The Day I Burned My Comic Collection

[GoogaMooga]

Stakkels fjols...

[Skogsdotter]

Der er et par steder i videoen, hvor man kan få den tanke, at Gud måske ikke helt var på hans side den dag. Først er der der, hvor vinden totalt overdøver det, han vil sige, og senere vil ilden ikke rigtigt tage fat. Det burde han have taget som et hint om, at det ikke er smart at brænde sine tegneserier.
Eller er det bare mig?

[GoogaMooga]

Nu ved jeg jo ikke, om det er nye superhelteblade, i hvilke tilfælde mange af dem er værdiløse på brugtmarkedet. Men alligevel et trist og absurd syn.

[Robin]

Det kunne jeg ikke finde på at gøre. Jeg fristes til at sig: Jeg græmmes!" Eller bare: Gak!

mvh.

[Berti Stravonsky]

Der findes vistnok et dansk sidestykke.

Jeg mener, at kunne huske en lignende historie fra vores breddegrader. En gut der var lidt anderledes end normen. Meget snavset, siges der. Og ikke velklædt, snarere lidt ussel at se på.

Han havde en stor samling, og også den blev brændt.

Nå - i klart mindre målestok, kan jeg nu godt følge det. Vi har haft en tråd tidligere, der handlede om det, men den kan jeg ikke lige finde. Anyway. Here goes:

Jeg samlede og efterhånden som samlingen voksede, så brugte jeg også mere og mere tid på den, og mindre og mindre tid på andre ting, familie, relationer og arbejde.

Eller...

De relationer og venner jeg fik, for jeg fik jo nye, var andre samlere og til sidst havde jeg ikke længere 'normale' relationer og venner. Det var kun andre samlere, hvoraf der bestemt også var kuleskøre folk imellem . No doubt.

Tid og penge blev brugt. Og hjemmet gik fra at være et hjem til et slags museum eller lager. Stakke, reoler, bunker. I kan sikkert forestille jer det.

Min elskede ekskone så til fra sidelinjen, og til sidst blev det nok. Vi blev skilt. Ikke med min gode vilje, men jeg kan ikke bebrejde hende noget. Jeg så intet andet end min egen samlernæse, og det er ikke anbefalelsesværdigt, hvis man vil have et sundt og kærligt samliv, så kræver det mere end jeg formåede.

Jeg fik læst under en procent af samlingen. Tror jeg. Det blev afhentet, afregnet, kørt hjem og sorteret og nok skimmet igennem. Ikke mere end det. Jeg fik fra at være tegneserieelsker til at være købmand, populært sagt. Og det var jo ikke meningen.

Samlingen voksede. Mit sociale netværk blev et andet. Jeg blev skilt. Jeg blev fattigere, ikke kun økonomisk men sørme også åndeligt, da jeg jo, stort set, ikke fik andre impulser eller indtryk end via samleriet og købmandsskabet.

Enkelte godbidder beholdt jeg. Dog kun i et begrænset tidsrum, for hvis jeg blev lokket tilstrækkeligt til at gøre en god handel, så lod jeg mig lokke. Fx havde jeg byttet mig til Dansk Familieblads Billedhæfte # 1 fra 1946 i en seriøs smuk stand, men også dette klenodie røg videre. Kun fordi jeg øjnede en god forretning. Købmanden sejrede.

For få år siden blev det nok. Jeg begyndte at sælge ud og i det i stor stil. Det gjorde ondt. Bestemt. Først ænderne og alt det der merchandise, som jeg havde fået raget til mig. Så album efter album og det vilde var...

At det var en lettelse. Mit samleri havde taget overhånd, lidt som et misbrug, og jeg oplevede en slags frihed, en lettelse.

Nu har jeg kun lidt, et par gode andeblade, som jeg læser højt for de små. Fantomet, som jeg har et særligt forhold til, og enkelte album. Det er nok.

Det river selvfølgelig lidt i den gamle cirkushest, samlerhesten, fra tid til anden, og jeg pusler stadig rundt på diverse loppemarkeder og den slags. Jeg kan ikke helt lade være.

[GoogaMooga]

Berti's historie lyder meget enten/eller. Samleriet har det jo med at tage over, og i Berti's tilfælde betalte han en høj pris. Kunsten må være, at kunne finde en balance. Synes, det må være svært at gå fra 100 og ned til næsten nul. Men kender udmærket det med bare at arkivere de nyindkøbte ting.

[Berti Stravonsky]

Jeg kender en del samlere, og de har betydeligt mere, betydeligt mere, end jeg havde. De MÅ have brugt tusindevis af kroner og endnu flere minutter på at samle, indrette, bytte og hvad man ellers gør.

Jeg har set tegneseriebiblioteker, altså rum herunder også specielkonstruerede rum til tegneserier.

Jeg synes stadig, det er fedt.

Den der balancegang, som du nævner, Googa. Ja. Enig. But it's tough.

[Nøhr]

Lidt ekstrem måde at ændre sit liv på...
Jeg valgte at sælge min samling i eet hug, bevar's jeg kunne ha' fået meget mere om jeg havde brugt år og dag på at tækkes samlere, men jeg orkede ikke den mentale dødvægt mere.
Det var som at tage en blyjakke af da flyttekaserne blev hentet.
Men brænde dem ville jeg ikke ha' gjort.

[Mogens]

Herrens veje er i sandhed uransagelige, hvis man ligefrem tager det ultimative skridt og brænder alt, hvad man ejer, i stedet for at sælge det eller bare give det væk. Spørgsmålet er, om denne video er en slags medie stunt fra den velsignedes side?!

Jeg har dog forståelse for Bertis historie, selvom jeg selv har et fornuftigt forhold til køb af tegneserier (efter eget udsagn).

Det tilsvarende gør sig vist gældende, hvis man som Berti ender i en skilsmisse, mister en kæreste eller bliver bedraget af en nærtstående person. Hér skulle det også hjælpe at brænde bryllupsbilleder og kærestebreve og ellers skille sig af med de ting, der ufrivilligt får én til at holde fast i de erindringer og forhåbninger, man helst bør give frit lejde.

Well, sometimes life is a bitch.