode, hvor du vil hen med det.

jeg er personligt bange for, at noget af det som får mange mennesker til at købe tegneserier er ved at forsvinde.

Hvad er "det som får mange mennesker til at købe tegneserier"? Kan det beskrives nærmere?.

Jeg er af den overbevisning, at for de personer som står lidt uden for kerne-køberne, skal der en anden motivation til at købe en tegneserie. Det kan f.eks. være en interesse for musik (Den femte beatle, Love in Vain mv.) eller andre interesse felter. (Berømtheder, historisk interesse mv.). Hvis disse nye læsere så bliver positivt overrasket over oplevelsen, kan det jo være, at nogle af dem prøver igen, og af den vej kommer til at købe for at opleve tegneserien i lige så høj grad som andre formål.

I forhold til de etablerede købere så mener jeg at foraet her på glimrende vis viser, hvor forskelligartet tilgange der er til at købe tegneserier. Hvis medieudbuddet ikke giver mulighed for at tilfredsstille disse forskelligheder, vender kunderne sig fra de danske forlag og køber engelsksprogede udgaver. Hvis det først sker, kan der komme overvejelser om at købe så meget som muligt på engelsk - og en del fransk/begiske udgivelser kommer jo på engelsk i disse år. Jeg er først for nyligt begyndt at købe engelsksprogede tegneserier, idet jeg især var deprimeret over den mangelfulde manga-udgivelse på dansk. Jeg prioriterer dansk-oversatte udgivelser, hvis de har interesse, og har endda et par gange spurgt et par forlag om muligheder for , at de ville udgive noget fra bestemte forfattere - for i så fald ville jeg vente med at købe de amerikanske udgivelser. Men det er næppe alle, der tænker på den måde.

Jeg ved ikke om jeg vil nogle bestemte steder hen med denne tråd - tænker bare at det er vigtigt at forholde sig til udviklingen, og ikke bare juble over den nuværende tilstand. Jeg bruger ca. kr. 800,- til kr. 1000,- om måneden på tegneserier , og jeg kan ikke følge med udbuddet længere. Hvis ikke der kan tiltrækkes nye købere, så vil en fortsat stigning føre til at alt for mange serier ikke tjener sig selv hjem (med mindre "alle" begynder at købe for mere end de har gjort før). Hvis de udgivelser som muligvis kan få nye købere til, er dem som først må give op, så saves den gren producenterne sidder på over af dem selv.

[dernice]

Interessant emne. Personligt er jeg indenfor de sidste 4-5 år begyndt at købe tegneserier (igen). Der er begyndt at komme mange spændende nye serier - samt en del flotte samlebind med genudgivelser.

Jeg er ikke til såkaldte "graphic novels", ænder eller superhelte. ift. superhelte, mon ikke de fleste alligevel køber dem på originalsproget?

Men det kunne være spændende at vide, om forlagene, fx Cobolt sælger flere af hvert enkelt udgivelse, som for 2-3 år siden, eller om det nogenlunde ligger på samme niveau?

[Mesterius]

Der er ikke noget, der hedder "grafiske noveller". Det hedder "graphic novels" på dansk (sådan er det bare), og de er ikke ved at forsvinde. De kaldes bare ikke særlig ofte sådan mere.

Nei, det er ikke noe som heter "grafiske noveller", for det engelske ordet "novel" betyr jo roman og ikke novelle. (Det er utrolig hvor mange som begår den feilen.) Men begrepet "grafisk roman" har da eksistert en stund? Det har det også i Norge, selv om jeg ikke er enorm fan av det (og selv om det kanskje ble brukt oftere for en ti-femten år siden).

[Carsten Søndergaard]

Men det kunne være spændende at vide, om forlagene, fx Cobolt sælger flere af hvert enkelt udgivelse, som for 2-3 år siden, eller om det nogenlunde ligger på samme niveau?

Man kan konstatere, at der generelt sælges mere af alting, fordi finanskrisen er afløst af en ny højkonjuktur. Det gælder selvfølgelig også tegneserier. Da de færreste tegneserier udgives kontinuerligt i fortløbende serier, er det dog svært at sammenligne salgstal for de samme serier år efter år.

Samtidig er der inden for de sidste få år sket en eksplosiv vækst i udgivelser henvendt til et bestemt segment af fans og samlere, typisk mænd i en vis alder, som på trods af højkonjukturen nu er nødt til nøje at prioritere indkøbene, og det trækker naturligvis den anden vej - ikke så meget for det samlede marked, men for de enkelte udgivelser, som i dag konkurrerer meget mere mod hinanden, end det var tilfældet for bare få år siden.

Endelig er bunden ved at gå helt ud af bibliotekssalget, hvilket også trækker i negativ retning.

[GoogaMooga]

Hvis der menes euroklassikere, er det bedre, at der udgives for mange end for få, da vi ikke har så mange år at løbe på. Så må de konkurrere mod hinanden, om ti-tyve år er det måske for sent for sådan nogle ting.

[Antaeus]

Hvis der menes euroklassikere, er det bedre, at der udgives for mange end for få, da vi ikke har så mange år at løbe på. Så må de konkurrere mod hinanden, om ti-tyve år er det måske for sent for sådan nogle ting.

Der kommer et hav af Euroklassikere og tegneserier i nogenlunde samme tegnestil fra især Zoom, men også Faraos, Cobolt m.fl.

Zoom ser ikke umiddelbart ud til at skære i deres produktion, nærmere tværtimod.

[Carsten Søndergaard]

om ti-tyve år er det måske for sent for sådan nogle ting.

Mon ikke ti er mere sandsynligt end tyve?

Vi kan jo se, hvad der først formulder. De mange pensionsmodne tegneserier eller de pensionsmodne læsere

[GoogaMooga]

Vi kan jo se, hvad der først formulder. De mange pensionsmodne tegneserier eller de pensionsmodne læsere

Jeg har sat mig som mål at leve til 70. Alt derefter må betragtes som bonus år, for mit vedkommende. Så jeg prioriterer hårdt - det er begrænset, hvad jeg kan nå.

[dernice]

.

Endelig er bunden ved at gå helt ud af bibliotekssalget, hvilket også trækker i negativ retning.

Hvad mener du med det? Køber de slet ikke tegneserier længere? Hvor meget aftager bibliotekerne af et oplag - sådan cirka? 10%?

Jeg er heldigvis tilknyttet Aarhus Bibliotek, som næsten køber alle ny tegneserier ind - så det jeg ikke selv køber, kan jeg låne på biblioteket

[Carsten Søndergaard]

.

Endelig er bunden ved at gå helt ud af bibliotekssalget, hvilket også trækker i negativ retning.

Hvad mener du med det? Køber de slet ikke tegneserier længere? Hvor meget aftager bibliotekerne af et oplag - sådan cirka? 10%?

Jeg er heldigvis tilknyttet Aarhus Bibliotek, som næsten køber alle ny tegneserier ind - så det jeg ikke selv køber, kan jeg låne på biblioteket

Det gælder jo ikke bare tegneserier, det gælder bøger i det hele taget. Det har tre årsager: Der bliver færre og færre biblioteker (antallet mere end halveret siden 1980'erne), de tilbageværende skal bruge mange flere penge på alt andet end bøger, og profilen mange steder bliver mere og mere kommerciel, fordi bibliotekerne skal opvise høje besøgs- og lånertal for at få lov til at overleve.

Man må vel bare konstatere, at det vildere og vildere liberalistiske samfund også har sat sit solide støvleaftryk på bibliotekernes livsvilkår (og kultur i det hele taget, museer fx). Ja, ja, sammen med den almindelige digitale udvikling osv., selvfølgelig.

Tidligere elskede forlæggere bibliotekerne. De fleste forlæggere så i dag helst bibliotekerne afskaffet!

For visse typer serier, som historisk har levet i kraft af biblioteksindkøb, er udviklingen et kvælertag. Specielt tegneserier for mindre børn. Yakari er fx forlængst bukket under. I gamle dage var oplaget 7.000 eksemplarer, og omkring de 6.000 blev købt af biblioteker. For de sidste udgavers vedkommende var oplaget nede og røre ved 300, hvoraf de 200 var bibliotekskøb. Med andre ord var der næsten ingen private købere, og uden et solidt antal private købere kan ingen udgivelser overleve i dag. Det kunne de godt tidligere.

I dag ville biblioteksindkøbet for Yakari nok være 100 eller endnu mindre. Det samlede salg ville være omkring 150 eksemplarer. Og det går jo ikke. Selv om alle ELSKER Yakari. Men kærligheden omsættes ikke til anskaffelse. Det samme gælder Smølferne, der ligger for døden. I 70'erne var biblioteksindkøbet af hvert Smølferne-album formentlig mere end 10.000 eksemplarer pr. album. For seks-syv år siden 500, derefter 300, 200 ...

Hvis man skal sige noget positivt om bibliotekernes frådende indkøb i gamle dage, må det være, at hundredtusindvis, hvis ikke millioner, har læst mange af datidens serier på bibliotekerne. Og nu, hvor de er voksne og er kommet til penge, og ikke kan slippe tanken om de mange hyggelige stunder med stabelvis af biblioteksalbum, kan de faktisk tænke sig at anskaffe genudgivelserne for egen regning,

Er der nogen biblioteker, der stadig har begrænsninger på udlån af tegneserier? I gamle dage havde mange biblioteker et max på 10 eller 20 ad gangen, simpelthen fordi mange lånere ellers ville læsse bjergevis op i farmands trailer og køre dem hjem. Gælder det stadig?

[Antaeus]

.

Endelig er bunden ved at gå helt ud af bibliotekssalget, hvilket også trækker i negativ retning.

Hvad mener du med det? Køber de slet ikke tegneserier længere? Hvor meget aftager bibliotekerne af et oplag - sådan cirka? 10%?

Jeg er heldigvis tilknyttet Aarhus Bibliotek, som næsten køber alle ny tegneserier ind - så det jeg ikke selv køber, kan jeg låne på biblioteket

Det gælder jo ikke bare tegneserier, det gælder bøger i det hele taget. Det har tre årsager: Der bliver færre og færre biblioteker (antallet mere end halveret siden 1980'erne), de tilbageværende skal bruge mange flere penge på alt andet end bøger, og profilen mange steder bliver mere og mere kommerciel, fordi bibliotekerne skal opvise høje besøgs- og lånertal for at få lov til at overleve.

Man må vel bare konstatere, at det vildere og vildere liberalistiske samfund også har sat sit solide støvleaftryk på bibliotekernes livsvilkår (og kultur i det hele taget, museer fx). Ja, ja, sammen med den almindelige digitale udvikling osv., selvfølgelig.

Tidligere elskede forlæggere bibliotekerne. De fleste forlæggere så i dag helst bibliotekerne afskaffet!

For visse typer serier, som historisk har levet i kraft af biblioteksindkøb, er udviklingen et kvælertag. Specielt tegneserier for mindre børn. Yakari er fx forlængst bukket under. I gamle dage var oplaget 7.000 eksemplarer, og omkring de 6.000 blev købt af biblioteker. For de sidste udgavers vedkommende var oplaget nede og røre ved 300, hvoraf de 200 var bibliotekskøb. Med andre ord var der næsten ingen private købere, og uden et solidt antal private købere kan ingen udgivelser overleve i dag. Det kunne de godt tidligere.

I dag ville biblioteksindkøbet for Yakari nok være 100 eller endnu mindre. Det samlede salg ville være omkring 150 eksemplarer. Og det går jo ikke. Selv om alle ELSKER Yakari. Men kærligheden omsættes ikke til anskaffelse. Det samme gælder Smølferne, der ligger for døden. I 70'erne var biblioteksindkøbet af hvert Smølferne-album formentlig mere end 10.000 eksemplarer pr. album. For seks-syv år siden 500, derefter 300, 200 ...

Hvis man skal sige noget positivt om bibliotekernes frådende indkøb i gamle dage, må det være, at hundredtusindvis, hvis ikke millioner, har læst mange af datidens serier på bibliotekerne. Og nu, hvor de er voksne og er kommet til penge, og ikke kan slippe tanken om de mange hyggelige stunder med stabelvis af biblioteksalbum, kan de faktisk tænke sig at anskaffe genudgivelserne for egen regning,

Er der nogen biblioteker, der stadig har begrænsninger på udlån af tegneserier? I gamle dage havde mange biblioteker et max på 10 eller 20 ad gangen, simpelthen fordi mange lånere ellers ville læsse bjergevis op i farmands trailer og køre dem hjem. Gælder det stadig?

De biblioteker jeg låner på og har lånt på har ikke begrænsninger for udlån af hverken bøger eller tegneserier.

[Vigan]

I min ungdom var det fem eksemplarer.