Don Rosa og Tintin

[Berti Stravonsky]

Det kan være, at jeg springer ud, hvor jeg ikke kan bunde. Men da jeg dels har mødt Don Rosa og interviewet ham, og fandt ham særdeles behagelig, interessant og vidende, dels har læst noget fra hans hånd, og endelig, det var vist Antaeus der skrev det der med at snylte på en andens livsværk...

Så vil jeg lige hive noget frem.

Der er jo de der forbud imod at udgive nyt Tintin. Desværre, for det ligger ellers lige til højrebenet at planke galleriet, hele pivtøjet og bare skabe nye spændende og sjove fortællinger. Mange ville sikkert forsøge.

HVIS det nu var en mulighed, at der ikke var de der testamentelige restriktioner, ville vi så elske dem, eller, som jeg oplever det lejlighedsvist overfor Don Rosa, ville ordene også være hårde og knubbede? At ham eller hende blot snylter på en andens livsværk?

[Nøhr]

Såvidt jeg husker skulle der komme nogle ekstraordinære eventyr med Tintin, ganske som man har gjort med Splint &Co., Lucky Luke og Linda og Valentin.
Jeg glæder mig.

[Mesterius]

Såvidt jeg husker skulle der komme nogle ekstraordinære eventyr med Tintin, ganske som man har gjort med Splint &Co., Lucky Luke og Linda og Valentin.
Jeg glæder mig.

Nei, det skal det ikke. I hvert fall ikke på mange tiår ennå.

Det er heller ingen planer om å lage ekstraordinære eventyr med Asterix (en serie som faktisk har blitt videreført av nye skapere).

[GoogaMooga]

Nogle serier kan bedre klare skiftende tegnere.

[Berti Stravonsky]

Men ville det så være at snylte? Eller ikke at snylte?

[GoogaMooga]

Men ville det så være at snylte? Eller ikke at snylte?

Ikke nødvendigvis. De kan tilføre noget nyt, ligefrem forbedre en serie. Rosa er en snylter, det er Franquin derimod ikke.

[smfan]

Hvis man gjorde det lige så nænsomt, som det er gjort med både Lucky Luke og Asterix, ville jeg godt læse dem. Hvis det derimod blev lige som de nye udgaver er Splint og Co. Ville jeg helt sikkert ikke gide.

[ovemunk]

Jeg er nok farvet af at jeg ikke kan lide Don Rosa men jeg ville ikke bryde mig om at han tegnede Tin Tin, jo måske tegnede, hvis han så havde en forfatter der virkelig kendte universet og skrive historier i seriens ånd.

Mit angrebspunkt mod Don Rosa er netop at han laver andeuniverset grundlæggende om, blander virkelige personer og begivenheder ind i serien hvilket jeg absolut ikke bryder mig om. Carl Barks lod aldrig nogen i tvivl om at det var et fantasiunivers med karikaturer af virkelige personer, det ødelægger Don Rosa godt og grundigt ved at lade Joakim møde virkelige personer, f.eks Teddy Roosevelt.

Så, som tegner? Måske, han er ikke nogen dårlig tegner. Som forfatter, NEJ TAK.........

[Skogsdotter]

HVIS det nu var en mulighed, at der ikke var de der testamentelige restriktioner, ville vi så elske dem, eller, som jeg oplever det lejlighedsvist overfor Don Rosa, ville ordene også være hårde og knubbede? At ham eller hende blot snylter på en andens livsværk?

Efter min mening, så er der følgende scenarier her:

1) Hergé udvalgte en efterfølger, i stedet for at tage universet med sig i graven i 1983. Sandsynligvis Bob de Moor, hvis da ikke Hergé havde opdaget et eller andet lysende talent. Så havde det nok været lidt ligesom med Asterix, hvor man godt kan mærke, at Goscinny ikke var der længere til at lave manuskripterne. Hele det skifte ville så være sket omkring Hergés død, så alle os, der er for unge til at have været børn i 60'erne og 70'erne ville nok bare have taget "de nye" Tintin-albummer til os, selvom vi, når vi blev større, nok også ville bemærke en forskel mellem de sidste, Hergé-forfattede historier, og dem, der kom efter. Der ville nok være delte meninger blandt seriens fans, men nok ikke i Don Rosa-niveauer.

1a) Hvis det var Bob de Moor, og han stadig døde i starten af 90'erne, så kunne det godt være, serien bare døde 10 år senere end hvad den nu gjorde i virkeligheden. En "efterkommer af en efterkommer" ville måske have det sværere...eller også ville folk bare have accepteret det. Så ville Tintin i dag nok minde mere om Splint, med et blad, der stadig udkom og hele det der begyndende "extended universe".

2) Hergé døde ikke i 1983, men nåede måske endda at overleve Bob de Moor et stykke ind i 1990'erne. Ca. samme scenarie som det første, bare en ændring, der først rigtigt skete for 25 år siden. Måske ville holdningerne være lidt skarpere?

3) Moulinsart hiver lige pludselig en tilladelse, som Hergé foretog på sit dødsleje, frem. Hov, det er faktisk tilladt med nye, officielle historier! Men serien har ligget stille i næsten 40 år, så den skal opdateres. Her kan jeg forestille mig ramaskriget fra mange, mange fans. Officielt stempel eller ej, der ville nok skumles i krogene - og hviskes om, at den tilladelse kom meget belejligt for rettighedshaverne/arvingerne.

"Ekstraordinære eventyr"? Hm, det må blive et nej tak herfra. Det er ligesom etableret, at universet er "låst" og vi har alle hver vores forestilling om, hvad der videre hændte. Hvis noget så kommer i sådan en udgave, så er det lige pludselig "canon", om man vil det eller ej.
Fan fiction, fan art, fan spekulationer? Bring it on, de er alle sammen lige uofficielle og derfor lige gode/dårlige/kan ignoreres om man vil.
Men hvis vi skal til at have Tintins "rigtige" navn/høre hans oprindelseshistorie/hvordan han mødte Terry/se ham på date i "officielle", nye historier? Nej tak. Så dør magien, der ligger i, at ingen ved hvem han er, hvor han kommer fra og præcist hvor gammel han er. Lige nu er Tintin alles og ingens og det er nok kraftigt medvirkende til, at serien stadig får nye fans.
Altså, hvis det med de ekstraordinære eventyr skete nu/indenfor en overskuelig fremtid. Hvis det var sket gradvist i løbet af de sidste 40 år, og med Hergés velsignelse, ville det nok ikke være helt så kontroversielt.

[Mesterius]

3) Moulinsart hiver lige pludselig en tilladelse, som Hergé foretog på sit dødsleje, frem. Hov, det er faktisk tilladt med nye, officielle historier! Men serien har ligget stille i næsten 40 år, så den skal opdateres. Her kan jeg forestille mig ramaskriget fra mange, mange fans. Officielt stempel eller ej, der ville nok skumles i krogene - og hviskes om, at den tilladelse kom meget belejligt for rettighedshaverne/arvingerne.

Det der med at Hergé selv skulle ha nedlagt forbud i testamentet sitt mot at andre fikk lage Tintin etter hans død, er en vandrehistorie som har blitt avkreftet flere ganger av Carsten Søndergaard. Det gjorde han nemlig ikke. Avgjørelsen om å fortsette eller nedlegge Tintin etter Hergés død lå hos enken hans Fanny. Og hun besluttet i siste øyeblikk at ingen andre skulle få lov til å videreføre serien, etter å ha vært meget nær på å la Bob de Moor fullføre Alfa-kunsten.

Med andre ord er det i dag Nick Rodwell og Moulinsart som avgjør om det skal lages nye Tintin-tegneserier eller ikke. Og de har ingen planer om noe sånt, i hvert fall ikke i overskuelig fremtid.

[Frank Madsen]

3) Moulinsart hiver lige pludselig en tilladelse, som Hergé foretog på sit dødsleje, frem. Hov, det er faktisk tilladt med nye, officielle historier! Men serien har ligget stille i næsten 40 år, så den skal opdateres. Her kan jeg forestille mig ramaskriget fra mange, mange fans. Officielt stempel eller ej, der ville nok skumles i krogene - og hviskes om, at den tilladelse kom meget belejligt for rettighedshaverne/arvingerne.

En moderne udgave af Det Konstantinske Gavebrev.

Jeg tror, vi skal være glade for, at Tintin fik lov at dø sammen med Hergé. Når han lod assistenterne få frie hænder, blev resultatet som regel ikke særlig vellykket. "Picaroerne" er et godt eksempel og det samme er den side, Studios Hergé producerede uden Hergés vidende i midten af 1960'erne: Overlæsset med kedsommelige detaljer og forceret i sin lagkagekomik.

[Mesterius]

3) Moulinsart hiver lige pludselig en tilladelse, som Hergé foretog på sit dødsleje, frem. Hov, det er faktisk tilladt med nye, officielle historier! Men serien har ligget stille i næsten 40 år, så den skal opdateres. Her kan jeg forestille mig ramaskriget fra mange, mange fans. Officielt stempel eller ej, der ville nok skumles i krogene - og hviskes om, at den tilladelse kom meget belejligt for rettighedshaverne/arvingerne.

En moderne udgave af Det Konstantinske Gavebrev.

Jeg tror, vi skal være glade for, at Tintin fik lov at dø sammen med Hergé. Når han lod assistenterne få frie hænder, blev resultatet som regel ikke særlig vellykket. "Picaroerne" er et godt eksempel og det samme er den side, Studios Hergé producerede uden Hergés vidende i midten af 1960'erne: Overlæsset med detaljer og forceret i sin lagkagekomik.

faketintin.jpg

Interessant, kan du fortelle litt om konteksten til denne siden? Er den å se med snakkebobler noe sted?

Figurtegningene i "Picaroerne" er ganske triste, ja. Der er det vel først og fremst Bob de Moor som har fått mer å gjøre enn han burde, selv om Hergé sa i intervjuer også på 70-tallet at han tusjet figurene 100% på egen hånd. (Det ryktes at Bob de Moor også tusjet figurene i deler av "Rute 714 til Sydney", og det mener jeg det er mulig å se til en viss grad. Mange av tegningene og ansiktsuttrykkene i det albumet har ikke helt den samme elegansen som tidligere.)

[Frank Madsen]

3) Moulinsart hiver lige pludselig en tilladelse, som Hergé foretog på sit dødsleje, frem. Hov, det er faktisk tilladt med nye, officielle historier! Men serien har ligget stille i næsten 40 år, så den skal opdateres. Her kan jeg forestille mig ramaskriget fra mange, mange fans. Officielt stempel eller ej, der ville nok skumles i krogene - og hviskes om, at den tilladelse kom meget belejligt for rettighedshaverne/arvingerne.

En moderne udgave af Det Konstantinske Gavebrev.

Jeg tror, vi skal være glade for, at Tintin fik lov at dø sammen med Hergé. Når han lod assistenterne få frie hænder, blev resultatet som regel ikke særlig vellykket. "Picaroerne" er et godt eksempel og det samme er den side, Studios Hergé producerede uden Hergés vidende i midten af 1960'erne: Overlæsset med detaljer og forceret i sin lagkagekomik.

faketintin.jpg

Interessant, kan du fortelle litt om konteksten til denne siden? Er den å se med snakkebobler noe sted?

Figurtegningene i "Picaroerne" er ganske triste, ja. Der er det vel først og fremst Bob de Moor som har fått mer å gjøre enn han burde, selv om Hergé sa i intervjuer også på 70-tallet at han tusjet figurene 100% på egen hånd. (Det ryktes at Bob de Moor også tusjet figurene i deler av "Rute 714 til Sydney", og det mener jeg det er mulig å se til en viss grad. Mange av tegningene og ansiktsuttrykkene i det albumet har ikke helt den samme elegansen som tidligere.)

Haddocks øjenbryn har i hvert fald pludselig fået deres helt eget liv i det album, men om det er de Moor, der er på spil, eller Hergé, der i lyset af Journal Tintins øgede vægt på realisme op gennem 1960erne er begyndt at tvivle på sig selv, ved jeg ikke. Jacobs forsøgte jo også at gøre stilen i Blake & Mortimer mere realistisk i "Marie Antoinettes halssmykke" og "Prof. Satos formler", uden at det gjorde noget godt for serien. Jeg synes dog stadig, "Flight no. 714 til Sydney" er yderst vellykket og elegant tegnet. "Picaroerne" er stift og ideforladt i sammenligning.

Der står noget om den falske Tintin-side her:

http://www.bobdemoor.info/2014/04/01/th ... r-in-1965/

[Mesterius]

Jeg tror, vi skal være glade for, at Tintin fik lov at dø sammen med Hergé. Når han lod assistenterne få frie hænder, blev resultatet som regel ikke særlig vellykket. "Picaroerne" er et godt eksempel og det samme er den side, Studios Hergé producerede uden Hergés vidende i midten af 1960'erne: Overlæsset med detaljer og forceret i sin lagkagekomik.

Interessant, kan du fortelle litt om konteksten til denne siden? Er den å se med snakkebobler noe sted?

Der står noget om den falske Tintin-side her:

http://www.bobdemoor.info/2014/04/01/th ... r-in-1965/

Wow, litt av en bakhistorie:

THE APRIL FOOLS’ JOKE BY JACQUES MARTIN AND BOB DE MOOR IN 1965

In 1965 while Hergé was on holiday Jacques Martin and Bob de Moor made a fake Tintin page (the so called famous ‘planche bidon’) which the Swiss Lausanne based magazine L’illustré took for a real genuine Hergé page. When Hergé got to see the article he wasn’t too pleased, but afterwards asked on numerous occasions to buy the page from Martin. Martin agreed on one condition: that he would not destroy the page. Hergé (silently) did not want to agree on those terms so it seems. The page, on which Bob and Jacques worked on for a couple of days, ended up in a Jacques Martin auction many years later (together with the unfinished work for the Jo-Zette & Jocko story “La main noire”).

Da finnes kanskje ikke siden utgitt med tekst i snakkeboblene? Kanskje den bare ble inkludert slik som dette i artikkelen i L'illustré?

[Skogsdotter]

3) Moulinsart hiver lige pludselig en tilladelse, som Hergé foretog på sit dødsleje, frem. Hov, det er faktisk tilladt med nye, officielle historier! Men serien har ligget stille i næsten 40 år, så den skal opdateres. Her kan jeg forestille mig ramaskriget fra mange, mange fans. Officielt stempel eller ej, der ville nok skumles i krogene - og hviskes om, at den tilladelse kom meget belejligt for rettighedshaverne/arvingerne.

Det der med at Hergé selv skulle ha nedlagt forbud i testamentet sitt mot at andre fikk lage Tintin etter hans død, er en vandrehistorie som har blitt avkreftet flere ganger av Carsten Søndergaard. Det gjorde han nemlig ikke. Avgjørelsen om å fortsette eller nedlegge Tintin etter Hergés død lå hos enken hans Fanny. Og hun besluttet i siste øyeblikk at ingen andre skulle få lov til å videreføre serien, etter å ha vært meget nær på å la Bob de Moor fullføre Alfa-kunsten.

Med andre ord er det i dag Nick Rodwell og Moulinsart som avgjør om det skal lages nye Tintin-tegneserier eller ikke. Og de har ingen planer om noe sånt, i hvert fall ikke i overskuelig fremtid.

Jeg siger heller ikke, at han nedlagde forbud i sit testamente, jeg siger/forestiller mig det omvendte - at den officielle historie pludselig ændres til, at han aktivt gav udtryk for, at han tillod fortsættelser.

Jeg har altid hørt, at den side, som Frank postede, var en ret medvirkende grund til, at serien stoppede med ham - at han ikke ligefrem jublede, da han så, hvad der var blevet lavet.

At Moulinsart ikke har nogle planer om nye historier, er aldeles fint med mig, af de grunde, jeg nævnte i mit oprindelige indlæg.

En moderne udgave af Det Konstantinske Gavebrev.

Haha, ja, faktisk

Overlæsset med kedsommelige detaljer og forceret i sin lagkagekomik.

På en måde minder den lidt om nogle af de striber, Harry Edwood har tegnet. Manden kan ramme Hergés stil nogenlunde overbevisende, til gengæld lader det til, at han har misforstået noget ret væsentligt: Hver side skal ende med en cliffhanger, ikke med en joke!