Det er jo meget subjektivt, og andres holdninger og meninger lytter jeg da til, af og nogle gange flytter det noget, andre gange ikke, så det....
Hvilket fik mig til at spekulere, om min smag i streger og striber har forandret sig siden jeg var lille Berti.
Ja. På især én måde. Meget af det, som jeg elskede som knægt, holder nu ikke en meter. Jeg kan kun hakkende slæbe mig igennem De 4 esser fx. Og hverken Benny Bomstærk, Seriemagasinet eller Felix kan holde mig vågen en sen stund. Sådan var det ikke for længe siden. Da læste jeg og læste endda så meget, at jeg fik forbud og ved en enkelt lejlighed frataget pæren i min læselampe. Så meget guld dengang er nu blevet muld.
Til gengæld, og det synes jeg er sørgeligt og interessant. Jeg er ikke for alvor blevet tændt eller voldsomt inspireret af noget som helst nyt eller nyere. Jeg sværger stadig til mit gamle gamle.
Så på en trist måde, stoppede min udvikling for mange år siden.
Bevares, der har da bestemt været serier og enkeltudgivelser, som jeg for alvor har bidt mærke i. Buddy Longway-sagaen læste jeg først sent i livet, og den holder jeg meget af. Og så har Undertaker da flået lidt i den gamle revolvertrang.
Hvad med dig? Holder du stædigt fast som Googa og jeg, eller er du både moderne og senmoderne i dit tegneserievalg?
Det der med smag, det er sgu noget spøjst noget.